Everything could happen (Crystal + Colt - åben)

Dato: 3. februar
Årstid: Vinter
Sted: Dansegulvet
Tid: 21.00
Omgivelser: dunkende rytmer, svedige kroppe og stanken af alkohol og sved.
Påklædning: en kort, stramtsiddende kjole med bar ryg og lange ærmer, stoffet skinner let, og den afsluttes midt på låret i bredde flæser. Dertil stillethæle og en tynd sølvhalskæde med vedhæng der dingler over brystet. Håret trukket op på hovedet i lange slangekrøller.

Hvad var det nu? Tredje, fjerde eller femte gang Colt og Crystal var i byen sammen? Colt vidste det ikke helt, men var også ligeglad, for de havde det jo sjovt sammen. Denne gang var de taget af sted uden ledsagere, og lige nu stod de tæt sammen på dansegulvet og underholdt bare hinanden. Flere af mændene omkring dem kikkede i deres retning, nogen overvejede måske endda at byde dem op, men lige nu havde Colt nok i dansen og sin veninde, og hun bevægede sig smidigt med et bredt smil. Ikke på nogen fræk eller udfordrende måde - det var jo Crystal hun dansede med, og det var bestemt ikke for at få opmærksomhed fra fyrene - men på en kæk og legende måde, der fik hele hendes krop til at rulle og sno sig i takt til musikken lige fra tæer til fingerspidser, hvor rytmen pulserede gennem hendes krop. Musikken fyldte hendes hoved og fik blodet til at bruse i hendes årer som ingen alkohol ville kunne det, og hun var høj af bevægelserne, følelsen af gulvet, der nærmest dansede med under de mange fødder, og den i grunden ubehagelige lugt fra folkene omkring sig. Alt det, der var Reggies, og som hun holdt så meget af.
"Hygger du dig?" råbte hun over musikken og smilede bredt til Crystal, før hun skrålede med på det nummer, der tonede ud gennem de rystende højtalere, mens lyset fra diskokuglen fik hendes kjoles stof til at reflektere hendes skikkelse.

Crystal bevægede sig i takt til musikken, og lod kroppen gøre som den ville. Bassen dunkede gennem hendes krop, og blodet susede gennem hendes årer. Hun mærkede blikkene der klæbede til hende og Colts dansende kroppe, men valgte bevidst at ignorere dem. Hun blinkede fotroligt til Colt, sikker på at hun også kendte til alle blikkene fra menneske omkring dem.
Hun snoede kroppen, og bevægede sig på måder hun aldrig ville have brugt hvis hun ikke havde mødt Colt. Colt gjorde noget ved hende, som hun ikke forstod, men det gjorde hende mere vild. Gladere.
Hun nikkede vildt til Colts spørgsmål, og smilede lige så stort tilbage. Menneskerne bag hende ramte hendes ryg, men hun gjorde intet andet end at rykke tættere på Colt. Ikke fordi hun ville danse tæt med hende, de var veninder, men fordi at hun hellere ville stå tæt på veninden end på de fremmede, helt sikkert fulde mennesker, bag hende.
Hun nægtede at tænke på hvordan hun sikkert bragte Colt i fare ved at være sammen med hende, og valgte at tænke på nutiden.
"Hvad med dig?" Hun håbede at Colt kunne høre hendes råb gennem musikken der overdøvede nærmest alt i det fyldte lokale.

Colt nød at se forandringen i Crystal fra deres første møde. Hun var blevet meget mere selvsikker, især på dansegulvet, og hun klarede endda et par af Colts selvopfundne trick til perfektion, hvilket fyldte hende med stolthed. Det var altid rart at være en inspiration for folk, specielt en så god veninde som Crystal. Crystal var heller ikke helt så fraværende i aften, virkede det til, som hun havde været lige da de mødtes, hvor hun nærmest havde vogtet hvert eneste ord, hun havde sagt og havde været meget usikker over sin frygt for skoven.
Da hun kom tættere på, bemærkede colt hvor tæt folkene bag hende dansede på dem, og hun havde fyren, der var bumpet ind i Crystal, mistænkt for at have gjort det med vilje, hvilket irriterede hende, men hun valgte at lade det ligge, da det kun gjorde hende i dårligt humør. I stedet koncentrerede hun sig for at høre spørgsmålet.
"Har det herligt!" lo hun og smilede bredt, før hun bemærkede et par fyre, der stod og betragtede dem næsten savlende. Det irriterede og morede hende på samme tid, og hun overvejede kort at give dem et lille show. hun var dog langt fra sikker på hvordan Crystal ville reagere, hvis hun begyndte at danse tættere og skrue op for varmen i bevægelserne. Alene tanken fik hende til at klukke.

Crystal kunne se på Colt at hun havde det strålende, men det var altid dejligt at få det bekræftet. Hun gjorde et kast med hovedet så håret fløj i en smuk bue om hendes hoved, og gjorde det en smule mere vildt. Hun bevægede smidigt kroppen, og sendte Colt et stort smil.
Musikken ændredes, men selve rytmen fortsatte i samme tempo, så hun behøvede ikke ændre sit smil. Hun elskede at være ude med Colt, fordi for hver gang hun var ude med hende føltes Crystal langt mere løssluppen og hun mente selv at hun blev bedre til at danse.
"Super!" Hun prøvede at overdøve musikken, og lagde mærke til Colts blik var rettet et andet sted hen. Hun fulgte blikket og fik øje på et fyre der stirrede på dem, og hun sendte Colt et stort smil. Det var ikke første gang de var blevet betragtet på dén måde når de var ude i byen sammen, og af en eller anden grund var hun sikker på det ikke ville blive den sidste.

Hun var smuk. Jo det var hun da. Hendes Hår var platinblond og hun havde de der fyldige læber der fik mænd til at tænke syndige tanker.

Syndig var hun, og det samme var hendes næste handling. Den tykke lyserøde isdrink, sjaskede ud over Crystal og farvede hendes tøj. Knust is og kunstig frugtaroma sejlede over hendes ansigt og bryst, og ned over steder der på mennesker, ikke ville være lykkelig for den slags behandling. Den smukke pige trådte helt op i ansigtet på Crystal og hvæsede af hende.

"This is my club. Find your own place, bitch"

Hun skævede hånligt til Colt

"And take your handbag with you"

De isblå øjne var uhyggeligt kolde

Colt gengældte smilet lige så bredt og skulle lige til at råbe til veninden hen over larmen da en eller anden dulle pludselig sjaskede sin drink ud over Crystal, og hun stoppede brat sin dans og stirrede et øjeblik på det ødelagte tøj, før hun fuldkomment rasende vendte sig mod kvinden. Hun var ligeglad med, kvinden så knaldgodt ud, ligeglad med hvad der gik gennem kvindemenneskets hoved, hun stirrede bare snerrende ind i hendes øjne.

"What the hell do you think, you're doing?" spruttede hun rasende og måtte bekæmpe en trang til at smække kvinden en på siden af hovedet.

"Besides, this handbag ain't gonna carry any of your shit, so just get the hell out of my face before you loose yours!"

De grønne øjne flammede mod hende, selvom det her i princippet ikke var hendes kamp. Hun var bare blevet så irriterende arrig over idioten, at hun ikke kunne holde sig selv tilbage.

Crystal stivnede da noget vådt pludseligt plaskede ud over hende. Hun snurrede omkring, og stirrede på kvinden. Hendes hår dryppede af den lyserøde drink, og hun åbnede meget langsomt munden. Det var aldrig smart at pisse Crystal af på den her måde, medmindre man kunne forsvare sig virkelig godt.
"What the hell are you doing!? What had i done?"
Hun stivnede ved hendes næste ord, og hun trådte et skridt frem. Hun løftede hænderne og skubbede kvinden bagover. Crystal var dødsens. Ikke fordi kvinden slog hende ihjel, men på grund Colt. Hun skulle aldrig have vidst det her!
"Idiot! You must not tell her anything! She do not know, and she must not know!"
Hun trådte bagover, og stillede sig foran Colt. Hendes attitude var langt mindre end Crystals, men da Crystal var en dæmon, og Colt et menneske så var det Colt der ville blive slagtet og spist.
"Colt, i think we should leave. This isn't a good place for you ... US! This isn't a good place for us!"
Hun snurrede omkring, og så på Colt, som om dette var utroligt vigtigt. Og det var det også.

Pigen ignorerede totalt Colt. Hun så åbenbart ikke den grønøjede pige som en trussel, men kun Crystal

"Put a tampon in it!"

Snerrede hun af Colt, uden at se på hende. Hun smilede ondskabsfuldt over sin konkurrents ydmygelse, og så fløj hun.

Til start lavede blondinens krop en nærmest umulig bue i luften, hvorefter hun med en uhyggeligt klask ramte dansegulvet og gled yderligere et par meter, rullede ind i nogle dansende og lå stille.

Selvom musikken stadig bankede løs, var alle stivnet. Overalt omkring de to piger var der store forskrækkede øjne og halvåbne munde. Musikken blev afbrudt og stilheden var som et tilbageholdt åndedræt.

"Geeeh Lady...it was just a drink"

Lød det spagt fra en ung fyr med kasketten omvendt på. Det var som om ordende fik ødelagt den spændte stemning for pludselig begyndte alle at bevæge sig. De fleste bevægede sig over mod pigen der stadig lå ubevægelig på gulvet, og samtidig trak folk sig bort fra Crystal. Det var som en afstødende magnet. Folk skulle væk fra den psykotiske kvinde, og det kunne kun gå for langsomt!

Kvindens ord og ellers ligegyldige holdning fik Colt til at tænde af, men før hun nåede at reagere yderligere, slog Crystal hende hen ad gulvet, og Colt måbede.

*You must not tell her anything! She do not know, and she must not know!* Ordene gled gennem Colts tanker uden at blive forstået. De to.. kendte hinanden? Erhm. Og hvad var det lige Colt ikke måtte vide? Nu blev hun jo nysgerrig! Ikke at der var tid til at tænke over det lige nu, men hun ville ikke glemme Crystals ord lige foreløbigt.

Så var alt, hun så, Crystals ryg, og hun hørte veninden snakke, mens folk trak sig væk.

"Erhm, it seems it's not me, whos' got a liiiiittle problem here." Colt pegede over mod en af vagterne, der var på vej over imod dem.

Colt kløede sig i håret uden helt at vide hvad, hun skulle tro. Hun kunne godt forstå, Crystal var blevet tosset, det var hun selv, men hvordan pokker var det lykkedes kvinden at skubbe den anden væk på den måde? Crystal og hende havde været sammen det meste af aftenen, og alkohol var i alt fald slet ikke noget problem. Også - hvordan skulle hun have fået krædterne til at give sådan et skub?

"Erhm, but maybe we should just get our jackets and go outside for a bit ... erhm... to cool down."

Crystal stirrede med et køligt, hævet øjenbryn på kvinden der fløj hen over gulvet. Stemmen i hendes hoved skreg panisk, men det forhindrede hende ikke i at lægge hovedet let på skrå, og smile let.
What just happened?! You just revealed yourself in front of all these people! Get out, right now!
Hun blinkede nogle gange, og vågnede op, som fra en trance. Hun snurrede omkring, og stirrede Colt lige i øjnene. Hendes blik glimtede let af noget paniks, men resten af hendes krop viste ikke det mindste tegn på at hendes anspændthed.
"We should go. It's a very good idea to go right now. Come on."
Uden at vente på svar, lod hun fingrene tage fat i Colt's arm. Hun vente om, og trak Colt ud af klubben. Hendes skridt gav genlyd, da hun hastede over det stille gulv. Hun flåede døren op, og snurrede omkring, da de stod alene udenfor. Vinden føg over de tomme gader, men Crystal valgte at ignorere det.
"We have to talk."

Panikken i Crystals øjne var tydelig, og hun skulle til at sige noget, da hun pludselig blev hevet med. Hun gjorde ikke modstand, fulgte bare med derud med et uroligt blik rundt. Folk ikke bare så efter dem, de stirrede, og vagten satte farten op for at nå dem, men for sent. Så var de ude, og det overraskede hende faktisk, Crystal stoppede op så tæt på indgangen, og nu var det hendes tur til at gribe fat i den anden og trække hende væk.

"Yes yes, I know, but not here! Damn it Crystal, if those guards get hands on you..." Hun trak hende med rundt om hjørnet og ind i gyden.

"Wait here for a sec." Hun skyndte sig tilbage ind i klubben, så sig godt for og smuttede så ind efter deres jakker, som hun bragte med ud. Hun smed Crystals i armene på hende og trak så i sin egen. Hendes ånde dannede tåge, når hun åndede ud, så koldt var det, og hun var glad for den varme, hendes uldfrakke bidrog med.

Hun havde set sig godt for også før hun smuttede ind i gyden igen, og heldigvis var vagten ikke fulgt efter ud i kulden. Det betød dog ikke, de var helt sikre alligevel.

"Damn Crystal, what happened? You know if she goes to the police they could charge you with assault for that one ... I hope she - or the others in there - aren't stupid enough to do that, but one never knows with those people ..." Hendes blik var meget alvorligt, men samtidig også meget bekymret, mens hun lod blikket glide over veninden.

Crystals hår blafrede i den stille vind, imens hun ventede på at Colt ville vende tilbage. Kulden sneg sig om hendes krop, men hun ænsede det ikke. Hun lænede sig imod den fugtige mur bag hende, og gennemsøgte gyden med øjnene.

Now look what you've done! What are you going tell the Colt? You can't tell her the truth!

Hendes hoved fløj op ved lyden af Colts skridt, og hun rettede sig op med et sæt. Hun greb jakken, og slog den hastigt om skuldrene. Hendes mørke øjne så i Colts, og hele hendes krop afslørede hendes anspændthed.

"I know, i know ... And i can explaine it all, but i'm not sure that you would like what i'm going to tell you ..."

Hun rettede utilpas på håret, så det faldt ned foran hendes ansigt. Hun tog en dyb indånding og pustede det væk. Hun lagde hænderne over kors, og prøvede forgæves ikke at lade blikket flakke frem og tilbage.

"I'm ... I'm ..."

Hun tøvede let midt i sætningen, da hendes tanker kværnede rundt i hovedet på hende. Hun kunne ikke fortælle sandheden, men hvad kunne ellers forklare hendes sindssyge stunt derinde før? Hun greb panisk fast i den første idé der poppede ind i hendes hoved, og hun fortsatte, meget forsinket, sætningen.

"... On drugs ... I'm sorry that I haven't told anything before, but I was afraid to tell it."

Tilbage igen stillede hun sig omkring halvanden meter fra Crystal med benene let spredte og armene over kors.

Colt ventede på hendes forklaring, undlod at trippe utålmodigt med foden, og så i stedet bare til, da hendes ansigt gled ind bag håret.

Hun så afventende på Crystal, ikke videre imponeret over hende, men da ordene endelig faldt, sukkede hun bare tungt og lod armene løsnes og falde ned langs siden.

"It's allright, sweety," sagde hun sukkende, "I know the drill, though it's been a while now ... just... you should have told me! Damn it, we could really get into trouble for this, you know ..." Hun kløede sig lidt i håret, før hun fangede Crystal i en trøstende omfavnelse.

"Another time let me know. You're God damned strong - I don't even know how the hell you managed to throw her off like that - but I can watch out you don't have to.. erh use that strenght again ..." Hun slap hende lidt fri, men beholdt hænderne på hendes skuldrer og forsøgte at fange hendes blik, mens hun smilede beroligende.

"By the way, I do wanna know how you've gotten that strong! Maybe it could rub off on me?" Det var halvvejs en joke, halvvejs alvorligt ment. Hun undrede sig gevaldigt, for selv hvis hun selv havde været stærkere, ville hun aldrig have kunnet kaste nogen gennem luften på den måde ... FAktisk havde hun kun mødt Segovax der ville være i stand til den slags, og Crystal, der ellers ikke så særligt buff ud... Det var besynderligt, hvad hun så end havde taget af stoffer.

Crystal sendte Colt et nervøst smil, men følelserne boblede i hendes krop. Lettelse, fordi Colt havde troet på hende. Vrede, fordi hun havde været så uforsigtig. Overraskelse, for hvad der var sket derinde. Hun var stadig ikke helt sikkert, men hun var dog sikker på at det ville give hende mange problemer.

"I know, i know ... I'm so sorry."

Hun tog imod Colts omfavnelse, med en trist smil. I hendes krop blev følelserne langsomt udredt, og hun endte med lettelsen som den eneste beboer. Naturligvis ud over hendes anden personlighed.

"Yes, I have worked very much in strength over the years. Quite simply, just a lot of work out, and then it works."

Hun smilede let, og pustede en lille latter ud. Hun slog hænderne om sin krop, og rystede let. Hun forstod ikke hvor tæt hun havde været på at afsløre sig selv overfor Colt. Men hvad hun endnu mindre forstod var, hvad hun havde rodet sig selv ud i. Hun havde halvvejs afsløret sig selv overfor alle de mange mennesker der havde været i klubben. De havde set hende smide en kvinde tværs gennem lokalet, uden så meget som rynke panden. Hvad havde hun dog gjort?

Colt tog villigt imod undskyldningen. Hun smilede svagt, men opmuntrende til Crystal og klappede hendes skulder.

"I dare say!" smilede hun, "It was quite a show back in there, quite the show! I only hope the police will think the people in there exaggerates what happened. Drunk people, you know ... It would make it a whole lot easier."

Ved den lette rysten gennem Crystals krop, gned Colt hendes arme, da hun mistænkte det at være kuldens skyld. Hun kunne jo intet vide om de tanker og det hun nær havde røbet, og da hun ikke kendte det mindste til dæmoners eksistens, var det meget svært for hende at gætte sig til.

Selv var hun stadig godt og grundigt forvirret og fattede knapt hvad, der var sket derinde lige før, men lige nu var hun nødt til at fokusere på Crystal og situationen her.

"Well, uhm ... Let me think ... She actually went on us first. It must have been seen by some of the others, heard what she yelled. That may count to our deffence!" Hun tænkte ikke engang over, hun sagde vi, det faldt hende bare lige for. Hun var vel efterhånden så vant til selv at være i problemer, hun bare regnede sig selv ind i det med det samme.

Crystals lange fingre strammede grebet om jakkens bløde stof, da Colt begyndte at spekulere på hvordan de kunne slippe ud af dette. En voldsom trang til at kaste sig om Colts hals, med et lettelsens suk. Hvordan kunne hun stadig være så venlig, efter alt det Crystal lige havde rodet dem begge ud i?

"As long as we declare ourselves innocent, declaring them super drunk ... And says she attacked us first, then you're right. We can wrap ourselves around this here without major problems."

Hendes læber skiltes let i et smil, og en let følelse i kroppen løftede hendes humør et par grader. Hun slappede af i kroppen, og hænderne faldt ned langs siderne. Hendes krop svajede yndefuldt, da hun rykkede frem og tilbage. Hun tøvede let, og inden hun fortsatte sin tale.

"Exactly, and that means that we would be able to win. I was ... Not myself, she attacked and mocked us, and many were drunk ... We can win ... Don't you think?"

Hun flåede nervøst hul på læben, da hun mente det som et spørgsmål. Hun var faktisk ikke sikker på om de kunne vinde. Colt kunne sikkert sagtens sno sig uden om problemerne, og selvom Crystal også kunne, så kunne dæmonen Crystal helt sikkert ikke.

Don't give Colt any problems.

Hunterne ville vide hvor hun var. Hun var færdig. Medmindre hun måske kunne få hjælp fra andre, hvilket ikke var sikkert. Men det kunne hun aldrig fortælle Colt. Det ville bringe alt for mange problemer ind i Colts liv, og det ville Crystal ikke være skyld i, igen.

Det var nemt for Colt fortsat at være venlig; det lå i hendes natur, og Crystal var hendes veninde. Hvad end Crystal så rodede sig ud i, så var Colt loyal som en lille hund, og hun ville ikke vige fra hendes side, hvad end der så skete. Colt kunne være ikke så lidt af et fjols, når det kom til dem hun stolede på og holdt af, og hun lagde ofte det blinde øje til, når det kom til nogen af dem - lige som hun gjorde det nu.

"At least I hope we can," sagde hun med en skæv grimasse, lettere bekymret stadig.

"I honestly don't know if we can win this, but we can give it a try at least ... Well, that is... if anyone in there can give a proper describtion of any of us ... You know, we wear the clothes a lot of them wore, our hairfor sure, but other than that, how much could they have seen? It was dark in there, the lights flashing... I mean, how much could anyone have seen? And how would drunk people describe us? Well I'm sure I would be easier to recognize than you, and I didn't do more than talking, and I could always claim not to know you; that we just met in there, you know?" Hun sukkede let og rodede i sit hår med den ene hånd, før hun rystede let på hovedet.

"We got out of there before the guard came. He's probably the only sober person in there exept the bartender, and he's to far away to have seen anything anyways! So we should be pretty safe, I guess ... Or at least I hope so ..."

Crystals blik flakkede rutinemæssigt over den skyggefulde gyde, ubevidst for at sikre sig, at ingen var fulgt efter dem. Til sidst landede blikket dog på Colt, og blev der imens Colt fik talt færdigt. Hun hævede pludseligt øjebrynene, hvilket gav hendes ansigt et overrasket, lettere forvirret udtryk.

"You're right ... You could just claim, that you've never seen me before ... And that you were drunk, and were ... Uhm ... Forced to be with me, or something!"

Hun var fuldt bevidst om den paniske klang der tydeligt fremgik i hendes stemme, men hun valgte at ignorere den. Det var at overdrive voldsomt, at foreslå at hun skulle lade som om hun var blevet tvunget, og det ville helt sikkert give Crystal selv utrolig mange problemer. Men hvis det kunne viske Colts tavle ren, og sørge for at hun ikke fik nogle problemer, så var Crystal tilfreds. Også selvom de fleste af de problemer

Colt måske skulle have haft, derefter ville blive læsset på Crystals allerede tungt belæssede skuldre. Men lige netop dét, syntes ikke at genere Crystal. Hvis hun alligevel skulle have flere problemer, så kunne hun ligeså godt hjælpe Colt imens. Men hun skulle nok alligevel prøve at forklare Colt, at hun ikke var skør, og at det ikke var derfor hun ville fortælle store løgne.

"Alright, maybye forced was across the line ... But you know ... I don't want to get you into any trouble ..."

Hun tøvede, og igen gennemsøgte hendes mørke øjne gyden. Hun flåede nervøst hul på sin læbe, og rettede blikket imod den fugtige asfalt under hendes sko. Hun skrabede i jorden med skosnuden, men sørgede omhyggeligt for ikke at lave den ubehagelige pibelyd, der normalt skar igennem luften hvis man forsøgte sig med noget lignende.

"Maybe i'm crazy, but you're one of my best friends ... And if I would give you any kind of problems, then i would hate myself ... Well, i'm pretty sure i'm crazy now, but still. I don't want to hurt you. That's why you have to ... Give me all the problems ... So i'm the person everyone is after"

Hun søgte Colts blik, og holdt det fast under hele samtalen. Der var ikke den bløde klang man skulle tro hun ville bruge, men istedet var hendes stædighed meget dominerende. Hun løftede en hånd, og lagde den på Colts arm. Hun ville elske at Colt hjalp hende, da hun sikkert ikke selv ville kunne finde ud af problemerne. Så længe problemerne ikke selv opsøgte Colt.

Colts eget blik og hendes ører var også optaget, dog mere ved gydens udgang. Folk gik forbi på gaden uden at se ind på dem, uden så meget som at opdage dem, og efterhånden begyndte Colt at føle sig lidt bedre tilpas. Der var heller ingen lyd af politisirener, så lige nu var alt godt.

Det overraskede udtryk fik et skævt smil frem på Colts læber. Hun vidste det godt, det var ikke tit, hun tænkte så langt.

"Well I should only choose to do so if there's no other way out. And I won't give you trouble saying I was forced! I was drunk and in chok, you know, had been dancing with you and been arguing with the girl myself. So.. ye you know ..."

Som Crystal var Colt ikke ude på at give andre problemer, og da slet ikke Crystal. Det ville belaste Colt lige så meget som selv at stå i problemer - hvad hun efterhånden var så rigeligt vant til. Colt forstod udmærket Crystals bevæggrunde for at tænke som hun gjorde; hun behøvede ikke at forklare, og da hun gjorde alligevel, slog hun blot afværgende ud med hånden.

"Hey we're in this together, Crystal, don't worry about me; I'll pull through!" Hun smilede opmuntrende og så så hvordan veninden bed hul på sin læbe.

"You should stop murdering that lip! It might want to get you back!" drillede hun prøvende og forsøgte virkelig at lette stemningen.

Et blændende smil spillede over hendes læber ved det næste på trods af tonen.
"Awh sweety, you're one of my best friends as well! and don't, please don't! I get into pretty messy stuffa s well, but we're together on this, okay? I don't wanna see you hurt either, so I'll do my best to help you even while protecting myself. Is that a deal? We'll look out for each other AND for ourselves, and we'll get through it!"

Hun lagde sin hånd over Crystals og gav den et lille klem.
"We're in this together!" sagde hun fast.