Bloody americans (Pro+Nari)

Tid : 14. februar, omkring kl. 19
Sted : Van Martens Park
Vejr : Frostklart, små snerester rundt omkring, lettere blæsende.
Omgivelser : En åben plads fyldt med mennesker, børn, voksne og folk i rullestol. Rundt langs siderne er forskellige spiseboder og lys i alle farver pryder facaderne. Overalt lyder der forskelligartet musik, og bamser, balloner, snurrende karruseller og så videre gør, at man må holde tunge lige i munden for at holde fokus.
Påklædning : Flade sorte kondisko, stramtsiddende jeans i mørkt bomuld, flere lag af trøjer og øverst en halvlang figursyet uldjakke med god bevægelighed. Håret er sat op i en stram hestehale.


Rynken over næsen blev mere markant da et savlende barn, med en candyfloss i hånden, næsten gik ind i Narcissa. Ungen gloede åndsfraværende op på hende med det lyserøde sukkerstads smurt ud i hele hovedet. Moderen trak barnet med sig og den lille pige glemte alt om sorte øjne og arbejdede videre på sit sukkerchok.

Great... surrounded by humans and creepy children!

Narcissa skælvede svagt under jakken og trak skuldrene tættere op om sig. Hun stod lænet op af en stor stolpe der støttede en af parkens større forlystelser. Hun havde aftalt med Procella at mødes med hende her klokken syv. Den var to minutter over og Narcissa var bestemt ikke tilfreds med at blive ladt alene i den infernalske støj og stank af børn, sukker, kaffe og opkast. Dog kunne hun heller ikke helt få kørt sig selv op i det røde felt... ikke med udsigten til at få lov til at slå på tæven i nat.

Siden Azuriel var rejst var det ikke fordi hun havde fået meget afløb for sin naturlige aggressivitet, og de få gange det var sket havde hun nærmest mistet kontrollen. Ikke i aften... i aften ville hun fryde sig over selve det at dræbe. Et sardonisk smile sneg sig over hendes læber der var godt gemt væk af den høje krave på uldjakken.

En familie kom trækkende med en klapvogn hvori en skrigende lille dreng sad. Han var så rød i hovedet at Narcissa et kort øjeblik overvejede hvordan det ville se ud hvis det sprang. Drengen fægtede med arme og ben og skreg og skreg. Han var tydeligvis utilfreds med at familien var på vej hjem. Da de passerede Narcissa blev han pludselig helt stille. Drengens øjne faldt i et voldsomt ryk imod hendes. Narcissa var lige ved at give et lille spjæt fra sig, men grinede i stedet sagte for sig selv, alt mens drengen vred sit hoved af led for at blive ved med at se på hende som barnevognen kørte af sted.

Demon-child... not wht I expected in an amusement park.

Den klukkende dæmon opdagede slet ikke den mørke skikkelse med de ravfarvede øjne der hastigt nærmede sig sit mål.

Procella havde i det fjerne betragtet drengen, og havde kort følt sig fristet. En dæmon var en dæmon, var dæmon...ikke? Men hvad så med hendes egne fire små skønheder? De var ikke dæmoner, men de var så absolut heller ikke mennesker.

Hun havde ladet Narcissa vente et stykke tid. Nød at hun kunne betragte hende på afstand, som det var meningen hun skulle. Hun gled ind i det meget distancerede og rolige sted, hvor hun altid syntes at samle sig fra, før hun gik efter sin udvalgte. Narcissa var et fristende mål. Hun ville aldrig nogensinde se det komme.

Procella sukkede affejende for sig selv. Det gik jo ikke. Det var meningen dæmonen skulle forestille at være hendes nye familie. Wick havde for pokker lige opkaldt en hel klub efter tøsebarnet, så det gik velsagtens ikke at hamre sølvstagen igennem det ikke bankende hjerte. Men lysten strejfede hende.

Still with the hormones...

Procella så med et ulvegrin hvordan Narcissa låste øjne med den skrigende dreng, og hun satte i bevægelse. Lydløst snoede hun sig gennem mængden af folk der bevægede sig rundt. Hendes slanke skikkelse snoede sig som en skygge i mørket og undveg berøringer. Hun var ikke ude på at kræve sit territorium lige nu. Hun ville se dæmonen hoppe. Da hun nåede om bag Narcissa førte hun munden til hendes øre og hviskede sukkersødt.

"It is not polite to stare my dear"

Samtidig med at hun halvhårdt greb fat i hendes arme, halvt i trussel, men det var en for-sjov-trussel, udelukkende ment til at jage en forskrækkelse i livet på dæmonen. Procella var allerede klukkende ved at trække sig tilbage, frydende sig over at hun havde listet sig ind på hende uden at blive opdaget. Det lovede godt for aftenens jagt.

Procella havde håret samlet i en lang fletning. For at gøre hendes ansigt mere blødt at se til hang der en lok på hver side af hendes ansigt og kransede det lidt skarpe ansigt ind. Hun havde ingen make up på, men det betød intet. Hun havde den naturlige farlige skønhed som det rovdyr hun var. Hun var som en panter i natten, med det lange mørke hår, og de glødende ravgyldne øjne der lige nu boblede af jagtiver og latter til dæmonen.

Procella havde lavtaljede mørkeblå cowboybukser på, sine trofaste læderstøvler, og en sort jakke i kort feminint snit omkring taljen. Ingen læderbukser. Desværre. De havde lidt en tragisk skæbne nogle dage i forvejen, og det tog tid før pakken ville komme hele vejen fra staterne når hun skulle have dem lavet efter sine mål.

I det splitsekund Procellas stemme nåede Narcissas øre fattede hun at noget var galt. Den hånd der greb fat om hendes arm, blev grebet af spinkle mælkehvide fingre og flået ud til siden, med en styrke der burde have brækket armen på ethvert menneske.

De sorte øjne lynede, men faldt så lidt ro da de ramte de ravfarvede.

"Dammit... don't do that, ever again!"

Hun slap jægerens arm med en sur mine og lignede mest af alt en tvær lille pige som hun stod der og lagde armene over kors.

"And I'm NOT you dear... remember?"

Hun stirrede irriteret på Procella med let udskudt underlæbe. Det var faktisk mest sig selv hun var sur på, over at hun havde været på let at snige sig ind på. Nu måtte hun da virkelig tage sig lidt sammen.

"Are we hunting or scaring the shit out of decent people?

Hun lagde ansigtet i sine mest neutrale folder og lod sit sorte blik glide op og ned af jægeren. Hvor var den tunge læderduster og korsettet hun havde haft på den dag dæmonen havde mødt jægeren på én af sine jagte? Hun blev enig med sig selv om at det var lige meget.

De to kvinder var her jo ikke for at pludre som teenager-tøser. De var her for at jage... og måske også for at glemme den latterlige amerikanske valentines-day. Narcissa havde aldrig forholdt sig til den åndssavage tradition, ikke før nu. Og nu irriterede den hende grusomt... opfundet af mennesker, endnu en mulighed for at sælge og tjene penge. Men samtidig en heftig reminder i Narcissas ansigt om at Azuriel ikke var hjemme.

"Hell, I hate candyfloss!"

Hun så op på Procella og kom til at fnise over sig selv og sin egen ynkelighed. De sorte øjne glimtede, men ikke længere af irritation. Nej, der var noget faretruende og skrækindjagende over det kulsorte blik.

"Let's go kill something, allready!"

Procella virkede hverken overrasket eller imponeret over dæmonens vrede eller reaktion. Hun havde lidt forventet noget i den dur, så før Narcissa kunne gøre skade på hende, vred hun sig ud af hendes greb, med en let perlende latter som det næsten var svært ikke at glide automatisk ind i.

"so tell me Nari. Witch one are you? The shit or the decent people?"

Klukkede hun og lagde en arm om dæmonen og begyndte at føre hende med sig gennem folkemængden

"Candyfloss? Who the hell eats that crap? Eat a corndog. They are good. I bet you love your meat on a stick"

Procella klemte om Narcissas skuldre med en indestængt boblende latter imens hun førte dem over mod den nu lukkede kyssebod. Der plejede at være Jackpot sådan nogle steder.

Narcissa knurrede af Procelle, og måtte hastigt smile til en ældre kvinde der stirrede ganske forbløffet på hende.

"Argh crap... this night hates me, I can feel it."

Hun fulgte med jægeren og vred sig irriteret under hendes lidt for venlige arm. Hun hævede et øjenbryn imod hende og rynkede næsen i en grim grimasse.

"Ew.... now you're just plain gross!"

Narcissa rev sig fri af jægeren og rettede trodsigt på sin jakke. Som de kom længere og længere væk fra den åbne plads tyndede det ud i menneskene. De fleste af dem søgte imod spisestederne for at finde noget aftensmad... eller corndogs...

"Damn, how can we hunt with all these humans around?"

mumlede hun for sig selv og lod øjnene studere deres omgivelser.

Kysseboden lå sammen med en række skydeboder og 'get-your-own-teddy'boder. De var alle sammen lukkede nu, eftersom parken kun holdt de største og mest populære forlystelser åbne her op til lukketid. Den lille barak havde nedslåede skodder og en slidt dør i en ene gavl. Narcissa så spørgende på Procella, med et skævt smil i mundivgen.

"Just walking straight in? Or are we gonna do a lesbian show anytime soon?"

Procella stoppede op og holdt en arm ud så hun også bremsede Narcissa

"Look your highness!"

Hvæste hun lavmælt

"first of all, i hunt because of the humans. Learn to work around then, or go home. Second, if you have a bad night...go home!"

Til det sidste værdigede hun end ikke et svar. Det var simpelthen for tåbeligt til at hun gad end at lade som om hun tænkte over det.

I should have never brought her...she is a disaster...

Procella rullede let med øjnene og bevægede sig atter frem mod kysseboden, men hun gjorde ingen forsøg på at komme ind i den. Derimod gled hun udenom den, om på bagsiden af boderne. Omme bag fra boderne lød der en fnisen iblandet med en knurren.

Narcissa rullede med øjnene bag Procellas ryg. Var det ikke meningen at dette skulle være en sjov aften? Jagt, action og drab? Pfff... Procella kunne jo bare havde ladet være med at snige sig sådan ind på hende.

Dæmonens sorte øjne fulgte hendes bevægelser hen imod boden. Hun hævede undrende et øjenbryn da hun så hvordan Procella bevægede sig rundt om den og ikke ind. Med lydløse skridt fulgte hun efter jægeren og forsøgte at finde en skygge at krybe ind i.

Ved barakkens mur følte hun sig straks mere hjemme. Mørket krøb sammen og de farvestrålende lamper nåede ikke denne forladte del af parken. Om hjørnet hørte hun lyde og kunne med en lettere beundrende mine konstatere at jægerens intuition havde været korrekt.

Hendes sorte blik gled om hørnet. I skyggerne bag et lille udhæng stod et trekløver. To unge piger og en fyr, alle tre i deres sene teenagerår. Narcissas næse fangede en stærk stank af alkohol og en anden mere kvalm lugt. Den ene pige var lavstammet, men køn. Hendes hår var næsten natsort og hun bar jeans og kort jakke. Hendes stemme var lettere nasal og lavmælt.

"Uh sugartop, stop it... I know ya want it. Come on..."

Den anden pige hyssede af hende i noget der mindede om en hvæsen. Hendes lange røde hår hoppede omkring hendes hoved da hun arrigt vendte sig imod den lave pige.

"Ah, shut it will you! Just let him be... I'll take him home."

Hendes stemme var en lys hvisken og drev af irritation. Begge piger stod presset op imod den tydeligt berusede fyr der havde fundet en trækasse at læne sætte sig på. Dæmonen kunne ikke se de præcise ansigtstræk igennem mørket, men det var tydeligt at han ikke fattede noget som helst af situationen. En spritstiv highschool-elev der sikkert lige nu troede at han havde scoret to piger på én gang.

Dæmonens læber krøllede sammen i et ondskabsfuldt smil da hun endelig fattede hvad den kvalme lugt mindede hende om - våd hund. Endelig fik hun lov at møde en... hele to endda!

Der var ingen af pigerne der var synderligt tilfredse med den andens tilstedeværelse. En hånd, der tilhørte den rødhårede, blev lagt over den lave piges nakke. Hendes hoved blev trukket hårdt bagud, væk fra fyren. Med et vrid i kroppen rev den sorthårede sig hvæsende fri. Det var kun et spørgsmål om tid før de to piger ville flyve i flæsket på hinanden og Narcissa kunne ikke lade være med at grine indvendigt over at den unge fyr ikke ville ane hvad der havde ramt ham.

"Hey sweetheart. What about a real lady instead of those neonates?"

Narcissas stemme var kold, men med en frydefuld undertone. De sorte øjne hvilede på fyren, tydeligvis ham hun talte til, men hendes fokus var på de to kvinder - det var dem der var de utilregnelige i dén her forsamling, og så Procella naturligvis. De to unge piger vendte sig begge med et ryk om imod dæmonen.

"So... which one of you two bitches am I gonna start with?"

Begge kvinder slap en knurren og den rødhårede sprang fremimod Narcissa. I brøkdelen af et spiltsekund, lige inden Narcissa og den rødhårede blev omringet af tyk magisk mørke, konstaterede dæmonen tilfreds at det mørkhårede stadig stod foran fyren - hun var helt sikkert den snedigste af de to uregerlige tæver.

She's all yours... hunter...

Da Narcissa begyndte at tale ramte en let brise hende. Hvor jægeren havde stået et kort øjeblik forinden var der nu...ingenting. Procella var blevet ét med mørket da hun lydløst bevægede sig væk fra det blikfang dæmonen udgjorde...som hun vidste hun ville have gjort.

Et eller andet sted var hun mildt irriteret. Narcissa havde brillieret med sin uvidenhed, eller ligegyldige holdning...igen. Hvad hundende tænkte eller mente var så uendeligt ligegyldigt. Det var det ikke med den fordrukne unge mand.

Procella greb hårdt om stagen og sprang ud af mørket. Enden af stagen ramte mildest talt perfekt. Lidt *for* perfekt. Der lød en tung lyd efterfulgt af et lille sprødt knæk. Den unge fyr nåede ikke engang at vende det hvide ud af øjnene før hans krop kollapsede tungt og bragede ind i den hunulv han havde været så tæt på. Hun vaklede let under vægten, øjnene forundrede, derpå forskrækkede og så rasende. Procellas læber strakte sig i et langsomt provokerende grin.

"Come on mongrel"

Hun begyndte at gå rundt om pigen og pegede med stagen på hende, vippede opfordrende med den.

"Be a bad little bitch. I dare you. Show me your teeth"

Den mørkhårede pige skreg af raseri. Procella havde øjensynligt prøvet det her før. Hendes øjne flammede forventningsfuldt op da pigen flåede i sit tøj og samtidig ændrede form. Mørk pels vældede frem samtidig med at hendes kæbeparti med en kvalmende lyd af knogler der blev brækket, skød fremefter.

Careful now. Potential alpha. She is too pissed to think.

Narcissas læber blev strukket i et sardonisk smil da hun mærkede hvordan mørket i løbet af et åndedrag lagde sig om hende selv og den rødhårede der kom springende.

"Nice doggy doggy!"

Brøkdelen af et sekund senere bragede varulven ind i hende med en styrke der faktisk overraskede dæmonen. Den rødhårede pige knurrede og brugte sin egen vægt til at forsøge at slå Narcissas ben væk under hende. Men på trods af at det var et godt forsøg, var ulven på ingen måde lige så stærk som den spinkle dæmon.

Pigen skreg hysterisk da hendes syn forsvandt. Hun trak sig to skridt baglæns og Narcissa så hvordan hun febrilsk kiggede sig omkring og slog ud med armene. Pludselig stod hun stille og snusede, hendes øjne fokuserede på Narcissa og dæmonen sukkede lidt. Selvfølgelig, hunden brugte snuden...

Lidt væk hørte hun Procellas stemme, og smilet på hendes ansigt blev bredere. Hold op hvor havde hun savnet det her!

Den rødhårede pige sprang fremefter, Narcissa bukkede sig og drejede rundt om sig selv, sikker på at pigen ville ramme langt over hende. Da hun så sig over skulderen og vendte rundt mødte det mærkeligste syn hende. Den unge piges krop vred sig i umulige former og ud groede totter at hår, klør og et gustent tandsæt.

Inden forvandlingen var helt færdig lod dæmonen sin ene hånd sejle igennem luften og ramte pigen... ulven... på noget der mindede om en snude midt i et menneskeansigt. Der lød en knasende lyd af tænder der rev sig løs af tandkød og ulven hylede i raseri. Inden Narcissa nåede at blinke var fire poter med klør og et uhyggeligt tandsæt på vej lige imod hende.

Procella var lige ved at le højt. det var livet det her.

I hunt, therefore I am

Det var det mest livsbekræftende. Jagtens fryd, kampen. Faren. Blodet rullede hedt igennem hende. Hun tog ikke sit fortrin under ulvens smertefulde forvandling. Hun ville ikke have gratis kort. Hun ønskede en ordenlig kamp. Hun ønskede at svede for det. Føle sig levende igen.

Hunulven rystede stumperne af tøj af den møke pels. De store øjne i hovedet var søgrønne med små grå pletter langs kanten. Menneskelige øjne. Det gjorde ingen forskel. Procella vinkede den enorme ulv nærmere.

Den unge fyr på jorden. Han mumlede. Procellas blik gled et splitsekund væk fra den savlende skabning foran hende da den mørke lugt af menneskeblod ramte hendes næse, og hun mentalt krøb bort fra den. Det var alt hvad ulven havde brug for. Med eksplosiv kraft gravede bagpoterne sig ned i den halvfrosne jord og den satte af mod Procella, der i samme øjeblik indså sit fejltrin.

Damnit!

Procella fik slået luften ud af sig da den enorme ulv ramte hende i brystet, og de gik bagover i sneen. Hun holdt armene op foran sig i sidste øjeblik og det var nok det der forhindrede hunulven i at flå hendes strube ud og bruge hende som tyggelegetøj. Kæmpe kæber saksede en milimeter fra hendes ansigt og sendte hed varm hundeånde ned i hendes ansigt. Samtdig begyndte ulvens bagpoter af pejle vildt, som forsøgte den at grave sig igennem jægeren krop med de gigantiske vildtklør den var udstyret med.

"NARI! DON'T LET HER BITE YOU!"

Råbte Procella. Hun havde ikke fået fortalt dæmonen hvor farligt det var. Var det egentlig farligt for hende overhoved? Procella vinklede sølvstagen mellem deres kroppe, og stoppede sin kamp mod ulvens bagben, lod hende komme til. Resultatet var at det øgede pres fik flået ulvens mug op mod sølvstagen der allerede var parat. Der lød en høj syden da sølvet gik igennem bæstets hud og den begyndte at nærmest ætse bort fra stagen.

Ulven hylede skingert og kastede med det store hoved, og jægeren måtte klamre sig til stagen af alle kræfter for ikke at få den flået ud af hænderne.

Hun tog et skridt baglæns for at få bedre fodfæste til at tage imod det angreb ulven havde lanceret lige imod hende. Med irriteret mine mærkede hun barakkens væg imod sin ryg.

Shit...

Den nu forvandlede ulv bragede ind i hende, store forpoter smadrede imod Narcissas skuldre og hun mærkede hvordan klør gravede sig ned i hendes hud. Hun kunne ikke flytte sig og stod fastklemt imod muren. Hendes arme var lige nu det eneste skjold imod tandsættet der var på vej imod hendes strube. Dæmonens negle borede sig ind i pelsen ved ulvens strube og hun greb fat i pels og kød og flåede til af alle sine kræfter.

Ulven hylede smerteligt lige ind i hendes ansigt og klappede tænderne sammen om luften foran dæmonens hoved.

Procellas råb brød igennem mørket og nåede Narcissa lige i dét øjeblik ulvens savlende mund lukkede sig om hendes venstre arm. Narcissa hvæste højt af smerte og irritation da hendes hud blev brudt og blod begyndte at fosse. Ulven trak sig bagover i et ryk og dæmonen, hvis arm var låst fast imellem dens kæber, fløj forover og landede på jorden foran den med en dumb lyd.

Narcissa forsøgte at flå sin arm til sig, men kæberne havde godt fast og det ville kræve at dæmonen var villig til at efterlade sin arm dér. Rasende drejede hun rundt og ignorerede det knæk hendes knogle lavede ved albuen, hun trillede rundt og fik fat om ulvens nakke med sin frie hånd. Den røde pels lagde sig imellem hendes fingre, og da hun med voldsom styrke klemte til mærkede hun nakkehvirvler under huden. Ulven klynkede i smerte og slap hendes arm.

I samme sekund som hun mærkede grebet om hendes underarm forsvinde, trillede hun videre over jorden og satte sig op i hugstilling. Blodet lød ned over den mørke jakke, fortsatte i stykke baner ned over hendes mælkehvide og lammede hånd og landede i en pøl på jorden.

Narcissa var rasende, men samtidig utrolig stimuleret af kampen og spændingen. De sorte øjne lynede faretruende igennem det magiske mørke. Hendes største problem lige nu var blodet, ikke på grund af smerter eller lammelser. Men fordi hun lige nu var et perfekt mål for den blinde ulv med en gode lugtesans. Tilfreds kunne hun dog konstatere at ulven virkede ustabil på sine fire ben, næsten som havde dæmonens stærke greb om dens nakke gjort den svimmel og sløv.

Med en ond klukken sprang Narcissa frem imod den tøvende ulv.

Procella pressede stagen længere op, indtil den stødte mod ulvens brystben og ikke kunne komme længere. Den enorme krop skælvede over hende. Hun fik med en kraftanstrengelse rullet dem rundt så ulven kom ned og ligge i sneen.

Hun så ned på pigen med afmålt interesse da hendes form ændrede sig tilbage til et menneskes. Det var lige før hun havde en smule ondt af hende. Lige før. Den nøgne teenagepiges fingre krabbede hen over hendes mave hvor blod fossede ud af hende. Såret ville ikke hele fordi stagen var af sølv.

"Scch. It's okay. It will be over soon"

Hviskede Procella lavmælt til hende, med et lille moderligt smil. Hun skubbede sig op at sidde og så sig lidt overrasket tilbage da en hånd greb fat i hende.

"Maybe for me. Not for you"

Gurglede pigen. Hun satte sig op i en sidste kraftanstrengelse. Hendes arm lagde sig omkring Procellas mave, da hun bagfra holdt den ældre kvinde fast som en skruestik, og derpå bed hende. Hendes tænder sank ned i Procellas nakke. Pigens mund forlod aldrig Procellas hud i live igen. Hun døde i et sidste bid.

Modsat Narcissa, for hvem bidet var smertefuldt og ganske irriterende, brændte det i Procella. Hun mærkede giften i det øjeblik pigen pressede sit virusfyldte spyt i hendes åbne sår.

...oh fuck me sideways. The bitch bit me...

Tænkte hun tørt og jog en albue bagud så pigen livløst trimlede om i sneen. Langsomt begyndte Procellas hud at brænde, stråle ud fra bidsåret som havde hendes blod været flydende napalm.

Bloody hell...this is bad...so bad...really bad...

Dæmonen tog ikke længere hensyn til de skarpe ulvetænder, hun var allerede bidt, så det kunne være lige meget. Med et kraftfuldt stød satte hun af fra jorden og sprang imod den rødhårede ulv. Ulvens brune øjne lyste arrigt og med en snert af rå vanvid idét Narcissa ramte den.

Narcissa og ulven fløj rundt i en stor klump der hårdt hamrede imod sneen under dem. Narcissas ene arm hang og dinglede, på grund af den brækkede knogle havde hun problemer med at styre den. Ulven hylede og gik fuldstændigt bersærk - den var høj af det dæmonblod der løb i dens årer og alt taktik og snilde var glemt til fordel for det rasende vanvid og hysteri der boblede i dens indre.

En slank hånd rakte op og greb fat i ulvens nakke, endnu engang mærkede Narcissa nakkehvirvler under huden. Denne gang holdt hun sig ikke tilbage, men koncentrerede alt sin energi ud i sin hånd. Fingrene maste sig igennem huden med en slimet lyd. Derefter hørtes lyden af knogler der knustes imod hinanden. Ulvens knurren og hylen stoppede brat og kroppen der endnu lå over Narcissa til hindring for at hun rejste sig, begyndte at ændre form.

Dæmonens skubbede den nøgne pige af sig med en irriteret mine. hun slap en lav hvæsen da smerter skar hårdt igennem hendes venstre arm. Omkring sende forsvandt mørket og de sorte øjne gled rundt for at få overblik. Hun hævede undrende et øjenbryn da hun så det blødende menneske ligge der hvor han tidligere havde stået.

Hun nåede ikke at reagere da hun så kvinden, varulven, sætte tænderne i Procellas nakke. Først da kvinden allerede var død og på vej imod jorden i en ligegyldigt bunke fløj hun op og stå.

"Procella... she bit you too? Now what? Where do we go, what do we do about it?"

Det var en gammel myte at mennesker blev til varulve ved at blive bidt. Narcissa havde læst den bog om racer hendes gudfader havde givet hende, og den bekræftede det. Men der havde ikke stået noget om det også galdt dæmoner? Hun så ned af sin flænsede arm, den dryppede stadig voldsomt og mange steder omkring hende var jorden rød, dels af sit eget, men også ulvens blod. og hendes skuldre var flået op fortil, dog var dette mine skrammer i modsætningen til armen der dinglede leddeløs.

Hendes sorte øjne studerede Procella fra et udtryksløst ansigt imens hun trådte nærmere imod jægeren.

"Are you okay? What to do?"

Procella skar ansigt og kom op at stå. Hun viftede irriteret dæmonen af.

Bad...badbadbad...really really bad...

"Get rid of them. The girls. The clothes. No traces. Shit...fast...this is"

...not good...

Procella blottede sine tænder i en hvæsen da en bevægelse fik det til at brænde fra nakken, ud i skulderen og stråle ud over ryggen

Move...slow...the poison will spread slowly

Procella lukkede øjnene og trak vejret dybt for at samle styrke

"Move your ass, and fast. Get the bodies out of here. I dont care if you burn them, bury them, eat them, piss on them, just make them go away. I need a hospital asap. And the kid does too. I cant help you, if I move...just go!"

This is just fucking amazing. I need to start training again. This is pathetic. What the hell? I have become slow? Damnit.

Narcissa stod et kort øjeblik og stirrede udtryksløst på Procella, så nikkede hun og vendte sig om imod det rødhårede lig der lå bag hende. I løbet af de næste par minutter fik hun smadret døren ind til kysseboden og hun fragtede begge de nøgne kvinder ind i den lille barak.

Dæmonen gryntede irriteret hver eneste gang hun kom til at bruge sin venstre arm. Blodet var stoppet med at løbe, men den var stadig leddeløs og hun vidste det ville kræve en helvedes anstrengelse af får revet albueledet på plads igen.

Hun satte sig på hug i sneen foran hytten og begyndte at samle tøjestumper, hårtotter og knoglerester op. Hun skævede til Procella og skyndte sig så endnu mere.

"Let's get out of here! I'll take him, can you walk?"

Hun rykkede den halvsmadrede dør til sig, så den stod på klem. Igennem den lille revne sås en ulmende flamme og et smal røgstribe stod ud og op imod den mørke nattehimmel. Inden de nåede en bil ville den lille træbarak været helt omsluttet af frådende flammer.

Narcissa gik hen til den unge mand, hev fat i hans jakke og løftede ham op med en lav hvæsen. Med kun én arm krævede det alligevel mere energi end hun lige havde regnet med.

"I can drive you? Will it be fast ebough? I can get an ambulance?"

Procella så lidt forvirret på dæmonen arbejde. Hvad lavede hun dog? Hun samlede sølvstagen op og gemte den af vejen imens hun betragtede hvordan Narcissa proppede pigerne ind i kysseboden. Da hun havde sagt at hun skulle skaffe sig af med ligene havde hun ment noget mere permanent end at gemme dem?

Lyden af en håndflade der blev smækket mod en pande klaskede i natten da flammerne begyndte at slikke om bygningen.

"Fuck...me....What did you do?"

Stønnede Procella og fortsatte så med det samme.

"Narcissa! Goddamnit! There is a reason why a cremation costs a lot of money! you cant burn a human body in a freaking bonfire you idiot!"

Til trods for at det var en forbandet dårlig ide, tvang hun sin krop i bevægelse. Det her var gået fra slemt, til katastrofisk. Hun gav døren en skulder, altimens smerten i hendes nakke blev hvidglødende. Det begyndte at summe ganske ubehageligt ud i hendes arme og fingre. Et øjeblik skærmede hun sit ansigt for den flammende hede. Så kastede hun sig frem og fik fat i de to maltrakterede pigekroppe. Den ene kunne med lidt god vilje gå for et bestialsk mord...den anden...hvor sandsynligt var det at påstå en pige var blevet flået fra hinanden af...en bjørn?

Desperationen gav hende krafter ud over det normale. Til gengæld fik den også giften til at pumpe rundt i hendes blod. Hun hostede halvkvalt af røgen da hun trak sig bagud med et lig i hver hånd. nægtede at give op, nægtede at give slip.

She is so goddamn stupid, she will end up killing me! Never again! Do not hunt with that dumbass! Demonic dumbasses are not allowed next time!

Procella gav døren en støvle bagud så den blev flået halvt af sine hængsler. Det var ikke meget mere end krydsfinerboder mange af dem. Nok også derfor den brændte så let.

"LEAVE THE KID! YOU JUST MADE SURE EVERY GODDAMN FIREMAN AND POLICE OFFICER IN THE BLOODY TOWN WILL BE HERE IN TEN MINUTES. THE KID WILL BE FINE! WE HOWEVER, WILL NOT BE. GET RID OF THE BODIES! NOW! GO!"

Procella faldt ned på knæ, og koldsveden sprang frem på hendes pande. Hele hendes krop begyndte at dirre i kampen mod virussen der prøvede at overtage hendes organisme.

Den kolde vind skar i Ranjas ansigt. De tårer der havde fyldt hendes øjne da hun foldede sine vinger ud, var ikke nået langt ned af hendes kinder før de var frosset. Hendes røde kjole og lange sorte støvler måtte fremvise hende som en satellit på himlen, men at blive set var det sidste i hendes tanker. Hendes lavendelfarvede lange frakke flagrede om livet på hende, knuden hun hastigt havde bundet var så småt ved at gå op.

No, no, no, no, NO! Something is wrong, something is very very VERY wrong! What on earth is going on?! Where is she?!

Ranja så en tyk røg og styrede direkte mod den. Det måtte være her hun var. Her var ballade og hun havde på fornemmelsen at det var den mest sikre måde at finde Procella på. I nærheden af ballade. Hun ER balladen.
Ranja bed tænderne hårdt sammen, holdt vejret og forsøgte at gemme sig i røgen mens hun ledte efter et sikkert sted at lande. Hun så to skikkelser bevæge sig og tre der ikke gjorde. Det her var ikke godt...

Ranja landede få meter fra Procella. Hun styrtede over til hende, lagde sig på knæ ved siden af hende og begyndte febrilsk at tørre blod af hende.

"Procella! What the hell! What are you doing?! Are you okay? What happend? Breathe, sweetheart, breathe slowly and let me look at..."

Først nu opfattede Ranja den anden. Hendes blå øjne fyldtes med vrede og foragt.

"You did this?! What are you?! Who are you? And why are you even here?! Go away, leave her alone!!"

Ranja lagde hovedet tilbage og et skrig af smerte forskrækkede selv hende. Klare farver begyndte at svæve foran hende og Procella, nærmest som sæbebobler. De fløj uregelmæssigt og i små ryk, fløj ind i hinanden og blev større og til sidst dannede de en beskyttende boble henover dem begge. Ranja stak en hånd i lommen, trak en skumfidus og op proppede den trodsigt i munden mens hun stirrede på den anden skikkelse. Hun fandt endnu en frem og forsøgte at stoppe den i munden på Procella.

"Shut up and freakin' eat it, I don't want to hear a single word from you! Just do it!"

Dæmonen stirrede forvirret på Procella.

"Not good enough, huh?"

Narcissa bevægede sig hen til jægeren og skulle til at lægge hånden på hendes skulder, dog trak hun den til sig i et ryk og kikkede sig forvirret omkring. Hvad i alverden var det? En fornemmelse bredte sig i hendes indre og forvirring sneg sig ind i hendes sind. Narcissa trådte nogle skridt væk og så sig omkring, lyden af vingeslag fik hende til at kigge op lige idet en lyshåret kvinde landede ved siden af Procella.

De blå øjne nærmest borede sig igennem Narcissa, og luften omkring hende emmede forunderligt og fik et kort øjeblik hele hendes krop til at summe. Dæmonen blinkede irriteret et par gange og genvandt sit fokus.

"Who the hell ar..."

Hun bed sig selv af, det var tydeligt at Procella havde rbug for hjælp, og kvinden her så ikke ud til at ville hende noget ondt. Hun var nødt til at kvæle et grin da den blåøjede kvinde forsøgte at stoppe en skumfidus i kæften på Procella. Narcissa huskede hvordan Procella havde fortalt hende om en ny skytsengel med en meget sukkersød tand, 100 dollars på at dét der var Ranja.

"She needs to get to the hospital! Got bitten by a wolf, can you take her? NOW!"

Dæmonens arm dinglede slapt ned langs hendes side og hun hvæsede arrigt af smerte da hun tvang den i bevægelse. Med en hidsig prusten samlede hun den ene pige op og smed hende over skuldren. Taget i betragtning af hendes lave højde og spinkle bygning var det et absurd syn. Narcissa sukkede, hvordan fanden skulle hun nogensinde få den anden pige med også? Hun skævede til den unge fyr, hun var ikke sikker på at han ville overleve. hans vejrtrækning var meget overfladisk og en slimet væske flød ud af hans åbne hovedskal.

"Take her, I'll handle this. Just get her to the hospital, I'll join you later!"

De sorte øjne flakkede hurtigt rundt, dæmonen havde tydeligvis sorteret jægeren og englen fra. Lidt væk var et større stillads, i bevægelser der var slørret af fart stormede hun derover. Med hidsige og utålmodige ryk, flåede hun et stykke cirka tre gange tre meter plastik af. Hun smed pigen på det og gik over og samlede den anden op.

Flammerne slikkede hidsigt om barakken, og tiden var knap. Med én arm pakkede hun plastikken sammen og slyngede den alt for store sæk over skulderen. Hun lignede at absurd billede af en julemand med en alt for overdimensioneret sæk. Der var ingen i hele verden den ville tro at så spinkel en kvinde have så mange kræfter.

Uden at se sig om efter Procella og Ranja bevægede hun sig væk fra kysseboden og ned imod den dybe skov der lå bag parken. Det krævede så utrolig mange kræfter af hende at slæbe af sted på de to pigers dødvægt. Nogle minutter senere ramte hun en støbejernsmur der gik omkring hele parken. Narcissa sukkede dybt.

Great...

Med en kraftanstrengelse der fik hendes kæber til at knirke og hendes fingre og overarme til at spændes i små kramper, smed hun sækken med pigerne hen over muren. Med et bump landede klumpen af plastik og dødvægt på den anden side. Hundæmonen faldt sammen op af hegnet og først flere minutter senere kravlede hun selv over og fortsatte ud imod sin bil.

Vinger? I sit forpinte stadie reagere hun alligevel nok til at se opefter

Oh god...not now...shoot me...Bloody angel...I have to get rid of her!

"Au..au...au AU AU! Stop touching me! It fucking hurts!"

Procella ventede lidt på sin undskyldning til at springe op og flå hovedet af den irriterende kabning, og igen blev hun atter ramt af den utilfredsstillende fornemmelse af at være en ballon der langsomt blev piftet.

"Well, I am not doing all that great. We tried to save this kid, and then the bitches fought back, one bit me, the dumbass demon tried to burn the world, the police are on their way, i banged that kid pretty hard on the hea-..."

Hendes forpinte talestrøm blev afbrudt af en klistret hvid klump. Hun virrede på hovedet og spyttede slikket ud i sneen. Hun sukkede og så nærnest pædagogisk på englen

"will you stop that? I cant explain it if you stuff my mouth can i? Look, she is my husbands little playtoy, so i have a problem if you kill her. He is going to be really unhappy, and one unhappy husband, makes one unhappy hunter. Dont touch the demon, she was tryi-...ooooh...look at the colors..."

Procella smilte fredfyldt og gloede rundt på boble-farverne, et udtryk der overhoved ikke passede sammen med at hendes krop rystede som et espeløv og koldsveden haglede af hende, men hun var så påvirket af Ranjas fredsaura og englens vrede beskyttelse at hun slet ikke kunne abstrahere fra englens indflydelse på nogen måde.

Ranja fulgte den anden kvinde med øjnene mens hun forsøgte at lytte til Procella. Den anden kvinde så små-sløret ud, blandet sammen med alle farverne.

Okay, hospital, I can do that. I'll just pick her up and fly her in... And let all my co-workers see the glory of my goddamn huge baby-blue wings, and they'll never ask questions! GREAT! Maybe I can find a spot in the parkinglot, where I can land...

Ranja lagde blidt armen om Procella, fokuserede på farverne i et forsøg på at forlænge deres levetid og lagde hovedet mod Procellas skulder.

"Great sweetheart, wolfes and toys and stuff. I get it. Just shut up and eat the damn candy when I tell you too. I swear, it will help. Now listen... I'm going to pick you up and it might hurt a bit. Just don't scream, or someone will for sure see us. And that, my sweet, would be pretty bad. Here. Marshmellow. Now eat!"

Ranja håbede virkelig at slikket i Procellas mund kunne kvæle et muligt skrig når hun hæv i hendes arm. Hun rejste sig halvt, som en løber der gør klar til start og spejdede efter den anden kvinde.

"You better meet me there! You look like crap!" råbte hun efter hende. Ranja nikkede mod kvindes dinglende arm. "And that dosen't look to good either!" Det var ikke meningen Ranja ville være ubehøvlet, men hun kunne virkelig ikke forholde sig til det kvindemenneske.

Et fnis undslap hende og et smil bredte sig på hendes læber. Bare hun nu ikke blev sur. Ranja løftede hovedet, tog et dybt suk og lod vingerne få lidt fart før hun satte af i den kolde sne. I det samme vred hun Procellas arm over sin skulder så hun havde bedre fat. De svævede et øjeblik lidt over jorden indtil Ranja var sikker på at hun kunne bære hende hele vejen.

Den tykke plastisk raslede imod hendes ben hver gang hun tog et skridt. Lige nu hadede hun sig selv for at have spurgt Procella om hun måtte komme med ud og jage. Men omvendt, så var hun ikke sikker på hvordan jægeren ville havde klaret sig alene...

Hun så ned af sin arm med en kold mine. Narcissa anede intet om hvordan varulvebid påvirkede dæmoner, men indtil videre havde hun ikke mærket andet end smerten der normalt fulgte med at få flået sin arm i smadder, og revet albueleddet itu...

Damn that bitch... This is gonna take a week to heal... bloody hell!

Da hun nærmede sig vejen der førte omkring forlystelsesparken satte hun farten ned og forsøgte at bevæge sig fremad så stille som muligt. Natten var mørt og omkring hende var alt helt tyst.

Narcissa sneg sig videre, krydsede vejen og gik imod sin bil. Heldigvis havde hun parkeret på én af de mindre parkeringspladser der lå længere nede af vejen og som blev skjult fra vejen af en række høje træer.

Bilens bagende hoppede op og ned under hendes hårde skub. Kroppene under hendes hånd gav knagende lyde og smæld fra sig, da knogler blev brækket for at hun kunne få den store 'sæk' ordentligt ned i bagagerummet og så lukket bagsmækken. Narcissa lænede sig op af bilen og stod i lange øjeblikke helt stille og koncentrerede sig om smerten i sin arm. Det kølige ansigt lyste op i mørket, men ingen mennesker i de forbikørende politibiler eller brandbiler kunne se det gennem træerne.

En anstrengt trækning røg over det glatte ansigt da hun erindrede de farver der havde danset omkring englen og jægeren. Farverne mindede hende om noget hun havde set dén nat... det føltes som en evighed siden... det var det ikke.

Lange minutter senere bevægede den lille bil sig igennem landskabet på vej imod byen.


((End))