Three's a Crowd, but two is family...

Sted: Fionas Garden - Lille snusket motel der ikke har set skyggen af Fiona eller Garden de seneste år
Tid: Fredag kl. 19:57

Procella skruede op for tvét så hun kunne høre VH1 ude i det lille køkken. Motellet var snusket og ikke det bedste hun havde været på nogensinde, men til forskel fra de fleste havde det engang i tidernes morgen været benyttet til ferielejligheder. Det betød at jægeren for en gangs skyld var udstyret med et lille køkken, og et kombineret stue-soverum. Procella skar omhyggeligt grøntsager og frugt ud i en mangefarvet salat. Hun skævede skeptisk til det og sukkede. Skulle hun virkelig æde det lort? Hendes hoved røg op med et ryk da en sveden duft spredte sig i det lille køkken.

"No! Oh no...nononononono.....noooooo!"

Procella smed kniven fra sig og hastede over til ovnen. Hun knaldede lågen ned og jamrede højlydt

How the hell am i supposed to care for a baby, if i cant make a fucking roasted chicken?!

Hostende viftede hun febrilsk med et viskestykke for at få osen til at sprede sig. Hun gik over til telefonen.

"Fionas Garden, apartment 449. If you give me two with everything, and can be here in 30 minutes, ill give you double. Great. Thanks"

Procella vendte sig mod den kulinariske katastrofe.

Bloody fucking hell...

Procella vippede arrigt den forkullede fugl ned i skraldet og trampede ud af lejligheden. På vej tilbage mødte hun en ung bebumset dreng som hun stak en 100 seddel. Hun forhindrede yderligere kommunikation med den måbende teenager ved at tage flugten ind i lejligheden igen. Småbrummende for sig selv begyndte hun at dække op til to. Hun var ved at have oparbejdet sit klassiske defensive arrige humør da det bankede på døren. Vredt stampede hun over og flåede den op.

"Look! I got pizza, and i got salad! Dont like it? Make something your-fucking-self! And if you mention that chicken, so help me god i will break your nose!"

Hun var et lidt ømt syn. Det lange hår samlet i en løs hestehale i nakken, cowboybukser, tanktop, og en lang sodstribe hen over den højre kind

"Poor bastard never got a chance aih? I can smell that thing from a mile away."

Udenfor stod en høj, slank mand lænet op af væggen med en bredskygget, sort hat trukket godt ned i ansigtet. Hans kridhvide hår stod ud bagtil, og det hintede at han måske var en gammel mand, selvom hans kropsholdning- og bygning nærmere lignede en ung, atletisk mand. Hans lange, sorte trenchcoat rørte næsten gulvet, og han stod lænet op af væggen i ca. en 70 graders vinkel.
Han skubbede hatten op så hans skævt smilende ansigt kom til syne under skyggen, samt et par lynende intelligente, mandelformede grønne øjne.

"Its good to see you again kiddo."

"Yeah yeah....whatever...just get inside...its freezing..."

Knurrede hun af ham, men kunne ikke lade være med at stikke ham et skævt grin. Hun rakte ud efter manden og trak ham kort ind til sig i en hård, men ikke desto mindre varmhjertet omfavnelse.

"Where have your ugly ass been the last couple of months?"

Hun slap ham og trak ham med ind så hun kunne skubbe døren i. Hun slog ud med armen af det lidt snuskede og beskedne værelse, som havde det været et palads.

"Welcome to my...well...home? I guess...for now anyway. Beer? Coke? Water? What does the weary traveller crave?"

Creo lod sig blive hevet indenfor og tog hatten af umiddelbart efter at han var kommet ind i entréen. Han så sig omkring og nikkede tørt. Det var vel hvad man kunne forvente, ikke noget prangende og cirka hvad man havde brug for.

"Well, I've been traveling a lot you know, seeing the world, busting some demons, all the usual stuff."

Han tog den lange frakke af og hængte den på en knage, hvorefter han trådte videre ind i domicilet. Han rystede håret fri fra hattefrisuren og lod sine spidse øre flagre ud til fri dressur, så ringen i det ene dinglede fra side til side. Så lænede han sig op af væggen og lagde armene over kors.

"Water would be nice, that human-made stuff usually make me feel like Im supporting the decay of nature."

Han kiggede videre rundt.

"So, how about you? You been up to something interesting? And well, its home, who could want more?"

Procella gik hurtigt ud i køkkenet. Hendes kinder brændte en smule. Det var lidt flovt

"Uhm..no...not really...just the usual stuff. You know. Busted a few ribs. Getting my ass kicked by fangers. Getting kidnapped. Just...everyday life..."

Hun fandt et glas frem og fyldte det. Hendes kinder var meget røde da hun vendte sig om og kiggede alle andre steder hen end ind i de grønne øjne.

"Oh...and...uhm...i kinda....Met...Wick again and...uhm..."

Den blev smidt nonchelant afsted som om det egentlig ikke betød det store at den dæmon hun havde haft et nærmest episk had-kærlighedsforhold til var dukket op på hendes dørtrin. Creo kendte historien, som en af de få. Hun havde end ikke fortalt Ripper om udviklingen. Procella tog en tår af glasset - hvad egentlig sagde meget mere om hvor ved siden af sig selv samtalen havde skubbet hende, end hendes hakken og stammen.

"Wait...this was not mine...crap...just a sec"

Procella satte glasset fra sig og fandt hurtigt et nyt. Hun holdt vejret en smule for at kunne følge med i reaktionen bag hende. Hun vidste ikke helt om hun havde lyst til at vende sig om og møde de grønne øjne igen - bange for hvad hun ville finde i dem.

Creo sagde ikke noget, men stod bare og så på hende med et udtryksløst ansigt. Så sukkede han dybt og rystede på hovedet. Han lagde panden imod sin håndflade og lod sine lange fingre brede sig ud over hans ansigt.

"Kiddo, what have I told you about taking care of yourself? Do you really think that having tea with demons is taking care of yourself? I know that you can take care of yourself, I know that you are not a little girl, and I know, I really know, that you can be more dangerous than me when it comes to figthing, but you have to stop doing this to yourself... And to me."

Han åbnede øjnene og så ud på hende imellem sine fingre. Der var ikke noget bebrejdende i hans tonefald, ikke noget vredt i hans blik, blot noget der måske mindede om... Skuffelse. Og en smule forargelse.

"Look if you want to keep doing this to yourself, I cant stop you. Just know, that if I ever meet that son-bitch... Im gonna send him straigt to hell, you got that?"

Det sidste blev sagt med en kølighed, der ellers ikke var karakteristisk for Creo, men det var tydeligt at høre, at han bekymrede sig om Procellas liv og levned.

Procella bed sig i læben. Det var vidst ikke nu hun skulle begynde at fortælle hun var gravid. Hun blev nødt til at få varmet ham lidt op over for tanken om Wick. Ellers gik det her hen og blev meget besværligt.

"Yeah...i know...and im trying. Everything outhere is just so fucked up. Demons and dogs and fangers, befriending eachother. Its crazy! They took everything and put it in a blender, and whoop, here you have the most deadly and crazy islands i have ever been to"

Hun gik tilbage til sin gamle ven og rakte glasset til ham

"And i might kick your ass in a fair fight, but you and i never play fair. If you do the knife-stuff or play with your guns, im lucky to make it as topping on a pizza. Give a stake, and ill give you a nice scar along those tattoos though"

Det lille skæve smil var tilbage igen da hun satte sig ved bordet og slog ud for at byde ham en plads.

"I kinda hate you...i got old, and you just got...goodlooking? What up with that? And no im not hitting on you, so dont even go there. you are too skinny for me, so eat!"

Hendes ravfarvede øjne spillede varmt og drillende da hun flippede låget på den ene pizzabakke op, og lempede et stykke over på sin tallerken. Var det nok deflektion fra tidligere emne? Hun vidste han kunne være en regulær pain in the ass hvis han fulgte et emne til dørs. Hun håbede lidt at de kunne holde - om ikke andet - så i det mindste mad-fred.

Creo holdt sit blik på hende et stykke tid med blikket fra før, så smilede han og lod hånden falde. Emnet ville falde til jorden, for nu i hvert fald. Han satte sig ned over for hende og tog et stykke salat med fingrene, som han satte ind i munden og tyggede eftertænksomt på.

"Yeah well, the times they are a-changeing. That doesnt change the facts though, Im stille putting bullets and stakes in every fucking fanger and demon I see out there, I dont really give a fuck if they are mingeling with other races now. Im just putting them down, thats all."

Han samlede endnu et stykke salat op og lænede sig tilbage imens han slog armene ud til siderne i en varm gestus med et flabet smil.

"What can I say, I just keep looking great! But seriously though, Im still young for my people, so really, it shouldnt be too surprising for you."

Procella halvlo tørt

"Nah...its not. I guess im just surprised by my own humanity. This girl called me ma'am the other day...now thats a sign you are getting old"

Hun tog en bid af sin pizza og sugede kold luft ind mellem tænderne da den varme ost brændte hendes gummer

"How long are you staying? I could use a dose i think. My lines are getting blurry. I let a wolf get away...like...3 times"

Hun begyndte at knurre svagt i halsen imens hun tyggede færdig. Tanken om Sego irriterede hende grumt

"I could use the backup. Not with the wolf..ill get him. Just in general...you know?"

Hendes stemme var afdæmpet og hun vred sig let på stolen. Det var sårbart for hende at bede om assistance på den måde. Hun hadede at hun ikke kunne klare den alene. Men de vidste jo begge der havde været mere end pizza på menuen da hun ringede og spurgte om han "kunne komme et smut forbi".

Creo smilede omkring kommentaren med "ma'am". Hun var bestemt smuk endnu... Af et menneske af være. Men han kunne aldrig finde på at være sammen med hende, aldrig finde på at lave seksuelle tilnærmelser til hende. Hun var næsten som en lillesøster for ham, det ville være for mærkeligt. Desuden havde han altid fundet menneskers kroppe og seksualitet en smule... Primitiv, måske endda en smule frastødende. Men det var ikke så vigtigt. Han ville aldrig lægge an på Procella.
Han samlede et stykke pizza op fra bakken og snusede til det. Han rynkede på næsen af lugten. Menneskemad var så primitivt.

"Actually, I have been planning to stay for a while. I heard that there should be some good game on these islands. Good sport, good oportunity to clean up some of the groves, some of the ancient resting-places, if you know what I mean."

Han lod pizzastykket falde og slog sig endnu engang på salaten.

"And I would love to have a partner like you kiddo. Just remember, as long as the doggies dont go eating innocent children, they can howl at the moon all they want if its up to me."

Procella bed tænderne hårdt sammen og så ned i bordpladen

"They dont..."

Hendes stemme var anspændt af indestængt frustration

They use it as a fucking weapon! They transform whenever they want to, and attack. And one of them tried to use me as a needle-pin for his sword. One likes yours. I was handcuffed, and i ran for my life"

Glasset fløj gennem rummet og knustes mod væggen i et brus af glas og vand. Procella havde bevæget sig hurtigere end det menneskelige øje kunne opfange. Hun sad i præcis samme stilling som før og stirrede ind i de grønne øjne. Der var intet blidt og blødt over hendes længere. De flammede i klar orangegul og lignede mest øjnene hos en rasende løvinde.

"Do you really think i would have called, if i was not completely screwed, and very aware of that fact?"

Som modvægt til hendes voldsomme og lynsnare reaktion, samt de flammende øjne, var hendes stemme meget meget lav. Nærmest kun en hvisken. Men den var bitter. Hun følte sig som en fiasko.

Creo reagerede overhovedet ikke på det kastede glas, men tyggede langsomt sin salat færdig. Han slugte og lænede sig langsomt fremover, han kiggede hende lige i øjnene.

"I know. And thats why I came as fast as I could. And I am going to fuck him up good, you understand that kiddo? We are going to pelt this fellow to the bone."

Creo rejste sig og gik en omgang i lokalet med armene på ryggen imens han så tænksom ud.

"First, do you know how to find this dog?"

Procella besvarede hans ord med en blottelse af de lidt forskarpe tænder. Hun ville elske at se lyset slukke i hans ansigt, og se ham erkende at hun havde taget hans liv.

"No...he looks asian. Old asian, not asian-american. He rides a harley. i met him at the ER when a helped a fellow hunter. Again in the park where i was attacked by a flying demon, and then a few weeks ago on the street where he tried to off me. He talked about some guy named Tristan, that killed his family. I dont know why he thought i knew anything about that...anyhow...the friendly neighbourhood-watch is doing one ass crappy job. They havent even surfaced to tell my to go piss somewhere else than their garden...i guess they have given up...pussy's..."

Snerrede hun irriteret og tog en bid mere imens hun betragtede Creo. Det føltes trygt at have ham her. I det mindste ville hun kunne sove uden at være bange for at blive kidnappet i sin sødeste søvn. Det ville han aldrig tillade.

Creo nikkede tænksomt og gik over til vinduet.

"Sounds like we got some hunting to do. He doesnt sound like a guy who is hard to find, really."

Der gik et par sekunder, så vendte han sig imod hende og gik hen til hende.

"We should get right on it. Finish your pizza and we will begin imidiately."

Han satte sig ned foran hende igen og spiste noget mere salat. Det var tid til at pelse en ballademager.

Procella fnøs og gav hans fod et let spark under bordet da han satte sig

"Stop stressing me. Ill get constipation"

Hun tog en bid mere

"Besides...wouldnt it make sense to have somekind of a gameplan before we spent the night in a car freezing to death? Its not a preference of mine in the winter you know"

Hun sukkede og smilte så drømmende

"God i miss texas and carolina...being in shorts on christmas...complaining over running out of icecubes. I really hate it here"

Mumlede hun. Et dovent smil bredte sig langsomt om hendes læber

"Dude...did you ever go back to eat chilli after the contest? That was not pretty"

Ripper havde givet hele banden baghjul. En enkelt havde faktisk forsøgt sig så hårdt på at holde trit at han var havnet på skadestuen med mavesår fordi lortet var ætset igennem mavesækken. Ingen kunne slå Ripper i chili-spisning. Procella havde taget et par mundfulde af den såkaldt "milde" gryde og havde derefter druknet sine organer de næste 3 timer i mælk og franskbrød. Det var sådan noget man aldrig glemte.

"I allready have a gameplan." Sagde Creo med munden fuld af salat. "Find the bastard, rip his head off and feed him his tail."

Creo smilede skummelt idet hun nævnte chillien og grinede et kort øjeblik for sig selv. Ja, det var tider, den gang de havde været i USA. USA sagde ellers ikke Creo så meget, menneskerne var for sindssyge og ødelage naturen med gigantiske byområder, det var faktisk skræmmende så lidt skov der var tilbage af den oprindelige beplantning, i hvert fald ud fra de historier han havde hørt om den originale skov der var før Europæerne kom til Amerika. Men lige præcis de stunder hvor han havde været sammen med Ripper og Procella... De dage havde ofte varmet ham indeni.

"Actually, chilli was never my thing to begin with, but after that night, phew, havent touched that stuff. It wasnt too good for my digestion I think. I stick with fruit now mostly."

Procella småfniste for sig selv. Det havde været en af de meget sjældne aftener hvor de havde hygget. Hele deres lille lukkede gruppe. Det var før Micha kom i fængsel. Fjerde juli. Grill, chilli, fyrværkeri. En afslappet stemning af...familie. En af de få gange det havde føltes som om der var en. Som om der var noget at kæmpe for, ud over det svævende begreb der hed mennskeheden eller balance.

"Aaaaw...dude...why did you not say that? I could have made something else"

Hun så lidt ærgeligt på ham

"Or i could have ordered it...dont wanner make you die from food-poisoning. You dont eat meat anymore? Like...at all? Thanks for making me feel like a dumbass...should i do something? boil some...i dont know...i think i have rice or pasta somewhere..."

Hendes halvvrede stemme var et tydeligt tegn på hendes utilpashed. Hun var altid mest agressiv når hun følte sig mest sårbar. For Procella var angreb altid førte mulighed. Altid det bedste forsvar. Det var også som regel hendes temperament der fik hende i problemer, netop fordi hun reagerede og ikke overlod meget plads til eftertænksomhed og reflektion. Den egenskab gjorde hende på én og samme tid forudsigelig, og så sprængfarlig som en tikkende bombe. Man vidste hvor man havde hende, man vidste bare ikke hvornår. Samtidig var hun loyal til sidste åndedræt hvis hun først havde taget nogen til sig. Det tog lang tid at komme ind. Creo havde hun mødt første gang, som en ganske lille pige. Hun var vokset op med hans kommen og gåen i huset, hans berøring i periferien. Alligevel havde hun været omkring de 14 før hun endelig havde givet efter og stolet på ham. Siden da, havde han været familie. På højde med Ripper og Micha.

Creo slog ud med hånden i en afværgende gestus, som for at værge sig for hendes let agressive og nervøse, totalt unødvendige bekymringer. Salaten var mere end rigeligt for ham, og desuden var han ikke specielt sulten i en situation som denne. Procella var i problemer, det var noget der optog ham en del mere end mad lige nu.
Hun havde kun været en lille pige første gang han havde mødt hende. En lille, irriterende, stædig og arrogant møgunge. Men hun var Rippers elev, så Creo havde aldrig sagt noget til det. Han havde altid vidst at en som Ripper ville kunne banke noget disciplin og nogle evner ind i knolden på den pige. Ripper var det dygtigste og mest sympatiske menneske Creo kendte dengang, og det eneste menneske han rent faktisk havde stolet på. Den gang havde han været ung, nærmest en dreng efter elverstandart, selvom han nok lignede en voksen mand i et menneskes øjne. Ripper havde lært ham nogle tricks, og han havde lært hende nogen. De havde reddet hinandens røve flere gange, og i et kort øjeblik havde Creo endda fundet sig tiltrukket af Procellas læremester, men for det var han blevet godt og grundigt sat på plads af sin egen læremester. Man blandede ikke blod med menneskerne.

Abomination, he had called it... The love between a human and an elf.

Creo rystede på hovedet, som for at ryste tanken af sig.

"Dont think about it kiddo, Im not even really hungry."

Hun havde været ved at nå til menneskenes voksenrækker da hun første gang åbnede op for ham. Første gang de havde slåsset for alvor. Hun havde stukket ham en flad, og han havde snittet en lok af hendes hår af før hun overhovedet havde nået at reagere... Siden da var et bånd opstået imellem dem, hvis oprindelse var svær at få indsigt i.

"Great...just great...this was a complete waist of time then!"

Hun rejste sig og tog de varme pizzebakker og smed dem fra sig på køkkenbordet

"By all means...lets just run out there in a headless hunt for a psyko-wolf. Its the fucking most brilliant plan you ever had!

Hun tørrede pizzafedtet af i sine cowboybukser og trampede hidsigt over til stumtjeren hvorfra hun flåede den lange duster ned. Den smækkede tungt i gulvet, grundet metallet i den. Procella bøjede sig hidsigt ned og samtlede den op.

"Dont look at me like that! im doing what you tell me to! dont i?!"

Hun havde ikke vendt sig, så hun vidste teknisk set ikke hvordan han så på hende. Hun havde bare en mistanke om at der ville være et let bebrejdende udtryk i de grønne øjne. Det der udtryk der altid fik hende til at føle sig som en idiot fordi hun blev så gal hele tiden.

Fuck it...im pregnant...im getting slow and fat and old...and now im treated like a child...i hate them all! I just wanner be left alone!

Hendes hals begyndte at snørre sig smerteligt sammen. Med en brutal bevægelse flåede hun den tunge læderduster på. Fandme nej om hun skulle toppe det af ved at begynde og stå og flæbe som en bekræftelse på at hun var et lille barn.

Creo rystede på hovedet og rejste sig langsomt. Hun var mere jumpy end normalt, selv taget i betragtning af at der var en varulv ude efter hende. Måske havde han været lidt for ligfrem.

"Look, kiddo, take it easy. Maybe I jumped to conclusions, maybe we do need a better plan. It just... Made me so mad to hear about this, I just felt like killing the son-bitch... You know?"

Han gik hen til hende og lagde trøstende en hånd på hendes skulder.

"Lets take it step by step, play by the book."

Procella vendte sig rundt mod ham da hun mærkede hånden på sin skulder. Den blege grimasse skulle vidst have været en slags smil, men det døde lidt i opstartsfasen. Virkede hendes øjne lidt fugtige?

"Yeah...me too"

Hviskede hun med en stemme der virkede en smule brusten. Hun rømmede sig og så ud til siden.

"Dont mind me...we can go out if you want to...im just a little...all over the place..these days. Silent killer on PMS...now theres the beginning of a really bad movie...realistic though..."

Hendes hånd gled op og strejfede hans håndryg let før hun tog et skridt tilbage fra hans berøring

"My heads on backwards...just...i just go with you okay. you have a plan - and i follow. Good old times right?"

Creo smilede og lagde hånden over på hendes kind. Tydeligvis en stresset kvinde han havde foran sig, og det var der ikke noget at sige til. Varulve, dæmoner, og så hans besøg oven i hatten, selvom hun selvfølgelig selv havde inviteret ham. Der var tydeligt noget der tyngede hende, mere end dæmoner og andet utøj normalt ville være, hun havde ændret sig meget siden sidst de havde set hinanden. Det kunne selvfølgelig være hendes menneskelighed der var ved at slå igennem, men... Hun var slet ikke gammel nok til at begynde at begynde at falde af på den endnu. Men hvad kunne det så være? Creos skærpede sanser fortalte ham tydeligt at der var noget der ikke stemte. Men han ville ikke presse hende til at sige det. Hun måtte selv komme ud med det hvis hun ville.

"Hey, Ill wright the script, you can be the star of the movie. I call it "Bloddy Nights"." Creo grinnede lidt af sin egen joke.

"But seriously kiddo, I think you should get some rest. You really dont look like yourself. When was the last time you got a good nights sleep?"

Procella smilede blegt til elveren

"As long as i dont get called Mary"

Procella rynkede sine bryn eftertænksomt

"I dont...know...

Mumlede hun fraværende

"A month? Maybe two? Im getting more and more restless. Only Wick makes me sleep..."

Procella lagde kort kinden ind mod hånden på hendes kind

"Your right. Im just tired. Just tired..."

Det sidste lød som om hun mere prøvede at overbevise sig selv fremfor ham

Creos smil forsvandt glidende da Wick blev nævnt, og han strøg hende let over kinden med sin tommelfinger. Det vendte sig i ham hver gang det navn blev nævnt. Han var stadigvæk overrasket over at hun overhovedet accepterede at han kom rendende, og ikke bare skar hovedet af ham.

"Forget about Wick for now kiddo. Im here to make sure you can get some sleep, and tomorow, we hunt. Deal?"

Han fulgte sin tale op med et lille klap på hendes kind.

Thats easy to say...

Procella rømmede sig kort og nikkede en smule halvhjertet

"Yeah...okay. In the morning. Do you wanner share the bed? There plety of room for your scrawny body too. I think im just gonna take a shower okay? Try to get some of this chicken stench of"

Hun undgik at kommentere på det med Wick. Der var ingen grund til at skændes nu. Den del skulle de nok komme til. Hun snappede hurtigt sin dufflebag og gik ud på badeværelset uden egentlig at give elveren tid til at svare sig.

Under bruseren så hun ned af sin slanke skikkelse. 2 måneder? mindre? Dagene var flydt sammen for hende. Bulen det lå under hendes hånd fyldte godt ud mod hendes håndflade. Det gik for hurtigt. Alt for hurtigt. Hun var blevet langsommere allerede. Hun sov ikke. Hvad havde han gjort ved hende? Hun var sulten...så sulten...men pizzaen havde været smagsløs i hendes mund. Mindet om Victoria hjemsøgte hendes tanker. Procella fyldte munden med vand og sprøjtede det mod badegardinet, for at få den imaginære smag af blod bort.

We are hungry...
- Stop it Micha
The elf...
- Micha...
...so hungry...
- SHUT UP!!!!

Procella flåede badeforhænget til side og halvgled ud på gulvet. Hun trak den for store t-shirt over hovedet og sine tykke leggings. Hun blev aldrig den slags kvinde der stod i bh og g-streng på gaden hvis hytten brændte om ørene på hende. Håndklædet blev lavet til en fugtig turban om hendes hår.

Procella så med rynkede bryn på sit spejlbillede. Var hun blevet tyndere? Hendes fingre fulgte kæbelinjen let. Blegheden...det var bare vinteren ikke?

...hungry...

Den insisterende hvisken fik hende til at snappe efter vejret og vende sig brat fra spejlet.

"I gotta get some sleep...im going crazy..."

Mumlede hun og gik tilbage ind i stue/soveværelset hvor hun havde efterladt Creon