En nat, tabt i støjen. <Cherlyn>

Cherlyn så kort mod manden, der luntede afsted så snart Helias sagde til. Hun vendte sig en smule, så hun nu sad mere vendt mod Helias igen, og med ryggen til de nu få venner manden havde, der kiggede mod dem. Hun førte glasset op til læberne igen, men blev stoppet i sin tår, da han igen talte. Hun sænkede det roligt, og så fuldkommen upåvirket ud, efter det fra før. "Det er de så sandelig.. Men mange på dette sted, kan levere frygt på mange andre måder" Hun skævede bagud til nogle dystre væsner, formodentligt vampyre, der havde et sultent blik rettet mod nogle piger, som snakkede på livet løs til dem. Dumme mennesker. Hun rettede sig op, og tog glasset op til munden. Hun bundede roligt, og satte med et hastigt med let 'klik' glasset igen. "De ødelagde ingenting, ud over den mands aften.. Og muligvis lidt af hans selvtillid" Hun så på ham med et smørret grin, og morede sig over billedet af mandens udtryk.

Helias kiggede lidt forundret på Cherlyn. Så det var en dæmons tanker. Ikke ulig hans egne. Han kiggede ned i sit stadigt halvt fulde glas og tog fat om det. Med en kort bevægelse, lod han resten af den stærke alkohol forvinde ned i hans svælg. Han sitrede svagt, og følte den pludselige varme, den lette kvalmende fornemmelse af giften i hans system og derefter det blide sus i hans hoved, der eftergav alkoholens virkning.

Han rømmede sig let og vendte sig mod Cherlyn. "Nu har du spurgt mig.. Så må de være min tur. Er dette en scene hvor du ofte befinder dig?" spurgte han stille, imens han satte det nu tomme glas fra sig.

Cherlyn smilede drilsk til ham, over det forundrede blik han gav hende. Hun havde intet imod at tale frit om, hvordan hun havde det med den slags. Mennesker var ofte som legetøj for hende; Det skulle bare udnyttes indtil det ikke kunne klare mere. Hun var ret ligeglad med hvor meget de skreg, det morede hende bare endnu mere. Indtil hun blev frustreret over dem, og gjorder en ende på deres lidelser. That's life.
Hun så mod ham da han havde drukket færdig, og vendte sig så deres knæ strejfede hinanden. Hun smilede, og sukkede let mens hun endnu engang så sig omkring. Hun fangede hans blik igen, inden hun åbnede munden for at svare. "Tja.. Nu har vi faktisk været gennem lidt siden vi mødtes. Hvis du mener det med at drikke, ja. Hvis du mener provokerende eller nærgående fyre, helt bestemt ja. Hvis du mener her, så ja endnu engang" Hun smilede til ham, med et lille glimt i øjet, og viftede let med håret, så det lignede det sædvanlige dansende ild.

Helias slog en stille latter op. Alkoholen og Cherlyn's frie natur havde løsnet nogle af hans barriere. Han sad stille og betragtede hendes hår, denne gang uden at skjule noget som helst. Det mindede ham om den dansende ild i kaminen en vinter aften.. Noget han ikke havde gjort i århundreder.

Helias grinede stille i sit sind og rakte ud efter Cherlyn's hånd. Han tog den blidt og rejste den til sine læber, hvor han plantede et kys så blidt at det føltes som om hans læber knap nok strøg hen over den. Han kiggede hende dybt i øjnene, imens stadig hold hendes hånd. "Det glæder mig mere end du aner, at sidde med en der ved hvad hun laver." sagde han med et skævt smil, hans øjne fulde af forbudte løfter.

Cherlyn pustede en lok af håret, der var gledet ned og nu kildede hendes næse, lidt væk igen. Hun smilede både til og af ham, på den gode måde, da han igen grinte. Det klædte ham bedere, og hun begyndte at se lidt af den mand, der tydeligvis havde været gemt væk for længe, og trængte til at slå sig lidt løs. Måske med en sød pige, med lidt erfaring, der vidste hvordan man gjorder. Som hende selv, tja.. bortset fra sød delen. Der var andre beskrivelser end den, der passede til hende.
Hun så en kende overrasket ud, da han tog hendes hår, og plantede et ganske blidt kys på den. Det havde hun ikke lige set komme fra ham, men smilede blidt til ham, da deres blikke mødtes. "Jeg har haft lidt tid at øve mig i.." Hendes svar passede måske ikke lige ind, men hun vidste ærligt ikke hvad hun skulle svare ham lige nu.

Helias smilede. Alkoholen havde gjort ham godt. Han nød at se den effekt han havde på den ellers selvsikre Cherlyn. Han nød hendes selskab. Helias' blik gled igennem lokalet, et lokale fyldt med fordærv og synd. Det ramte ham ikke så hårdt mere. Måske var det alkoholen, måske var det bare hans sjæl der var blevet forpestet til et punkt hvor det ikke betød noget mere. Hans blik gled igen til Cherlyn's øjne. En dæmon. Hvorfor ikke. Han smilede skævt, et charmerende smil. Han lænede sig frem til hans læber var millimeter fra hendes øre. "Må jeg byde på en dans?" spurgte han blidt, hans stemme indsmigrende.

Cherlyn kom en smule til fatningerne igen, og gengældte udfodrende hans smil. Hun lagde ikke ret meget i, at de begge ofte beskuede 'publikummet', eller rettere resten af flokken ude på dansegulvet. Det var vel for at sige og vise sig selv, at man aldrig vil være som dem. Man kan ikke. Hun så ned, og glattede hurtigt en enkelt rynke, i den ellers utroligt stramme og meget korte nederdel. Lige hendes smag. Hun så op, og mødte igen hans blik. Igen en indre kuldegysningen bredte sig, men den blev hurtigt afløst af varmen fra lokalet, og den svage mængde alkohol. Hun så ham komme nærmere, og fornemmede hvordan han hviskede mod hendes øre. Et forventningsfuldt smil bredte sig på hendes læber, mens hun drejede sit hovede, så hendes læber var der i stedet for øret. "Med en dæmon? De udfordre skæbnen hr." Hun smilede forførende, og så i hans øjne, med en indre og intens glød.

Helias slog en latter op. En frygtløs latter uden beherskelse. "Skæbnen min kære? Dens sand er rindt ud for æoner siden. I skæbnen har jeg ingen frygt." Helias rejste sig stille og tog Cherlyn's hånd, fast og dog blidt, førende og dog tøvende, imens han vendte sig med ryggen til de dansende, og trak blidt i hende med et sigende blik i hans mørke øjne.

Cherlyns øjne, fik et glædes glimt, da hun igen hørte hans latter. Den var ren, uden tøven eller beherskelse. Uanset hvad han havde gennemlevet, gjorder det ham tydeligvis mere fri, og lettere til hjertet at komme væk fra det. Noget hun nok skulle sørger for. "De lyder som en modig mand, der ikke frygter" Hun kunne ikke sætte ord på det spørgsmål hun søgte, eller de ting hun ville have. Så da hans kølige, maskuline hånd tog et blidt greb om hendes, fulgte hun villigt med. Hun lod sig elegant smyge ned fra stolenen, og i glidende bevægelser fulgte hun ham, med sit blik fastlåst i hans, og et varmt indbydende smil på læben.

Helias smilede for sig selv. En engel og en dæmon, i et virvar af kroppe.. Og dog var hun det eneste han havde for øje lige nu. Underligt som mørkets skabninger tiltrak ham sådan.

Han lod en arm glide om hendes liv og trak hende indtil sig, imens hans hånd greb fast om hendes. "Mod eller dumdristig, det vil morgenen vise.." sagde han blidt imens han lænede sig ned mod hende. Med ansigt få centimeter fra hendes begyndte han at trække hende ind i en hvirvlende og dog kontrolleret dans.

Han krop var varm og spændt af effekten fra alkoholen og adrenalinen i hans blod. I nat ville han slå sig løs. Hans greb om Cherlyn blev tættere og mere lidenskabeligt, alt imens han væsen blev mere tydeligt. Han lo uhæmmet igennem mængden, imens hans stærke arme førte hende ind i førelsens greb.

Cherlyn kunne godt tyde hans smil, som nok ikke lige denne gang var tiltænkt hende. Man måtte give dem, at det kun var ved sjældne lejligheder, at hun fik så tæt kontakt med engle. Det var generelt svært for hende med den attitude, at komme tæt på nogle af dem, især når de vidste hvad hun var. Hun havde vist været heldig i aften.

Hun lod sig roligt forføre ind i hans faste greb, mens hendes hånd faldt i perfekt harmoni med hans. "Hvis den morgen, vil vise sig for os.." Hun smilede lumsk til ham, på sin velkendte forførende måde. Ubevidst, med lidt af det skarpe tandsæt blottet. Hun så i hans øjne, der glinsede i det farverige lys, mens hun lod sig føre rundt, med sine bløde læber ikke langt fra hans ansigt.

Hendes krop bevægede sig smidigt med hans, i selv de ganske rolige bevægelser der var i en pardans. Hendes krop, varm som altid, glinsede med sin gyldne hud, i mørket, og fremhævede deres dansende skikkelser. Hun lo mens de svingede rundt, men en blød latter, der segnede i nærheden af hans frihed. Hun pressede deres kroppe tættere, alt efter hans mere og mere lidenskabelige greb, og nød hvert øjeblik.

((Hey Helias - du skal lige huske dato osv i starten))

((er gjort ;) ))

Helias førte dem rundt i en dans der ryddede et lille stykke omkring dem på dansegulvet. Han havde levet i tider hvor dans havde været en kunst. Hans greb blev mere fast, mere bestemt som han førte hende ind i en verden der var gået under i nutidens ræs.

Han satte sine læber til hendes kind, et blidt kys skjult i dansen, og hviskede i hendes ører.

"Lad os glemme morgenen og huske natten."

Efter nogle lange øjeblikke skiftede musikken. Rytmen der pumpede ud forstyrrede hans ro og bragte dem ud af illusionen hans gamle trin havde skabt. Han sukkede og kiggede mod højtalerene med et blik så koldt at det kunne fryse flammer.

"Ungdommen.." sagde han blot og smilede så igen til Cherlyn.

Cherlyn behøvede bare at drømme sig væk i hans blik, og lade hans fortryllende bevægelser gøre resten. Selvom de formodentlig ikke var fra samme tidsalder, var det ikke svært at leve sig ind i hvad blikket, og dansen fortalte. Alt omkring dem var væk for hendes blik, mens hun lod sig føre rundt i hans greb.

Hun lod sin kind blotte, for hans blide kys, og lyttede da hans hviskende ord nåede hende. Hun smilede let, og førte sin læber hen langs hans kind, så de blidt strejfede inden hun stoppede op, og hviskede gengælende.

"Den er allerede glemt.."

Da musikken skiftede, var det lidt ligesom at vågne op, fra et dagdrømmeri. Hun blinkede kort, men bekræftede med et smil, at hun stadig var i hans favn. Hun fulgte op mod hans blik, mod de dunkende højtalere, og sukkede kort over den upassende musik.

"Den er forstyrrende.." Gengældte hun, og smilede drilsk.

Helias tog blidt hendes hånd og kyssede dens ryg. Der var en ekstase i hans blod fra frigivelsen af sig ham selv. Han ønskede mere.

"Hvad med at vi får noget luft? Der er ved at blive.. kvælende herind?"

han smilede indsmigrende til Cherlyn, hans øjne glødende i det dunkle lys. Hans krop var spændt til bristepunktet af forskellige følelser og indtryk. Det ville blive en lang og udmattende nat.

Helias kiggede rundt i lokalet og smilede for sig selv. Han forstod dem lidt. Måden at tabe sig i natten på, måden at løsrive sig fra bånd og trængsler, blot leve på længsel og begær. Det var noget han ville skænke sig selv. I nat.

Cherlyn smilede da hans læber strejfede hendes glødende håndryg, og idet de gjorder, lod hun sin finger blidt kærtegner over hans kind.

"Meget gerne. Jeg er helt enig med dem, og så er det jo en smuk aften.."

Der var ikke noget hun hellere ville i øjeblikket, end at slippe ud af den kvælende sal, for at se hvordan han tog sig ud i et friere element. De ville formegentlig begge nyde den kølige luft, og kun hinanden som selskab.

Hun lod sine slanke fingre, glide rundt i et blidt tag om hans hånd, idet hun vendte sig om mod en dør der førte udenfor. Hun drejede hovedet kort, og smilede lokkende til ham, inden hun med sine vrikkende hofter, trak ham elegant med mod døren.

Helias lod sig føre mod og ud af døren. Den kolde natteluft slog imod ham og han trak vejret dybt og pludseligt. Det havde været varmere end han havde troet indenfor. Alkoholen brusede stadig i hans krop og den kvælte hurtigt tanken om kulde.

Cherlyns vrikkende hofter pirrede ham. Det havde været alt for lang tid. Han kiggede mod himlen da de kom udenfor og noterede sig at den var let overskyet, men uden den truende fornemmelse af regn. En god nat. Mørket lå dybt i gaderne hvor lamperne ikke kunne fordrive det. Det var en nat for deres slags.

Cherlyn mærkede med det samme, den kølige natteluft, omfavne sin varme krop. Hun bemærkede det ikke ret meget, hvilket var normalt, eftersom hun lukkede af for kulden. Hun kunne skam nemt fryse, men hun fandt ingen grund til at stå her, og ryste nu. Hun blinkede hurtigt et par gange, da det hele stod en anelse mere uskarpt, end hun var vant til. Så meget alkohol, var der nu ikke røget indenbords, endnu.

Hun mærkede kort hans blik på sig, og smilede ved tanken. Hun slap kort hans hånd, men kun for så at dreje omkring, på de tynde hæle, for at stå ansigt til ansigt med ham. Hun nød mørket omkring, og den svage dunkende musik indefra. En anelse svagere end hun havde troet, men det var nok bare de tykke vægge.

"Var det bedre? Nyder de mørket, og den beroligende kulde?.."

Hun smilede til ham, med de hvide tænder blottet, og kørte en af de skarpe negle langs hans dækkede brystkasse.

Helias lo. Hans aura svæbte sig omkring ham som en kappe af mørke. Billedligt alt. Hans øjnene glødede i mørket som han så omkring sig. Hendes berøring sendte gysninger igennem ham og spændte musklerne i hans krop.

"Ego sum ​​tenebris. Ego sum ​​timore. Ego crimen generis humani involvit noctem."

Det gamle sprog flød fra hans læber som sød vin. Melodien var ham naturlig, tonerne hans egne for første gang.

Han kiggede Cherlyn dybt i øjnene.

"Jeg nyder mørket og kulden. Den bringer liv til lemmer der var blevet sløve."

Han tog om hendes hals og trykkede let ved basen af hendes hoved.

"Hvad med dig? Nyder du luften?"

Cherlyn smilede kælent, da hans latter bredte sig i mørket. Hun nød fornemmelsen af, hvordan hendes berøring påvirkede ham. Hendes mørke øjne, var stort set usynlige i mørket, og blegnede ved siden af hans glød. Det eneste tegn, på hendes øjne var der, var fornemmelsen af et rovdyrs blik, når man blev overvåget af dem.

Hun forstod ikke sproget, der flød fra hans læber, men klangen af hans ord, var lokkende og fik en til at lytte.

Hun åbnede sine øjne, da de var gledet på klem, i forførelsen fra hans ord, og så direkte i hans blik. Der var ingen tøven at spore hos hende, hvilket var siden hun normalt viste sig fra.

"Mørket gør mange ting ved en.. Ting som man ikke troede muligt, efter alle de år"

Hun smilede skævt, og lagde hovedet let på skrå, med et blødt grin, da han greb om hendes hals.

"Mørket er mit element.. Og tydeligvis også dit. Jeg nyder kræfterne i det, og ofte det selskab der følger en"

Helias trådte tættere på og greb om Cherlyn. Uden tøven trak han hende tæt indtil sig og satte læberne imod hendes i et hedt kys. Varmen strømmede fra hans krop som alkohol og adrenalin pumpede igennem den.

Helia afsluttede kysset kort efter og med et hastigt blik omkring sig hviskede han i hendes ører.

"Skal vi finde et sted at være alene? Jeg kender et par stykker.."

Hans øjne nærmest brændte nu. Tøven var væk, gammelt had lagt på hylden. Der var kun lyst og begær tilbage. Hans arm omkring hende var muskuløs og kraftfuld og holdt hende i et jerngreb, omend det stadig var blidt.

Cherlyn opfangede godt hans bevægelse, der dog var en unormal sløret bevægelse for hendes syn. Det var dog en glædelig overraskel, der kom fra sløret, da hun mærkede hans læber mod sine egne. Hun pressede sig ivrigt ind til ham, og lod sine læber forene sig med hans, i den varmende favn, der ikke bar spor af mørket fra før.

Cherlyn lod ham få sine vilje denne gang, og slap hans læber frivilligt, da han brød kysset. Hun sugede roligt den kølige natteluft ind, mens hun fulgte hans blik.

"Før de endelig an. Jeg er spændt på at se steder en som dem, kender til.. Især de private"

Hun nød hans brændende, og begærlige blik. Den stemning der ofte blev skabt i natten, var noget hun virkelig holdte af. Den stemning der ofte kom i hendes selskab. Hun lod armen, der hang ved sin af hans faste greb, blidt glide ned af hans muskuløse skulder, og fortsætte hele vejen ned, imens hun roligt lod sine fingre kælent nusse hans varme hud.

Helias lo befriet. Han svøbte den stærke arm om Cherlyn og trak hende med sig igennem gaderne. Igennem gyderne. Igennem natten. Hans skridt var hurtige og faste, målrettet imod et af hans utallige gemmesteder.

De ankom til en lille lejlighed, gemt godt væk iblandt så mange tusind andre. Helias fandt en nøgle frem og fik dem låst ind. Det var spartansk i det lille værelse for at sige det mildt. Et køleskab, et komfur og vask var hvad køkkenet bestod af og en tynd væk var alt hvad der adskilte det og stue/soveværelset ad. En anonymt udseende seng stod i siden og et slidt tv stod overfor det, samt en enkelt lænestol. Det var alt hvad der var plads til og det var tydeligt at selvom der var rengjort havde stedet ikke været brugt længe.

Helias tog frakken af og smed den imens han vendte sig om imod Cherlyn.

"Velkommen til et af nattens utallige gemmesteder."

proklamerede han med et grin. Han så så ung ud nu. Så fri. Så lettet.

Cherlyn smilede, og så mod mørket. Hvem vidste hvad denne kolde nat, ville bringe dem begge? Hun holdte let trit med ham, selvom de fleste nok ville være gledet i hælene. Hendes skridt var godt afstemt med hans, og dog havde hun sin helt egen elegante og dog ivrige måde at gå på, mens hun vrikkede let, med de bløde hofter.

Hun lod sine hænder glide over sine arme, mens hun så på at han låste lejligheden op. Et meget enkelt kvarter, hvor hun umuligt selv ville have kunne opspore ham. Men det var ikke nødvendigt. Hun trådte ind ved hans side, og så sig omkring i den mindre lejligheden, med et skævt smil.

"De holder dem enkelt, men klassisk, huh?"

Hun drejde sig mod ham, da hun fornemmede hans jakke flyve afsted, dog som en slørret skikkelse for hendes syn.

"Jeg takker for indtrægen, i deres nydelige hjem"

Hun bukkede, med et glimt i øjet, mens de nye omgivelser, fik ham til at se meget lettere ud. Mere vant, og en smule mere vågen. Ivrig, og ung.

Helias lo stille. En dub latter der rungede i det lille rum.

"Deres indtrængen er velkommen.. Smid tøjet hvor de lyster og tag plads i mine sparsomme faciliteter.."

han grinede skævt til hende og tog sin frakke af. Med et let smil gik han ud i "køkkenet", hvor han begyndte at trække sin trøje af. Det var for varmt at have den på inden for. Inden under bar han en tætsiddende ærmeløs t-shirt, og hans arrede, muskuløse arme kom til syne som han tændte lyset. Han havde ryggen til hende som han begyndte at gennemse køleskabet for noget at forsyne sig med.