Hell of a party (Charlie)

Dato : 10/02-2012
Tid : 23.30
Årstid : Vinter.
Vejr : Lidt gråt og koldt men ingen sne
Sted : Inden for på The Reggie club
Omgivelser : En masse halv fulde mennesker, farver fra danse gulvet og en omgang høj musik.

Kodashi var kommet til The Reggie Club for cirka en time siden, hun var ikke lige den der normalt gik ud for at danse på et danse gulv, men efter dagens udstilling skulle det bestemt fejres at hendes maleri blev solgt. Det var altid svært at komme ind her med så mange mennesker der altid ville ind på den populære natclub, men med lidt charme over for dørmanden var man næsten altid sikker på at komme ind.
Kodashi sad på en barstol oppe i baren der havde været lidt besværlig at få, så lige nu rykkede hun sig nok ikke lige med det samme, ulempen var blot bare at den lidt søde bartender havde det med hele tiden at komme hen til hende og få hel lidt mere ned i Kodashi, så hn havde da fået lidt. Ikke nok til at være fuldstændig fuld, men nok til at være glad og afslappet. Natten var stadig ung endnu og Kodashi måtte hellere holde lidt igen med at drikke, ihvertfald hvis hun skulle holde hele natten.

Pludselig gik alt lyset på hele natklubben blot for der blev tændt spotlys på scenen og ejeren af clubben kom på scenen. "Mine damer og herre, det er mig en stolt hed at præsentere aftens band 'Metric'" Han forsvandt hurtigt fra scenen igen og bandet kom på scenen. De fleste i clubben begyndte at komme tættere på scenen. Kodashi kendte godt bandet efter de havde spillet musik til filmen 'Scott Pilgrim vs. the World', men ud over det havde hun ikke hørt deres musik overhoved. TIlfældigvis gik bandet også straks igang med at spille 'Black Sheep' deres soudtrack fra filmen.

Charlie var ikke mange øjeblikke om at sno sig ind i køen og komme ind hurtigere end mange af de andre der stod og ventede i kulden. Heldigvis for den rødhårede kvinde havde hendes mange ugentlige byture betalt sig ved at hun efterhånden kendte hele staben på klubben, hvilket også havde sine fordele.
Roligt bevægede hun sig med smidige bevægelser igennem den tykke masse og op til baren der midlertidigt var nogenlunde fri da hele forsamlingen var nede for at dyrke det semikendte band.

Hurtigt fik hun bestilt sig en af de farverige drinks og gik så ned til scene hvor folk stod som sild i en tønde, det kunne hun dog ikke holde ud og vendte sig for at forlade det vilde crowd, men på vejen væk fin hun et skub i ryggen, der fik hende til at tabe den farvestrålende blå drink som hun havde fået skænket op, og den blå alkohol sprøjtede op ad benet på en kvinde lige foran hende.
"Hey, what the fuck?" snappede hun irriteret efter manden, inden hun vendte blikket mod Koda "Oh shit, I'm so sorry, some jerk pushed me!" sagde hun og skar en grimasse imod kvinden i håbet om, ar hun ville tage det nogenlunde, forhåbentligt kunne det bare vaskes af.

Kodashi var entelig i sin egen lille verden og lyttede bare til musikken, lige ind til at noget ramte hendes ben og følelsen af en væske trængte igennem hendes bukser hev hende lidt ud til at virkelig opfatte lige hvad der var sket. Kodashi rettede blikket imod Charlie der lige havde talt, og Koda opfangede lige hvad der blev sagt. Entelig tog Koda det ikke så tungt som mange andre ville havde gjort. Havde det været en eller anden poptøs det var gået ud over havde hun nok allerede nu havde hældt sin drink ud over kvinden. men Kodashi smilte bare og trak på skulderne.
"Sket er sket"
Koda måtte tale lidt højt for at overdøve musikken men hun tog det nu ikke så tungt. Hun brugte kort et par øjeblikke på at betragte kvinden, hurtigt fik Kodashi studeret kvinden forskellige ansigt træk og former. Det var en normal ting for hende at gøre som potræt maler, det var med at få sådanne detaljer på plads med det samme, det hjalp hende også bedere til at huske navne.
"Men hvis du vil gøre det godt igen, så må du købe mig noget alkohol" sagde Kodashi og lo lidt.
bandet i baggrunden var nu blevet færdig med det første nummer og puplikum jublede op, og straks efter gik de igang med at spille 'Sick Muse' et andet populært nummer de havde.

Charlie stod en smule utilpas og ventede på kvindens reaktion, men brød så ud i et kækt smil da hun hørte hvad den anden kvinde sagde igennem de tunge rytmer og det hysteriske publikum.
"Ha, I just thought you were gonne fry me alive there!" lo hun så, og samlede så glasset op fra gulvet og placerede det på baren, hvorefter hun fandt så en stol ved siden at Kodashis og lænede sig indover baren, hvor en bartender hurtigt kom hen til hende og tog imod hendes bestilling som hun diskret bestilte tæt på hans øre. Da hun selv bartendede til tider vidste hun godt hvor frustrerende det kunne være at blive skreget ind i ansigtet en hel aften, fordi musikken var høj og folk var fulde.

"So, my name is Charlie!" sagde hun så og sendte kvinden overfor hende et smil, mens hun rakte hende hånden. Den diskrete sorte tanktop som Charlie havde på, gemte ikke én eneste af de farverige tatoveringer på hendes arme og på trods af at hun var én af de færreste der var så tatoverede på hele klubben gemte hun det heller ikke væk, tværtimod virkede hun ganske ganske stolt over dem, hver og én.

Bartenderen der før havde taget imod hendes bestilling kom roligt hen med to vældigt store drinks, meget farverige og med pynt der var alt for overdrevet. Den rødhårede kvinde trak roligt det meget slidte dankort op af baglommen og kørte det så igennem maskinen der godtog det med lang betænkningstid.
"Are you here alone?" Charlie skubbede den ene drink over imod kvinden og så sig så omkring, hun så ikke ud til at være sammen med andre, hvilket var lidt sært, Charlie troede efterhånden at hun var den eneste i hele byen var var vanvittig nok til at gå ud alene om aftenen

"Pjat.. det kan jo ske, og jeg bider ikke"
kodashi smilte blot og lo lidt og kunne lige forstille sig hvilken som helt anden kvinde straks ville komme op i en cat fight over dette. Men det var da ikke det værd det var bare et par bukser og dem havde Kodashi en masse af.. Det eneste problem var at det nok ville blive godt koldt for hende at komme hjem i den kulde med våde bukser. Nå men forhåbelig var de tørret til den tid.

"Jeg hedder Kodashi" sagde Kodashi venligt og tog imod Charlies hånd og gav den et hurtigt klem. Kodashi betragtede de mange tatoveringer som Charlie gik rundt med. Det var en fascinerende ting i sig selv, det var nærmest som om hun var et levende kunstværk. Af ren vane kunne Kodashi allerede se et potræt af Charlige lige foran sig men rystede det lidt væk igen.


"Ja, Jeg kommer fra Sheria, så kender ingen i byen" sagde Kodashi, som tidligere havde været på kunst udstilling for at sælge sit maleri. Hvilket var gået ganske fint, og derfor var hendes tegne bog dejlig tyk lige nu. Det var selvfølgelig ikke noget Kodashi ligefrem pralede med da eller ville hun blive røvet på ingen tid. Kodashi kiggede noget på den favrige drink, men tog så en tår af den. Den smagte helt fint selvom den godt kunne se lidt giftig ud. Kodashi lod fingeren forsigtigt køre rundt på glasset kant og lagde hoved lidt på skrå og spurte så "Er du også her alene, eller?". Kodashi kiggede sig lidt omkring i lokalet og kunne ikke rigtigt se andre der lige frem så ud til at opføre sig som de kendte Charlie, eller hvordan kunne Kodashi vide det, det kunne være de bare ikke var lige her lige nu.

Charlie kunne ikke lade være med at grine lidt af Kodashis kommentar, sandt at sige lignede hun ikke en der ville bide hovedet af den første og den bedste, men man kunne aldrig rigtigt vide det, normalt hag Charlie også meget ud blandt metallerene, og de tøvede ikke mange sekundter med at dele øretæver ud, uanset hvor nuttede de nu engang kunne præstere at fremstille sig selv. "Sure, but you'll never know, people are predators waiting for a chance to take a bite!" grinede hun med det kække smil Charlie altid havde når hun jokede.

Ubevidst rørte hun rundt i drinken med det ene sugerør mens hun lyttede til Kodashi, og tog så et sip. Drinken var nok den bedste man kunne opstøve i miles omkredsm i hvert fald i Charlies bevidsthed, og mens den bittersøde smag forsvandt nikkede den rødhårede kvinde "Oh Really? Them you chose a great place to hang out, people here are very freindly, well mostly, except for the predators!" Lo hun fortsat og drak endnu engang af drinken.

"So, did you just move here or what? A vacation?" Spurgte hun så interesseret med de dybgrønne øjne rettet imod kvinden foran sig, hun var faktisk ganske køn, et øjeblik overvejede hun om hvorvidt det var klogt for en som Koda at være ude alene, der skete trods alt ikke så lidt i bydelen og hvis man ikke var så kendt i området kunne man hurtigt forvilde sig steder hen der ikke var så smarte.
"Yes I am. I know a lot of the people who normally come here, but i think all of them have abandoned me tonight!" lo hun fortsat og lod så de grønne øjne afsøge lokalet og ganske rigtigt var der ikke så meget som én eneste hun kendte tilstede

"Jeg tror mere jeg er plante-æder så" sagde Kodashi og lo lidt. Hun var ikke lige et rovdyr der var på jagt eller andet, nej hun var bare ude for at nye aften og have det lidt sjovt for en gangs skyld. Og sådan en nat kunne også bruges til at få inspiration til bnye billeder. Nattelivet var sådan fyldt med en speciel sjæl som kunne bruges til meget. Kodashi havde allerede ideer til nogle billeder efter nogle af de mennesker hun havde set her til aften


"Jeg skulle til fremvisning på galleriet Galore, jeg havde et billede der blev udstillet" sagde Koda med stolthed i stemmen, da hun rentfaktisk kunne leve af sin kunst. Godt nok havde det været en abstrakt kunstudstilling og Kodashi dyrkede ikke den stil særligt meget, men denne sjælden gang havde hun faktisk fået sit billede solgt. Det var sjældent man fik solgt sit billede på en åbnings aften, men så heldig havde Kodashi været og de penge skulle hjem på kontoen og spares op af

Det var første gang Kodashi havde besøgt byen så hun kendte ikke rigtigt til området eller om det havde nogle rygter. Ja Kodashi var lidt små naiv, men hun var da i det mindste ikke kommet ud i problemer endnu, men det skyldes nok at hun næsten aldrig gik i byen alligevel.

Koda drak lidt mere af sin alkohol og nød den sød bitre smag og derefter varmen der spredte sig i kroppen. Den her drink smagte nærmest af at der var mindst 3 genstande gemt i den, men det kunne Kodashi ikke være sikker på nu hvor hun ikke selv havde bestilt.
Kodashi strakte sig lidt på stolen og betragtede igen Charlies tatoveringer og kunne ikke helt lade hver med at sige "Jeg kan lide dine tatoveringer... meget kunstnerisk."

"Wow, me to. I hate losing my temper!" Sagde hun så med et grin, det skete faktisk overraskende sjældent at Charlie blev pisset nok af til faktisk at gøre noget ved det. Det var sket enkle gange at folk havde stukket hende en på siden af hovedet, og så havde de selvfølgelig fået igen med den grimme overraskelse at Charlie var en ganske udemærket bokser, men ellers ikke.

Hurtigt fugtede hun læberne med spidsen af tungen og lagde så hovedet på sned imod Kodashi hun var utroligt køn, men lignede ikke just den type der kunne finde på at skaje ud i byen, men sådan snød udseendet så meget. "Oh really? You paint?" spurgte hun så med det lille smil på de lyse læber, men havde mest af alt lyst til at klaske en flad hånd imod panden da hun selv tænkte over spørgsmålet, hvis hun ikke malede, hvad fanden skulle hun så ellers foretage sig med et udstille et maleri.
"Ha, of cause you do. How did it go?" spurgte hun så i stedet og sippede igen til alkoholen, på trods af at det var aftenens første drink kunne hun allerede mærke varmen som brusede igennem kroppen og fik hedes kinder til at blusse en smule op, forbandelsen ved at være rødhåret, men nu var der heller ikke ligefrem køligt på natklubben, tværtimod havde de mange mennesker i konstant fysisk bevægelse fået det til at stege derinde.

Diskret strøg hun en hånd igennem de lange røde lokker, men pandehåret faldt med det samme tilbage på plads, så hun med let irritation pustede lokken væk, mens hun modtog komplimenten fra Kodashi.
"Og thanks, i'm very fond of getting tattooed. Actually it has turned in to an ugly habbit. I get one every time I have the money!" grinede hun så, og strøg den ene hånd nedover armen, hvor et par vinger og blomster blandt andet var tatoveret

Kodashi lo lidt da Charlie spurte om det mest åbenlyse der var at spørger om da Kodashi lige havde fortalt at hun havde et billede udstillet. Men så igen Kodashi kunne jo være fotograf eller en der lavede skulpturer, de fik jo også udstillet ting så på en måde var det jo relevant
"Ja... det gik fint, fik solgt mit billede" sagde Kodashi stolt over det faktisk var lykkes. Kunst havde altid været en stor del af Kodashis liv og hun var glad for at kunne leve af det.

"Altså, jeg ser intet galt i det, tatoveringer er en smuk kunst.. har altid selv overvejet at få en... men jeg må indrømme jeg ikke er glad for nåle" sagde kodashi og små lo lidt, men det var sandheden, hun var hunderæd for nåle. Det var ellers en speciel ting som mennesker kunne blive et levende lærede for en række kunstener. Og den tillid der skulle til for at blive tatoveret var jo en stor ting i sig selv.

Koda drak resten af indholdet i glasset ganske stille og roligt, sukkede ganske blidt bagefter og rettede igen blikket over imod Charlie med et smil på læben. Hun lænede sig hen over bardisken, fik fat i bartenderen og bedte om 2 long island icetea til dem, det gik hurtigt til drikken kom og koda løftede glasset venligt til en lille skål.
"Den her er så på min regning" sagde Kodashi venligt. Long island icetae var nok Kodashis yndlings drik af alle.. Nok fordi man ikke kunne smag alkoholden over hoved.

Charlie hævede overrasket øjenbrynene, hun havde hørt om udstillingerne på Galore, man skulle have talent for overhovedet at komme ind, men at få solgt sit billede i første hug troede hun ikke engang var muligt.
"Wow, that is really impressive, you must be very skilled!" Sagde hun så og drak ligeledes resten af den kulørte drink.
"What kind og paintings do you make then?" Spurgte hun så og trommede diskret med fingrene på bordet, det var en vane hun havde tillagt sig som trommeslager, ligesom når hun begyndte at vippe utålmodigt med foden, eller generelt bare pillede ved ting.

"Haha dn't worry about that, if that's the only think keeping you away from getting a tattoo, there's nothing to worry about!" Grinede den rødhårede kvinde så mens hun tog imod drinken som Koda betalte "Really, it tickles way more than et hurts and frankly you don't even notice that it's a needle!" Kvindens stemme var blød og mørk med en kæk undertone, man var ikke et sekund i tvivl om, at hun mente hvad hun sagde.

"Ha, someone is getting hammered tonight!" Charlie skævede til den long island icetea som Kodashi lige havde skubbet over til hende "Thanks, then I'll guess the next is on me. I was the one who decided to shower you in my first drink, remember?" lo hun så fortsat, mens hun lagde det ene ben over det andet og tog en tår af drinken som var serveret i et højt slankt glas, igen med mere pynt end der overhovedet kom i nærheden af at være nødvendigt.

Kodashi rødmede lidt forlegent over at få et komplement, det var hun stadig ikke vandt til selvom det var noget hun fik tit når det galdte hende malerier.
"For det meste dyrker jeg futurismen, men det er svært at leve af så jeg maler også potrætter og til tider abstrakt, og få gange kubismen, men det er svært da store navne har domineret den stil, men jeg kan da leve af det" forklarede Koda som alle ordne skulle give mening for alle, men nu havde hun også studeret kunst i flere år.
"Det svære er nu at skaffe modeller når man ikke er helt så kendt endnu" sagde Kodashi venligt og nippede lidt til sin drink. Faktisk havde Kodashi slået en anongce op i avisen et par dage i forvejen om hun søgte modeller at male, så forhåbelig ville hun snart få nogle at male, men det krævede lidt tålmodighed at stå model. Mange nu tildages tog bare et billede med et kamera og malede ud fra det, men der var nu mere sjæl over at male en person mens personen var til stede så det var hvad Kodashi gjorde.

"Så kunne det godt være det er noget jeg burde føre ud i livet" sagde Koda med et smil på læben. Hun vidste stadig ikke om hun turde og ville nok heller ikke så så mange, men en sød lille en på skuldrebladet ville nok ikke skade.

"Jeg kommer da ikke ædru hjem i hvert fald" sagde Kodashi og lo lidt, selvom hun ikke helt vidste hvordan hun kom hjem i aften, måske var det bare bedst at finde et hotel værelse, det var et eller andet med at stedet her lånte værelser ud så det var måske en meget god ide.
"Men hvad laver du så" spurte Kodashi venligt om og smilede lidt til Charlie. Og ville ikke kun tale om sig selv hele tiden, det gjorde Kodashi mere forlegen end noget andet, så nu spurte hun ind til Charlie lidt.

Charlie kunne ikke lade være med at hæve øjenbrynene over den unge kunstner, ærligt talt anede hun ikke hvad Koda snakkede om, mange af de stilarter hun snakkede om kendte hun slet ikke, men hun smilede og nikkede interesseret, inden hun brød ud i et lille grin "Damn, apparently I don't know anything about art!"
Igen strøg hun det røde hår tilbage, hun havde det meget varmt da klubben var ved at blive godt hed og et par stædige dørmænd holdt dørene lukkede.
"But, if you need a model with lots of ink, tell me, that would be fun!" Charlie så ganske alvorligt på kvinden foran hende, hun havde aldrig atået model før, så hvis Koda kunne bruge hende kunne det da være sjovt at prøve. Charlie var en meget tålmodig person, så længe hun kunne få lov at ryge af og til.

"You should do that, that would suit you!" det var mere en konstantering end det var noget andet, Charlie kunne allerede nu godt mærke alkoholens indtog, måske skulle hun havde spist noget før hun besluttede sig at tage i byen, men det var røget lidt i glemmebogen efter hun havde booket en koncert til senere på måneden.

"HA, me neither, there's already a party going on up here!" grinede hun så og rullede med øjnene, da Koda spurgte ind til hendes profession "Well, i play the drums in my band 'The Echo'. We play metal, it's a fucking hard marked!" grinede hun fortsat og lagde så hovedet bagover mens den mørke latter rullede igennem hendes slake hals. "But sometimes i just tend to the bar, the band dosen't give enough.. Yet!"

Kodashi lo lidt og kunne godt forstå at Charlie ikke rigtigt kunne følge med hvad hun talte om. Det var nok ganske forståeligt siden det var en masse fag udtryk at bruge i en sætning.

Kodashi rejste sig kort op og trak sin tegnebog frem fra baglommen og roddede kort rundt i den og fandt et visitkort frem og rakte det til Charlie. "Du kontakter mig bare når du har lyst, du vil være en smuk model at have" sagde kodashi og smilede til hende. Koda lagde sin tegnebog tilbage i lommen og satte sig op på stolen igen og tog en tår af sin drink. Kodashi kunne godt mærke at hun var ved at blive godt fuld, da hun lige havde været oppe og stå. Men ja hun tog det bare som det kom og grinte lidt.

"Det er da herre sejt... Elsker metal.. Det bringer minder frem" udbrød Kodashi ved at Charlie var med i et metal band. Det var jo en kunst art i sig selv at lave musik, så de begge var kunster.
"Jeg kender faktisk en der måske kan skaffe nogle gigs eller hvad det nu hedder i Sheria... Der er et par gange om året en underground kunst udstilling for talenter under opsejling der har deres egen særpræget stilart, der plejer altid at være bands der spiller i den stil. Jeg kender project lederen, kunne være jeg kunne hive i nogle tråde"
Kodashi havde selv haft sin futurisme kunst udstillet på den udstilling og det var altid så hyggeligt, og man plejede aldrig at komme ædru der fra heller. Men det var en sej udstilling og der var vidst ikke længe til den næste hvor Kodashi selv skulle udstille 5 værker til den tid.

Kodashi rettede lidt på sin hat da hun var begyndt at få det ganske varmt, men hun nægtede at tage den af, det var ren vane, den blev kun taget af når hun skulle i seng.

Charlie spærrede øjnene op da Kodashi rakte hende et visitkort, så løftede hun øjenbrynene og nikkede anderkendende "Fancy, I should get some of theese!"
Så stak hun kortet i baglommen hvor hun også havde sit dankort og kørekort i tilfælde af at hun fik brug for ID selvom det skete uendeligt sjældent, blev der trods alt ansat nye medarbejdere af og til. Charlie var ikke typen som gik i byen med en taske, den blev for det første stjålet for let hvis hun gik ud og drak sig i hegnet og for det andet var sådan en besværlig at slæbe rundt på hele aftenen.
"Årh, you'r sweet. It will be my pleasure to model for you!" grinede hun så og strakte hænderne i vejret til et komisk pose.

"Really? Shit! You certainly dosen't look like one who listen to that kind of music. But thats cool! Normally it's guys with long greasy hair!" Grinede hun lidt og skar en grimasse over sit eget publikum med et grin.
"Wooow, you could do that? What would be totally awesome! As long as the band dosen't look like a bunch of posers, that would be great!" Smilede hun så, med en beruset attitude, hvorefter hun gav et lille fnis fra sig "Oh god, please forget that you heard that!" Sagde hun så med en alvorlig attitude der snart igen smeltede væk for det kække grin.

"Hey, lets dance!" Charlie rejste sig op og drak hvad der var tilbage af drinken hun havde fået og kom så i tanke om at det faktisk var hende der havde lovet at give næste omgang, det havde hun tænkt sig.
Hurtigt lænede hun sig ind over bardisken og bestilte, kort efter kom bartenderen tilbage med 10 slush ice shots på en bakke, Charlie kørte hurtigt sit kort igennem og sendte så Koda et kækt indbydende smil "Bottoms up!"

Kodashi lo lidt af Charlie der poserede for hende på en ret komisk måde, det så nu lidt sjovt ud. "Vi skal nok finde ud af noget"

"Det ville ikke være første gang vi har et metal band til den udstilling... Det er en super udstilling.. god musik, flot kunst, samt en masse øl, det er så hyggeligt"
Kodashi skrev sig bag øret at hun skulle sørger for at spørger ejeren af stedet om Charlies band kunne komme på spille listen, men det plejede aldrig at blive en umulighed, næsten alle fik lov til det, bare så længe det ikke var et pop band.

Kodashi var ikke lige vandt til shots så hun kiggede noget på de 5 shots der blev stillet foran hende. Kodashi endte dog med at tage det første og drak det i en slurk. Det smagte ikke så slemt som hun havde forstillet sig og tog resten af dem uden problemer og endte også med at drikke det sidste hun havde i af sin long island icetea.
Kodashi kom bagefter hurtigt op og stå og kunne godt mærke hvordan hendes ben var lidt bløde i det. Men hun var jo her for at have det sjovt så måtte hun tage tømmermændene dagen efter som en kvinde.

Kodashi gik ud på danse gulvet lige som bandet oppe på scenen skiftede over til sangen 'Gold Guns Girls', det var en sang med lidt tempo i så det var lige til at danse til. Kodashi var ikke lige den største danser i verden i forhold til så mange andre men lidt kunne hun da, så hun begyndte at svingen hofterne i tak til musikken og vendte sig om imod Charlie med et smil. "Bær over med mig, jeg danser ikke tit" sagde Kodashi undskyldene ved at hun ikke var den bedste på et danse gulv.

Charlie sendte Koda et stort smil, hun glædede sig faktisk allerede, godt nok havde bandet allerede en del koncerter på programmet og deres succes var fremadgående i takt med at folk fik øjnene på for hvad de lavede, men et lille skub i den rigtige retning ville ikke skade, det kunne være fedt at nå til et punkt hvor hun kunne leve udelukkende af sin musik. Det kunne hun teknisk set godt allerede, men det krævede at de havde koncerter mindst to gange om måneden, og sådan så det ikke rigtigt ud endnu, desværre.
"It's gonna be great, and even if it isn't a great succes, it sounds cozy as hell!" lo hun så, imod Koda.

Den rødhårede kvinde kunne godt se på Kodashi at shots nok ikke lige var noget at skrive på hitlisten, men ned røg de, og det gjaldt ligeledes for Charlie som selv elskede shots, oftest fordi hun gennem mange år med vilde fester kunne drikke flere end de fleste, men i aften gik det hurtigt.
"Damn girl, you'r way more hardcore than I thought!" grinede Charlie fortsat på den småsnaldrede manér, inden hun gik med Koda ud på dansegulvet.

"Ha, don't think about that. Look at that guy, and feel like the queen of the dancefloor!" Charlie pegede over på en tydeligt meget beruset, overvægtig fyr der allerede havde præsteret at spilde halvdelen af sin drink nedover sig selv, mens han prøvede at fremstå sexet for en pigegruppe der tydeligvis bare ville af med ham.
Derefter begyndte Charlie selv at bevæge sig til musikkens hurtige rytmer, godt nok var hun selv metalmusiker men hun lyttede også til meget andet, faktisk var hun slet ikke kræsen når det kom til musik, af samme grund holdte hun så meget af klubben, de spillede meget forskelligt og hun var af samme grund ikke selv nybegynder på dansegulvet, på trods af at alkoholen havde gjort sit indtog og forårsaget et mere eller mindre kronisk grin på de lyse læber

Med et grin kiggede Kodashi over på manden der så yderst kikset ud, nok et af det sjovere syn Kodashi længe havde set. "Du har ret" lo Kodashi lidt højt for at overdøve musikken. Åh det var bare herligt at gå ud over more sig engang imellem, bare at kunne løsrve sig fra dagligdagens problemer.
Kodashi stod ude på dance gulvet og begyndte at bevæge sig i takt til musikken. Det så ganske elegangt ud som Kodashi bevøgede sig rundt. Hendes blik var nærmest fastgjort på Charlie imens hun bevægede sig rundt. Efter Kodashi mening så det bedre ud som Charlie bevægede sig rundt.
Der gik dog ikke længe før at fyrene havde fundet de to kvinder på danse gulvet, og prøvede ihærdigt at komme ind og danse med dem. Kodashi var ikke særligt meget for dette og følte sig lidt i en presset situation, så hun sendte Charlie et lidt tiggende blik efter en form for hjælp da hun mere eller midnre lignede en der var vandt til at håndtere sådanne situationer. Ja hvorfor hun lignede det vidste Kodashi nok ikke, men nok fordi Charlie virkede til at være en der gik lidt mere i byen end hun selv gjorde.
Især en fyr var ved at blive meget grænse overskridene for Kodashi og prøvede tat lægge hånd på hende og Kodashi måtte flere gang skubbe ham væk.

Charlie nikkede og kunne ikke lade være med at grine selv, det var langt fra første gang at hun havde oplevet folk skabe sig på den måde, for at være helt ærlig havde Charlie selv været der et utal af gange, for stiv til at kunne styre sin handlinger. Hun rystede tanken af sig, for selvom hun udefra virkede til at være urokkelig som en klippe, så hadede hun at vågne hver morgen og tænke tilbage på alle de pinlige billeder der glippede forbi.

Diskret hvilede de grøne øjne på Kodashi, ét eller andet sted kunne hun ikke lade være med at finde kvinden lidt nuttet, bare sådann generelt. Hele hendes opførsel, den måde hun snakkede og dansede på. Charlie selv dansede næsten uden at tænke over, de tunge rytmer fik næsmest hendes hofter at bevæge si af sig selv, mens der var rigeligt overskud til at se hvad der skete omkring hende.

Da fyrene begyndte at blive nærgående lod det dårligt til at Charlie lod mærke til det, hun kunne godt lide at få opmærksomhed, så længe de ikke blev forfærdeligt overgramsende eller for nærgåede, og så længe de ikke var for stive vardet kun til sjov og spas.
Hurtigt fik hun dog kigget på Kodashi der lod til at have sin kamp med en af fyrene, hvilket straks fik Charlie til at stoppe op og så hen til Kodashi og lægge en af de tatoverede arme om skuldrene på hende.
"I'm sorry guys, I really would like to have my girlfriend alone thank you!" sagde hun så, og sendte fyrene et kort afmålt blik, inden hun gav Kodashi et kys på kinden, og trak hende med sig op imod baren hvor hun havde øjnet to ledige pladser til de to. Egentligt vidste hun ikke om det ville være for meget for Koda, men Charlie havde efterhånden ikke tal på hvor mange af den slags redninger hun havde lavet igennem tiden, flere end hun kunne huske.

Kodashi var himlende glad for at Charlie kom over for at hjælpe hende, men Kodashi havde ikke lige regnet med at det var på den måde. Hun kunne mærke varmen helt op til ørene da hun rødmede over at blive kysset på kinden af Charlie. Kodashi algde også armen om Charlie da de gik tilbage og Kodashi hang en lille smugle op af hende da Kodashi efter hånden var godt fuld. Kodashi så sig kort tilbage og kunne se 3 mønd stå og kigge måbende efter dem, selvfølgelig gjorde det, det var jo mænd. Kodashi kunne ikke helt lade hver med at grine over dette mens de gik tilbage.
["Mange tak" sagde Kodashi med et lille grin over den redning hun havde været udsat for. Hun tog det entelig fint og havde ikke noget imod det, det var langt bedre end at blive overgramset af fulde mænd.
"Jeg skylder dig" sagde Kodashi med et grin og fik sat sig ned på den ene barstol med lidt besvær da den var lidt høj i forhånd til hende selv. De 5 shots havde slået lidt hårde på Kodashi end hun lige havde regnet med, og hun ville bestemt ikke kunne komme hjem til Sheria i den her mundering, ihvertfald ikke alene.
Kodashi lænte sig ind over baren igen og bestilte igen 2 long island icetea til Charlie og hende, godt nok var hun fuld, men den konsekvens kunne hun bare tage dagen efter.

Charlie kunne ikke lade være med at grine da hun så hvordan Kodashi rødmede over at blive kysset, især fordi hun selv vidste hvordan det var fysisk umuligt for kroppen at undertrykke den reaktion, uanset hvor gerne man ville. Charlie var bare et af de mindst generte mennesker man kunne finde når det kom til sådan noget, og det rørte hende virkelig ikke.

"Oh don't worry about it!" Sagde hun så og vendte sig kort mod fyrene der endnu stirrede helt vantro imod de to piger, lidt ligesom hvis man havde stjålet en stor rød bøf fra en hund der lige skulle til at sætte tænderne i den.
"Oh thank god!" udbrød Charlie da hun fik serveret en ny drink, hun var helt opkogt efter turen på dansegulvet og fiskede hurtigt en af isterningerne op og stoppede den i munden, det gjorde hun altid hvis hun havde det varmt, faktisk kunne hun til tider godt finde på at bare bestille et glas med isterninger for at blive kølet lidt ned.

"Cheers Koda... Can i call you Koda?" Spurgte hun så med et skævt lettere beruset smil, hun havde det med at give folk kælenavne, om de ville det eller ej og Koda lå bare for godt på tungen til at andet var muligt, især i Charlies nuværende tilstand. Lidt upræcist slog hun glasset imod Kodashis og fangede så det vilde sugerør (der meget ihærdigt prøvede at stikke af til den anden side af glasset) mellem læberne og tog en ordentlig tår af den søde drink

"Det gør næsten alle andre så selvfølgelig kan du det" sagde Kdoashi godt snadret og grinte blot af det. Det var sjovt som hvordan alting var så sjovt når man var fuld, men Kodashi morrede sig gevaldigt lige nu, trods hendes stadig røde øre over at blive kysset på kinden.
Kodashi kunne heller ikke lade hver med at grine over Charlie der ihærdigt prøvede at få fat i sugerøret, det så bare så komisk ud.
"Skål"
Kodashi fik indelig taget sit glas og slog det imod Charlies gasnke forsigtigt, eller lidt hårdt blev det til da Kodashi ikke helt kunen styre sine bevægelser så godt længere. Men ned kom den søde drink der ikke smagte af noget alkohol overhoved. Sådan noget var farligt da man bare kunne blive ved med at drikke.
"Jeg aner ikke hvordan jeg kommer hjem i nat" udbræd Kodashi pludselig af ingen ting og grinte af det. Hun boede trods alt ikke i byen og aften her var kun ment til at blive halv fuld og så hjem, ikke som nu som var godt fuld og hvor hun ikke kunne komme hjem. Ja det var noget værre rod.

"Cool.. Koda, hm, I've heard thet name before!" Sagde hun så med den mest alvorlige attitude hun kunne frembringe i sin nuværende tilstand, men brød så ud i et stort grin "I don't know where, I think it was somewhere in a disneymovie or something like that!" Grinede hun, og syntes tilsyneladende at det var hylende morsomt, inden hun igen prøvede at frembringe det mere alvorlige udtryk.

Væsentligt hurtigere end sidst fangede hun igen sugerøret og tog endnu en tår, Long Island Icetea havde altid været en forfærdelig drink for Charlie, da den altid snød med alkoholprocenterne og hun samme årsag let mistede hoved og hale i hvor meget hun egentlig havde drukket. Mistænksomt sendte hun glasset et blik, næsten som om hun kunne gennemskue den, hvis hun nu stirrede længe nok, da Koda igen fangede hendes opmærksomhed.

"You don't? You can sleep at my place, if you arn't to scared! lo hun så med et kækt smil "I live en Werclare, there's a busline directly to the door!" Det var nok også en af de grunde til at Charlie elskede at hænge ud i klubben, det var let at komme hjem og tog ikke mere end en halv time med bus og hvis man var virkelig stiv, så lå endestationen tre stop efter dér hvor Charlie boede, så hvis man faldt i søvn og kørte for langt var det ingen skandale.

Langsomt strøg hun nogle af de røde totter væk fra ansigtet og skævede så udover dansegulvet der ikke var så fyldt længere, en god del var allerede taget hjem. Roligt blinkede hun hårdt med øjnene, alkoholen havde fået frit spil og den bløde fornemmelse man fik i kroppen når man drak gled hurtigt indover hende det varede nok heller ikke så længe inden hun skulle hjemad, hvis hun ikke skulle gå hen og blive for pinlig

Kodashi kunne ikke helt lade hver med at grine, jo den kære bjørn fra disney filmen Bjørne brøderne. Det var også Kodashis yndlings karakter af dem alle, den bjørn var bare så kær og sød og lige til at kramme.
"ååhh ja.. min yndlings disney film... af selv samme grund" Kodashi kunne ikke helt lade hver med at grine over det da det var entelig ganske morsomt.


"Åh.. mange tak, det vil jeg meget gerne" sagde Kodashi sødt og var glad for at havde fundet et sted at sove, eller var hun sikkert endt et eller andet mystik sted i byen og overnattet på gaden hvilket ikke var det mest sikre her i verden at gøre. Men det lød til at være dejligt nemt at komme til alligevel.

Kodashi kunne godt mærke at hun havde brug for at komme afsted snart ellers ville det gå helt galt, hun ville nok ikke engang kunen gå lige. Barew hun ikke skulle kaste op i løbet af natten, det var bare det væreste Kodashi vidst, i sær når man vågnede dagen efter med en dårlig smag i munden.

Kodashi rejste sig forsigtigt op fra stolen men måtte straks med et grin gribe fat i cHarlie og udbrød "jeg tror jeg har fået lidt for meget".

Charlie rykede brynene lidt sammen så hun fik et mere eller mindre tænkende mine, der blev brudt af det store kroniske smil. Så grinede hun igen "Yea, sure. I think i saw that movie once. I was so high you wouldn't even dream of it. Interesting movie!"

Hun pustede en af de røde lokker væk, da Koda pludselig grem fat i hende, med et overrasket gisp sendte hun Koda et par store øjne, men smilede så bare igen og hoppede ned fra sin egen stol, hendes ben var som gelé og hele klubben syntes at svaje lidt.
"Don't worry. Me to! I'll just warn you, I haven't done the dishes in DAYS!" Sagde hun så med en voldsom overdramatisering.

Hurtigt men med noget anstrengelse fik hun trukket den figursyede bikerjakke på og vandrede så i et slingrende men bestemt tempo mod udgangen på klubben, hvor hun kort vendte sig om og blinkede til de drenge hun før havde overbevist om at Koda var hendes kæreste. De unge mænd tabte næsten kæben da de to kvinder udvandrede sammen fra klubben.

Få meter uden for klubben kom en mand midt i 20'erene gående, Charlie sendte ham et stort smil og strakte armene ud imod ham "Heey Timmie. Whats up?" manden gav hende et kort knus, inden han meget diskret stak hånden i lommen på hendes ellers tætsiddende jakke og hviskede hende noget i øret, der bare fik smilet til at blive endnu større på de lyse læber. Manden nikkede kort til Koda og forsvandt så.
"Årrh, I'm sorry Koda, he was busy. He's such a nice guy!" grinede hun så fjantet, og stak hånden i lommen inden hun trak en lille pose meget diskret frem.

"Hey Koda? Are we gonna stop partying allready? Have you ever been rollin?" Spurgte hun så med det skæve smil, der var med sikkerhed gang i den på Zeeman og klokken var kun lige rundet halv tre.

"Det går nok... du skulle se min lejlighed" sagdeKodashi medet grin, det var dog ikke helt sandt, Kodashi var altid grundig med at rydde op efter sig selv, hun havde det bedst når der var styr på tingene i hjemmet, måske havde hun en lille smugle rengøringsvandvid, men så også kun lidt. Så når Kodashi mente der var meget ja så var det kun 2 tallerkner og lidt bestik. Men sådan var det nok ikke hos Charlie men det havde Kodashi det også helt fint med så længe hun ikke selv boede der.

Kodashi vaklede ud af klubben med Charlie noget vakkelt vågent og grinende. Kodashi så sig over skulderen og så de kære mænd stå og glo efter dem og Kodashi kunne ikke lade hver med at sende dem et luftkys for at håne dem bare en lille smugle. Det var nyu lidt ynkeligt som de kiggede efter Charlie og Kodashi.

Nå men de kom udenfor i den friske luft, Kodashi strakte armene i vejret og nød den kolde luft ramme hendes hud, det var helt rart.

"Nej da... Natten er stadig ung... og nej.. hvad er det" Kodashi var ganske nysgeri om hvad Charlie mente med det, og måske lidt endnu mere om hvad hun havde fået af Timmie, nok til hun måtte bide sig selv i underlæben for ikke at spørger.