Death from above [Helias - lukket]

Helias lyttede interesseret. Lod pigen lægge sine læber mod hans pande. Han havde lukket øjnene og prøvede at sanse hendes aura. Der var noget galt. Noget der ikke var som det skulle være.

Ved hendes spørgsmål blev han eftertænksom. Hvor meget kunne han fortælle hende. Den mystiske "Ripper" vidste åbenbart mere end han skulle. Helias havde mange fjender.. Nogle mægtige, nogle.. uhyggelige istedet.

"The "gloves" you so name.. Are mine. They are neither stolen, nor tricked from anyone. They are mine, and will be so for eternity."

Han var altid defensiv omkring dem. De var det sidste sikre tegn han havde tilbage.. Og de var gemt væk, langt væk i krypter hvis navne var glemt.

"I am Helias Dwade. Angel of Death, bringer of terror. Voice of the dead. Who are you if I am not to call you child."

Han smilede let. Det var kort og forsvandt som dug for solen. Det havde oplyst hans ansigt, fjernet skyggerne, fjernet smerten og mørket. Det havde lyst hans ansigt op i fortidens bragt. For mørket.

Procellas blik blev træt og irriteret. Som når en barnepige ser på en krop umulig lille dreng. Især over dåsen som han ikke greb, der derfor ramte hovedgærdet med et klonk, faldt på gulvet, og rullede ind under sengen. Sikke et spild af glimrende cola.

"Uuuuh. Eternity. Careful now. Karma has a way of biting chunks of peoples asses. Don't say I didn't warn you when karma is barking up the tree and you are hissing on your branch like a little kitty"

Jægeren sukkede og rullede med øjnene. Der var det igen. Åh vær bange jeg er stor og farlig. Mænd og deres ego. Det var sgu ligemeget om de havde tænder, vinger. horn, pels eller hvad de havde. Se min pik, jeg er den største i verden.

"Helias. Fine..."

Svarede hun afmålt. Så stirrede hun ham direkte i øjnene og sagde tonløst

"I am the mighty Reaper. Bringing death and destruction to a freak near you. no refunds. I am justice where there is none. I am hope in the darkness. I am also tired, a bit drunk, and very bored. And I am pretty sure I didn't locate the stick in your ass, mister hot-shot, so why don't you just flap your way down to earth and be a bit less...annoying...Cheers"

Hun hævede sin coladåse i øjenhøjde og tog en tår mere

"By the way. I puked in your shoe. Now that we are formal, you might wanner call me Procella and not Reaper. I'm gonna go out in a few minutes to find you some new clothes. Try not to terrorise the bedbugs to much, little angel of death..."

Procella rystede på hovedet og vendte sig smågrinende mod sin taske

"....bringer og terror....voice of the dead...do they even know how ridiculous they are..."

Mumlede hun for sig selv. Hun gjorde sig ikke de store anstrengelser for at holde stemmen så lav at Helias ikke kunne høre hende, men det var faktisk bare en klukkende mumlen for sig selv. En selvhøjtidelig bandagebundet englen i hendes seng...så blev det ikke meget mere...ømt...

Helias rystede let på hovedet som Procella vendte sig væk. Han kiggede ned på colaen der var spildt. Uden et ord rejste han sig, nøgen og uden tøven. Han gik ud på badeværelset og kom tilbage med papir i hænderne. I stilhed begyndte han at tørre op. Han haltede på sit ene ben og hans ansigt var lagt i tunge folder. Sårende brændte ved hver bevægelse og han bed det i sig. Hver smerte. Hver tåre.

Da han var færdig med at tørre op smed han papiret fra sig og tog dåsen op. Drak af den uden megen omsvøb. Han tørstede. Han sultede. Han var i selskab med en kvinde der tydeligvis hadede ham. Fantastisk aften.

"You scorn me, Procella. Your words are like lashes of fire. What have I done to anger you? Are you part demon so that my presence disturbs you? Are you the heir of an old grudge? What angers you?"

Han kiggede sig over skuldren, stadig uden tæppe eller tøj. Han prøvede stadig ihærdigt at skjule sine øjne. Der var ingen grund til at forstyrre pigens ro yderligere.. Hun var besværlig nok i forvejen.

Procella var lige ved at kløjes i sin sodavand og hun vendte rundt med et ryk

"EXCUSE ME?! DID YOU JUST CALL ME A FUCKING DEMON-SPAWN?!"

Hendes bevægelse var for hurtigt til at man kunne nå at opfatte den. Det næste Helias registrerede, var sin nøgne krop der blev hamret mod den AC-kolde væg, og den rasende snerren der rumlede igennem det lille etmandsværelse.

Procella var en lille slank kvinde. Hendes statur gjorde en lattervækkende kontrast til den høje slanke engel der ragede godt op over hende, men hvad hun manglede i højde, glemte man komplet ved det hvidglødende raseri i hende, der nærmest fik hende til at vokse.

De ravfarvede øjne var flammet op i klar rovdyrgul, og den skarpe snerren, blottede de dyriske tænder, der var alt for hvide og skarpe til at passe sig til et menneske.

"What you have done?! How about ruining my buzz, flying around like a maniac, dropping put of the fucking skies, using me as a bouncing-castle, passing out in the middle of the road, so I had to drag your sorry ass in here, and as a thank you, you have your halo so far up your ass, that every time you talk nothing but bullshit falls out! Calling me a child, and daring to even think I have an ounce of demon-mojo in me! I should have left your sorry ass on that car!"

Det burde ikke være menneskeligt muligt for en kvinde af hendes størrelse at holde en mand på hans naglet så komplet fast som hun gjorde. Styrken var...umenneskelig. Et sted bag de flammende gyldne øjne var der noget der bevægede sig. Kort. En lille...skygge...i alt det flammende raseri.

Procella stødte sig væk fra englen som havde hun brændt sig på ham. Hun slog armene om sig selv og begyndte rastløst at vade frem og tilbage hen over gulvet.

Don't...don't...your are not angry...breathe...just breathe...
- But you are...are you not?
.....
- He might have a point little slayer. A child you are. Sooo angry. Why are you so angry? You just saved his life. Twice. Nursed him. Padded him up. Stroke his hair. Doesn't remind you of another time? Another story? Remember how that ended up? This one is already naked...

Procella kastede sig over sin taske. Med dirrende hænder fandt hun en krøllet cigaretpakke frem.

"I need...air! YOU! get dressed! I don't care if you have to use the curtains as a fucking toga! COVER UP!"

Døren bragede i bag hende da hun flygtede ud af motelværelset. På den lille veranda udenfor gled hendes fingre over ildstenen så den gnistrede let før den endelig fik fat. Hun sugede dybt og hendes røgfyldte udånding var et halvkvalt støn

Maybe this one can erase him?
- Please....go....away....
Or you could kill yourself with cigarettes and whiskey?
- Your suggestions, fucking everything I see, and killing myself with liquor and nicotine?
Would you pretend for a second to have a problem with that?
- When is the next round? Is it your turn yet?
Now you are just being mean...

Et lille koldt smil bredte sig om Procellas læber da de slap filteret og hun pustede ud igen.

"Takes a bitch, to know a bitch..."

Hviskede hun ud i mørket, og kørte en hånd gennem det løse hår. Måske havde psykopaten en pointe. Hvis Helias ikke var gået i stykker endnu...så kunne hun vel lige så godt udnytte hvad hun havde at lege med. Især når hun ikke var blevet klogere på de der skide handsker, hvad fanden pointen med dem så overhoved var.

Helias ansigt var uforanderligt. Han tog overfaldet, den verbale sviner og hendes vrede med en kælig ro, praktiseret og mestret i hundrede år. Da hun slap faldt han til sine knæ, med flere sår på ryggen sprunget op. Han sukkede let og stilte sig op. Kørte en hånd igennem sit hår og kiggede ned af sig selv. Jo, det ville være rart med tøj.

Helias kiggede rundt i rummet, fandt et skab og kig over til et. Indeni var der en morgenkåbe som han svøbte om sig. Den var for kort og nåede ham kun til knæene. Den stramte over skuldrene så han var nødt til at have en løst på, hvilket viste hans forbundede brystkasse.

Helias gik udenfor og stilte sig nær Procella, armene hvilene på verandaens kolde hegn. Han tiltede hovedet let imod hende.

"So.. In my situation I have offended you. I apologise. I shall strive towards not being saved again.. I assure you that it was never my intention of being in such predicament. For your treatment and care I thank you deeply."

"How much for the coke?" tilføjede han med et skævt smil. Der var ingen grund til at provokere hende yderligere.. Hun var stærk nok til at knække ham over på midten. Han prøvede at gemme sin aura væk. Kvæle den under den menneskelige facade han bar. Han kørte håret tilbage og lod det falde over hans skuldre, istedet for hans ansigt. Igen var der ingen grund til at være fjendtlig og hun virkede som om hun kunne klare hans blik..

Et smertefuldt minde strøg igennem ham. En anden tid, en anden kvinde, et ømt blik i mørket... Han rystede på hovedet som for at fjerne en irriterende lyd. Der var ikke tid til minder fra en svunden tid.

Procella vendte sig halvt mod ham, og hendes øjenbryn fløj op i panden over morgenkåben. Hendes læber spidsedes da hun lavede et lavt flabet gadedrengefløjt af ham.

"forget the coke. Its fine. Maybe you can save my ass some other time. You owe me now Helias"

Der var en lille kant i hendes stemme. Hun jokede...til dels...Men hun ville ikke tøve med at indkasere hvis hun havde brug for det.

"Hey...Helias...Question..."

Hun rejste sig og vendte sig mod ham. Resten af cigaretten faldt til jorden og blev trådt ud med en demonstrativ bevægelse.

"You...angels...is it even possible for you to get a hard on? you know. A boner. Are you able to fuck a woman? Of did god put a restiction-collar on you?"

Hun foldede armene over brystet og så afventende på ham. Det var et meget direkte spørgsmål, men hun nød at være lidt flabet. Det kriblede i hende for at fjerne noget af alt det der...gentlemanspis. Hvis han ville have kælling, så skulle han få kælling.

Han lo højt. Af alle spørgsmål..

"Yes, I am quite capable, as are my brethren, of getting a "boner".. I have lived for a long time and seen my share of women.. Why would you doubt such? God has had little hand in this.. His work has always been.. elsewhere."

Helias smilede, omend der krøb sig en lille smule foragt ind i hans stemme. Han og Gud var ikke på bølgelængde mere.

Han lød øjnene løbe over Procella. Ikke værst. Måske ikke tidspunktet at tænke over det men sådan var det nu engang.

"Don't tell me you have never had an angel with you before.. I would be surprised if you hadn't hunted down, and with, a few before.. Never seen their dark side? Their.. human side?"

Han lo igen. Hun overraskede ham endnu engang. Det her kunne tegne til at blive næsten.. morsomt.

Et langstrakt flabet grin og et drillende spil glimtede i de ravfarvede øjne

"Dude...I don't want to know where his hands have been. That is between you and god. I don't want details."

Hendes blik løb vurderende over ham. Han var i en lidt sørgelig forfatning lige nu. Det var nok bedre at vente.

"Nope...no angels. They have this habit of breaking when near me. Humans too. Kinda sad. Would you claim to be better? Lets just say I eat what I hunt. Or in this case, I fuck what I hunt. Makes life so much more interesting..."

Der var en farlig koket leg i hendes blik da hun skred op af verandaen, og tilfældigt lod en finger glide hen over det blottede englelår da hun passerede tæt forbi ham. Hun kunne ikke lade være med at smile for sig. Det her var lige gået fra irriterende til underholdende...

Helias smilede skævt af pigens forandring. Hun var gået fra furie til legesyg killing. Ikke nogen dårlig udvikling. Han var stadig ør af blodtab og han havde en enorm sult.. Men det kunne vente.

Med et grin vente han sig imod hendes ryg som hun gik forbi ham. Med et let, langt skridt trådte han helt op til hende og hviskede imod hendes ryg, som han lod en hånd glide igennem hendes hår.

"You live a dangerous life.. Who is to say what your prey will do once it has its claws in you?.. Or in this case its fallos.."

han grinede igen og indåndede hendes duft. Den prikkede i hans næsebor og forførte hans sanser. Hun legede legen godt..

Helias tog igen mod til sig og uden at vente på svar lænede han sig ind over hende, så hans mund var lige ud fra hendes ører. Der hang en let duft af mørket omkring ham. Stanken af blod var svag men gav en lugt af jern, blandet med nattens kulde.

"Nevermind.. Admittedly I would sink my claws in you.. And I assure you.. I will not break."

han kluklo i sit indre. Her var han, igang med at forføre en pige der kunne være hans datter hundrede gange over.. og håbløst ude af sit element..

Procella fnøs tørt over hans ord, men hun kunne ikke lade være med at ligge hovedet på skrå og lytte opmærksomt alligevel. Hendes mundvige krøllede let op ved hans ord. Der var en udfordring i dem som var næsten umulig for hende at lade overhørig.

Hun bevægede ikke så meget som en muskel da hun fornemmede hans krop nærme sig og læne sig let ind over hende, det var let når han var så høj i forhold til hende. Der gik en rislen ned af hendes rygrad, og den havde ikke så meget med den kølige luftstrøm fra værelset åbne dør af gøre, som spændingen ved den mulige...

Hun vendte sig om og måtte ligge hovedet let tilbage for at se op på ham. Så gled der et opgivende udtryk over hende ansigt og et træt udtryk i hendes øjne. Hun satte let en hånd i hans bryst og skubbede sig selv en smule bort ved at tage et skridt tilbage så hun gik ind i værelset igen. Hun kunne ikke lade være med at sukke lidt ærgeligt.

"Sorry...Helias this might be a lot of fun. But...you are an angel. I have this...problem..."

Det var vidst årets underdrivelse, men han behøvede jo ikke detaljer for at forstå billedet.

"My kind of...You would not last okay. You are already hurt. I can smell your blood from here. I would snap you like a twig. I become..."

Hun rømmede sig let og så en smule flovt ud til siden.

"Well...lets just say I get a bit passionate. And not very...uhm...gentle...Wouldn't want to ruffle your feathers more. But thanks for the offer..."

Hvad sagde man? Hun følte sig lidt tåbelig. Det var fristende. En engel. Han burde gå i stykker, men til gengæld burde han ikke dø...ikke med det samme i hvert fald. Hvis han var mere...skrøbelig og samtidig mere holdbar end et menneske? Procella strøg en frustreret hånd gennem det mørke hår og gik ind i værelset igen. Nu var tanken spøgte i hendes baghoved var det svært at abstrahere fra.

Helias lo stille igen og lod kåben falde fra hans skulder. Med et tørt smil rettede han op i bandagerne og fremviste flere ar over kroppen end der burde være muligt for en mand i denne tidsalder.

"How do you think I got these? I have done battle with demons and the creatures of night.. I have fought with sword and steel, often only armed with my gauntlets.. I am not a frail man. I am yet alive am I not?"

Han smilede skævt og tiltede hovedet imens han iagttog hendes indre tumult. Det morede ham lidt nu. Han havde fanget hende på usikker grund og en sær tilfredsstillelse fyldte ham. Det var sjældent nogen påvirkede ham nok til at tanken overhovedet strejfede ham. Hun fik ham til at hoppe i med begge ben.

"I might have bones made for flying.. But I am not made of porcelain.. Of course if the thought of an angel frightens you.."

han lod bemærkningen hænge i luften med et skævt smil på læberne. Han så yngre ud nu, mindre mystisk, mindre fortabt. Han var måske gået forvidt med den sidste bemærkning, men det måtte briste eller bære..

Procella blev mere og mere irriteret over englens selvtilfredse ord. Han kendte hende overhoved ikke! Han anede ikke en skid om hende eller hvad hun var i stand til! Hendes fod begyndte at tappe rytmisk mod gulvet, til en indre voksende vrede.

"I am NOT afraid! You do not scare me! You and your bullsh-..."

Procella vendte arrigt rundt i et brus af mørkt hår og gik i stå midt i sætningen. Hun blinkede overrasket med øjnene da der stod et styks nøgen engel midt i hendes værelse.

Eeeek! Naked!
- Uhm...very naked....

Procella halvløb forbi Helias og greb fat i døren, der blev lukket med et brag. Hun så ind i døren et øjeblik før hun vendte sig mod den foruroligende nøgne mand i værelset.

"Uhm...dude? What are you...doing?"

Det var nok noget af det mest tåbelige hun kunne have spurgt om for det var pinagtigt tydeligt hvad han lavede, men hun greb efter halmstrå. Hun sank et eller andet og hendes blik flakkede, men dybt i de dyriske øjne brændte der en glød der ikke havde været der før.

A piece of angel-pie Moon-child?
- You better leave...
Why?
- I think I need to have another look
Ew...naked angel...
- Very naked

Jægerens blik gled tilbage til Helias. Et langsomt smil strakte de fyldige læber og hun pustede en lok hår ud af øjnene.

"I don't give health-insurance you know..."

Det var ikke en direkte invitation, men det var meget tæt på. Stemmen var lavmælt, halvt lokkende, halvt udfordrende, og samtidig nærmest anspændt i neutralitet. Hvis det her skulle ske, skulle han være klar over risikoen ved det. Der var en lille vagtsom advarsel i hendes blik, men fristelsen var for stor til at hun bare åbnede døren og forlod værelset. Nok en blanding af alkoholen i hendes blod, og adrenalin fra jagten...som var endt uforudset.

Helias lo indevendigt. Hendes ansigt havde gennemgået flere faser på korte tid end han havde kunne følge med i. Med rolige skridt, uden blufærdighed trådte han nærmere og tiltede hovedet let ned imod hende. Han stod kun et skridt fra hende da han rakte op og lod en hånd kærtegne hendes bløde kind.

"I never asked for it.. If I get hurt, I am quite sure it will be mixed with bliss.."

omend hans ord var smiger, var der noget sandhed i dem. Hendes øjne havde advaret ham. Hun vidste nøjagtigt hvad hun gjorde og hvordan hun skulle gøre det.

Han rakte ned og tog hendes hånd. Førte den op til sine læber og kyssede den blidt imens han fastholdt hendes blik med sit eget. Han prøvede hvad han kunne for at holde sine kræfter tilbage. For at stænge sin aura og kvæle magten i hans blik.

"Your a beautiful. And I dare say no woman have ever forced me into this sort of... predicament before.. For the moment... I need you, dear hunter.."

han smilede skævt og kyssede hendes hånd igen. Denne gang ved håndledet. Et luftigt, kort kys, hvor hans læber strejfede hendes bløde hud.

Det var en fysisk umulighed for Procella at trække sig længere tilbage fordi hun havde døren i ryggen. Alligevel reagerede hun instinktivt på den fare hun vidste hun udgjorde for ham ved at forsøge det. Resultatet var at han fik knaldet baghovedet ind i døren, og hun skar ansigt, halvt af smerte og halvt af irritation over at stå og lave så latterlige ting. Hun sank krampagtigt da Helias hånd rakte ud efter hendes ansigt og hun krympede sig halvt før fingrene gled over hendes kind, som gjorde det ondt.

Sandheden var at hun kæmpede imod, alt hvad remmer og tøj kunne holde. Hans ord hjalp overhoved ikke på noget som helst, men hun havde en mistanke om at han rent faktisk heller ikke prøvede. Hvorfor skulle han tirre hende sådan? Forstod han ikke hun prøvede at undlade at gøre ham fortræd?

"Don't...please...I am trying really hard not to hurt you here..."

Mumlede hun en smule grødet. Hun snappede efter vejret da han tog hendes hånd, og så blev åndedrættet stikkende i hendes hals, hun holdt det dirrende og hendes øjne var som klistret til hans læber da de blidt kyssede hendes hud. Den brændte under hans berøring og hun bekæmpede trangen til at flå hånden til sig. Det blev farligt det her...alt for farligt. En ting var at joke og lege men...

...I need you, dear hunter...

Hendes øjne gled fra hans læber op til hans øjne. Smilet. Hendes krop begyndte at gløde da hans læber strejfede hendes håndled.

"You are not being fair..."

Mumlede hun og lukkede sine øjne. Der var noget opgivende over stemmen, og hun knurrede svagt i halsen.

"Why did you have to be naked...Damn cheap trick..."

Det var en lavmælt hvæsen der ikke var meningen skulle besvares. Sekundet efter havde hun vredet sig ud af hans greb, men i stedet for at forsøge at glide bort fra ham, blev hans krop skubbet voldsomt mod sengen. Da Helias krop faldt bagover, var hun allerede over ham, som et hungrigt dyr. Hun satte sig overskrevs på ham og rystede det lange mørke hår bort imens hun rettede sig op så hun kunne flå den sorte tubetop af.

Hun var ikke voldsomt udstyret. Til gengæld passede hendes krop uhyggeligt godt sammen. De lange flade muskler spillede under maveskindet, og den slanke krop var lige nummeret for muskuløs til at kunne kaldes spinkel, og for atletisk til at kunne kaldes direkte kurvet. Procellas olivengyldne hud var drysset med små hvide ar overalt. Det var hendes smykker. hædersbevisninger på at hun havde overlevet.

"If I...you need to try to stop me, if you hear bones cracking, I will not stop...I can't. Bloody bastard..."

Procella stønnede af afmagt i halsen da begæret flammede hvidglødende igennem hende og fjernede de sidste rester af modstandskraft. Da hun bøjede sig ind over Helias krop på sengen strejfede hendes bryster silkeblødt mod hans muskuløse bryst, før hun trykkede sig imod ham og fangede hans læber. Der var intet forsigtigt eller tilbageholdende over hende længere. Hun havde gjort hvad hun kunne for at advare ham. Hun havde trukket den, prøvet at tale udenom. Hun havde givet ham mulighed for at bakke ud, stikke af, men han havde presset hende, lokket, tirret hende.

De bløde læber der blev presset mod englens mund var på én og samme tid, blide og krævende. Hun drak ham, drog ham ind i sin mund og mødte hans tunge med en sult og iver man ikke ville have kunne forestille sig. De sidste dæmninger gav sig rumlende i hende indre under det stigende pres fra hendes ophidselse og begær, der truede med at udslette alt på sin vej.

Helias krop reagerede instinktivt på Procellas. Hans muskler spillede under den stadig silkeagtige hud, på trods af de mange ar, små som store. Han tog imod hende krop og sjæl og fulgte hendes bevægelser, hendes krævende kys, hendes begær, alt imens hendes ord ringede i hans hoved.. I can't stop..

Hun var den perfekte modsætning til ham. Hendes følelser var ægte, ærlige. Hun bar dem med sig og levede i dem. Han havde kastet sine bort for længe siden, men følte sig nu opslugt i dem igen. Begær, længsel, den krævende trang til en anden. Alt flød sammen i ham og han nød et til fulde.

Hans arme vred sig om hende og pressede hende tættere mod sig. Lod hendes faste krop føle varmen fra ham. Han brød deres kys, blot for at sætte læberne mod hendes skuldre. Lod dem bevæge sig pirrende op langs hendes hals. Lod dem kysse hende bag øret og lukke sig om hendes øreflip med et kort nip af hans tænder.

Helias mærkede hvordan hans krop både sang i ekstase og skreg i smerte. Han ænsede med en ligegyldighed hvordan sårene værkede, hans knogler stønnede og hans hjerte hamrede. Det betød intet i forhold til den rå primale ild han holdt i sine arme.

"Do not stop.. do not waver.. Give yourself freely and it shall be returned a thousand fold.."

hans stemme var blød og lokkende, omend hans vejrtrækning var kort og overfladisk. Ordene var blevet hvisket så nær hendes øre at hun igen kunne føle hans varme ånde mod sin hud. Han krævede mere. Hans fortid forsvandt. Hans smerte forsvandt. Verden trak sig sammen til det kun var ham, Procella og sengen hvori de lå.

Natten ville blive lang og prøvende.

Det var en sær blanding af knurren som fra en arrig hund, og halvkvalte gisp der undslap Procellas læber. Hendes hud sved under hans hænder der pressede hende tættere ned mod ham. Hun havde fået et grimt astfaltkys ned langs ryggen efter deres mislykkede landing, men den slags detaljer kunne hun ikke rumme lige nu. Et sted langt borte hørte hun sig selv klynke da Helias læber bevægede sig over hendes skulder. Der gik et stød igennem hendes krop da hans læber dansede over hendes hals og hans tænder strejfede hendes øreflip.

Pludselig var han alene i sengen. Hendes varme krop var bort, og det samme var hendes berøring. Det varede dog kort, meget kort. Hun brugte sekunder på at flå støvlerne af, og bukserne fulgte hurtigt efter.

Procellas ansigt var så langt fra menneskeligt som det på nogen måde kunne komme. De store øjne var flammende af begær, og passede sig bedre i hovedet på en løvinde. De fangede englen og holdt ham fast, som havde han været et bytte.

"Pain and pleasure. Stop talking."

Så var hun over ham igen. Hun var ung, men hun var...mildest talt...ganske erfaren med hvad hun gjorde. Hendes varme læber kærtegnede hver eneste centimeter af hans mave og bryst, hver eneste gang hun afsluttede et kys gled hendes tunge ud og trak et pirrende fugtigt spor, kildrende, pinefuldt i sin skabelse af behov efter mere. Hendes blik gled op og holdt hans blik da læberne skiltes og hun lod den varme tunge danse omkring den let rosa vorte. Et ganske overset punkt hos mænd, de var præcis lige så følsomme som kvinder var det.

Procellas læber skiltes i et dyrisk grin da hun gled fra torturlignende tungeleg, over i et kort hvidglødende bid, der var overstået næsten lige så hurtigt som det var tildelt. For at kvæle udråbet som hun vidste ville komme, slog hendes hånd mod hans skulder og holdt ham nede, imens hun drak protesten på hans læber og sugede hele hans udånding dybt til sig. Jægerens eget åndedræt var tungt og ophidset, hendes fri hånd der ikke holdt ham naglet mod sengen gled ned langs hans side, ned over hans lyske. Der lød en dyb tilfreds latter i hendes hals da de stærke fingre - pludselig utroligt blide - strøg over silkeblød hud.

"Mmm...there my bliss was."

Spandt hun mod hans læber. Hun lukkende øjnene halvt for at få en fornemmelse af hans krop, men der var alt for mange sanseindtryk der alle kæmpede om at få overtaget, mest af alt hendes egen krop. Hun lod kort sine knæ glide ned på sengen på hver side af ham så hun ikke lå oven på ham med kroppen, det besværliggjorde tingene en smule. Hun åbnede øjnene igen og hendes hånd gled ud mellem dem igen. Hun satte den i madrassen ved siden af hans hoved og vuggede let i hoften, bed sig i underlæben.

"Beg for it...Come on...I know you want to..."

Hun pressede sig let mod ham, men i en fortvivlende vinkel der hele tiden skabte en varm løftebringende kontakt der fik atmosfæren til at blive tyk og dirrende, men samtidig gjorde at hun hele tiden pinte ham og trak det ud.

Helias verden ændrede sig under Procella's berøringer. Den bragte ham tilbage til et ganske særligt sted i mellemøsten.. med ganske særlige kvinder. Hans tanker fløj kort igennem de tabte minder hvor han i sin ungdom havde ødslet bort af den vitalitet han ejede.

Han blev flået ud af sine drømme da en skarp smerte og brændende ekstase strømmede igennem ham. Hans udråb blev kvalt af stærke hænder og et kys så dybt at det rørte noget i hans sjæl. Hans kolde skal, skallen af marmor han havde bygget perfekt op omkring sig begyndte at krakelere. En enkelt flig, det mindste stykke, faldt fra overfalden.

Hans muskler blev spændt imod huden som Procella's fingre forsatte deres leg. Bandagerne strammede faretruende om sårene, hans øjn e glødede dybt og intenst.

Beg for it.. ordede brækkede endnu en flig af inden i ham. Hans blik forlod aldrig Procella som han greb om armen der holdt ham fast og begyndte at kysse den. Først håndledet, med et blidt, varmt strejf. Derefter indersiden med et tungt kys. Hans tunge løb over en finger til han nåede knoerne som han kyssede blidt imens han hviskede ud.


"I beg of you.. Allow me to worship you, mistress.."

Hans stemme, silkeblød i natten, flød som honning fra hans læber, blidt og forførende som han hev i hendes arm, for at drikke dybt fra hendes læber igen.

Et bredt ulvegrin bredte sig om Procellas læber. Magten var et rush i sig selv. At have så total og komplet kontrol at hun kunne få en engel til at ligge og tigge hende om at stille hans behov. At hun havde magten til at afvise hans bøn om at få lov til at tilbede hende, eller skænke ham udfriende nåde.

"Mmmh...Permission...granted...."

Sukkede hun mod hans mund. Hun drejede let i hoften og lod ham endelig få en smule udfrielse. De skarpe tænder bed hårdt ned i hendes underlæbe da hun med pinefuld langsomhed drog ham ind, og svøbte ham i silkeblød og hed omfavnelse. Hele hendes krop skælvede, og en svag strubelyd undslap hende da hun langsomt satte sig op, og deres kroppe sammen skabte næsten uudholdeligt frydefulde tryk mod hinanden.

De rovdyrgyldne øjne så roligt, og samtidig uden menneskelighed ned på Helias. Sejrssmilet på hendes ansigt var fuld af nydelse og magt, og underneden lå den konstante dyriske vildskab.

Jægeren snerrede ned til englen og svajede i ryggen så hendes bryster blev skudt fremefter, og Helias atter bevægede sig et sted dybt i hende og trykkede alle de rigtige steder. Procella kastede det mørke hår tilbage og greb om Helias lår, lige over hans knæ. Med en dyb brummen, der næsten kunne lyde som hvis en tiger forsøgte sig med en spinnen, begyndte hun langsomt at bevæge sig.

Til en start virkede det ikke så intimiderende. Procellas krop bevægede sig roligt og langsomt, lod til at drikke alle deres bevægelser og de reaktioner deres kroppe skabte til fulde, men langsomt og støt ændrede det sig. Fra den legende omsorgsfulde elskerinde, blev hun til intet mindre end en glubende hungrig furie, hvis eneste afløb var englen under hende. Hensyn fandtes ikke i hendes verden.

Procella bevægede sig i kraftfulde stød, der mere afkrævede mere, end lokkede for yderligere nydelse. Hendes hud glinsede af et let lag sved overalt på hendes gyldne krop, men det lod ikke til at gøre nogen forskel. Noget drev hende, noget der ikke var menneskeligt, noget der aldrig havde været det.

Helis gispede efter vejret. Hendes ord var som sød musik i hans øre og han lod sig falde ned i deres løfter.

Med stærke hænder greb han omkring Procella, som hun tog ham ind. Lod hendes bevægelser føre ham ind i nydelsens dans. Hans blik blev sløret som hun satte tempoet op og lod dyret i hende overtage.

Helias mærkede svagt smerten fra hans krop der var blevet misbrugt og nu måtte stå imod Procellas vilde ridt. Sveden lå over hans muskuløse krop og hans vejrtrækning var dyb og hed. Han bøjede sig op og lagde læberne til hendes hals. Lod tænderne synke lidt ned i hendes bløde hud.

Hans hænder greb om hendes balder og klemte til som han prøvede at følge med. Han hørte hendes spinden og besvarede den med fornyet iver. Hans egne bevægelser blev mere faste, hurtigere og mere kontrolleret som han fandt de gamle "teknikker" frem, lært af kurtisaner i den gamle alder.

Procella lo ophidset da han mødte hende ivrigt. Hun gispede og jamrede da hans tænder gled gennem hendes hud. Langt væk pippede hendes bevidsthed irriteret.

He is an angel...he is not supposed to drink my blood

Hun havde ikke oplevet noget lignende før. Hun rettede sig med et sæt og hendes skarpe tænder sank ned i Helias skulder. Det berusende rene engleblod flød ind i munden på hende, og fik hendes dyriske øjne til at gløde indefra, som om der var levende lyn der knitrerede i det gule dyriske dyb.

Hun registrerede det ikke rigtigt da Helias knogler begyndte at knage og give sig under presset. Ubønhørligt blev hun ved med at søge det ultimative klimaks, der hele tiden synes at ligge et eller andet sted lige uden for hendes berøring, hun skulle bare kæmpe lidt hårdere for det. Flere knogler brækkede under hendes desperate forsøg på at nå det der hele tiden var uden for rækkevide. Bølgen blev bare ved med at bygge sig op og op og der kom ingen forløsning på det.

You are killing the angel...moon-child...

Stemmen var tør og konstaterende i hendes bevidsthed. Procella snappede efter vejret og blinkede hidsigt. Hun så ned på Helias. Han blødte. Havde hun bidt ham? Der var en rosentræs-bedøvende blodsmag i hendes mund.

"Fuck!"

Procella skubbede sig brutalt bort fra manden i sengen. Hele hendes krop skreg i protest. Så tæt på!

"I TOLD YOU TO STOP ME! DAMNIT!"

Procella flygtede ud på badeværelset og tændte op for den kolde hane. Det gjorde ondt i hendes hovedbund da hun tvang sig til at stå direkte under strålen, men det var ikke kulden der fik hende til at skælve, det var tværtimod den indre ild og begæret der rasede i hende.

Da hendes hænder gled rundt på hendes krop og febrilsk søgte den forløsning hun ikke havde fået i sengen, strakte hendes bevidsthed sig mod manden i sengen.

I'm sorry...so sorry...

Helias gispede efter vejret da Procella's tænder trak blod. Hans egne læber var mættet med den røde væske omend det ikke havde været hans hensigt. Smagen af hende hang dybt i ham og han glemte sine omgivelser. Søgte blot et stadie af tilfredsstillelse.

Da hans knogler begyndte at knage, gispede han igen efter vejret. Bandagerne var begyndt at blive røde som hans sår sprang op. Ved det første knøk, svigtede hans vilje og hans krop frøs. Blev et værktøj for hende. Det var alt han kunne gøre for ikke at skrige i smerte.

Da hun steg af ham og skreg, begyndte en stille latter at stige. En latter af det absurde i situationen. Hun havde advaret ham, men han havde tvivlet. Nu havde han betalt for sit hovmod.

"You.. did.."

fik han gispet frem, inden latteren igen skar igennem stilheden i det lille værelse. Han kiggede imod hvor Procella forsvandt og smilede let. Hun var noget særligt. Smagen af hendes blod sved stadig på hans tunge, og begæret var der stadig på trods af smerten i hans knuste krop.

Under vandet til Procella til sidst tvunget sin krop ud over kanten, og dirrende overalt gled hun ned i bunden af badekaret, stakåndet, udmattet, og følende sig ensom.

It's easy. You can't love anything without killing it
- Please...go away.
You know it, He knew it.
- You are such a cunt. Stop making me think of him
Oh please. Like you need my help for that!
- If you hate him so much, then why make me think of him? You punish me every time I do!
Pain and pleasure Moon-child. Love and death. Is there really any difference?

Procella krøb sammen under vandet. De skarpe tænder borede sig igennem hendes underlæbe, men smerten hjalp ikke på den hån og foragt der sved gennem hendes bevidsthed. Billed efter billed blev blændet op, som en sadastisk projektorfremvisning.

One day you will break. You will crumble. You will let me take over for good. You are that weak. You need me, you always needed me. Poor Moon-child. Reduced to pleasuring herself under the cold water. How could anyone love what you are? Pathetic, not even nearly human. Get it over with. Just shoot. It will be easy. No more pain. It will all be over.

Procella kæmpede sig på benene. Hun skælvede af trods og kulde.

"N-no. Not...today...not ever. Yo-you can't have me! Go away!"

GO AWAAAAAAAAAAAAAY!

Der blev stille i hendes hoved. Med undtagelse af en skæbnesvanger afdæmpet, grusom latter der gav ekko dybt ind i hendes bevidstheds mørkeste afkroge. Procella trådte ud fra badet og stirrede på sit ansigt i spejlet. Det rovdyrgule blik var erstattet af de blødere ravfarvede øjne.

døren til soveværelset gik op med et brag. Procella stod i døråbningen til badeværelset med et froté håndklæde svøbt om kroppen. Der var intet lystigt over det blik hun sendte Helias.

"Get up, get dressed, and get out of my bed. We are getting a room with two singles. If I don't invite for your cock inside me, you don't even look at me! Now, do you need me to spell it, or am I making myself perfectly clear this time?"

Hendes stemme var kold og rungende, som en hammer mod en armbolt, og hendes vilje var lige så ubøjelig. Det var tydeligt at det faktisk var en ordre, og ikke en forhandling.

Helias rejste et øjenbryn. Så skiftende. Så uforståelig. Han havde mærket begæret i hende, hans krop sang stadig af det, og nu denne kolde attitude? Hun var ikke den eneste der kunne sætte en facade op.

Helias' øjne døde langsomt. Lysten og varmen i hans blik forsvandt og kulden frøs de blå øjne til. Mørket sænkede sig bag pupillerne og igen var dødsenglen tilbage.

"As you wish. I will apologise for the blood shed. It was not my intention.."

han bed smerten i sig, som han på knagende knogler, og sår der stadig blødte rejste sig fra sengen. Han var ligeglad med at han var nøgen, at hans blod var blandet ind i lagnerne. Han gjorde sig kold og hård overfor alt. Som han havde gjort i så mange år.

I et roligt tempo begyndte han at tage tøj på. Et for at vise at han stadig havde kontrol over sig selv. To for at holde kontrol over sig selv. Hans krop værkede og sårene bed som var der stukket ild til dem.

"I suspect I will see you in the morning when we discuss this aquittance of yours. Till then.. Rest well."

hans stemme var som flydende is, drænet for al følelse som han forlod lokalet. Med så faste skridt som han kunne gik han hen og bestilte et værelse, hans mørbankede krop skjult den lange, halvt revnede frakke. Først da han var på værelset lod han sig kollapse på sengen, hans tænder bidt hårdt sammen for at holde skriget af smerte tilbage.

Efter adskillige minutter havde han kontrol nok til at efterse og skifte de fleste af bandagerne. Da han endeligt lagde sig for at hvile, ville roen ikke komme. Det ville blive en lang nat..

Procella så koldt på ham. Hvor Helias måske satte en facade op, var hendes ægte. Det var ikke forstillelse der fik hende til at ryste let på hovedet og overveje hvorfor fanden hun pludselig havde fået en humørsyg teenage-engel på nakken.

"I warned you. I'll send the dry cleaning bill. And there will be no discussion about anything. You do not set the agenda angel"

Skjult betragtede hun ham ud gennem gardinet da han havde bestilt et værelse ved siden af hendes. Hun hørte døren lukke før hun forlod sit eget. Manden i den flossede netundertrøje var halvfed og stank af øl og røg. Procella fangede hans blik og nikkede mod kameraet.

"That goes away. And you forget the bloody dude"

Han sagde intet men så svømmende på hende. Procella hævede håndfladen fra den klistrede plade let. Den fedladne mand stak hende et grin, der afslørrede flere manglende tænder, og et par der så plumrådne ud. Han gik ud bagved og kom tilbage med et sort vhs-bånd i hånden.

"whatya know. No tape, I'm getting forgetful"

Han viftede raslende med bånden. Procella nikkede kort, snappede båndet ud mellem hans fingre og lod ham tage sedlen hendes hånd havde dækket over.

"We have an understanding. Nice doing business with you. I need new bedsheets"

Endnu en seddel fulgte den første. Med en cigarstump blev der peget mod et larmende bryggers. Da Procella vendte tilbage til værelset byltede hun det blodige sengetøj sammen. Vhs-båndet røg ned i hendes taske. Helias var muligvis en engel, og muligvis gammel, men han havde ikke særlig meget fornuft. Han havde glemt at tilpasse sig en verden i evig forandring omkring ham.

Why do I get all the fuck-ups?

Tænkte hun brummende og smed sig på sengen.

((End))