Do you belive? (Nicolas.)

Tid: En fredag ved 17-19 tiden, ved sommertid, den 12 juni i 2010.
Sted: Wereclare havn.
Omkring: Få mennesker, bænke, og smukt blå havvand.
Vejr: Sol, varm brise og meget få skyer.
Tøj: En sort kort top, en kort cowboy nederdel og et par sorte ballarinaere med sølv farvede nitter.

Rosa var på vej ned til havnekanten, med et stort smil om sine glinsende læber. Hun kiggede sig omkring med sine nøddebrune øjene, og så at der kun var få mennesker der nede. Da hun var kommet ned til havnekanten satte hun sig helt ude på kanten, så hendes ben hang udover. Hun kiggede ud over vandet, og nød solen som varmede hendes blege krop. Hun begyndte at bevæge sine ben lidt, og nynnede en lille melodi så der er ikke var helt så stille. Hun kunne ikke lide når der var for stille, og gav sig altid til at nynne hvis hun synes der for stille et sted. Den varme brise tog let fat i hendes lange lyse hår, som hang løst ned af hendes ryg og skuldre. Hun havde sin yndlings sorte korte top på, som gjorde så man kunne se hendes sølv farvede navle piercing med to blodrøde sten i. Hun havde en kort cowby nederdel på, og et par sorte ballarinaere med nitter, som hun havde taget af og sat ved sin side.

Nicolas gik og nød det lette sommervejr. Sommeren i Seattle var ikke noget at prale af, så at prøve at være på Deploratus i sommertiden var helt fantastisk! Nicolas var gået ned til havnen, for at nyde havets brusen, og sætte sig til at læse en god bog på en af bænkene nær vandet. Nicolas gik i sine egne tanker, indtil han pludselig hørte en person nynne. Det var en pige der sad med benene udover vandet, og nynnede en smuk sang. Det lød næsten som englesang. Han smilede, og bevægede sig over mod pigen. Mon hun ville have noget imod at Nicolas slog sig ned? Han overvejede det kort, men tænkte at han lige så godt kunne tage chancen. Han gik hen, og stilte sig ved siden af hende. "Lækkert vejr", sagde han til pigen, og trak vejret dybt ind, for at få den fulde fornemmelse af sommeren.

Rosa sad i sin egen lille drømmeverden, og var langt væk i dem. Hun fik pludselig et chock da hun hørte en snakke lige ved siden af hende, og kiggede forskrækket på den person som havde snakket. Hun stoppede brat med at nynne, og var tilbage i virkeligheden. Hun så at det var ung mørk håret mand, som havde snakket og havde sat sig ved siden af hende.
Var det hende han havde snakket til?
Hun kiggede sig omkring med sine nøddebrune øjene, og så at stort set var kun var dem der var i området.
"Ja, det er det. Undskyld, men du forskrækkede mig." Sagde hun grinene, og lagde nysgerrigt hovedet let på skrå så hendes lange lyse hår let bevægede sig. Hun betraktede ham nysgrrigt, og kiggede ham i øjene med et blidt blik.

((Igen skal der præcis dato på når der er tale om fortidstråde))

Nicolas tog et skridt tilbage da han opdagede at han blev forskrækket. Da pigen så derefter grinede, begyndte Nicolas også at smågrine over den lille forskrækkelse. "Det var ikke min mening", han smilede til pigen. "Må jeg slå mig ned her?" spurgte han, og håbede ikke at han pressede på.
Han satte sig ned, og blev fanget af pigens drømmende blik. Hun havde nøddebrune øjne, hvilket han aldrig havde set på en lyshåret på. Men selvfølgelig vidste han jo ikke om håret var farvet, eller om hun havde kontaktlinser i.
"Lad mig præsentere mig selv: Mit navn er Nicolas. Nicolas Marcellus." Han rak hånden frem mod hende, og ventede på hun tog imod den.

Hun smilte sødt til ham og nikkede let, "Det ved jeg godt." Grinte hun med sin klokke klare pigestemme. "Ja, det må du godt." Svarede hun smilende, og betraktede ham med et lettere nysgerrigt blik. Hun fulgte hans bevægelser med sine nøddebrune øjene, og vidste ikke helt hvad hun mere skulle sige til ham. Hun kiggede ud mod vandet igen, og følte sig tryg ved lyden af vandet og den lette varme brise.
Hun kiggede hen på ham igen da snakkede til hende, og smilte sødt til ham "Jeg hedder Rosa, Rosa Darkfighter. Hyggeligt at møde dig Nicolas." Sagde hun smilende, og tog imod hans hånd. Hun klemte let hans hånd, og kiggede ned på deres hænder.