Virvlende blade..

Dato; 02.Januar
Årstid; Vinter
Dag; Lørdag
Vejr; Blæst,Koldt og dalende sne
Sted; Skoven ?oO
Tid; 21;43
Omgivelser; Just...Her.

Pandora gik ind i skoven med tunge skridt men's hun så på bladende der virvlede omkring hende. Hun sukkede lydløst, og kiggede ned i jorden. Hende's converse var godt og vel snart slidt fuldstændig op da det kun var de eneste sko hun gik i. Bladende blev ved med at virvle omkring hende og det var efterhånden ved at blive godt træls, så hun begyndte at sparke efter dem. Hun skyndte sig over til et træ og lod sig køre ned af det. Hende's hår var sat op i en stram hestehale men et par totter var undsluppet så de hang ned ved siden af hende's kind.

¤Tøj :: http://yeinjee.com/asianpop/wp-content/uploads/2007/07/korean-kwon-sang-woo.jpg

Morgan kom gående igennem skoven med en smøg i munden, hans hår sad som altid i en hestehale og hans hænder var nede i hans bukserlommer. og han gik elegant på det ujævne jord, der kom ikke en eneste lyd fra ham udover hans vejrtrækninger. han gik øje på en lille hjort der ikke lag mærke til ham, han mærkede vinden mod sit ansigt og han elskede det han lukkede sine øjne i og smile for sig selv. hans hår var begyndt at blive hvidt fra sneen og hans tøj, han fik færten af en vampyr og gav et suk fra sig. han hoppede elegant op i et træ og satte sig der og lukkede sine øjne i, og træk bare vejret roligt

Pandora kunne øjeblikkeligt mærke en anden vampyr's tilstedeværelse og hun smilte forsigtig af sig selv. Hende's flammende røde hår var begyndt at blive dækket af de hvide snefnug der dalede ned fra himlen. Hun spejdede lidt efter vampyren og fik øje på ham lidt efter. *Gad vide hvem han er ?* tænkte hun undrende.

Morgan sad bare helt stille og røg sin smøg, og lignede mest en der sov. han træk vejret roligt og håbede på at at hun ikke havde opdaget ham, han rystede hurtigt på hovedet for at få sneen fra sig
*du har ikke set mig, du har ikke set mig* tænkte han et par gange

Pandora glippede et par gange med øjnene da noget af hende's pandehår irreterede hende's øjne. Hum smilte provokerende til vampyren for at vise hun havde set ham men stoppede så med at smile lidt efter og rystede på hovedet over sig selv. Man kunne tydeligt se hende da hun havde en sort hættetrøje og et par hullede cowboybukser og man kunne selvfølgelig også se hende's hår da der ikke var særlig meget farve i skoven. Hun sukkede svagt og rejste sig op men lænede sig istedet op af træet.

Morgan blev siddende og håbede bare på at hun ville gå igen, han tog stille sin smøg ud af munden og pressede den mod træet så den blev slukket så lod han den bare falde ned på jorden. han åbnede det ene øje og så over på hende og gav et suk fra sig

Pandora betragted vampyren stille uden så meget som at blinke eller smile. Hun lukkede øjnene hårdt i og forvandt for øjnene af ham men sad nu på hug i en gren over ham. Hun smilte tilfreds og sukkede lydløst. *Bare han ikke opdager mig* tænkte hun bedende.

//Logger nu. Er lidt træt ...//

Morgan så hende forsvinde og gav et suk fra sig
"du kan ikke gøre mig bange" hviskede han
og lukkede sine øjne igennem uden at se op på hende

"Det er skam heller ikke det jeg prøver på..."svarede hun med et suk. Hun svingede lidt med det ene ben, men sørgede dog for at hun ikke ramte den anden vampyr i hovedet selvom det sikkert ikke ville gøre spor ondt på ham ville hun helst ikke have noget ballade. Han var jo tydeligvis ældre og meget stærkere end en sølle 14 årig tøs.

"er du sikker på det" sagde han
og vende sit blik op mod hende, han rakte sin hånd der op og smilte
"Morgan.. Morgan Tuck, hvad er deres navn frøken" spurgte han om
og så koldt op på hende, men smilte charmerende

"Frøken?'' Spurgte hun og hævede det ene øjenbryn. ''Pandora'' Svarede hun, og slap så forsigtigt han's hånd og tog den op til sig selv men's hun havde et sygt smil på læberne.

Morgan tog sin hånd til sig og smilte charmerende op lidt hende
"ja,, har du nået imod at jeg taler som jeg er" spurgte han om
og lag sine arme over kors

Pandora smilte underligt til ham og hoppede ned ved siden af ham. ''Nej.. Der er bare ingen der har kaldt mig frøken før'' Svarede hun og grinte en anesle.

"ja måske er de ikke fra min tid" sagde han
og lag sit hoved på skrå og så bare på hende, han bed sig let i læben

''Tror jeg kender vampyre der er meget ældre end dig..'' Sagde hun med et smil og kiggede på ham. Hun fugtede sin læber, og kiggede så udover skoven.

"måske" sagde han
og tænkte lidt over det, men rystede på hovedet for at få det ud af hovedet igen. han hoppede elegant ned fra træet og begynde at gå væk fra hende, han lag sine hænder ned i sine lommer og nynnede lidt mens han gik

Pandora rystede svagt på hovedet og kiggede efter ham.
Hun hoppede ned og gik efter ham med et nysgerrigt blik.

Morgan mærkede at hun gik efter ham og smilte lidt over det
"kan du godt lide at følge efter folk" sagde han
og vende sit blik om mod hende

Pandora stoppede op og kiggede ham i øjnene.
''Nej, men jeg har intet at lave.. Så.. Har du noget imod jeg går med dig ?'' Spurgte hun en anelse forlegen. Selvom man ikke kunne se hun rødmede, ville hun helt klart have gjort det nu.

Morgan rystede på hovedet
"self. må du gerne gå med" sagde han
og gik bare videre, mens han nynnede lidt

Pandora skyndte sig op til han's side og smilte lidt til ham. Hun kiggede ud i luften med et tænkende blik. Dog uden at sige noget som helst. Hende's blik gled rundt mellem stien og træerne det meste af tiden for at være en lille smule på vagt. Dette lignede hende dog ikke at gøre så hun prøvede at slappe lidt mere af, da hun var en lille smule anspændt.

Morgan så på hende og lag sit hoved på skrå
"er der nået galt ?" spurgte han stille om
og så sig omkring for at være sikker på at der ikke var andre

Pandora kiggede op på ham.''Nej, det er helt fint'' Svarede hun. Hun gik videre og virkede lidt mere afslappet i det indtil videre. Man kunne aldrig være helt sikker på om der var nogen der holdt øje med dem eller ej.

"er du sikker ?" hviskede han
og tog en dyb indånding, men fik ikke færten af nogen udover hende. han så sig omkring inden han så på hende igen, og gik bare elegant videre

''Helt sikker'' Svarede hun med et smil. Underligt, sådan plejede hun aldrig at være. Hun kiggede op på ham men's de gik videre. Hende's små skridt var hurtige og tunge. Dog ikke så hurtige at et menneske ikk ville kunne følge med bare.... Hurtigt.