nattelivet // Barius// privat emne :)

dato: d.1 februar
Sted: Legepladsen
Tid: 12:21 om natten
Vejr:sner
Omgivelser: helt stille med 2 cm høj sne


Selenia viste ikke rigtig hvad hun skulle fortage sig, efter som hun hade byttede om på nat og dag. så hun ville se hvordan natte livet var. Hun har aldrig være ude efter solen er gået ned. hun nød det smukke sne som dallede ned fra himlen. Hun hade en stor hvid jakke på og nogen hvide pels sko på, som gik til hendes skinnedeben. hun gik ned mod byen´s centrum men besluttede sig og vilde ved en legeplads. Selenia satte dig ved en gynge og prøvede og gynge på den. efter noget tid sto den stille og hun sad bare på den. hun kunne se at en af lysne blinkede, *bare jeg kunne få den til og lade vær med og blinke* tænkte hun..

Barius gik rundt i byen i nattelivet, og vidste ikke rigtig hvad han skulle give sig til. Han kiggede rundt omkring sig med sine hav blå øjene, og sikrede sig at der ikke var nogen som fulgte efter ham. Han kom forbi en lille legeplads, og så at der sad en ung pige for sig selv. Han begyndte at smile lumsk og rystede let i kroppen, inden han snuste hendes duft ind. Han lagde hovedet let på skrå, og kiggede undrerne på pigen.
*Hun dufter underligt, ikke som et rigtigt menneske.* tænkte han, da han ikke kunne genkende duften. Han gik nysgerrigt hen til hende, og satte sig på en gynge ved siden af hende. Han kiggede op på nattehimmelen, og sagde ikke noget til hende. Han var ikke meget for at starte en samtale, for det havde han aldrig været god til.
Han havde en sort t-shirt på, hullede jeans, en sort læder jakke og et par sorte støvler.

((Vi skal lige bruge dag og dato i startindlægget :) ))

Selenia kiggede rundt fordi hun følte at der var en der kiggede på hende. men kunne ikke se nogen. hun fik en dårlig fornemmelse i maven, så hun kiggede bare ned i jorden. da hun tog hoved op igen, så hun at der sad en dreng ved siden af hende, som kiggede op mod himlen. Selenia fik et så stort chok at hun faldt ned af gryngen og landede på numsen. "av" hun kiggelede op på ham * hvem er det, og for er han lige her, laver alle folk det når det er nat.....* der kom så mange spørgsmål, at hun blev lidt bange for ham. Selenia kunne mærke han ikke var menneske, men hun kunne heler ikke finde ud af hvad han var men det var en ond race det var hun sikker på. Hun ømmede sig efter faldet, og hun kiggede sig omkring for og se om de var helt alene. hun hade stadig dårlig fornemmelse i maven.



// det må du undskylde hade faktisk lige glemt det :D//

Barius kiggede ned på hende, da han hørte hun faldt ned og ømmede sig. Han løftede det ene øjenbryn, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Han måtte vel hjælpe hende?
Han sukkede inde i sig selv, og rejste sig fra sin gynge. "Kom du noget til?" Spurgte han forsigtigt, og kiggede hende i øjene med et lettere nervøst og forsigtigt blik. Han fik det pludselig dårligt over at han havde forskrækket hende, for det var slet ikke hans mening. "Det var ikke min mening at forskrække dig, jeg er bare ikke så snakkesaglig nogen gange." Sagde han stille, og smilte skævt til hende.

Selenia kiggede på ham, da han ville komme hen til hende og hjælpe hende op. " jeg er okay jeg fik bare et chok, var nok også lidt and spændt i forvejen" hun smilede til ham. hun lod ham hjælpe hende op. " det gøre ikke noget, du er til givet" hun gik hen til gyngen igen og satte sig. hendes dårlig fornemmelse var gået lidt væk. * hade ikke lige regnet med han var så venlig for mig* hun kiggede på ham " vis du ikke siger så meget så jeg da sikker på du ikke siger noget dumt." hun grinede lidt. " foresten så hedder jeg Selenia" hun begyndte og vippe gryngen frem og tilbage. hun regnede ikke med et svar så hun valgte og snakke videre " det dejlig vejr i nat ikke? "

Han kiggede på hende med et lettere nervøst blik, og lyttede til det hun sagde. Han nikkede og smilte skævt til hende, "Okay, det var godt." Sagde han stille, og hjalp hende op at stå. Han kigged ned af hende for at sikre sig at hun ikke var kommet noget til, men han kunne ikke se noget på hende hvilket var en lettelse for ham. Han hørte da hun sagde hvad hun hed, og nikkede høfligt til hende. "Mit navn er Barius. Hyggeligt at møde dig." Sagde han, og kiggede hende i øjene med sine havblå øjene. Han satte sig tilbage på sin gynge, og kiggede opmærksomt rundt for at se om der var nogen. Han grinte stille af det hun sagde, og nikkede lidt af det. "Ja, det er det. Og du har ret, så siger jeg som regl ikke noget dumt." Sagde han, og smilte skævt til hende.

selena var lidt mere klar i hoved og hun kunne sanse at han var vampyr, som gjorde hende lidt nervøs. alt ting ga mere mening for hende "burde du ikke være ude og suge en uskyldig menneske blod? " hun hade ikke noget i mod han var vampyr, bare ikke han var for tæt på hende. hun rejste sig op og gik lidt væk fra ham * ven aldrig rykke til en du ikke stoler på selenia det ved du* sagde hun til sig selv men lyttede ikke efter. hun satte sig på knæ for og samle sne sammen, og lavede det til en snebold " hvordan har du det med sne? " hun grinte lidt og rester sig op igen. hun kiggede på ham for og se han hvordan han ville regere på det. hun prøvede og overbevise sig selv at hun ikke er bange for ham. Hun gad nemlig ikke være en uskyldig lille elver, som ikke kunne noget andet end pive.

Han begyndte at grine højlydt af det hun sagde, og rystede på hovedet over hende. "Tror du virkelig jeg er så ond bare fordi jeg er en vampyr?" Han kiggede på hende med sine havblå, og havde gættet sig frem til hvad hun var fordi han syntes hun duftede af skov og græs. "Du er da godt nok en fordoms fuld lille elver. Og nej det burde jeg ikke, da jeg kun jager onde mennesker, som fx voldtægtsmænd, mordere og pædofile." svarede han roligt, og lod sig ikke gå på af hendes fordom om ham. "Du burde virkelig ikke dømme folk på det de er, måske var det slet ikke deres valg." Sagde han stille.
Han fulgte hende med øjene da hun bukkede sig ned efter noget sne, og hævede let det ene øjenbryn. Han begyndte at grine igen over hendes spørgsmål, "Jeg har det fint med sne, jeg er jo næsten lige så kold som sne." Sagde han grinene, og smilede skævt til hende mens han kiggede hende i øjene.

"jeg kender ikke til vampyr, jeg har aldrig snakket med en.. så hvordan skulle jeg vide noget. sådan er vampyr bare i følge mine venner og familie." hun gik langsom mod ham, og kastede snebolden efter ham. den ramte desvære gyngestativet " Hmm det kunne jeg ha gjord bedre" grinede hun. hun lavede en ny snebold " hvordan kan det enlig være du er så andreleds ?" *mine venner og familie kommer til og hade mig vis de viste jeg snakkede med en vampyr* men hun kunne heller ikke forstå hvorfor de hadet så meget vampyr.. det eneste hun enlig fik af vide var at de var nogen onde væsner og at hun skulle passe på hendes blod.. hun kunne ikke lade være med og grine. hendes stemme var bild og hun stålede af glæde.

Han lyttede til det hun sagde, og kiggede opmærksomt på hende med sine havblå øjene. "Okay, du burde ikke lytte til alle de onde ting folk siger." Grinte han, og smilte skævt til hende. "Noget af det kunne jo være falskt." Sagde han stille, og begyndte at grine da hun prøvede på at ramme ham med en snebold. "Godt forsøgt." Grinte han, og bukkede sig ned og lavede selv en snebold. Han hørte hendes spørgsmål og kiggede på hende, "Fordi jeg ikke selv har valgt at være sådan her, så jeg prøver på at være så god jeg kan." Sagde han stille, og kastede sin snebold efter hende og ramte hende på armen.

hun kastede snebolden og ramte hans sko. hun hoppede af lykke " jeg ramte dig... " hun sto nu helt stille " men men jeg har kun fået af vide jeg skulle passe på mig selv " hun kiggede undrede på ham * hvordan kan mine venner og familie tag fejl* hun begyndte og miste sin dømmekraft. selenia har altid været sikker på alt hvad hun lavede og sin holdnig * hvorfor så usikker nu* tanken om det gjorde hende bange, så hun smed den fra sig. hun samlede noget sne op og løb så mød ham. Hun hade tænkt sig og give ham sne fordi han gjorde hende usikker så hun syns lige at han skulle blive ligeså kold som sneen..

Barius begyndte at grine af hende, og alt det hun sagde mens han igen rystede på hovedet. "Dine venner tager fejl, alle i elvere lugter ikke af mad som mennsker gør. For mig der dufter du af skov, græs og blomster. Så du dufter langt fra af mad, du dufter slet ikke som noget spiseligt." Grinte han, og kiggede på hende. Han gjorde sig klar til at hun kom hen mod ham, og tog forsigtig fat omkring hende og fik hende ned at ligge i sneen. Han satte sig oven på hende og kiggede ned i hendes øjene med et blidt blik. Han begyndte at lave en ny snebold, og gjorde den klar.

hun blev lidt overrasket da hun lige pluslig lå i sneen." hvorfor skulle de lyve over for mig? de jo mine venner" selenia ønskede enlig ikke et svar på det. Hun tog hænderne end forand sit andsig og prøvede og vippe ham væk. Men hun viste jo godt at det kunne hun ikke eftersom han var meget stærkere end hende. " så går jeg ud fra det er godt jeg dufter af blomster" sagde hun mens hende hænder stadig var end forand hendes ansigt. men med et tog hun fat i hans hende, i håb om at det bare nogen låne kunne holde ham tilbage for og gøre det. hun smilede til ham med et sødt klint i øjet.

Han smilte charmerne til hende, "hvorfor de skulle lyve overfor dig? Hhmm ja, måske fordi de ikke vil have at du oplever noget sjovt uden dem..." grinte han, og blinkede til hende med sine havblå øjene. "eller måske fordi de slet ikke ved noget om os, og bare holder sig til fordømmende." sagde han stille, og kiggede hende i øjene med et blidt blik. Han tog forsigtig fat om hendes hænder og fjernede dem fra hendes ansigt, da hun begyndte at dække det med dem. Han rystede let på hovedet af hende, og begyndte at grine af det hun sagde. "ja, det er det vel. Men jeg kan sige at du dufter godt, men ikke godt som noget spiseligt." sagde han smilende, og kiggede hende i øjene med et blidt blik.