Charles gik ned ad roligt ned ad gaden med et lille smil på læben. Han havde været nede og hente sin dusør for den varulv han havde nedlagt. Hans mave brummede højt, det var en ubehagelig følelse, og kom pludselig i tanke om at han ikke havde sidst siden i morges. Han stilede mod en dejlig lille restaurant han kendte. Han elskede den restaurant fordi der ikke var så mange mennesker der, og så lavede de den bedste bøf der kunne findes i denne del af byen.
Han hørte en bil dytte højt og kiggede rundt efter bilen, men så i stedet en yngre dame som så en smule forvirret ud. " Du skal huske at se dig for her. Bilerne kører meget hurtigt og de er ikke venlige til at holde tilbage, " sagde han venligt og smilede. Han tænkte sig selv til at en bil lige havde undviet hende fordi hun enten ikke var opmærksom eller fordi bilen kørte stærkt.
Charles opdagede at hun var en smule våd af støvregnen. Selv var Charles mere praktisk klædt. Han havde nemlig en lang frakke på med hætte som var regntæt. Han bar lange kedelige sorte bukser på med et par brune støvler. Han følte sig tilpas i tøjet og var for en gangs skyld glad for ikke at have andre våben på sig udover sin sædvanlig pistol som sad tæt på brystkassen. Mens han ventede på hendes svar, så brugte han to minutter til at studere hende.