Im Alive - Narcissa - privat.

Dato: 15. feb
Tid: 00:30
Vejr: køligt, hvidt lag sne over alt, vindstille.
Omgivelser: Begær, Druk, Fest.

Stefan havde besluttet sig for at tage på Petronia i nat, da han vidste at nogen af hans tidligere veninder befandt sig på Reggie i nat og dem ville han næppe rende i, mest fordi han skyldte en af dem en del penge.
Han kom ind på klubben og blev ramt af duften af begær og sprut, en duft der ikke tog lang tid for ham at vende sig til, han var vant til den. Han banede sig vej op i baren, på trods af det egentlig var en af de mindre befyldte aftener, det var rent faktisk til at komme til ved baren. Han bestilte straks noget af det stærke, det kunne måske dæmpe lysten til vampyrblod, selvom det ikke var længe siden han havde fået noget. Men han var ikke høj lige nu og trangen til at være høj lå og prikkede til ham konstant. Men han havde ikke noget og han turde, for at være helt ærlig, ikke at opsøge nogen vampyrer, ikke i aften og han havde ikke penge nok til at købe noget.
Han tog en tår af den stærke drink og nød den brændende fornemmelse i halsen, det gav ham altid den trygge fornemmelse af at han var i live, for af og til kunne han godt føle sig lidt død, fordi hans krop var blevet så modtagelig for alkohollen og der skulle mere til end nogensinde før, før han blev bare lidt beruset. Han så lidt rundt på mængden af mennesker, var der mon nogen vampyrer i mellem .. nogen gange var de svære at få øje på og andre gange var det tydeligt. Han rystede på hovedet af sig selv, ingen vampyrer i nat, ikke en gang Alias.

Hun lod en finger glide hen over en stoleryg idet hun skridtede over gulvet. Som altid på Petronias var der godt fyldt her i nattetimerne, men der var aldrig stuvende. Ligesom at alt for berusede typer blev smidt ud af dørmændene. Det var en fin klub, der dog ikke tog sig selv alti for højtideligt, så snart aftenens sidste restaurationsgæster var gået hjem.

Narcissa nød det smukke lokale, og nød at kunne begive sig rundt i omgivelser der passede hendes smag. Hun var i dag iklædt en sort kjole med en voldsom nedringing, faktisk gik den helt ned til navlen, men den afslørede ikke meget andet end at hendes hud var næsten sygeligt bleg og ren.

De sorte øjne var omkranset af en tyk mørk makeup der gjorde det lettere for hende at skjule det kokssorte blik. I nat hang hendes hår løst og hun bar en stærkt krydret parfume.

De sorte hæles klikken druknede i musikken, det samme gjorde isterningernes klirren i whiskeyglasset. Hun smilede skælmsk til en ung mand der blinkede til hende hen over en kvindes skulder. Narcissa bevægede sig imod baren, hendes glas var næsten tomt og turen hen over gulvet gave rummets mænd og kvinder rigelig lejlighed til at se hendes sensuelle skikkelse. Hun emmede af femininitet og begær, dog uden at det blev vulgært.

Ved baren bad hun om en ny whiskey og vendte sig om. Hun smilede selvtilfreds da hun så flere hoveder dreje sig hurtigt for at skjule deres blikke.

Hold kæft hvor hun savnede Azuriel. Hun ville have elsket at se hans funklende øjne når han så hvordan hun gjorde sig til overfor andre. Og hun ville have elsket at gribe hans hånd under baren og klemme den drillende. Hun sukkede højlydt og smilede venligt til at ung afrydder der trissede ud imod gulvets borde.

En mand bumpede pludseligt ind i hende, og det var i sidste øjeblik at hun huskede at lade sin krop skubbe bagud og give efter for hans kropsvægt. Han var høj og bredskuldret, tydeligt beruset og liderlig. Han mumlede et eller andet uhørligt og fik så øje på hende. Han vendte sig imod ham og Narcissa sukkede.

Idet han rakte hånde frem imod hendes bryst, tydeligvis uden at bekymre sig om at spørge om lov, løftede hun et knæ og ramte ham klokkerent imellem benene. For de dørmænd der var på vej hen for at få manden ud så det lettere uskyldigt ud. Men Narcissa havde mærket hvordan væv havde gevet sig under den overdrevne styrke og var blevet brudt. Manden blegnede og faldt ind i én af dørmændenes arme.

"We'll get him from here..."

De trak af sted med ham og én af hans venner kom halsende, tilsyneladende med mandens jakke. Narcissa smilede for sig selv, den mand vikke ikke komme til at producere børn - nogesinde!

Stefan fik øje på den yderst .. smukke kvinde der gik igennem lokalet, ligsom alle andre på klubben gjorde, hun var ikke til at undgå at se på eller man havde ikke lyst til at undgå det. En tanke skød igennem ham, var hun mon vampyr? Han sukkede svagt over sig selv, kunne han da ikke tænke på andet. Han fugtede sine læber og så hele sceneriet. Stefan kunne sagtens havde været den fyr, fordrukken og liderlig og ligeglad. Selvom det var længe siden han havde været det.

Han blev ved med at kigge på kvinden, længe efter mange af de andre havde vendt deres hoved. Mest fordi han havde en bagtanke om at hun var vampyr, hun var alt for smuk .. og bleg til at kunne være et menneske. Han tog en god slurk af sin drink før han forsvandt fra baren og gik ud i mængden af mennesker, men kort tid efter stillede sig ved siden af hende, som havde han ikke stået ved baren før. Han kiggede kort på hende. Hendes rene, flotte hud og lange .. helt sikkert bløde hår. Han havde ikke været i nærheden af en vampyr før, uden han havde været i fare. Han betragtede hende kort, men så væk, prøvede at lade være med at kigge på hende. Han endte bare med at virke totalt stalker agtig. Men hvad fanden, hun burde vel være vant til det og hvad kunne hun gøre herinde? Hun kunne vil næppe finde på at bide ham omgivet af så mange mennesker.

Et smil bredte sig over det skarpe ansigt. Hun tog en slurk af sit glas og lod de mørke øjne fortsætte deres vandring ud over rummet og dets besøgende. Intet afslørede at hun havde lagt mærke til den unge mand ved sin side.

"No one ever thought you that it is not polite to stare?"

Hun tog endnu en slurk af sin whiskey og drejede langsomt hovedet imod ham. Hendes engelske var overdrevet, tydeligvis ikke britisk, men bestemt heller ikke amerikansk. Der var et rovdyrs ynde over hendes bevægelser og hun udviste ingen hast med at lade de sorte øjne lægge sig på hans ansigt. Der krusede et smil i dæmonens mundvig, et smil der ikke helt kunne beslutte sig for om det skulle være faretruende eller muntert.

Hun betragtede ham fra top til tå, uden overhovedet at lægge skjul på sit blik. Øjnene stoppede ved hans hals og hun studerede nysgerrigt de farverige tegninger der var indprintet i hans hud.

"Such a peculiar artform..."

Det var ikke til at sige om Narcissa fandt den interessant, frastødende eller bare kedelig. Hun lod sit glas ramme hans med en klirren og trak læberne tilbage i et høfligt smil.

"And what interest could you possibly have in me?"

De sorte øjne gled endelig op og mødte hans blik.

Stefan smilede et kækt smil over hendes kommentar "Det ligger ikke til mig at være høflig .. men jeg kunne ikke lade være, når jeg ser en så .. overnaturlig smuk kvinde" sagde han så og smilede en smule bredere da hun slog sit glas mod hans. Han tog en tår af sin drink og stillede glasset fra sig igen. Han så hende kort i øjnene og det gik ham alligevel koldt ned ad ryggen da han så inf i de mørke øjne.

Han mærkede en slags vrede der gik igennem ham, ved tanken om at hun var vampyr, men han turde alligevel ikke satse på det, han måtte passe på. Hvad hvis hun bare var .. et unaturligt smukt menneske .. model måske?

"hvad jeg vil med en kvinde som dig? .. Hvilken som helst mandelig sjæl vil da være i selskab med en smuk kvinde?" spurgte han så, selvom det var et retorisk spørgsmål. Han flirtede ikke direkte med hende, han ville ikke have noget med hende, før i tiden ville han gøre alt for at have noget med hende. Men han havde Alias og han ville på ingen måde miste ham, selv til en smuk kvinde som hende foran sig. På trods af det, ville han gerne .. lære hende at kende, finde ud af om hun rent faktisk var vampyr .. måske kunne han få nogle informationer, som han ikke kunne få ud af Alias.

Dæmonens ansigt krøllede sammen i et stort smil, glimtet i øjet fortalte den unge mand at hun bestemt kunne lide hans smiger, men samtidig så lige igennem den.

"My, thanks. Yes... It sure is a burden to be gorgeous."

Det var på ingen måde til at se igennem smilet om Narcissa forsøgte at være sjov, eller mente det i ramme alvor.

"So what can I do for you?"

Hun tiltede hovedet spørgende, vred hoften i en mere parallel stilling imod ham og en stort slurk af sin whiskey. De sorte øjne havde en svag glød af nysgerrighed, men samtidig lignede hun én der hurtigt ville kunne tabe denne igen.

Pludselig tsk'ede hun lidt af sig selv og himlede kort.

"My manners... Angelina."

En spinkel mælkehvid hånd blev rakt frem imod ham - på ingen måde kold som en vampyrs, snarere unaturligt varm.

Stefan smilede bredt og blev mere og mere sikker på at hun var Vampyr, indtil hun gav ham hånden og hendes hånd var ... varm?! Der befandt sig et splitsekundt af fortivelse i hans øjne, han blev ved med at holdte fast i hendes hånd, i lidt længere tid end man normalt gjorde, han slap den så forsigtigt, den var varm, det var ikke bare ham "Stefan .. " svarede han tilbage og det var tydeligt at noget af kækheden var forsvundet lidt. Han havde haft noget lige på læberne at svare, indtil han havde mærket den varme hånd. Der var dog noget der alligevel fortalte ham at .. der var noget ved den her kvinde. Han så hende i øjnene, han måtte finde på noget at sige, han ville ikke miste hendes interesse, der var en hel der der helt sikkert godt ville snakke med hende, så det var nok ikke fordi hun var desperat. Han bemærkede først nu de helt mørke øjne og kneb svagt øjnene i .. det der var ikke normalt. Det kunne jo trodsalt være kontaktlinser .. men alligevel, hvorfor skulle hun det .. og han vidste der fandtes .. noget andet end mennesker. Han bed tænderne lidt sammen "Må jeg byde dig på en drink når du er færdig med den der?" spurgte han så og nikkede mod hendes drink hun bar i hånden.

De sorte øjne studerede ham med et lettere køligt blik. Hvorfor så han så skuffet ud? Hun kunne ikke skjule det smil der krøb over hendes mundvig. Da han slap hendes hånd lænede hun sig langsomt frem og stillede sig tæt ved ham. Hendes læber var lige ude for hans øre.

"What were you expecting? You look disapointed... sweet boy."

Det var som om luften omkring dem blev tykkere, vibrerende af en varme der kom fra hendes krop. Det var ingen indånding efter hun havde talt, intet der tydede på en verjtrækning. Hun snusede lydeligt ind, næsten som et rovdyr der snuser til sit bytte, endnu engang var der ingen udånding. Begær og lyst dansede omkring de to skikkelser ved baren. For dæmonen var det en stærk lyst til at drikke menneskets sjæl, for mennesket ville den tunge luft være fyldt af noget helt helt andet.

"Yeah, get me another drink... I'll go get us a place to sit... privately!"

De bløde læber strejfede næsten urørligt hans kæbeparti idet hun trak sig bort fra ham. Hun blinkede til ham, tømte sit glas i én slurk og satte det fra sig på baren inden hun bevægede sig ud gennem en gruppe mennesker. Med sig trak du den summende fornemmelse der havde ligget i luften omkring dem. Hendes bevægelser var langsomme og vuggende, som en flamme der danser dovent over en glød.

Narcissa fandt en bås i udkanten af rummet, den var tom og hun krøb ind i skyggerne med et perlende hvidt smil. Måske var det alligevel i aften hun fik noget af den bedste vin? Hun lod øjnene glide tilbage imod baren, tilbage til ham. Det sorte blik hvilede uendeligt tålmodigt på ham og ville gøre det lige indtil han fandt frem til det bløde sæde ved hendes side.

Stefan holdte kort vejret og det det næsten .. løb ham koldt ned af ryggen. Han følte sig lokket, tiltrukket af hende og hende stemme, hendes aura og krop. Noget skreg i ham at han skulle holde sig væk, men hans krop skreg også efter at følge med. Han sank og så efter hende. Han kunne knap nok tænke på andet end at finde hende igen og han fik hurtigt fat i to stærke drinks. Hvad har du gang i, det her er helt galt tænkte han, men tøven var kort og blev hurtigt skubbet væk af nysgerrigheden, hun var jo ikke vampyr, hvad kunne gå galt.

Der gik ikke lang tid før han fandt hendes hjørne og satte sig overfor hende, han skubbede glasset hen over bordet til hende. Han søgte efter at sige noget, men hvad, hvad skulle han sige. Han så hende i øjnene og hans brune blik fortalte kvinden overfor ham at han havde mange tanker i gang, men at de alle fokuserede og dansede omkring hende. Stefan var ikke den person der var så fantastisk til at ligge låg på sine følelser og skjule dem. Han var som en åben bog.

En bølge af følelser slog imod hende da han satte sig ned. Hun forsøgte at sortere i dem at finde ud af hvad de var, men menneskelige følelser var ikke hendes stærke side - på trods af at mange ville påstå anderledes. Den menneskelige følelse hun kendte bedst var frygt, men der var ikke noget frygtsomt over Stefan, snarere nysgerrighed. Og dét fik hendes faktisk bare gjort endnu mere interesseret.

Da han rakte glasset over bordet tog hun en slurk, imens hendes sorte blik hvilede tungt på ham over glasset. Drinken var kraftig og hun nød at mærke hendes mund fyldt med en krydret smag.

"Why so quiet? Come over here dear..."

En mælkehvid hånd slog blødt imod læderet ved hende side. De mørke øjne glimtede imod ham og et forførende smil lokkede.

"So now my dear... tell me, hwat makes me so interresting to you?"

Stefan tøvede ikke et split sekundt før han rejste sig og satte sig ved siden af kvinden, ved navn Angelina. Han vidste intet om kvinden udover det, men han brændte efter at vide mere "Jeg ved det heller ikke .. og jeg kan mærke jeg slet ikke burde side her ved siden af dig" sagde han så og et lille smil spillede sig på hans læber, hans logik sagde ham stadig at der var fare, men det var det der gjorde hende så satans interresant.

Han fastholdte sit blik i hendes "Hvad er du? .. hvis du ikke er vampyr? Hvad er du så?" spurgte han så næsten i en hvisken, på trods af at ingen andre ville kunne høre dem alligevel, men han var alligevel lidt stille omkring det, men han kunne ikke holde det inde, han måtte ud med det, han måtte vide hvad hun var! Han bed tænderne svagt sammen. Han var ikke bange, ikke efter han havde fundet ud at hun ikke var vampyr, nu var han fyldt af nysgerrighed og .. en smule begær alligevel, hun var sindsygt tiltrækkende og .. lokkende.

Narcissa lod en blid hånd lægge sig på den unge mands lår da han satte sig.

En høj klukkende latter lød igennem båsen og ud i rummet på den anden side af skyggerne i rummet. Narcissas hår bølgede omkring det skarpe ansigt under latteren. Pludselig lænede hun sig endnu engang frem imod ham, lod sin krop snitte hans og førte læberne helt tæt hen til hans kind.

Hun snuste atter til ham.

"Aawh, you think I'm dangerous? Should I be offended?"

Endnu engang lo hun af hans ord, denne gang svang hun hovedet bagover og lod latteren danse op imod loftet. Straks efter var hun atter stille og lod læberne vende tilbage til Stefans øre.

"A vampire? Pfff... pathetic little creatures. My dear... I'm so much more than that. Trust me... those pesky little things... is not even close to my league. But what does a human know of these things?"

Omkring dem i den lille kabine flød en tung og krydret duft, hendes duft. Tyk og næsten vulgær i sin krydrede rigdom. Hendes ene arm havde sneget sig op bag ham på den indbyggede sofas ryglæn og lagde sig nu over hans nakke. En varm hånd, tryg næsten som et varmt beroligende håndklæde imod nakken.

Han mærkede hånden mod sit lår, i hvert andet tilfælde havde han bedt hende pæn om at fjerne den, men han kunne ikke få sig selv til det, ikke en gang tanken om at fjerne den lå i ham, han havde ikke noget imod det. Han mærkede hvordan latteren .. nærmest kunne mærkes, men hvad var hun .. så, hvis ikke .. han blev forvirret, hvad var hun, så sig det dog.

Han lukkede øjnene da hendes stemme atter lød i hans øre. Han følte at luften omkring ham inhyllet ham og låste ham fast, men ikke på en ubehagelig måde .. det var nærmest, hypnotiserende og fortryllende, fangende og luften gled ned i hans lunger og greb ham fast indefra. Han mærkede hendes varme hånd imod sin nakke og vågnede lidt fra fortryllelsen igen, han åbnede øjnene igen ".. meget mere end jeg burde vide" sagde han så stille, han så hende i øjnene igen og han vidste langt mere end han ville vide, men alligevel ville han gerne vide mere, han hadet den følelse af at der var noget han ikke kendte til, noget han var uvidende omkring.

Narcissa nød at mærke menneskets overgivenhed. Hun smilede ind imod hans kind og klukkede let.

"So... you know of vampires. My dear, it is only sad that you do not know of their vulnerability... they are so... weak. Like humans."

Det var næsten som om skyggerne omkring dem blev tættere, mørkere og meget kvalmende. Små suk lød i deres ører, stemmer der stønnede lavt, kun for de to skikkelser i båsen. Det virkede på ingen måde til at kvinden var generet af dem overhovedet.

"What do you want now? Wonna make a little deal, sweet boy?"

Narcissa lod sin hånd glide op i hans hår, hvor hun greb fast, ikke hårdt eller med tvang. Hun drejede langsomt sit hoved så hendes læber endte foran hans. Med en skarp hjørnetand bed hun hul i sin læbe så et par dråber blod flød ud i hendes mund.

I kabinen bredte den tykke krydrede duft sig nu endnu mere. Den bedste menneskelige sammenligning ville være en gryderet med alt for mange forskellige og eksotiske krydderier.

Dæmonen lod sine læber møde hans, åbnede munden og kyssede ham, blandede mundvand og blod med hans. De sorte øjne spillede af tilfredshed. Gad vide hvordan det lille menneske ville reagere på hendes blod?

Hun trak sig væk fra ham, så hendes næse var få millimeter fra hans. Hendes stemme var fløjlsblød og lokkende og hendes underlæbe skinnede let af en mørkerød væske.

"Wonna taste more of me? Let's make a deal..."

Stefan mærkede hvordan det trykkede imod ham og han fik en smule kvalmende fornemmelse, han følte sig tung i hovedet og duftene nærmest sved i næsen på ham. Han følte sig ude af stand til at tænke klart i den tunge luft og skyggerne der spændte sig fast om hans svage menneske krop, det ubehageligt .. men samtidigt kunne han ikke få sig selv væk fra hende og båsen. Han åndede en smule tungt ud og så ind i hendes øjne, åh, hvad skete der, hvor var her også varmt. Hendes stemme lød næsten hypnotiserende i hans øre.

Han mærkede hendes fingre der sneg sig op i hans bløde hår og lidt efter mærkede hans hendes silkebløde læber mod sine. Han smagte en .. smag, han ikke havde smagt før, men alligevel var den genkendelig, blod, det var blod. Han forstod ikke sig selv, hun kyssede ham og han lod hende gøre det

Det gav så pludseligt et boost i ham og han mærkede hvordan det nærmest bredte sig rundt i ham. Han blinkede få gange med øjnene og så på hende med øjne der strålede af begær og lyst. Han lagde sin hånd imod hendes knæ og derefter fortsatte sin dans op ad hendes lår "Ja .. Ja jeg vil!" han hviskede det første ja, men det næste var sikkert og han lød næsten desperat efter mere af hende, hans stemme var fyldt af lidenskab. Han mærkede hvordan han fik lyst til at gøre dumme ting, kysse, dyrke ustyrelig sex med hvem som helst, hvor som helst, lige her!

Dæmonens læber blev strukket i et bredt faretruende og forførende smil. Hendes fingre legede ufortrødent med hans hår.

"Oh, so you like?"

Atter klukkede hun ind imod hans ansigt. Hun kyssede ham igen og lod ham smage mere af hendes blod. Hun nød den her situation til fulde, drak hele oplevelsen ind og frydede sig over at have mennesket i sin hule hånd. Det var efterhånen sjældent hun fik lov at drikke sjæle, og hun var så tæt på nu... så tæt!

Hendes tunge legede i hans mund, gled over hans tænder og læber og hun sørgede hele tiden for at små dråber af hendes blod gled ind i hans mund. Langsomt - drillende - trak hun sig atter lidt væk. Hendes sorte øjne fangede han blik idet hun talte.

"I'll give you more... All I need in return is a little piece of you. You won't have to do anything.. just let me do all the work, and enjoy... enjoy your reward!"

Hun kunne ikke lade være med at smile over hans ansigtsudtryk, så meget han hungrede efter hende. Efter blodet og efter rusen der fulgte med.

Endnu engang mødte hendes læber hans, men denne gang var berøringen anderledes. Næsten brændende, det var ikke helt til af afgøre om det var voldsom kulde eller varme. Noget trak i ham, i hans indre rykkede noget sig løst. En del af ham, hans inderste trak sig fri og gled imod hende. Næsten som havde hun stukket sin hånd i brystkassen på ham og trukket en smule af ham ud. For deres indre blik så de begge en lyselilla linje manifesteres imellem dem, fra hans brystkasse til hendes.

Narcissa lukkede øjnene og kysset blev mere grådigt. Mere blod flød fra hendes læber og hun stønnede dybt da hun mæskede sig i den smule af hans sjæl hun havde trukket til sig. Med et suk lod hun hovedet falde til siden og hvile på hans skulder, hånden var stadig i hans hår og hade et godt greb. Den anden lå slapt på hans lår. Dybe vejrtrækninger lød hvæsede igennem hendes hals og over dæmonens ansigt lå en salig mine.

"Mmmm... so delicious you are!"

Stefan kyssede med denne her gang, lidenskabeligt, lystigt, han var så tæt på at trække hende til sig igen da hun stoppede kysset, det var pirrende, han ville havde det hele, det hele nu!

"Slå dig løs, bare du giver mig mere!" lød det fra hans læber, ophidset, desperat og hungrende. Han mærkede hvordan hans hungren blev stillet da hendes læber atter mødte hans. Han kom med et mindre gisp fra sig, men som forsvandt hen i kysset. Det gav et mindre ryk i ham da han mærkede hvordan det trak i ham og et dybt støn undslap nu også hans læber da blpdet strømmede ind i hans mund. Han lagde armene tæt om hende og trak hende tættere ind i mod sig. Han trak vejret dybt og en smule anstrangt. Han følte sig bundet, åbenet op, fanget og fuld af begær og lyster. Han sitrede svagt i kroppen.

Han havde blod ned ad mundvigen i det hun slap.. kysset og hans verden snurrede og der brændte sig lyster og de vildeste idéer inde i hovedet og kroppen på ham. Han holdte hende stadig tæt og hans vejrtræk var stadig ude af takt. Han lod sin hånd danse sig intenst op ad hendes rygrad, hen over hendes nakke og op i hendes lange bløde hår, han lod sine varme fingerspidser kærtegne hendes hovedbund. Lige nu mærkede han ikke den del af ham der manglede, blodet gjorde ham alt for fokuseret på nogen helt andre ting.

Narcissa slog øjnene op og stirrede lige ind i en mange-farvet blæktegning på Stefans hals. Endnu engang tog hun sig selv i at studere den. Hun havde aldrig forstået tattoveringer - hvad nu hvis man fortrød? Men okay, hvis man kun levede firs år, så var der vel ikke så meget at nå at fortryde?

Hans hånd i hendes hår var begyndt at irritere hende. Ikke fordi det ikke var rart, men fordi hun vidste at mennesket ikke skulle røre for meget ved hende før hun blev grebet af lysten til ham. Men det var der hverken tid eller plads til, hun regnede ikke med at folk på Petronia ville synes at en live-partering var sagen. Desuden var det meget bedre at mæske sig i hans sjæl, så der var virkelig ingen grund til at flå ham fra hinanden.

"Stop it..."

Hun viftede af hans hånd som man ville vifte en irriterende flue væk, og rettede sig op og væk fra ham.

"Don't you have somebody to call? Some one to go to and get all the tension out?"

Hun havde engang skrevet en novelle om to mennesker der brugte hinanden som elskere, men uden mere end det. Hendes research havde vist at dette åbenbart var et velkendt fænomen også iblandt mennesker, på trods af at hun altid havde lært at mennesker parrede sig fordi de følte kærlighed. Lige nu håbede hun at Stefan havde en sådan én, for hun magtede ikke skulle holde sig selv tilbage, så hellere lade helt være med at betræde dén sti.

I et blink lå Narcissas mælkehvide hånd om menneskets kæbe, en styrke ingen levende kvinde ville kunne præstere holdt hans hoved bagover imod ryglænet på den indbyggede sofa. Hun løsnede sit greb en smule da hun kunne høre hans kæbeknogle skurre faretruende. Luften omkring dem var på et splitsekund gået fra kælen og lummer, til kølig og faretruende. Hendes ansigt var helt tæt på hans.

"Got get yourself something to play to play with. Don't stay near the demon, she's only gonna rip you apart."

Narcissa slap hans kæbe og i en bevægelse der var alt for smidig til at kunne tage hensyn til et indre skellet, manøvrerede hun sig ud af bænken og ud på gulvet foran båsen. Hun vendte sig om imod Stefan med et skævt smil til farvel.

Uheldigt som Stefan var, var det ikke ligefrem skrækfaktoren eller den logiske tankegang der var på scenen lige nu. Alt var han kunne tænke på var hendes krop, hendes krop nøgen! Han hans krop skreg efter at gå amok, gøre noget, bevæge sig! Der gik ikke to sekunder før han var oppe fra bænken, hendes ord skræmte ham ikke! Han var uovervindelig! Han tog fat i hendes håndled og trak hende indtil sig. Han tog et fast greb om livet på hende "Du går ingen steder, om jeg så skulle dø i nat!" sagde han så og hans stemme var fyldt af begær og lyster, han ville ikke have andet lige nu, han følte fuldstændig at han havde mistet kontrollen over sine lyster, han havde bare lyst til at gøre det lige her, lige nu, selvom de var omgivet af mennesker, der var ikke noget han ikke kunne! Han lod sine varme læber danse sig hen over hendes mælkehvide hals i nogle intense kys. Han havde prøvet vampyrblod før .. men det her, det her var anderledes. Det brusede rundt i ham og hans ellers ret høje sexlyster, som han normalt næsten kunne styre, var lige steget med 110 procent, det var nærmest ude af kontrol og hans logisketankegang, som han ellers ikke havde så meget af, var forsvundet helt og dumdristigheden havde skubbet alt logik ud af hans hoved!

Narcissa sukkede dybt da hun mærkede menneskets læber nærmest oversavle hendes hals. Hun slank hånd greb om hans nakke og klemte så hårdt til at han ville være nødt til at trække hovedet bagover for at hun ikke flåede det af. Hendes stemme hvislede køligt ud imellem hendes tænder.

"Who gave you the permission to touch me... human?"

Hun slap hans nakke, flåede hans arm væk fra sit liv og stirrede koldt på ham. Pludselig smilede hun.

"Okay, but let us leave this place... too many eyes!"

Narcissa greb hans hånd og begyndte at trække ham i retningen af udgangen. Hun smilede undskyldende til et par mennesker de var nødt til at møvre sig igennem. Stefan fik på intet tidspunkt lov til at stoppe op eller tage sin hånd til sig.

Den kolde natteluft slog omkring dem og Narcissa trak vejret hårdt ind. De sorte øjne så tilbage imod Stefan og hun kunne ikke lade være med at smile lidt over det ynkelige udtryk i hans ansigt. Han var helt væk og hun havde en idé om hvad han tænkte på.

Hun flåede ham ned af gaden og ind bag en parkeret varevogn, in di en skygge. Narcissa trak hånden til sig og så på ham med et køligt blik.

"So, it seem you like my blood? Well, lucky you... I like your soul, so I'm not gonna kill you tonight."

Hendes stemme var blid, men samtidig kold og fuld af konstatering. Det var ikke løgn, lige nu havde hun ingen intentioner om at dræbe ham... ikke i aften i hvert fald.

Stefan tog hende ikke vitterligt seriøst og et smøret smil spillede sig på hans læber, selvom der alligevel var en lille del af ham der sagde det var dumt, var han døv for den. Han lod sig blive trukket ud af klubben eller han havde ikke et valg.

Han mærkede den kolde luft mod sine bare arme, men det generede ham ikke, han havde så meget andet i tankerne at lidt kulde ikke en gang passerede hans tanker. Han så på hende og lod sit blik glide ned over hendes krop, den perfekte, smukke krop, så tiltrækkende. Han tog en dyb inånding og hans smil blev større, han elskede den følelse der brusede i ham lige nu. Han gik atter tættere på hende "Må jeg få din tilladelse til at røre ved dig?" spurgte han så drilsk og der spillede sig et charmerende smil på hans læber. Hun nåede ikke en gang at svare før hans hænder havde lagt sig mod hendes hofter. Han var vild efter at få hende eller .. det var måske i sandheden ikke hende, men lysten til sex, med den nærmest tiltrækkende person og uheldigt eller heldigt, så var det lige hende og nu kunne hans tanker ikke tænke på andre.

Hun konstaterede at gaden var øde og tom, ingen tegn på mennesker eller andre væsner. Imens mærkede hun til sin store irritation hænder imod sine hofter. Normalt ville Narcissa have taget imod berøringerne med glæde, værdsat dem og afkrævet flere. Men et menneske ville med al sandsynlighed brække som en kvist under hendes leg, og hun havde ingen intentioner om at dræbe dette menneske. Hans sjæl ville i lang tid frem kunne give hende næring, desuden var det altid godt at have lidt liggende på 'depotet'.

"No..."

Ordet lød så lavmældt at det knapt var udtalt, alligevel havde det en styrke bag sig som havde hun rakt et hvid hånd frem og stukket ham en flad. Narcissas skikkelse stod foran ham, kold og uden nogen former for bevægelse. Hans hænder ville mærke en unaturlig styrke og hårdhed gemt under huden - den havde helt sikkert ikke været der lige før, inde på klubben. Hendes mælkehvide ansigt næsten lyste imod ham, med to sorte funklende øjne der lovede straf og bod.

Langsomt hævede dæmonen sine hænder og placerede dem på hver side af Stefans hoved. Hendes blik låste sig fast som i en skruetvinge og tvang hans øjne til at stoppe sin flakken. Fra hendes hud smøg sig små sorte flammer af skygger, de dansede ud af hende, føg sig sammen og dannede et mørke omkring dem der afskar deres syn fra resten af gaden. Lige nu var der kun dæmonens hvide ansigt for hans blik, resten af verden blev sorteret fra. Temperaturen på luften inde i den lille skyggebobel steg hurtigt og endte som en voldsom varm og trykkende dyne omkring menneskets hud.

Narcissas indre strak sig på samme måde som én af de skygger der dansede omkring dem. Langsomt fandt hun tråden der bandt menneskets sjæl til hende og bevægede sig imod ham. En del af hendes indre lagde sig omkring resten af hans sjæl, truslen om at få den hele frataget var uudtalt, men tydelig. I stedet smøg hun sig omkring sjælen og med ét begyndte hun at sende billede og følelser til mennsket, direkte ind i hans inderste hvor ingen af fornuftens forsvarsværker hjalp ham.

En blodig hånd imod et tæppe af græs. En lille piges kjole, flået og plettet. Følelsen af total afmagt. Lyden af lænker der raslede imod sten. Knogler der slikkedes rene af en menneskelig tunge. En nyligt overskåret hals hvor blodet stadig fossede. Lyden af dybe smertens suk. Paniske øjne der stirrede i blind frygt. Et levende mørke der gennemflossedes af tusinde stemmer uden ord. Følelse af dyb og gennemgribende frygt, panik og rædsel.

Igennem billederne lød Narcissas fjølsbløde stemme i hans indre.

"You can have that... Or, if you do as I please, I can give you this."

Et nyt billede og en ny følelse trængte sig ind i hans sjæl.

Et frådende hav rejst i en voldsom og altødelæggende storm. Langsomt fortrængedes stormen af en tryk følelse, som om Narcissas indre stilende vinden, regnen og vandet med sin blotte tilstedeværelse. Havoverfladen lagde sig og blev spejlblank, smuk i sin glatte udstråling. Med havets hvilende tilstand fulgte en følelse af ro og stilhed. Et varmt og behageligt tæppe af tryghed, trøst og fred. Ingen forvirrede tanker, ingen lyster, ingen frygt eller pinsel. Kun ro, fred og dyb balance.

Narcissas hænder lå stadig om hans ansigt og blikket holdt ham fast i sit greb. Skyggerne omkring dem forsvandt og verden, som den havde set ud få sekunder før, gentog sin plads for deres bevidsthed.

Stefan prøvede at kæmpe imod, men han var langt fra stærk lige nu og slet ikke når han blev trukket ind i ... det hele, den mørke boble, klistrede sig fast til ham og fjernede virkeligheden fra ham. Han så ind i hendes mørke, dybe øjne og følte sig fanget og spændt fast. Hans øjne forvandlede sig til paniske og skrækslagene. Men han kunne ikke fjerne blikket fra hende og den forfærdelige følelse havde bredt sig i hans krop. Han spændte. Men med et som hun havde sagt orderne. Bredte der sig nye billeder og nye følelser. En rolig og harmonisk følelse, en følelse han længtes efter, en følelse der gjorde ham rolig igen. Da billederne forsvandt og det hele blev sig selv igen. Lukkede hans øjne sig i og hans krop faldt sammen på den kolde jord.

//Sorry det ikke blev længere, da han besvimede :)//

Narcissa greb ud efter ham idet han styrtede imod jorden. I en håndvending samlede hun ham op og lod ham hænge hen over sin skulder i en arm, som en rigtig fuld dreng ville gøre det.

Den slanke mobiltelefon blev fisket op af hendes lille håndtaske og af hans bukselomme trak hun hans pung.

Stefan Gustav Lynn...

Med spinkle fingre tastede hun numret på det lokale taxaselskab.

Fem minutter senere trillede en vogn ind ved kantstenen. Det havde kostet hende ekstra og en smule lempen på kjolen fortil for at overtale chaufføren om at tage fyren med, på trods af at han var en flad sæk kartofler.

Narcissa fik ham bugseret op af trapperne og forsøgte at finde en nøgle i hans lommer. Ingen nøgle. Det sorte blik faldt hen over navneskiltet på døren.

Oh come on... don't tell me he lives with his parents?

Hun sukkede højlydt og ringede på. Stefan mumlede ét eller andet utydeligt, idet en mand åbnede døren. Narcissa fik pænt forklaret at hun altså havde fundet ham sådan dér på en klub og at hun virkelig bare havde været venlig. Flere gange undervejs, mens de fik ham bugseret ind på en sofa i en mindre stue, havde mennesket talt i vildelser om uhyrer, død, frygt og at de skulle passe på.

Dæmonen sagde farvel et utal af gange før hun kunne gå. Forældrene takkede et utal af gange og hun grinede ved sig selv da hun gik. Det ynkelige menneske der boede ved sine forældre... pffff!

Atter grinede hun frem for sig; sikke en gang tømmermænd han ville have dagen efter!

He will be useful!


((End))