En ny dag.

Dato: Den 14. Febuar.
Tid: 15:24
Årstid: Vinter.
Vejr: Vinden skubber vandet om og gør de nærgående personers fødder våde.
Sted: Stranden
Omgivelser: På denne årstid bruger folk deres tid et andet sted.
Påklædning: En lang pelsfrakke, der dækker en blå kjole, hendes fødder er dækket af et par bamsestøvler.

Gracy havde altid nydt naturen, og brugt meget af sin tid i naturen, især strande havde interesseret hende. Men ikke når der var sommer og sol, nærmere når der var sne og is, hun elskede ensomme steder, hvor man kunne høre naturen snakke. Hendes lange blonde hår var sat op i en hestehale der faldt ned over ryggen, lige imellem hvor hendes vinger ville have siddet. På trods af den mindre smerte det medførte at trække sine vinger ind, gjorde Gracy det altid når hun var et offentligt sted. Hun ville ikke være den der skulle afsløre hende, og hendes medengle, samt alle de andre væsner der fandtes. Hun mærkede det kolde vand omringe hendes fødder, og drive ind gennem de slidte og utætte støvler, hun gik længere op, så vandet ikke ville nå hende. Hun elskede vand, men i de kolde tider, var det en belastning at gå i. Hun så lidt rundt efter nogle andre, hun havde altid været god til det med fornemmelser og anelser, og den dag, havde hendes anelser og fornemmelser været gode. Måske ville hun endelig finde personen hun skulle binde sin sjæl til. Selvom det nok var usandsynligt. Det kunne ikke bare ske, ikke bare ud af ingenting. Lige fremme kunne Gracy se en bænk. Der kunne hun godt sidde og se ud på havet og omgivelserne omkring dem. Der var så smukt i naturen, ligemeget hvor man var henne. Så længe naturen var urørt, var den i Gracys øjne smuk.

Påklædning: En sort frakke af uld, et par hvide buker, samt sin hat og et par fingerløse handsker

Kodkashi stod ved siden var den lille bænk med sit staffeli og stod og malede udsigten ud over havet. Billede havde taget godt form og lignede udsigten ganske godt hvis man stod hvor Kodashi stod. På billede var der et par personer som var gået forbi et par timer siden men Kodashi hukommelse var så god når det galte at male at hun snildt kunne huske deres tøj og træk. Dette var Kodashi store passion her i livet og det var havde hun drømte om at leve af hele livet, ind til videre gik det jo ganske fint.
Kodashi lagde mærke til der kom en kvinde en og satte sig på bænken. Kodashi smilede sødt og nikkede til kvinden som et tegn på hun sagde hej.
Kodashi lagde sin pensel på staffeliet og bukkede sig ned til sin taske og roede lidt rundt og fandt en termokande frem fra tasken. Termokanden var stadig dejlig varm og havde dejlig kaffe inde i den. Kodashi skrude låget af og brugte låget som kop. Den dejlige duft af kaffe spredte sig lidt men ikke meget da viden førte den med sig ganske hurtigt.
"Kan jeg byde på en kop kaffe" spurte Kodashi pludselig ud af ingen ting til kvinden der sad på bænken. Det var Kodashi natur at skulle være venlig over for andre så hvorfor ikke blot tilbyde en kop varm kaffe til en person i det kolde vejr

Gracy lagde først ikke mærke til kvinden der stod og malede ved siden af hende, først da da hendes bevægelse afslørede hendes tilstedværelse kiggede Gracy over på hende, og gengældte venligt hendes velkomsvink. Hun trak frakken tættere om sig, da en vind fløj forbi dem. Hun hadede at der var så koldt, men naturen var fantastisk. Gracy studerede hendes maleri nærmere og sagde oveni i hendes spørgsmål. "Flot maleri" i et kort øjeblik blev Gracy forvirret, men hun havde hørt ordet 'kaffe' i en spørgende tone. "Jo tak" Gracy var ikke den store kaffedrikker, men i det værd, var enhver varm drik, en varmekilde. Gracy så smilende på hende mens hun ventede på hun hældte kaffen op. Hendes blik forsvandt fra pigen og over på maleriet igen. Det var ret godt, Gracy tegnede selv engang imellem, så der var lidt tilfælles.

Kodashi roede igen lidt rundt i sin taske og fandt en ekstra kop og hældte en kop op til kvinden på bænken. Kodashi rakte koppen til hende og kiggede kort på sit maleri og rødmede lidt over at få et komplement over sit billede.
"Mange tak... Det er nu ikke mit bedste værk" sagde Kodashi lidt forlegen over sit maleri der nu ellers blot var et simpelt et, hvis man ville se malerier skulle man bare en tur ind i Kodashis lejlighed hvor der stod flere gemt væk. Ja Kodashi malede flere end hun kunne komme af med. Resten plejede Kodashi bare at give væk til hvem der nu ville have dem.
"Du må godt få det hvis det er" Tilbød Kodashi kvinden ud af intet. Kodashi smilede bare og ville da hellere have nogle andre fik glæde af hendes kunst. Selvfølgelig kunne Kodashi ikke leve af at give alle sine billeder ud, men et billede som det hun havde malet var ikke et af dem hun tjente penge på alligevel.

Gracy var meget overrasket over hendes tilbud om at få maleriet. "Ja tak, jeg synes virkelig det er godt, meget.. Ja, jeg kan ikke finde ord for det." Gracy havde en svaghed for ord, tit kunne hun ikke finde dem hun skulle bruge. "Jeg tegner selv, engang imellem." Sagde Gracy for at for bragt et emne på banen, de havde tilfælles. "Jeg hedder Grace, men bliver kaldt Gracy." Sagde hun hurtigt da hun kom i tanke om hun havde glemt at præsentere sig. Gracy fik ærmerne udover hendes hænder, så der kunne komme lidt mere varme i dem. Det var nu meget med en kop kaffe, på sådan en kold vinterdag, Gracy drak nu kun kaffe et par morgner, hvor hun var træt og udmattet, eller på kolde dage, hvor hun godt kunne bruge noget varme i hænder og hals. Gracy satte sig til at se ud over havet, det var smukt, som det hvide skum lagde sig over det blå vand. Et meget almindeligt billede, som regel tegnede Gracy ting, man ikke så hver dag, så som ualmindelige dyr. Hendes tegneblok var fyldt med sjældne dyr, fantasy væsner, eller de ting mennesker troede var fantasy, som Gracy vidste var helt normalt.

Igen måtte Kodashi rødme lidt over det komplement hun fik, man skulle tror hun var vandt til det efterhånden, men nej. Der kom stadig en lille pige op i Kodashi hver gang hun fik et komplement.
Kodashi smilte og blev straks nysgerrig, det var altid rart med en fælles kunster, man kunne tale om så mange ting da man i det mindste havde noget til fælles.
"Jeg hedder Kodashi, men de fleste kalder mig Koda"
Kodashi smilede venligt til Gracy

"Hvad tegner du så, hvis jeg må spørger" spurte Kodashi lidt nysgerigt omkring. Kodashi holdt sig mest inde for Kubismen samt Futurismen, men da det var svært at leve af malede hun også abstrakt samt portrætter af andre. Ja det var hårdt at leve af sin kunst, men det kunne godt lade sig gøre.
Kodashi tog en tår af sin kaffe og sukkede blidt mens hun nød den bitre smag. Kodashi var lidt afhængi af kaffe, men det var sådan en rar ting i sær på sådan en kold dag som denne.

Gracy så smilende på Kodashi, eller Koda, som hun blev kaldt. "Hyggeligt at møde dig." Lød det fra hende. Hun så hurtigt ud over vandet igen, det var fascinerende at der kunne side nogen på den anden side med de samme tanker som Gracy. "Jeg tegner for det meste ting jeg selv finder på, jeg er ikke typen der tegner helt almindelige ting, såsom naturen. Men det er virkelig smukt." Sagde Gracy, de sidste sætning blev tilføjet hurtigt, for Koda ikke skulle mistforstå hvad hun mente. Gracy knappede jakken op og fandt en chokolade bar frem fra hendes inderlomme. Hun var meget glad for chokolade. "Vil du have noget?" Spurgte hun og rakte chokoladen baren frem mod hende. Nu havde hun budt hende på kaffe, så måtte hun også byde ind med noget. Gracys blik hvilede på pigen mens hun lod tankerne flyde, hendes blik med koldt og livløs, når hun lod tankerne flyde afsted.

"Spænende" sagde Kodashi og pakkede lidt flere af sine ting sammen da hun trods alt var færdig med sit maleri. Havde det ikke været fordi Kodashi havde tilbudt maleriet til Gracy var det nok bare endt hjemme i hjørnet sammen med alle de andre malerier Kodashi aldrig kom af med. Men de havde en speciel værdi for hende så hun nænnede ikke at smide dem ud.
"Ja tak"
Kodashi tog et lille stykke af chokoladen og puttede det i munden. Hun tyggede ikke på det men lod blot chokoladen smelte på tungen. Den dejlige smag af chokolade spredte sig hurtigt i Kodashis mund og nu kunne hun ikke holde igen, urtigt fik Kodashi tygget det og sank.
Stilheden kom ind over dem og Kodashi kiggede ud over havet med et smil, i hvertfald lige ind til hendes tanker igen skulle drille. Igen så hun den psykopatiske kvinde foran sig og måtte ryste på hoved for at få tankerne ud igen.
Kodashi blinkede et par gange og sukkede over det hvorefter hun satte sig hen på bænken ved siden af Gracy.

Gracy blinkede, og fik igen liv i hendes øjne. Hun havde ikke observeret Koda havde sat sig ved siden af ham, men af en eller anden grund havde hun taget chokoladen til sig, og lagt den på hendes skød. Hun så ned på det, tog et stykke der var lidt større end det stykke Koda havde taget, og spiste det. Hun lod igen blikket falde på Koda. Hun var en af den første mennesker hun havde mødt det sted. Så det var meget specielt for hende. "Så hvor bor du henne af?" Spurgte hun og håbede lidt på, hun boede tæt på hende selv. Så var hun ikke helt alene. Hun så kort over på maleriet, der virkelig lignede et fotografi af stranden.

Kodashi blinkede lige et par gange da Gracy igen talte til hende, Kodashi havde lige været i sin egen verden og skulle lige opfange hvad der blev sagt.
"Jeg bor i en lille lejlighed i Sheria" forklarede Kodashi og regnede med at Gracy godt vidste hvor det lå da det jo var en af de større byer i nærheden. Kodashi tog en tår af sin kaffe igen og lukkede kort øjnene. På en måde drømte hun sig bare langt væk fra de problemer der var dukket op her i byen, at blive overfaldet var ikke så sjovt.
"Hvad med dig" spurte Kodashi om for at prøve at holde samtalen igang og åbnede igen øjne for at kigge på Gracy.
Kodashi betragtede Gracys forskellige ansigtstræk og derefter krops former. Det var ren vane som kunster at skulle lægge mærke til sådan ting så Kodashi gjorde det mere eller mindre uden rigtigt selv at tænke over det.
*Hun er ganske køn* tænkte Kodashi for sig selv og smilede blot til Gracy.

Gracy så interesseret på Koda mens hun talte. "Der bor jeg også." Fortalte hun med en tydelig glæde i stemmen. Nu kendte hun i hvert fald en fra byen, hun havde måske mødt andre der boede der, men aldrig rigtig talt med dem. Gracy lagde sig tilbage i bænken og så op på himlen. Himlen der var blå, på nær et par mærke skyer i det fjerne, og nogle små vattotter af skyer, der hang rundt omkring på himlen. Gracy havde altid svært ved at forstå, det ikke var himlen, men jorden der bevægede sig. Det var så urealistisk for hende, men alligevel realistisk, når hun så gik hjem og tænkte over det. Men når hun så på det, gav det slet ingen mening. Gracy kunne mærke Koda kiggede på hende, Gracy havde selv undersøgt Koda nærmere da hun stod og malede, så det gjorde hende intet.

Det var ikke helt til at sige hvorfra han kom. Pludselig var han der bare. Det var muligt at de to kvinder havde været for optaget af deres samtale til at ligge mærke til deres omgivelser.

"Excuse me miss? That is a very pretty painting"

Manden var meget lys i huden, havde tydligt rødblond hår under den brede mørke hatteskygge. Hun berørte let skyggen med to fingre til hilsen, og der var en let syngende accent der ikke var canadisk eller amerikansk.

Han var smukt iklædt pressefoldede mørke bukser, og dyre lædersko der ikke rigtigt syntes at høre til på en strandtur. Frakken var lang og sort med gyldne knapper. Hans bløde brune øjne var høflige og venlige. De så indgående på motivet. En høj blond mand på stranden, med hånden hvilende let mod en mørkhåret kvindes lænd.

"Very pretty indeed"

Gentog han, med en lidt sær betoning.

"Would you mind terribly if I asked you how much you would want for that very ver pretty painting?"

Spurgte han høfligt, og stadig smilende

"Det er da herligt... så kan det være vi kan ses der også"
Kodashi havde endnu ikke så mange venner i byen efter hun var flyttet hjemme fra for et par måneder siden.
Kodashi kiggede ud over havet og sukkede blidt.


Kodashi lagde mærke til manden der pludselig var dukket op, det var lige før hun fik et mindre chok sådan som han bare var dukket op. Det var lidt skummelt entelig.
Igen måtte Kodashi rødme lidt over at få ros men hun havde lovet maleriet til Gracy.
"Mange tak for deres komplement.. men det maleri er lovet væk" sagde Kodashi lidt undskyldene over hun ikke kunne sælge ham det. Men nu var det bestemt lovet væk til Gracy, og sådan var det.
"Men hvis de tager forbi galleriet Gallore har jeg et par billeder der også"
Kodashi prøvede at finde en løsning på dette mindre problem.

Gracy så smilende på Koda. "Det kunne være hyggeligt." Sagde Gracy med en lovende stemme, der viste hun hellere end gerne ville mødes. Da en mand kom imod dem, og roste Kodas billede, og tilmed lød interesseret i at købe det, var Gracy overbevidst om Koda ville tage imod tilbudet, men da hun afslog det. Måtte Gracy gøre noget, hun kunne ikke lade den mulighed smutte fra Koda. "Det er ikke lovet væk. " Sagde Gracy hurtigt, hun ville ikke tage imod det billede, hvis det betød hun tog den mulighed fra Koda. "Sælg det nu bare." Sagde Gracy i et lavt toneleje, så det kun var Koda der kunne høre det. Hendes blik faldt igen på manden, mens hun ventede på Koda forsøgte at sælge det til ham. Det var helt klart værd at sælge det.

Manden så med let rynkede bryn på Gracy og nikkede så afmålt til hende

"Really? Miss, I will give you..."

Han lod til at overveje det kort. Han kastede et blik på Kodashi. Hendes påklædning. Hendes kropsholdning.

"One thousand american dollars for that painting"

Manden smilede høfligt til maleriets skaber og virkede meget overtalende og indsmigrende, men på en høflig og gentlemansagtig måde.

"I am afraid I am not interested in other paintings Miss. But this one. I really enjoy the motive. If this painting does not have a buyer..."

Han så med et lidt opfordrende smil på Kodashi

Kodashi var blevet stædig nu der var på ingen måde hun ville gå af med det billede. Dog blev Kodashi alligevel mundlam efter at havde hørt tilbudet, det var godt nok meget for et enkelt billede, Kodashi havde godt nok billeder oppe i det prisleje men det var for dem der tog flere døgn at male i forhold til det her som kun havde taget en lille halv dag.
"Jeg beklager meget, men det er ikke længere til salg, det er lovet væk" Kodashi var belevet godt stædig og gav Gracy et blik der tydeligt fortalte at Kodashi ikke havde tænkt sig at skifte mening inde for det her.
Kodashi manglede alligevel ikke nogen penge samt hun kunne bare male mere hvis hun gjorde, selvom det ikke var altid det solgte så havde Kodashi en opsparing at leve af i de dårlige tider. Men unaset hvad ville Kodashi ikke trække sit løfte tilbage med at Gracy skulle have det.

Gracy tabte både næse og mund da han kom med hans tilbud, og hun tabte resten af hovedet da Koda afslog det. Men så skulle hun vel ikke blande sig mere i det. Gracy så undskyldende på ham da hun afslog det, hun kunne åbenbart ikke overtale hende. "Jeg kan ikke tage imod det, ikke når det er så meget værd for en anden, at han vil give 100 dollers fra det." Sagde Gracy bestemt. "Hvis jeg skal have det, skal jeg betale for det." Gracy gav ikke op, hun ville ikke bare tage imod billedet, det mindste hun kunne gøre var at betale for det. Hun så bedende på Koda, i håb om det måske ville hjælpe.

"Very well"

Der kom et utålmodigt udtryk i mandens ansigt. Meget kort skyllede det over hans venlige og bløde træk, og gjorde det ganske koldt at se til. Så opløstes det i et mere indsmigrende smil

"We are bidding? Fine. Three thousand dollars for the painting. I really hope you will consider my offer Miss"

Manden holdt aldrig op med at smile, men der var en pludselig, let truende, næsten ildevarslende anspændt stemning i luften. Hans øjne gled over til Gracy og der var et kort glimt af noget indfangende og samtidig glohedt over de brune øjne. Smilet blev en kende bredere.

"Surely we can go higher, right?"

Kodashi rejste sig op fra bænken og kiggede noget irriteret på madnen over han ikke kunne forstå en pæn hentydning. Og i sær ikke at han nu brugte en nærmest lidt ruende stemme.
"Hør her, lige meget hvor meget du går op, så vil svaret være nej, det er lovet væk"
Kodashi havde hverken brug for pengene eller andet fra den her mand, nu var det billede lovet væk og sådan skulle det være. Kodashi kiggede på Crystal og sagde "Du skal intet betale det er dit" sagde Kodashi bestemt, hvis manden ville have det måtte han tage snakken med Crystal nu.
"jeg anbefaler de bare går igen" sagde Kodashi bestemt og man kunne godt høre på hende at hun var godt stædig.

Gracy kunne godt forså hvorfor Koda var lettere irreteret, men ligefrem at blive så grov, var ikke lige Gracys stil. Da Gracy kort tid fik øjenkontakt med ham, spredte et mindre smil sig på hendes læber, hun vidste ikke rigtig hvorfor, så hun prøvede at smøre det væk igen. Gracy kunne fornemme hun ikke kunne får Koda overtalt. "Valget er dit." Sagde hun, og prøvede at gemme hendes irritation væk, Gracy kunne ikke bestemme over hende, men det var så fedt et tilbud, så hvorfor ikke tage imod det, selvom hun så måske ikke havde brug for pengene. Bare det at få solgt et maleri, eller i Gracys tilfælde en tegning, ville være helt fantastisk, det at vide, andre faktisk ville betale for det man havde lavet.

Manden trådte et enkelt skridt tættere på, så han stod en lille smule for tæt på Kodashi til at hun faktisk ville synes det var rart. Det var en indvadering af personligt rum, men det syntes overhoved ikke at genere ham.

"Is that your final answer Miss? Final bidding. Ten thousand US Dollars. Not a penny more. This is your last chance"

Manden rakte ud og hans fingre lagde sig blødt om Kodashis hage. Hans smil var indtagende, og samtidig syntes der at være noget lurende et sted dybt i de brune øjne. En hede man kunne brænde sig på.

"Ten...thousand....dollars. That is a lot of money for a young lady as you. Why do you insist on giving it away, when I offer you...so much more? Think about it. Just for a second"

Han trådte et enkelt skridt tilbage, slap hendes hage. Hans berøring efterlod en varm og dyb kildren i Kodashi. Han trådte hen foran maleriet og betragtede de tørrende penselstrøg, med en kenders granskende mine, og lod til et øjeblik at have siet Kodashi fra, med henblik på at give hende en smule betænkningstid over det svimlende beløb han havde tilbudt.

Kodashi følte en del ubehag ved manden gik så tæt på som han gjorde.
Kodashi gik helt i sort da manden lagde sin fingre på hendes hage. Det var samme sted hvor den psykopatiske kvinde havde lagt sin hånd på Kodashi. Minderne kom strømmende tilbage og Kodashi skreg nærmest op og trak sig væk fra manden med det samme og kom til i samme bevægelse at spilde kaffe ud over ham.
Følelsen af den varme kildren der stadig var i Kodashis hage fik tårrende til at trænge sig på i Kodashis øjne men hun nægtede at begynde og græde.
"Så tag det... for guds skyld" Kodashi ville bare have manden væk med det samme.
"Bare giv mig de penge og forsvind"
Kodashis stemme var oprevet og man kunne tydeligt mærke at hun ikke havde det godt med han var der længere
Kodashi tænkte slet ikke over hvorfor manden var så interesseret i det billede men ville bare have ham langt væk.

Gracy blev overrasket over Kodas pludselige, og meget negative reaktion. Gracy rejste sig og stod mellem Koda og manden. "Lad hende være." Sagde Gracy hårdere end det var ment. Hun følte bare hun havde brug for at beskytte Koda, af en eller anden grund. Gracy så manden dybt i øjnene, uden at vise nogen form for venlighed. "Bare giv mig pengene, tag billedet, og gå." Sagde hun bestemt, og lagde hånden frem, for at få pengene lagt i hånden. Gracy fjernede ikke blikket fra manden et øjeblik, hun blinkede selvfølgelig, men længere tid, var hendes blik ikke fjernet fra ham. Hun så bare afventende på ham, og ventede på følelsen af en tung bunke penge i hendes hånd.

Manden var ikke sen til at reagere på tilbudet. Han frigjorde hurtigt rammen fra stafeliet med et lille dybt smil

"I will come by the gallery with a check. You are not the woman I just made a deal with. Keep your hands to yourself"

Den rødblonde mand trådte ind til Gracy og hviskede hende kort i øret

"And next time you see me, you dont get in my way...angel...understood?"

Han rettede sig igen. Atter var der en dyb brændende glød dybt under alt det brune. Han berørte let hatteskyggen og nikkede til de to, som overså han komplet at der blev skreget og grædt.

"Have a lovely valentinesday, both of you"

Han drejede rundt på hælen og begyndte med raske skridt at ligge større og større afstand mellem sig selv og de to kvinder. Han tog turen op over de frosne klitplantager der var fredet område og egentlig ikke havde nogen stier eller veje forbundet, så det var ikke helt til at regne ud hvor han var på vej hen.

Kodashi prøvede virkelig at smale sig sammen men stod bare nærmest og rystede over hele kroppen. Forsigtigt tog hun sin hånd op til kinden og rørte der hvor hun nærmest stadig kunne føle en berøring.

"Undskyld... jeg ville bare... have ham væk... jeg skal nok male dig et nyt" sagde Kodashi stille og så undskyldene på Gracy. Kodashi så heldt at Gracy havde fået det billede, men hun ville for alt i verden af med den mand da den berøring bare havde mindet hende om kvinden.

"Jeg... ved ikke hvad der gik af mig der" sagde Kodashi stille. Hun havde troet at hunv ar kommet sig over overfaldet men åbenbart ikke endnu, der ville nok gå noget længere tid.
Kodashi var faktisk ret ligeglad med de penge lige nu om så manden kom forbi med dem eller ej.