Devastation of a family [Privat]

((Denne tråd bedes ligges mærke til tidspunktet da det meget ekseptionelt bryder med tid-rum konceptet og faktisk foregår i fremtiden. Dette er ikke normalt tilladt på siden, men gøres således af praktiske ofgame-årsager))

Mulige deltagere i tråden: Wicked, Narcissa, Azuriel, Creo. Tråden er oprettet henvendt til Wicked der videreføre den, og derfor invitere folk til den. Derfor kan andre/flere deltagere trækkes ind efter behov.

Tid og dato: D. 20 januar kl 02:45
Sted: Wickeds og Procellas hjem i skoven "Tranquillity"

Procella blev vækket af en lyd. Hun så sig lidt søgende rundt og rakte ud efter den tomme plads i sengen ved sin side. Wick? Hun så sig om og kløede sig i håret, mere sovende end egentlig vågen. Nåja. Klubben. Han havde skulle ordne noget med det der sted han havde startet op. Ville starte op? Procella lagde sig ned i sengen igen og lukkede øjnene med et suk. En svag puslen lød over babymonitoren og hendes øjne gled halvt op, men ufokuserede af træthed.

"...Come out, come out where ever you are..."

Lød den lave hvisken pludselig fra monitoren. Søvnen var som strøget af Procella da hun med et eksplosivt gisp satte sig op i sengen og stirrede rædselsslagent på den lille radio på natbordet. Stemmen var mandlig og tyk af irsk accent. Så tyk at den for de fleste ville have været komplet uforståelig. Procellas øjne blev rovdyrgule og en skarp snerren flængede mørket i soveværelset da hun på sekundet befriede sig fra sengen og tilbagelagde turen til børneværelset, hurtigere end det menneskelige øje kunne følge.

Hele den ene væg fra ét gigantisk panoramavindue ud mod den private sø. En gigantisk skikkelse udfyldte den gyngestol hun brugte til at sidde med de små piger i når hun ammede dem. Hvis ikke den krydrede duft havde afsløret ham som sjæledæmon for jægeren, så ville de mørkt glødende øjne have gjort det. De skarpe tænder der blev blottet mod hende, ikke truende men i et høfligt velkommende smil. Han lagde blidt en finger mod læberne.

"Ssscchh...We do not want to wake the children...Do we love?"

Procella klynkede svagt da hun så hvordan han ved bevægelsen blottede den lille skikkelse der sov trygt i hans arme. Han havde Enie!

"No...you cant! You cant have my children! I will not let you take my girls!"

Procellas snerren steg til et brøl. Hvis ikke jægeren og moderen i hende var gået fra 0 til 100 i løbet af et splitsekund, så havde hun måske tænkt. Overvejet hvorfor en irsktalende dæmon sad i hendes børneværelse. Hvorfor lige præcis en irsk. Irland. Hendes hjemland. Det eneste sted Wicked ikke kunne følge hende - hvorfor var hende stadig en gåde. Og her i hendes børneværelse, sad en dæmon, en sjæledæmon. Manden var...gigantisk. Han fyldte mere end det var menneskeligt muligt, men de fleste dødelige ville afskrive det mentalt som steoroider eller anden form for kropslig manipulation. De ville tage fejl. Manden var stor. Enorm krop, enorme muskler, men ikke decideret pumpet. Hans krop var i harmoni. Enorm og muskelsvulmende, men i harmoni. Som når man så gamle afbilledelser af højlændinge eller vikinger.

De mørke glødende øjne og det rovdyragtige smil, lokkede hende. Der var en forventning bag smilet, som vidste han præcis hvad der skulle til for at sætte hende igang.

"What are you going to do little girl? Husband out, playing around. Oh yes. I know. I am going to take your little girls. Bend them, rip them, maybe rape them, see what makes them...tick..."

Mandens hånd fjernede blidt tæppet fra den lille pige og gled hen over hendes maveskind. I sig selv var der intet perverst eller seksuelt over bevægelsen, men hans ord havde sat en kædereaktion igang i Procellas hoved, og væmmelsen og kvalmen vendte sig i hende. Hendes hjerne kortsluttede da hun kastede sig fra gangen og ind af døren. Den enorme mand grinede selvtilfredst en brøkdelaf et sekund.

"...here kitty kitty..."

Han så hendes bevægelser som i slowmotion. Procella havde aldrig bevæget sig så hurtigt før - men hun havde ikke været forberedt. Den usete skikkelse der stod i mørket ved døren, og ikke blev oplyst udefra af månen, greb den brølende jæger i luften. Procella skreg og kæmpede som en rasende, men hun kunne intet stille op imod den dæmoniske styrke der holdt hende fast. En hvid, hidsigt stinkende klud, blev presset fast over hendes underansigt.

Langsomt og dovent rejste den enorme mand sig fra gyngestolen og betragtede den kæmpende jæger, og smilet blev mere og mere tilfredst som hendes kamp blev kraftesløs. Dæmonen førte munden over til det mørke hår.

"Know this love...you will never see your daughters or your husband again..."

Hviskede han, med tyk syngende accent. Procellas svømmende blik så op, sugede hans ansigt til sig. Hun havde ikke kræfter til at skrige eller græde. Desperat vendte hun sig mod sit kærlighedsbånd.

Wick...help us...please...

Hun kunne ikke sende ham billeder af sine minder, men hun kunne give ham indtryk. Hun samlede sin angst, sit had, sin magtesløshed, sin sjælelige smerte. Hun sendte det afsted med voldsom kraft, igennem denne ene glødende tråd af lys der endnu var i hende, og førte hende tilbage til Wick. derpå rullede hendes øjne tilbage i deres huler og hun mistede kontakten til sit sind og bevidstheden. Procella blev smidt på gulvet som var hun en bunke affald. Glødende øjne mødte den enorme mands.

"So...what now?"
- "Now, we get the hell out of here. Even I felt that. We have about 10 minuts before he is going to rip the forrest out of the ground to find us. We better be long gone by then"

Dæmonen tog et headset op af lommen og aktiverede det med et lille blåt blink imens han rakte den sovende pige til den dæmon der havde fanget Procella midt i luften.

"Tiger down. The cubs are ready for liftof"

Lyden af en helikopter over huset eksploderede pludselig stilheden og afslørede at nogen havde haft lagt en effektiv slørringsmagi over lyden og maskinen generelt. Dæmonisk fart eller ej. Når Wicked engang nåede frem, ville hans sjælemage og børn være langt langt borte. Dæmonen så ned på Procella og skubbede let til hende med foden før han tog hende i armen. Han smed hende over ryggen så hun hang draperet over ham.

"Come on kitty. Time to get declawed..."

....to be continued....