Kom så - Liam - privat.

Dato: Onsdag d. 22 feb.
Tid: 01:00 ca.
omgivelser: Mennesker, væsner, fest, druk, dans, begær.
Vejr: Køligt, men ingen blæst, så det er en nat der er varmere, end hvad det har været.
Påklædning:


Stefan stod udenfor klubben, musikken fra klubben kunne tydeligt høres helt udenfor, han røg nervøst en smøg og så sig omkring. Han sank og trak sin mobil op af lommen, han så lidt på klokken. Han skulle vide hvor længe han havde til at finde en vampyr eller nogen med vampyr blod. Han var nervøs, dels fordi han kunne mærke hvordan hans krop skreg efter at få noget vampyrblod og fordi han var skide bange for fremmede vampyrer, han ville jo ikke dø eller .. sådan noget, han havde jo ikke Alias i nærheden sig. Han havde kun sin pistol, med trækugler, men han var ikke den bedste til at håndtere den endnu, så det kunne sagtens ende med at gå galt. Han spejdede efter et tegn på en vampyr, en person der var bleg og så en del smukkere ud, han var efterhånden ved at være god til at få øje på dem. Han tog en dyb indånding. Var det dumt? ja for fanden, det var langt ude, men han kunne ikke klare følelsen, han følte sig dårligt tilpas, malplaceret lige gyldigt hvor han befandt sig, han havde et stort ubehag og trang efter den følelse det gav. Hvorfor havde overhovedet drukket Aliases blod? Han kørte hånden igennem sit brune tykke hår og skodet smøgen på jorden. Han vidste ikke helt hvordan han ville gøre, men han fandt nok ud af det når han fandt en vampyr.

En sød pigelatter løftede sig igennem luften. Overdøvede næsten musikken der sagten kunne høres ude fra klubben. Det var lige før man ikke behøvede at gå derind. Hen imod klubben, kom Liam og en eller anden tilfældig blondine gående. Blondinen klistrede sig op af Liam, hvis arm lå rundt om hendes lænd. Et veltilfreds, charmerende smil viste sig på hans læber. Ja, hun var hans seneste fangst, men om han gad hende mere, var spørgsmålet. Liams blik gled igennem den mindre forsamling udenfor, der ventede på at komme ind. Dog faldt hans blik på en helt anden. Et menneske. Og endda et hankøn. En der stod udenfor køen. Irriteret fik han sig revet ud fra pigens greb og ignorerede hende som om han aldrig havde mødt hende. Der kunne man så se en ulykkelig pige, stå tilbage og være totalt forarget over at han bare var gået fra hende. Havde afvist hende. To minutter efter, var hun igang med at få en anden på krogen. Liam lo svagt og lænede sig op af muren, mens han betragtede drengen der stod længere væk fra ham. Overvejede om han muligvis kunne være Liams næste offer. Mest af alt fordi han stod mere for sig selv. Liam rystede på hovedet og rettede på sin grå, forvaskede t-shirt. Mens overvejelserne stadig fór igennem hans tanker, blev han ved med at betragte denne dreng med en vis interesse, han ikke selv forstod.
Hvorfor var det lige præcis ham der havde fået Liams interesse, i modsætning til alle de andre smukke piger, der bare ventede på at komme ind på klubben? Ja, det vidste han ikke, og han fandt nok heller ikke noget svar lige foreløbig.

Stefan fik øje på en ung, flot fyr der gik med armen om en pige, der klamrede sig bogstavligt talt til ham. Det løb ham koldt ned ad ryggen, han vidste han var vampyr, det var tydeligt, folk klamrede sig også om Alias. Han sank og så kort væk, han skulle lige finde mod til at kontakte ham og ikke flygte som den kujon han i sandheden var. Han mistede ham kort af syne, i det han fik øjenkontakt med ham henne ved muren *Fuck* tænkte han hurtigt og så væk, for helved, han mærkede hvordan hans puls steg en takt, han kunne nærmest mærke faren ved det blik. Han var ikke blevet bidt af andre end Alias og der havde han selv tilbudt sig, det havde været ren nydelse. Men var det også det hvis han ikke ville bides? Han sank atter og rystede lidt på sit hoved, det var dumt at tænke sådan noget, det gjorde ham bare mere nervøs. Han tog sig sammen og gik derefter målrettet hen til Vampyren. Han stillede sig foran ham, han var nervøs, men han havde trukket den bedste facade han havde på, selvom han ikke var sikker på om vampyren kunne se igennem den .. det kunne Alias "Har du en lighter?" spurgte han så og så kort fyren i øjnene. Han måtte have ham med et andet sted hen, et sted hvor der ikke var så mange folk. et sted de kunne være alene. Han kunne mærke hvordan hans krop nærmest kunne mærke at han var tæt på en vampyr og dens blod. Han ville have hans blod .. og helst så hurtigt som muligt!

Idet fyren kom gående hen imod ham, lod han sit blik falde ned på asfalten, hvor der var smådækket med cigaretskodder og tomme dåser eller flasker. Denne gang kunne han ikke lade være med at grine lidt. Da han så op igen, stod fyren foran ham. Grinet havde efterladt et smil på hans læber. Endnu et af de der uimodståelige skæve smil, han ellers var så kendt for. Det var ligefør nervøsiteten skinnede ud af hans øjne. Utrolig morsomt, synes han. Liam lod øjenkontakten blive lidt, inden han lod sine hænder gå ned i baglommerne, hvor han plejede at have den. Derfra trak han en lighter op og rakte den hen imod fyren foran ham. "Her," mumlede han og lod en hånd glide igennem det brune, uglede hår der ellers faldt tilbage. Næsten ligesom før. Bare endnu mere uglet.
Endnu engang fangede han fyrens blik. Hvis han så godt efter, kunne han skimte den gyldne farve i det ene øje og den lyseblå i det andet. Farven var begyndt at blive mere tydelig, også selvom han allerede havde fået sin såkaldte.. 'mad'. Kort lod han sit blik forsvinde hen mod et af de få gadehjørner, hvor man højest sandsynligt ikke skulle gå ind, hvis man ikke havde lyst til at blive skræmt fra vid og sans. Den nervøse stemning der hang fra drengen foran ham, fik ham til at smile en smule mere. Hvad var det der gjorde ham så nervøs?

Stefan tog imod lighteren og holdte den lidt i hånden. Han så vampyren i øjnene, han vidste ikke hvordan han skulle få ham væk herfra. Han knugede hånden lidt om lighteren og kunne mærke hvordan hans vampyr tiltrækning nærmest omslugte hans menneske sind, lokkede og trak ham tættere på, fortalte ham at der intet var galt. Men Stefan havde prøvet det før, han vidste det betød præcis det omvendte, selvom han på en måde blev roligere, det gav ham en falsk ro og tryghed "Vil du ikke gå med mig? .. Jeg skal lige snakke med dig" fik han så omsider sagt og trak en smøg op ad lommen. Han måtte udtænke en plan, men hvordan fik man en vampyr til at give lidt af sit blod? Var det egentligt ulovligt? Hans tanker fløj rundt, han måtte virkeligt få sig en plan ellers endte det galt. Vampyrer var hurtige og stærke .. og alt sådan noget. Han begyndte at gå mod gyden, uden at vide om vampyren gik med ham, men han regnede stærkt med at han gjorde, Stefan var et let offer lige nu og ingen, selv vampyrer kunne modstå når nogen ville fortælle dem noget, som de ingen anelse om havde hvad det var. Han gik ind i den mørke gyde, han kunne knap nok se noget, kun skimne nogle kasser og skraldespande. Hvad fanden havde han gang i? At gå friviligt ind i en mørk gyde .. med en vampyr! Men det gik, det skulle nok gå, han havde jo sin pistol og han ville jo bare .. spørge om en lille ting eller to. Han havde fundet en plan, nu havde den bare at virke.

Kort lagde Liam helt afslappet armene overkors og betragtede drengen foran ham, inden han lagde hovedet på skrå. Undrede sig over hans ord. Hvad fanden ville han snakke med en komplet fremmed om? Et eller andet sted virkede det fuldstændig underligt, men hvad kunne der ske ved at snakke med en hel harmløs menneskedreng? Egentlig ikke noget dårligt, ville Liam mene. Uden at sige et ord fulgte han bare med, mens han betragtede sine omgivelser med et undrende blik. Selvfølgelig ville han følge med. Liam var ikke komplet idiot. Enhver vampyr ville følge med et menneske ud i en gyde. Dog kunne han ikke lade være med at tænke over hvad det var denne fyr, ville snakke med ham om? De kendte overhovedet ikke hinanden, hvilket bare gjorde det hele meget mere underligt.
Lidt efter stoppede han op da de var kommet ind i gyden. Igen lagde han helt afslappet armene overkors og lænede sig op af murden ved siden af ham. Overvejede lidt om han skulle tage en cigaret, men fyren havde hans lighter så mon ikke han lige kunne overleve uden?
"Hvad var det så du ville snakke med mig om?". Hans stemme var charmerende. Selvom han ikke var komplet harmløs, viste hans stemme også en form for.. Tryghed. Der var dog ingen tryghed at finde hos Liam. Imens han ventede på svar, lod han bare sit blik glide nedover drengen. Liam havde intet problem med at se de forskellige ting i gyden, så ja.. Hvis han prøvede på et eller andet, ville han i hvert fald kunne se det med det samme.

Stefan så på ham, han bed sig kort i inderlæben, tænksomt lod han sine dybe brune øjne fange vampyrens blik. Han vendte sig derefter imod den fremmede vampyr. Han lagde sin hånd mod hans håndled og lod den forførrende glide op ad hans arm og op og ligge på hans skulder. Han stillede sig så han stod foran vampyren "Jeg tænke .. bare .. om du ikke havde lyst til at lege lidt?" Spurgte han så halv hviskende og stillede sig tættere mod vampyren. Stefans hjerte bankede nervøst afsted og han mærkede hvordan kniven i hans lomme brændte sammen med pistolen. Han måtte ikke lade den køre for langt ud .. men hvad nu hvis vampyren holdte ham fast .. eller drabte ham. Han skulle bare have lidt blod .. bare lidt, han måtte på en eller anden måde få fat på det, uden at der skete noget, der ikke skulle ske. Han lod sin mund strejfe vampyrens bare hals, han vidste at han tydeligt ville kunne mærke Stefans varme læber og ånde mod hans kolde hals. Han ville ikke direkte kysse ham, han ville bare få det dårlig med sig selv, han havde Alias og han var den eneste der skulle have Stefans kys. Han havde dummet sig en gang og der havde han været så stiv at han ikke en gang kunne tænke selv, lige nu havde han kun drukket to øl og var knap nok beruset. Hvis han kyssede ham, ville der ikke være nogen undskyldning og han ville ikke miste Alias, ikke en gang for sin egen mor ..

Et overrasket og undrende blik viste sig i Liams øjne. Hvad.. havde han gang i? Liam lod sit blik falde ned til hans hånd der gled op af hans arm med en forførende bevægelse, hvor den til sidst lagde sig på hans skulder. Der var et eller andet der stak under her, men lige nu var Liam fuldkommen ligeglad. Jo mere blod, jo bedre. Lidt efter fandt han drengens øjne igen og lo svagt over hans ord. ”Lege lidt?” hviskede han og lagde kort hovedet lidt på skrå.
”Det eneste du leger med, er ilden..”. Liam lagde sin ene hånd på drengens skulder og ventede på det helt rette tidspunkt. Da han kunne mærke hans varme læber og ånde mod sin hals, lo han. Et kort sekund efter stod Liam foran drengen, hvis krop nu var presset godt op imod muren. ”Nu.. Fortæl mig dit navn..” hviskede han og smilede skævt. Forsigtigt lod han sine læber lande ved hans hals. Dog ikke så hans læber lå der, men kun lige så de strejfede. Præcis som drengen selv havde gjort før. Fristelsen til bare at bide var stor, men nej.. Han kunne skam godt beherske sig. For sjovs skyld lod han sin ene hjørnetand strejfe hans hals et par gange. Bare for at sikre sig, han ikke ville prøve at stikke af eller havde nogen mulig chance for det, gik han et enkelt skridt nærmere, så han nu var presset helt op imod muren og Liam. Liam så op og fik genoptaget øjenkontakten med ham igen. Nu begyndte den gyldne farve og den blå farve, helt sikkert at skinne igennem.

Stefan mærkede hvordan hans hjerte nærmest fór op i halsen på ham, fuck, det gik lige så godt. Han mærkede hvordan angsten hurtigt bredte sig, det måtte ikke gå galt "Mit navn er ubrugeligt lige nu" sagde han så og sank, selv i sådan en situation, hørte ham ikke efter. Hvis Alias ikke kunne få ham til at adlyde, hvordan skulle en fremmed vampyr så?. Han mærkede hvordan det gøs i kroppen da vampyrens tænder strejfede hans hud, for alt i verden ikke bid ham! Han fumlede efter pistolen, men den var ikke til at få fat på da han stod så tæt. Han stod helt stille, det nyttede ikke noget at kæmpe imod og gøre modstand, Vampyren ville være stærkere og hurtigere lige meget hvad. Han kunne mærke vampyren helt tæt på sig og den kulde der nærmeste trængte ud af ham. Han duftede svagt ligsom Alias, men det var stadig anderledes. Han lukkede kort øjnene for at bevare roen, ikke panikke. Han pustede ud "Jeg vil bare lave en handel med dig" sagde han så og måtte så prøve en anden taktik. Han vidste ikke helt hvad han skulle give, han havde bare ikke lyst til at give sit blod, det var kun Alias der måtte drikke hans blod ikke.. andre vampyrer. Han håbede at vampyren ville løsne sig lidt fra Stefan så han kunne få fat i pistolen, om han turde skyde ham, det vidste han ikke helt, men han havde i så fald en lille chance for at slippe væk eller få hvad han kom efter.

Åh, hvor var han dog dum. Endnu en af de små, dumme menneskedrenge. Liam kunne uden tvivl godt mærke, hvor meget han egentlig strittede imod, men han blev ved med at stå så tæt op af ham som overhovedet muligt. Især da han begyndte at fumle lidt rundt med sin hånd. Hvis det stod til ham selv, havde han allerede dræbt ham. Eller i hvert fald bidt ham, men han virkede interessant, denne menneskedreng. Lige idet øjeblik han overvejede at bide ham, kunne han høre hans stemme igen. Ville han virkelig lave en handel med ham? Hvor dum kunne man være? Liam sukkede kort og fjernede sit hoved fra hans hals, inden han så på ham med et nysgerrigt og hungrende blik. "Mh? Og hvad går denne handel, så ud på?". Kunne han ikke bare holde sin mund, så de kunne få det her overstået. De snakkede altid så meget, syntes han. Selvfølgelig var han også fuldstændig ligeglad med om han ikke måtte bide ham, for han gjorde det helt sikkert alligevel. Ingen tvivl der da. Han bed kort tænderne sammen og løsnede kort grebet, han ellers havde om hans overarme. Hvis han var uheldig, endte han nok med nogle få blå mærker, eftersom han havde holdt rimelig godt fast.

Stefan tog chancen i det han løsnede grebet en smule, han fik trukket pistolen frem og sigtede den hurtigt imod Vampyren foran sig, hans hånd dirrede en smule og det var tydeligt at se på ham at han ikke var vant til at have en pistol i hånden eller håndtere en "Jeg lader være med at skyde og du lader være med at bide" sagde han så og sank, Han fugtede sine læber og knugede hånden om pistolen. Hvad fanden havde han gang, hvad fanden havde han nu rodet sig ud i. Han kunne dog på trods af sin nervøsitet ikke lade være med at blotte et lille kækt smil, det havde vampyren vist ikke lige set komme Ha! Han havde aller mest lyst til at sige noget håneligt til vampyren og vise hvem der bestemte. Han regnede ikke med at Vampyren kunne gøre noget nu, selvom det jo blot var en pistol og Vampyrer kunne lidt mere end han egentlig nogen gange huskede på. Lige nu var han inderligt glad for at Alias havde foræret ham den her pistol, selvom det også var den der var grund til han overhovedet havde turdet kontakte en vampyr. Han så ind i øjnene på vampyren og ville egentlig ønske at han havde drukket noget mere alkohol og ikke blot den ene øl, sådan at hans blod var blevet mere 'forurentet'. Hans blod var jo blevet rigtig godt, eftersom han jo var begyndt at spise sundt og ikke drikke så meget alkohol. Han ville ikke have at han skulle nyde hans blod.

Idet drengen trak en pistol frem, gik han et kort skridt tilbage. Dog stod de stadig en del tæt. Pistolen var det eneste imellem dem lige nu. Liam rystede på hovedet over ham med et flabet smil om læberne. "Aha? Fint, jeg bider ikke. Hvad vil du så have til gengæld?" Spurgte han og rynkede kort på panden. Hvor dum var man hvis man troede på en vampyr, der sagde at han ikke ville bide? Virkelig dum, men blikket i Liams øjne ville garanteret få ham til at tro på hvad han sagde. Med en langsom bevægelse lagde han armene overkors, og vendte sit hoved lidt til siden med blikket rettet over mod drengen, der stadig stod med pistolen rettet mod ham. Hm, han overvejede lidt bare at slå den ud af hans hånd og.. ja. Bare bide ham, men først ville han høre hvad det var han ville have fra ham. Det måtte vel være et eller andet. Et underholdene grin slap løs fra hans læber, da han lagde mærke til at drengens hånd dirrede. Helt tydeligt var det, at han tydeligvis ikke vidste hvordan man håndterede sådan et våben. For Liam var det nærmest fløjtende ligemeget om han havde drukket eller ej. Blod var blod. Også selvom folk havde indtaget alkoholiske væsker, så var han ligeglad. Det fik bare en sur smag, men i det mindste ville han blive mæt. Selvfølgelig var rent blod det mest forfriskende og det der smagte bedst. Et flabet smil spillede hurtigt på Liams læber, da deres øjne mødtes.

Stefan kneb øjnene en anelse sammen af hans grin og måtte bide tænderne sammen for ikke at blive endnu mere usikker, han skulle helst kunne trukke på aftrækkeren, selvom han havde svært ved det, han havde ikke gjort ham noget .. sådan virkeligt ondt, hvis han bare havde ja .. slået ham eller sådan noget, så havde han lettere ved at skulle .. ende hans liv. men nu havde vampyren da sagt han ikke bed, men han vidste også et eller andet sted at han ikke skulle stole på ham .. eller nogen anden vampyr, de var luskede. Han sank en enkel gang og fugtede sine læber "Dit blod" sagde han så og så ham i øjnene. Det var tydeligt at se på ham at han var helt alvorlig, han ville have hans blod. Bare et par dråber var faktisk nok. Han vidste ikke helt om det var smart at indtage vampyrblod imens han var der, så han måtte nok.. finde en måde at få hans blod og stikke af. Men hvordan? Men ellers måtte han drikke hans blod og løbe, måske ind på klubben? Så var der folk omkring dem også kunne han ikke bide ham uden at han afslørede sin identitet. Han smilede indevendigt ved tanken om sin plan. Det skulle nok gå, det skulle det nok, han havde det under kontrol. Det håbede han i hvert fald.

”Mit blod?” mumlede han kort. Ja, han havde godt hørt at vampyr blod var begyndt at komme frem på markedet, men at drengen ligefrem opsøgte en vampyr, just for at få hans blod.. Det var direkte dumt! Men hvad havde han regnet med? Drengen var jo et menneske. Dum og uviden. For at være helt sikker, så han ham en enkelt gang i øjnene og kiggede ordentligt efter. Ikke andet end et alvorligt blik var til at spore i hans øjne, så han talte altså sandt. Selvfølgelig var hans usikkerhed noget der virkelig skindede ud af ham, hvilket bare fik endnu et af de flabede smil op på hans læber. ”Og det har du tænkt dig at skaffe hvordan?” spurgte han nysgerrigt og lod sin vægt gå over på det venstre ben, så han nu var lænet den vej i stedet for at stå ret op og ned. Uanset hvordan drengen ville skaffe Liams blod, ville han højest sandsynligt ikke lade ham slippe af sted, uden at blive bidt af Liam. Først der ville han lade ham gå. ”Pak din pistol væk, og du skal få hvad du vil have,” sagde han med et alvorligt og betryggende tonefald. Liam så ham dybt ind i øjnene og smilede charmerende til ham. Forhåbentligt ville det her virke.. Drengen fik Liams blod og Liam fik drengens blod. Så var de kvit.

((Trådstarter skal lige huske dato m.m.))

Stefan så stadig tavst og grav alvorligt på ham da han nævnte hvad han havde sagt. Han vidste godt hvordan han ville få det, han havde en kniv med sig. Han tænkte kort over hans forslag, skulle han eller? Han bed tænderne lidt sammen, han så ham i øjnene og blev alligevel manipuleret af det charmerende smul. Han lagde tøvende pistolen væk "Okay" sagde han så og kunne mærke hvordan tanken om at han var tæt på sit mål, fik det til at trække sig sammen inden i. Han håbede ikke han havde gjordt noget dumt og det slog ham pludseligt at nu alligevel var et ret dårligt træk. Nu stod han jo .. uden nogen form for beskyttelse. Men mon ikke vampyren .. holdte hvad han sagde? Han blev lidt usikker igne. Damn nej, vampyrer kunne man ikke stole på. Men nu havde han pakke den væk og han kunne ikke bare .. sådan trække den frem igen, han ville kunne nå at tage fat i ham inden. Han mærkede hvordan det hele alligevel virkede så usikkert og han havde aller mest lyst til at løbe, men trængen til blodet sømmede ham fast på stedet Så løb dog, løb! skreg det inde i hans hoved. Han havde bare lyst til at sige holdt kæft til sig selv, men det ville virke for mærkeligt. Men hans krop og hjerne føltes virkeligt splittet og det var som om at han skændtes med sig selv.

Det var helt tydeligt at drengen talte fuldstændig sandt med hensyn til blodet, hvilket egentlig ikke var så mærkeligt alligevel. Lige bortset fra at man for nogle år siden, ikke bare gik rundt og spurgte hveranden vampyr om man ikke lige måtte nakke deres blod. Tanken fik et mindre smil op på hans læber. Kort bed han sig i læben, for at han ikke skulle smile endnu mere da drengen fik lagt pistolen væk. Nu var det endnu lettere at få fat på ham. Hvem havde dog også brug for en evne, når man kunne manipulere med sit smil? Det var han rimelig tilfreds med. Forsigtigt gik han lidt tættere på ham, med samme charmerende smil som han også havde haft før. De stod nu tre til fire skridt fra hinanden, og så måtte han selv vurdere om de stod alt for tæt, men på et eller andet tidspunkt skulle de jo komme tættere, for han skulle trods alt have Liams blod. Forhåbentlig ville det manipulerende smil virke længe nok. Siden de havde lavet en aftale nu, så kunne han ikke trække den tilbage. Det ville nok også være dumt at opsøge en anden vampyr, for en hvilken som helst anden vampyr, ville nok bare dræbe ham på stedet. Slet ikke give ham muligheden for at leve eller spørge om han ikke nok kunne få deres blod. På en eller anden måde burde han vel være taknemmelig.. Liam rystede lidt på hovedet, for at få sig selv tilbage til virkeligheden. Nu stod han bare og afventede hans næste træk.

Stefan trak en lille lomme kniv og så på ham, han rystede lidt i hånden, det var dels abstinenserne og fordi han var usikker. Han gik tættere på ham, sådan at der kun var en halv meters afstand i mellem dem. Han blev nødt til at drikke det nu, han kunne ikke vente til senere, hvis han skulle have det blod, var det nu. Han tog forsigtigt fat i hans kolde håndled "Je .. jeg skal bare have en lille smule" sagde han så og fugtede sine læber i et nervøst træk. Han behøvede ikke så meget, han vendte hans håndled og bed tænderne lidt sammen. Han turde ikke rigtig skære i ham, han var bange for at han ikke måtte, selvom de havde lavet en aftale. Han tog sig så sammen, han kunne ikke springe fra nu. Han måtte gennemføre det og han fortrød det også inderligt hvis han stoppede sig selv nu. Han skar så en lille flænge i hans hånd og det røde blod begyndte at pible sig frem. Han lagde hurtigt munden mod såret, han vidste jo at der ikke ville gå lang tid før såret healede sig igen. Han mærkede den varme og metaliske smag mod sin tunge og der gik ikke lang tid, før han mærkede ruset og det begyndte at brede sig i ham, den fantastiske følelse og billederne der dannede sig på hans nethinde. Han kunne høre lyden af diskoteket og menneskerne, dufte asfalten og hele verden fik et andet perspektiv. Han fjernede sig og han rystede ikke længere, han havde lidt blod på underlæben og alle hans abstinenser var væk.

Uden at fortrække en eneste mine, lod han drengen tage et greb om hans håndled. End ikke da han skar i hans hånd og det varme blod langsomt piblede frem. Det var alligevel ikke til at mærke, men han betragtede bare hele scenariet i et såkaldt, pokerfjæs. Ikke så længe efter han havde indtaget lidt af hans blod og fået flyttet hovedet igen, helede det langsomt. Blidt gned han lidt på stedet, inden han så så op på drengen med et smørret smil. Nu var det hans tur.. Med en hurtig bevægelse, fik han presset drengen op mod muren bag ham igen, så de nu stod som de havde stået før. "Nu er det min tur.." hviskede han tilfreds og lod sine læber strejfe hans kæbe ned til hans hals. Med et skævt smil om læberne indåndede han drengens duft. Duften af blod var det der dominerede lige nu. Først nu begyndte den gyldne og den blå farve at skinne godt igennem i Liams øjne. Liam tog et godt greb om hans håndled og fik dem presset ind mod muren, så han nu ikke kunne bevæge sig. Alt i alt, havde han låst ham fuldstændig fast. Måske ikke helt fairplay, men det var han ligeglad med. Han kyssede kort hans hals og tog en dyb indånding, inden han bed til. Bed igennem kød, sener og hvad der nu ellers var gemt bag huden. Til sidst gled en varm, tyk væske ind i hans mund. Selvom det ikke var så længe siden, sugede han til sig. Dog ville han ikke suge så meget, at han ligefrem ville dø af det, men han ville i hvert fald ende med at blive en del svag.

Stefan hørte hans ord, han nåede ikke at reagere, før der fløj flotte farver omkring hans øjne og han pludseligt stod fastspændt mellem ham og væggen. Han blinkede kort for at fokusere "N-Nej .. " var det eneste han kunne få tvunget frem på sine læber, han vred sig lidt og kneb øjnene i, glimmer dannede sig for hans øjenlåg, det var så smukt, at han ikke nænnede at åbne dem igen. I det han mærkede hans tænder i sin hals, et anstrengt og halvklavt "argh" undslap hans løber. Han havde vidst det, han havde bare ikke tid nok til både at mærke ruset og løbe sin vej. Hans øjne flakkede kort rundt i gyden, farver og dansende lysskygger dannede sig for hans blik og dansede så smukt, i takt med at han mærkede hvordan hans krop blev svagere og svagere. Han lukkede øjnene træt, men tvang dem op igen, skyggerne var blevet skiftet ud med blomster og sommerfugle, den uhyggelige gyde havde aldrig set smukkere ud. Han kom med et udmattende støn og hans krop blev mindre og mindre anspændt. Han havde en voldsom smerte i halsen, men der hang stadig et smil på hans læber, alle de smukke ting, de lyde af fodspor fra folk længere ude på gaden og duften af blod der svævede rundt i mellem dem! Han kunne dufte, se, høre og mærke det hele!

Selvom drengen vred sig og gjorde hvad han nu ellers kunne for at komme fri, sugede Liam bare til sig. Det blev trods alt kun værre for ham, hvis han gjorde modstand. Ikke længe efter, trak han hovedet til sig. Gjorde intet ved bidemærket, selvom det måske ville være en udmærket idé. Dog slap han ikke hans håndled, for han var helt sikker på han ville være en del svag, efter alt det blod han havde taget fra ham. Godt nok var han stoppet lige inden han ville besvime af blodmangel, men han vidste heller ikke hvor stærk han var på det punkt. Om han kunne holde sig vågen eller ej.. Hvis han besvimede vidste han ikke rigtig om han bare skulle lade ham ligge eller tage ham med sig? Nah.. Han vidste ikke rigtig. "Så er vi kvit," lo han blot og slikkede sig kort henover underlæben, for at fjerne de sidste rester af blodet. Hm, han ville nok opsøge ham igen. Mest på grund af hans blod. Liam så på ham og kunne ikke lade være med at grine flabet. Det var helt tydeligt at se han havde drukket vampyrblod. Liam så lidt ned af sig selv. Der var kommet et par blodpletter på hans trøje, efter blodet var rendt ned af hans hage, men for hans vedkommende var det ligemeget. De fleste ville vel bare tro han havde været oppe at slåsse. Lidt efter slap han drengens håndled med det samme charmerende smil om læberne, som han også havde brugt til at manipulere drengen med. Mon ikke han bare skulle gå nu? Nu havde både han og den anden fået hvad de kom efter. Næsten i hvert fald.

Stefan glippede med øjnene for at holde sig nogenlunde ved bevidstheden - hvis man kunne kalde det det. Han følte sig svag og tung i kroppen, hans ben rystede usikkert under ham, som kunne han falde sammen på jorden hvornår det skulle være. Han så billeder over det hele, fugle, regnbuer, træer, glimmer, skyer. Han tog fat i vampyren for at holde sig oppe "Je... du må ikke gå .. " fik han så formuleret og ville ikke efterlades sådan her. Han kneb øjnene sammen og vidste ikke om han skulle græde eller grine. Han havde en ubærelig ømhed i halsen. Han blinkede atter kort med øjnene for at fokusere, sådan at han kunne se vampyren foran sig "Hvad har du gjort .." hviskede han så og bed tænderne hård sammen. Vampyrens øjne glitrede og hans hud skinnede så smukt. Alting var smukt. Han kunne ikke længere holde sig på benene og faldt ned og siden op ad den kolde mur. Han lod sine hænder glide hen over asfalten under ham, det var fugtigt, men blødt, som græs der kilede under hans fingre. Han lukkede øjnene og lagde hovedet tilbage op ad væggen "jeg kan ikke .. jeg kan ikke holde mig vågen" hviskede han så, det hele svimlede og snurrede rundt og med et besvimmede han på den kolde jord.

Et irriteret suk røg henover vampyrens rosa, fyldige læber da drengen pludselig tog fat i ham. Da der så endelig kom nogle ord ud fra hans mund, rystede han bare på hovedet af ham. Hvad fanden skulle han så? Blive og vente på at han blev helt.. Ja, ordentlig igen? Nej, fandme nej. Dog tog han et svagt greb om hans overarm for at han ikke skulle falde. Åh kæreste gud. Det havde da egentlig også været fuldstændig åndsvagt af Liam, at drikke så meget blod fra ham! Hvis han havde tænkt sig om, havde han kendt konsekvenserne af det, men han plejede jo som regel bare at dræbe sit offer.. Det var helt tydeligt at se han havde ondt, men også at han var fuldstændig bims af de få dråber blod han havde fået. Lam turde jo næsten ikke at tænke på hvordan han ville være, hvis han fik meget mere. Det ville jo ligefrem være værre. Endnu engang strejfede tanken om, hvad fanden han skulle gøre med ham Liams tanker. Han ville ikke tage ham med hjem. Det var fuldstændig banlyst. Da han lige pludselig hørte et svagt bump, kiggede han ned foran sig hvor han nu sad. Spørgsmålet han havde stillet nogle få sekunder før, gad han ikke at svare på. "Hm.." brummede han kort og betragtede ham med et flabet smil om læberne, inden han satte sig på hug. Liam lagde hovedet lidt på skrå. Hvad snakkede han om? Han skulle fandme holde sig vågen, den møgunge! Først da han lå nede på den kolde jord, drog han til handling. Med et suk, svang han ham nærmest op i sin favn med en elegant og hurtig bevægelse. Nu var spørgsmålet så bare hvor han skulle gå hen med ham.. Mon nogen ville lægge mærke til dem, hvis nu han gik ind på natklubben? Nah, de havde vel alt for travlt med at drikke deres hjerner ud. Liam gik ud af gyden og hen mod natklubben, hvor han hurtig fik sig møvet ind, før vagterne opdagede ham. Selvom med ham i favnen.. Interessant. Hurtigt fik han fat i en nøgle til et værelse, hvor han så fik båret drengen op og lagt på sengen. Selv satte han sig over i vindueskarmen, åbnede vinduet og fik fat i en cigaret, men hvor fanden var hans lighter? Han hoppede hurtigt ned igen og rodede lidt rundt i menneskedrengens lommer efter en. Lige så hurtigt som han var kommet ned, sad han derovre igen. Denne gang med en tændt cigaret. Ventede nu bare på at han kom til bevidsthed igen.

Stefan drømte de mest mærkeligeste drømme, fantastiske, realistiske og fantasifulde drømme. Men han lå bare helt stille, næsten død i sengen. Et par timer efter, begyndte der først komme lidt liv i ham. Han glippede lidt med øjnene og kom med noget mumlen. Han tog sig træt til ansigtet og lod sin hånd glide igennem sit hår. Han var stadig påvirket, men slet ikke i en så høj grad som før. Han lå kort og kiggede lidt forvirret op i loftet før han forsigtigt rettede sig lidt op og så rundt i rummet. Hvor var han henne? Her lugtede mærkeligt og sengelagnets vaskepulver var ikke det de havde der hjemme. Her lugtede også lidt af røg. Han kunne høre noget larmen og lidt musik, selvom det var i hvert fald nogen rum væk. Han tog sig til halsen og spærrede øjnene en smule mere op da han mærkede bidemærket. Han blev ved med at holde hånden for bidemærket. Nej, nej det her var ikke godt, Alias ville finde ud af det, se bidet og .. nej .. nej! Han sank og kunne dufte det størknede blod fra hans hals. Åh han var stadig påvirket, alle de sanser! Han rejste sig op, bemærkede ikke en gang om Liam stadig befandt sig i værelet. Farede ud på badeværelset, selvom det hele svimlede, han manglede stadig blod. Han åbnede for vandhanen og drak en hel masse vand, han måtte få genopfrisket det tabte blod. Han så derefter på sig selv i spejlet og hans øjne landede på bidmærket. Han lod fingrende glide hen over det "fuck .." mumlede han så og kørte hånden igennem sit hår.

I de få timer Stefan havde lagt og sovet, havde Liam ikke forladt rummet. Hvad nu hvis han var vågnet når han ikke var der og så bare ville være væk? Nej, det ville slet ikke gå! I stedet havde han siddet i vindueskarmen. Betragtet de mange unge mennesker der stadig gik nede på gaden hvor de råbte, grinede og snakkede. Alt sammen meget højlydt. Utroligt at han ikke var vågnet af det, men han var trods alt også bevidstløs. Da han hørte en svag mumlen ovre fra sengen, rettede han sit blik derover og lo svagt. Hurtigt fik han fat i sin cigaret pakke og fik fat i en smøg som han fik tændt lidt efter. Nu ville han nok snart vågne.
Liam holdt et godt øje med ham. Dog lod han sit blik falde ned på de unge mennesker udenfor klubben et par gange, men da han så at han rørte på sig ud af øjenkrogen, lod han bare sit blik hvile på ham. Først da han rejste sig fra sengen og nærmest spænede ud på badeværelset, slukkede han sig smøg og smed den ud af vinduet. Efter han havde rejst sig søgte han efter et ur. Klokken var omkring de 3-4 stykker om natten. Hm, natten var stadig ung nogle timer endnu. Med en svag brummen gik han hen imod badeværelses døren og lænede sig op af dørkarmen. "Gør det ondt?" spurgte han fraværende og nikkede imod hans hals. Måske han burde have fået det til at forsvinde, men han skulle vel have et lille minde fra sit første møde med Liam. Det var altid sjovt, hvis nu det ville møde hinanden igen en dag. Han lagde sine arme overkors og stod og betragtede ham. Det var første gang han var blevet hos en han havde bidt. Nogensinde.