on the roof - Kodashi

Sted: Gågaden
Omgivelser: ingen
Vejr: stjerne klart
Tid: 23:54
Dato: 18. Februar 2012
Påklædning:blå cowboy bukser. sorte all-stars, en sort t-shirt, og den sorte rygsæk som så ud til at være stoppet helt ud. hvilket den også var da der var et hul i til vingerne. det var godt nok klemt sammen. men det var mere behageligt end hvis han skulle trække dem ind.

Sor sad på en tag kant. smøg i munden og en whiskey i hånden. han hev en lighter op af lommen og tændte smøgen. han kiggede nede på gaden. der var ingen. det så der ihvertfald ikke ud til at være. Han tænkte. tænkte på dagen det skete. hans forældre. hans bror....... hans bror....... blodet. han tænkte på vreden han følte og han kunne mærke den bruse up i ham. han tog en stor slurk af whiskyen for ligesom at skubbe vreden ned igen. det hjalp. jo en dag. en skønne skønne dag. så skulle han stå til regnskab for hvad han havde gjordt. manden der havde dræbt hans forældre og hans bror. og sor ville være den der bragte ham for retfærdighedens bod.

Påklædning: Sorte tætsidene bukser, en sort uld jakke, sort hat, sorte fingre løse handsker og et grønt halsterklæde.

Kodashi kom gående op af trapperne i den lidt høje bygning med et kamera i hånden, ganske forpustet af alle de trapper stoppede hun kort op for at få et hvil, dumme elevator for ikke at virke, men Kodashi ville have et billede ud over byen så hun kunne male det senere, godt hun i det mindste ikke tog alt sit maler grej med sig hele vejen der op.
Nå men Kodashi gik videre og kom nedelig op på taget af bygningen, en kold vind grab sig straks om hendes hår og for at være sikker holdte hun fast på sin hat for den ikke skulle blæse væk.
Kodashi lagde i første omgang ikke lige mærke til at der var andre her oppe men fokucerede først og fremmest på udsigten. Med det samme tog hun sit kamera og begyndte at tage nogle billeder ud over udsigten.

sor havde ikke lagt mærke til mennesker kvinden der kom gående op ad trapperne og ud på taget. han tog det sidste hvæs af sin smøg og smed den ned på gaden. han tog en god slurk af flasken og hørte pludselig knipsende af et kamera der blev trykket af. flere gange. han vendte sig halvt om og sagde "hejsa" med en rolig stemme så personen ikke skulle blive forskrækket. hun skulle jo nødigt falde ned og det så skulle være hans ansvar at få hende på hospitalet. eller endu værere hen til bedemanden. han rejste sig op og spurgte "du tager vel billeder af udsigten?"

Kodashi havde ikke lige lagt mærke til der var andre og fik et mindre chok over der pludselig var nogle der sagde hej. Den første indskydelse der kom i Kodashi hoved var at det var en vagt der var kommet her op for at smide Kodashi ned igen, men efter Kodashi fik studeret manden nærmere så kunne Kodashi regne ud det ikke var en vagt.
"Ja.. skal bruge dem til nogle malerier" sagde kodashi venligt og smilede til maden der var på taget. Kodashi kiggede kort på flasken der var i hans hånd og tænkte at det nok ikke var det bedste sted at drikke.

"sejt. er selv glad for kunst. kunne du mon finde på at hyre en dranker som mig til at spille i baggrunden hvis du nogensinde skulle have en fremvisning" spurgte sor lidt drillende men venlligt for lige som at indikere at han synes hun var okay. han så hendes blik der hvilede på flasken og rakte den frem mod hende og spurgte "vil du have lidt?"

Kodashi smilede til maden foran hende, hun vidste dog ikke lige hvorvidt hun ville have en der så sig selv som dranker til at spille baggrunden til frem kunst fremvisning. !Tjo det kan godt være" sagde Kodashi og lo lidt.
Kodashi kiggede noget mistænksomt på flasken men trak så på skulderne og sagde "Jo tak som byder". Det ville da ikke skade med en lille smugle at drikke, selvom Kodashi ikke skulle have meget før hun blev fuld.

((Man skriver ikke irl, man skriver den aktuelle dato. Det skal trådsstarter lige være flink at rette til))

Sor gik hen og gav hende den ny halvtomme whiskey flaske og sagde (med et glimt i øjet der ligesom sagde jeg driller bare) "værsgo pas nu på du ikke falder ud over kanten" der var dog hegn på men stadig han havde hørt om en mand der på mystisk vis var kommet over en mur på to meter ind til nøgle løver i en zoo. lad bare sige at løverne spiste godt den dag. men hun virkede dog ikke som den store løvejæger.

Kodashi tog imod flasken og tog en tår af den, hun måtte synke hurtigt da smagen ikke lige var hendes kop the. Det krassede godt i halsen og efterlod en god varme i hele kroppen på sådan en vinter dag.
"Mange tak" sagde Kodashi med et sødt smil og rakte flasken tilbage til manden.
"Hvad laver du entelig her oppe" spurte Kodashi undrene.

Sor kunne ikke lade være med at smile skævt men venligt til hende da han så at hendes ansigtsudtryk trak sig lidt sammen på grund af smagen. man skulle jo også lige vænne sig til det. han hørte hendes tak og sagde "hvad pokker som brødre vi dele jeg tager det hele" og tog en god slurk. han hørte hendes spørsmål og svarede "tja jeg tænker. det er et af de eneste steder man kan få ro for mængden men stadig nyde byen. det gør selvfølgelig ikke noget med en enkelt person. men kan bare ikke klare at være blandt for mange for længe" sagde sor venligt

"Hvor hyggeligt"[7b] sagde kodashi til hans svar og kiggede ud over udsigten. Her var jo ganske pænt og Kodashi kunne da godt forstå manden til en hvis grad men det var stadig et underligt sted og komme for bare at tænke.
[b]"Forresten.. mit navn er Kodashi" sagde Kodashi venligt og præsenterede sig selv over for manden. Hun regnede ikke med han var kunst intresseret nok til at kende hendes navn.

"wow. dig har jeg sgu da hørt om" sagde sor og gav hende hånden "mit navn er sordrick men du kan kalde mig sor. "jo jeg har hørt lidt om dig. er mere inde i musik industrien though" sagde han og kiggede hende i øjnene med et varmt venligt smil. han synes det var lidt fedt at møde hende. utroligt han ikke kunne genkende hende. han holdt flasken frem som om han tilbød hende en sjus til

Kodashi rødmede lidt da Sor åbenbart havde hørt om hende. Det var lidt noget nyt at ren faktisk blive gendkendt af nogle. Det var entelig ret så smigerende.
"Hyggeligt at møde dig Sor" sagde kodashi og gav ham hånden ganske forsigtigt og bagefter tog Kodashi imod flasken igen og tog endnu en tår og mærkede hvordan varmen spredte sig i kroppen igen.
"Mange tak... hvad er det her entelig" spurte Kodashi og kiggede på flasken.

sor smilte da han så hun rødmede og sagde "Whyte & Mackay. direkte fra skotland. De er sgu gode til det med whiskey derovre" sagde sor og tog imod flasken. hvor det stod med fin buet skrift White & Mackay og nedenunder med røde bogstaver stod der special. han tog igen en god slurk af den og rakte den frem mod hende og spurgte "vil du have bunsjatten?" sor kunne godt mærke han var kommet i godt humør nu og havde det faktisk rigtig hyggeligt heropp sammen med hende.

Kodashi tog imod flasken igen og drak resten, igen måtte hun lave en grimasse over flasken indhold men grinte selv af det bagefter, sjovt hun kunne allerede mærke lidt af det, ja Kodashi var ikke nogen særlig god drikker. Kodashi skulle næsten bare sniffe til en øl så var hun fuld.
"Mange tak... godt stads eller hvad man nu kalder det" sagde kodashi venligt og smilede. pludselig fik Kodashi en ide, hun tog sit kamera op og holdte det foran sig og gjorde klar til at tage et billede af Sor.
"Smil" sagde Kosahi venligt og trykkede på knappen så hun tog et billede.

Sor prøvede at lave det bedste smil han nu kunne men taget betragtning af at han havde drukket en fjerde del af en liter me en alkohol procent på Vol 43% så blev det lidt akavet det smil han fik præsteret at mane frem på sin halv følelsesløse læber han kunne ikke lade være med at grine efter billedet var taget og holdt hånden op for ligesom at byde ind til et high five

Kodashi grinte lidt af den måde som Sor stillede sig op på og gav ham bagefter en high five. "Det blev da et godt billede" sagde kodashi med et grin og gik hen til kanten og kiggede lidt ud over men kunne hurtigt mærke hun fik højde skræk og gik så lidt tilbage igen.
Kodashi havde aldrig været så god med højder selvom hun boede i en lejlighed på 5. etage.

sor grinte lidt og kiggede efter koda da hun gik hen mod kanten og sagde "pas nu på din fulderrik" og grinte lidt. han gik over ved siden af hende og sagde. "du er bare et menneske ikke også. altså ingen specielle kræfter eller evner" han kiggede på hende med lidt slørede øjne

"Det er vidst hellere dig der skal passe på du ikke flader ud over" sagde Kodashi og grinte lidt, med mindre han selvfølgelig var en engel, men det var der jo ikke nogen sandsynlighed for.
"Kedeligt almindeligt menneske" sagde kodashi bekræftende. Hun vidste godt at der fantes andre væsner end mennesker, hun havde trods alt en skytsengel til at beskytte sig.

sors ansigt blev lidt mere alvorligt. "Det kommer nok som et chcok for dig. men i mennesker er ikke de eneste overlegne vesner på denne jord. der er også varulve, vampyrer, dæmoner, engle, dusør jægere og så er der jer almindelige mennesker. alle væsner har en speciel evne u over jer mennesker. jeg har ingen idé om hvorfor" sagde sor der kun turde afsløre alt det fordi han var godt snaldret. hun troede garanteret ikke på ham.

Kodashi kunne ikke lade hver med at grine lidt og smilede til Sor og sagde "Det er ikke noget nyt for mig".. Hun gav et lille blink med et ene øje til Sor og syntes det var meget morsomt at han ville ud med det.. Dog endten var han en skør tosse ellers var han en der havde kendskab til det.
"Men hvorfra ved du så det" spurte kodashi nysgerit

sor smilede skævt og tog tasken af og ud strakte han to store grå vinger. "jeg er en kampengel" sagde han og fik mast vingerne ind i hullet der var i ryggen af tasken. "man kan vel sige jeg er en handikappet engel. jeg har svært ved at trække vingerne ind da der er meget mere smertefuldt for mig en for alle andre. og min evne til at mærke andre engles auraer er også meget svagere end normalt" sagde sor og så lidt sørgmoddig ud et øjeblik. men han havde lært at accaptere det

Kodashi kunne ikke helt lade hver med at måde da Sor viste sine vinger frem, Kodashi havde kun set Gracys vinger en enkelt gang og nu så hun allerede en ny engel og da det stadig var en helt ny verden for Kodashi kunne hun ikke helt lade hver med stadig at måbe når hun så sådan noget.
"Hvor er de flotte" sagde Kodashi til Sor angående vingerne. Kodashi syntes måske det var lidt syndt for Sor at han sådan var handikappet i forhold til andre engle, men det kunne hun vel ikke gøre noget ved så hun valgte at lade hver med at sige noget.

sor kunne ikke lade være med at grine lidt da hun måbede og svarede til det hun sagde med en lidt mumlende stemme på grund af alkoholen "ja jeg håber du kan lide dem. for jeg trækker dem sgu ikke ind. og jeg gider ikke tage tasken på igen" nu havde han jo intet at skjule. grunden til de hverken var sorte eller hvide var jo fordi at han var tja... handikappet

Kodashi følte sig helt glad, det var nok på grund af alkohollen der spillede lidt ind i det hele men Kodashi bildte sig selv ind at det var på grund af hun havde mødt endnu en engel. Det var helt utroligt så meget inspiration sådan et væsen gav hende.
"Jeg kan rigtig godt lide dem" sagde Kodashi med et sødt smil til Sordrick
Der var bare noget over engle der gav Kodashi en masse inspiration.