Death from above [Helias - lukket]

År: 2005
Årstid: Indian Summer
Sted: USA
Stat: Kansas
By: Great Bend
Nærmere lokation: "Bitter End" En snusket bar for jægere og lign.
Tid: 23:17
Udseende / påklædning:

Procella vaklede ud af døren og så slørret på motorcyklen. Hun famlede ned i lommen. De gemte sig! Hun hørte hvordan metallet raslede mod hinanden. Hun brummede irriteret og strakte fingrende. Hun fik bøjet fingrene så meget at hun fik hapset den lille ring på en fingerkrog. Hendes nærmest tåbeligt triumferende grin blev skuffet da nøglerne derpå gled ud mellem hendes fingre og med en ringlen ramte asfalten.

"Bloody hell"

Bandede hun lavmælt med en hvæsen og bukkede sig efter nøglerne. Hun stod og svajede let med røven i vejret og udgjorde i det hele taget et lidt komisk syn da hun trimlede om.

"m-maye...I shouldn't drive..."

Mumlede hun med en fnisen. Hendes selvironiske latter forsvandt da mobilen ringede.

"Oh what now?"

Hun hev mobilen op af sit hylster

"Hallo? I can't hear you? Hallo?"

Procella stirrede på mobilen. Så hvæsede hun irriteret og vendte den en omgang så hun ikke sad og talte ind i øredelen.

"Whaaaat? Me? Nooo, not drunk. I swear it! Totally so-ober...sir. Yes Ri-ipper. Very capeblalblyli of hunting. I'll kick their ass, all of them! Where am I going again? The junkyard? Now why would anything want to go to a junkyard?"

Hun rullede rundt og forsøgte fnisende at komme på benene

"Yes sir. Of course it's my job to find out. I will go-o right now. To the junkyard. Yes...right now...up up and away! I mean...yes sir!"

Procella skyndte sig at trykke på slukknappen. Det her kunne have været gået bedre. Hun så slørret og mistænksomt på motorcyklen og rakte tunge af den.

"Nope! No-ot tonight. We are not riding into the sunset. Hey Anyone giving a ride?"

Hun flåede døren op og så ind i det tilrøgede lokale

"First taker, im gonna flash my boobs"

Et sekunds stilhed, så lød der simultant en skraben af mange stoleben over gulvet.

- 15 minutter senere -

Procella sprang ud af den røde truck og rystede hånden irriteret. Hun gned knoerne let

"Next time, i'll break your nose. I'm not a buffet jackass!"

Hun vendte sig mod porten da der lød en skrigen af hjul bag hende og bilen forsvandt i mørket.

"Oh have no fear..the mighty reaper is here...fuck me..."

Fnøs hun og skubbede prøvende til porten. Den raslede svagt i den tunge kæde. Procella trak maven ind og med lidt besvær snoede hun sig ind gennem det minimale hul der blev lavet mellem portens to låger. Hun strøg en hånd gennem håret og skottede rundt mellem bilvrag og generelt skrotmetal. Hvad fanden ledte hun egentlig efter?

Helias slog øjnene op og vågnede stille fra mørket der have taget ham. Straks fortrød han det. En brændende smerte bredte sig igennem hans krop, omend hans ansigt intet viste. Bortset fra sårene og de store blodansamlinger. Han sad nøgen fra bæltet og op, hans muskuløse krop dækket i snitsår og blodansamlinger som i hans ansigt. Kolde metal kæder hold ham fast til et bilvrag. Jo lossepladsen var fantastisk på denne tid af året.

"Damn.. I need liquor.."

sagde han for sig selv, stemmen kold og beregnende. Natten var gået strygende. Han havde fået et job fra en kontakt der benyttede ham ofte. Det galt om udryddelse af usædvanlige eksistenser. Hans slags. Han var draget til lossepladsen for at mødes med kontakten men var blevet lokket i et baghold. Han havde været for fordybet i sine minder og skrubler til at bemærke de folk der sneg sig ind på ham. De havde haft den gode vilje at slå ham ud hurtigt.

Helias spyttede frem for sig. Det var rødt og tykt. Han smagte på indersiden af sin mund. Ingen manglende tænder, men en smag af jern han hadede. Han kiggede rundt igen og prøvede at sætte styrken mod lænkerne. Det raslede men rykkede sig ellers ikke en tomme. Natten ville blive lang. Han havde dog evigheden foran sig.

Procella gik lidt usikkert rundt mellem de rustne vrag. Der var alt for mange dufte der slog mod hende. Færten af mennesker, affald. Og noget andet. Noget sødt. Den irriterede hende. Hun kendte den godt, men hendes tågede hjerne affejede tanken hver gang den slog sig ned i hende og fik alarmklokkerne til at ringe. Der var noget der var off.

Drunk on the job? You never did that before...
- Well...you never got locked up before
So you blame me now?
- That's the easy thing to do...
Lord, you really are pathetic moon-child
- Takes one to know one bitch. you are ruining my buzz. Go fuck a nurse

Procella blottede tænderne da billeder begyndte at flimre i hendes hoved, og mindet af en fært overdøvede hendes sanser. Flammer, skrig. Boblende hud. Stanken.

"It was not...my....fault..."

Ordende lød hule på hendes læber og hun skar en grimasse. Uanset hvor meget hun blev ved med at sige det, tænke det, så fjernede det ikke den bitre smag i hendes mund. Den hun havde lige nu var nok delvist de flasker billig Jack D der prøvede at komme tilbage, men hvem holdt styr på detaljerne?

Da den lette raslen af kæder hørtes stivnede hun. Okay. Kunne man ikke engang få lov til at stå og brække sig i fred og ro, og med en værdighed der vidst var forsvundet i en bil da hun blev overgramset af en cigaretstinkende jæger. Værdighed - pffh. Det var for folk der stadig regnede stolthed for en handelsvare.

Procella vendte hovedet opefter. Op? Ja...op...

"This just keeps getting better...why the fuck do I have to play spidermonky? Not cool.."

Hvis det ikke havde været for hendes stålbestålede såler havde hendes fremfærd været noget nær lydløs. Nu hørtes der ind i mellem et lavmælt klonk eller en svag skridende lyd af metal mod metal når det tykke gummie ikke fik fat, og hun gled let.

Could you go for a baconburger right now? I sure could...

Procella havde lige hævet ansigtet op over bilen og fået et glimt af ærkefjolset der var spændt fast. Hun gispede forskrækket og var lige ved at give slip. Hendes ene hånd gled og hun fægtede lidt i luften før hun fik fat igen. Bilen knagede og vippede svagt oven på den vakkelvorne bunke.

SHUT UP MICHA! JUST SHUT UP!
- You are sooooo cranky. You need to eat. you get cranky when you don't eat

Procella stønnede indvendigt og hev overkroppen ind over køleren og stirrede direkte ind i skridtet på manden

Thank god for pants...i really need to write someone a thank-you-note
- Saying you don't want a slice of angel-pie? Find that hard to believe
WILL YOU SHUT UP?!

Procella hævede sig op på armene og så en smule befippet ned på manden. Engel. Great. Hun smilede lidt stift og så sig rundt til begge sider.

"Uhm...nice...weather...? What are an angel like you doing strapped on a car like this?"

Can I buy stupid comments for 50 bucks please?
- Micha...I am warning you!
What are you going to do? Lock me up? Wait! You already did that!

Procella virrede på hovedet og gned sig i panden med den ene hånd

Helias rettede blikket op. Det var ikke meget da hans nakke havde holdt en underlig vinkel hele aftenen. Hans ene øje, halvt lukket af blodansamlinger stirrede mod pigen. Et menneske, hængende op i hendes arme. Han kiggede ind i de nysgerrige, let tågede øjne. Rettelse, et ung fuldt menneske.

"Bewildered, stray not towards this path. Your mockery will not strike the heart of this.."

Helias blev stille. Havde hun sagt engel? Hans vinger var skjult i ham, som altid.

"How do you know? Speak mortal, your words weighs the balance of trust."

Helias stemme var næsten kommanderende, hans øjnes intense stirren ubehagelig. Hans form, omend skadet og lænket, holdt en frygtindgydende aura. Han måtte dog hoste under de mange ord, hans ribben havde set bedre dage. Med en hakken spyttede han blod ud foran sig, hængende i kæderne, tabbet for kræfter.

Han rettede blikket op igen. Hans krop var træt, udkræftet, men hans øjne var stadig levende og intense.

"Speak.." var hans sidste stille kommando.

"Bew-...what? How hard Did they hid you?"

Procella kravlede på hænder og knæ op over hans krop. De rovdyrgule øjne så ned på ham

"Speak mortal? Do I look like a dog? Woof woof. Shut up. You are chained up, not me. The only balance-act here is if I can get you down before this freaking car tumbles to the ground. What are you doing here anyway?"

Procella så irriteret ned på englen, og bare af princip smækkede hun en håndflade i panden på ham. Lidt a la en hund der fik en avis mellem øjnene hvis den vovede snuden op på middagsbordet. Det var ikke hårdt, men en irriteret markering.

"Stop using your angel-mojo on me. Jesus Christ. Really? I'm here to save...you? Fuck me...You ooze of rosewood. Thats how I know. Don't bother sniffing the other angels bums, you can't smell them"

Procella trak prøvende i en kæde. Den raslede svagt i nattemørket. Hun strøg bagsiden af hånden over overlæben og tørrede de små svedperler bort. Fuck det var varmt. Lyden af noget stort et sted under dem fik hende til at stivne.

"Dude...there was no sign. They do not have dogs here. What happened?"

Alarmklokkerne begyndte at fjerne alkoholtågerne fra Procellas hjerne. Der var alt for mange faktore hun ikke brød sig om lige nu.

Helias blinkede forundret. Denne unge og utroligt ubehøvlede kvinde havde end ikke blinket ved synet af ham. Hun var anderledes. Da hendes hånd ramte hans pande, spærrede han øjnene op i et kort sekund før de snævrede sammen til sprækker.

"What I am doing here? Why, i'm enjoying the view.. Wonderful isn't it.. The chains are a nice add to the picture, gives a soothing pain as they gnaw at my skin."

Hans kølige ord faldt uden humor. Nærmest som om han mente dem. Han stirrede på hende ved hendes næste ord om hans lugt. Lugt? Han stank af blod og sved.. og den råddenskab der hang over hans omgivelser.

"I wouldn't know as I was knocked unconcious before entering.. The job mentioned nothing, though I hardly believe it to be reliable."

svarede han hende køligt og lo stille af hendes prøvende træk i kæden.

"Child, you will not be more able to break that chain than I.. Rather find a tool and use such.."

Procella vendte ansigtet ned mod englen igen og der sneg sig et irriteret glimt ind i de rovdyrgule øjne.

"Really? Child? You are strapped to a car, got knocked out by someone, taking your time to laugh, and calling me a child? I don't know how old you are, but seems like you need this child more, than the child needs you. Get your halo out of your ass before I leave you to whatever wants you down there. How is that for a laugh?"

Snerrede hun, og gav englen et tilfredsstillende smølfespark på næsen. Det ville være ufint at slå ham når han ikke kunne gøre modstand, men...hun måtte jo lige forklare ham hvem der lå øverst i denne leg. Bogstaveligt talt.

Procella lod sine hænder glide ned til læderbæltet omkring livet. Hun spændte det hurtigt op, og sendte samtidig englen et advarende blik. Nu skulle han ikke begynde at få gode ideer. Det var ikke et specielt bælte egentlig. Bare en af den slags turister ofte gik med. Læder på ydersiden, en lynlås på indersiden. En af de sikreste måder at forhindre langfingrede tyve i at komme til værdigenstande. Eller dirke.

Procella greb fat om englens håndled og holdt det så langt op hun kunne, imens hun stak dirken ned i låsen. Hun lukkede øjnene imens hun skrabede den lille dirk rundt derinde for at få en fornemmelse af hvad hun arbejdede med.

"So...what was your job anyway? Do you call yourself anything, other than jackass...I could call you jack just for short"

Hun skar en grimasse da der kom en rusten lyd indefra hullet i metalbøjlen. Lige ved! Hun drejede dirken let og rullede den mellem fingrene for at få et bedre greb om den.

Helias kiggede køligt mod det. Døden skræmte ham ikke. Smerte var ham velkendt. Forglemmelse en belønning.

"A child you might be, but your tongue cuts like a sword. I fear no death, no curse, no pain.. Lest you gain from my release, begone with you.. Attempt no foolish courage that will get you hurt. That would strike me."

Han trak på skuldrene og kiggede ud i mørket omkring dem. Der var dybe skygger i hans øjne, blikket var tomt og havde trukket sig tilbage i fortiden. Det lange hår hang i beskidte tjavser ned af hans ansigt, indsmurt i blod og skidt.

"You may call me what you wish. My job was to meet with a contact here.. A trap, one I sadly did not discover. And you may call me Fear."

svarede han hendes sidste spørgsmål. Igen var hans stemme distanceret og kølig. Navnet blev dog udtalt med en form for hån. Rettet imod hamselv, imod det han var blevet.

Procella undertrykte en halvkvalt fnisen

"You may call me fear"

Efterabede hun med højtideligt toneleje.

"Please. You are not intimidating. You are...nevermind. I'll stick with jack. I was told to save your ass, allthough I doubt Ripper knows you are an angel. Then he wouldn't have sent me. Sorry to disappoint you. I might let you be killed some other day. And do I look fragile to you?"

Procella smilede triumferende da bøjlen med et højt klik endelig gav sig. One down, three to go. Hun vred bøjlen op og gned englens håndled så der kom blod ud i hånden igen

"So. What hurts the most? Being saved by a human, or being saved by a....oh the horror...a girl!"

Procella grinede flabet ned til englen. Hm...hun måtte sørge for at han fik et bad. Og noget mad. Og generelt noget tøj.

"Heias lo igen. En kold, følelsesløs latter. En latter der rungede ud i mørket, blandede sig med de lyde lossepladsen og vinden skabte. Det var en latter der ikke burde være der.

"I see no shame in being saved.. I see no shame in you being a woman. What I see shame in if you get hurt, however fragile or not you are.."

Han valgte ikke at svare på det med Fear. Hun ville opleve det, hvis ting gik galt. Som bøjen gik løs læb der en ild igennem hans arm til hans skulder. Han trak vejret dybt for ikke at vise smerten. Hans led sad skævt og han havde taget mere skade til hans ribben end han havde troet. Vreden ulmede i ham og steg støt.

"There will be a retribution, born in flames and terror.." hviskede han hen for sig selv.

Procella rullede med øjnene

"Yeah yeah...flames fear, terror, big bad angel. Got it. Be still now okay? I am a hunter. I get hurt, with or without you. Its kinda in the jobdescription you know...Stop being my hero. I can save myself. Unlike you"

Mumlede hun koncentreret da hun gik igang med tilsvarende fodlænke. Hun så kort ud i mørket da lyden af noget stort på jorden nåede hende igen.

Micha....what the hell is out there?
- Hell...
Could you be less cryptic?
-I could, but that's not fun.
Well...getting eaten is not fun either...
- Fun fun fun...

Lyden af skæl fik det til at risle hende koldt ned af ryggen. Skæl? Hendes skarpe hørelse fangede samtidig lyden af tunge poter.

"Who the hell did you piss off...."

Mumlede hun og begyndte at arbejde hurtigere. Hendes øjne gled hele tiden søgende rundt. Der var noget fishy ved det her. Meget fishy. Da skabningen i mørket for første gang blev synlig for hende gispede hun og tabte dirken med en svag raslen.

Oh hell no....
- I told you! Hell! Fun fun fun!

Den bryggerhest-enorme løvekrop der kom til syne mellem rækkerne af biler fik gåsehuden til at rejse sig overalt på hendes krop. De store elefantstødtænder der tvang overlæben op i hver side så meget underlige ud. Elefantsnablen midt i løveansigtet der søgende svingede rundt og gled berørende hen over biler var hele tiden i bevægelse, og et sted ude i mørket bag den kom den lange slangelignende reptilhale, blidt hvislende over gruset.

"A...A Yali...You...We....a Yali....That...is a fucking...Yali...Whyyyyyyy. Why me? I don't even like animals. Why do I have to...A Yali..."

Procella fumlede dirken op igen og fik den anden fodlænke op, så englen nu kun var spændt fast omkring et håndled.

Helias kiggede op ved hendes ord medet forundret udtryk i øjnene.

"What on earth are you.."

Hans stemme døde hen som bæstet kom til syne. Hans aura af frygt forsvandt fuldstændigt og hans ansigt blev ligblegt. Med en forsigtig hvisken, knap hørlig sagde han.

"Hurry.."

De raslende lænker lød som tordenskrald i hans ører. Hvert klik et skridt tættere på friheden. Musklerne i hans krop var spændt til bristepunktet, klar til spring. Den sidste lænke holdt ham fast, omend resten af hans krop hans fra den følte han ingen smerte længere. Det var væk i synet af den grumme sandhed. Han var færdig.

"Child.. Run.. Now." sagde han stille, hans ord rolige og velovervejede på trods af frygten der snoede sig som en slange omkring hans hjerte. Helias bandede af sig selv og med en uendelig anstrengelse af sin vilje begyndte han at forberede sig på bæstets kommen.

Procella udstødte en febrilsk lyd og skævede over skulderen da hun nærmest kastede sig over den sidste lænke

"What I am? Is that really all that important right now? You have a Yali on the ground!"

Hvæsede hun og sled arrigt i kæden, der raslede og larmede som dommedagen selv. Til sidst opgav hun.

"Look!"

Hun pegede en tilfældig retning. Da englen kiggede - for hvem ville ikke kigge når nogen sagde kig lige - greb hun fat om kæden med begge hænder. Hun lagde alle kræfter i og trak. Hendes armmuskler spillede kraftigt under den olivengyldne hud og hun blottede de skarpe tænder i anstrengelse. Langsomt begyndte et led at give sig. Kæden var gammel, rusten, havde ligget ude i al slags vejr. Den var ikke desginet til at holde på de overnaturlige, og desperationen gav Procella mere styrke end normal

Can we play with it?
- NO!
Oh...
- Oh what?!
Oh nothing....
- Micha...Oh what!
Just that...if we don't want to play with the kitty, we might want to get our pretty ass off the car. You are not being very stealthy right now Moon-child.

Procellas arme blev flået fra hinanden da kædens led endelig sprang op, og hun var lige ved at trimle ned af bilen. Hun slog en klo i englens arm da hendes overkrop sejlede bagud i mørket og tomrummet. Hendes øjne var store og forskrækkede. Fuck. snak lige om at fodre dyret med en villig snack.

Da kæden sprang fløj Helias blik tilbage. Han stirrede forundret på lænken, derefter Procella som greb fat i ham. Han mærkede den smertene styrke i hendes hånd og kiggede ned mod pladsen. Alt dette foregik i en brøkdel af et sekund.

"Hang tight.."

Helias stemme brød af da han i intens smerte lod hans midnats sorte vinger udfolde. Som enorme skygger stod de bag ham og da de sorte vinger fangede vinden lød det som tusind suk fra graven. Hans misbrugte krop rejste sig op i en enkelt hastig bevægelse der sendte hans sind på flugt i smerte. Hans muskuløse arme greb omkring Procella som han slog et enkelt slag med vingerne.

Under dem løftede bæstet sit hoved. Øjnene fokusere på dem begge og den udgav et frygteligt brøl. Med et brag rev den snablen igennem en dynge metal og styrtede imod dem. Dens tunge vægt hamrede mod bilvragene under dem. Med et hyl af metal mod metal begyndte vragene at tilte og falde.

Helias og Procella blev løftet op i et kraftigt sus af vind imens Helias skreg i smerte. Hans krop rystede og blod dryppede fra ham som de dybe sår sprang op. Dog vedblev han at slå med de enorme vinger. Døden lurede under ham og bød ham velkommen. Men det var endnu ikke tid.

Bæstet kravlede op af det styrtende bjerg af vrag, ignorant til løsfaldende metal stumper. Halen piskede bag den og slår alt den ramte til splintre. Savl løb fra det åbne gab og stødtænderne glimtede i det sparsomme lys. Helias kæmpede for at få dem højere imens hans krop langsomt brød sammen. Den knagende lyd af knogler der var ved at give efter lød igennem natten og hans ansigt var himmelvendt i smerten.

Bæstet havde taget tilløb op af vragenede og sprang nu. Helias blod dryppede ned over den som den sejlede igennem luften. Med en kraftanstrengelse fik Helias løftet dem højere og vendt dem, så hans ryg var imod bæstet. Stødtænderne flængede hans ben op og den gav et brøl fra sig som den styrtede ned i vragene og skraldet. Den tunge rumlen af styrtet fulgte de to som Helias bar dem igennem luften.

Da de var nået blot et lille stykke fra lossepladsen rystede Helias ukontrollabelt. Hans krop var brændende varm og sveden blandede sig med blodet.

"Lord, here cometh thee forsaken son. May the greatest darkness hold mine soul in pureth oblivion."

var de sidste ord han sagde i sine illusioner styrken forlod ham og de begyndte at synke mod jorden. Nogle meter over dem gav han helt efter og sank ind i mørket. De styrtede.

"Hang tide? What you mean hang ti-...ARG!"

Procella stivnede som en pind da han greb fat i hende

EWEWEWEWEW! THE ANGEL IS TOUCHING US!!!
- I know that! Shut up micha!!!!
I RATHER FALL DOWN!!!
- There is two of us here you know! I don't! My body, my rules!

Procella krympede sig over det rasende brøl et sted under dem. Hvordan fungerede det her? Ville den sætte efter dem eller hvad ville den? Var den sat til at passe på skrotpladsen? Hvorfor havde den overhoved været der? Hvad fanden var englens rolle i alt det her?

Da de begyndte at miste højde og englen ytrede - hvad han selv måtte anse som sine episke last words - hvæsede hun arrigt og slog ham i brystet

"Hey! HEY!!! I am too goddamn young, and to fucking hot to die like this! Get your act together dude! FLY!!!!"

Great...you bitch...you got your will!
- I don't think I wanner fall anymore....
TOO LITTLE TOO LATE!

Procella vendte rundt i luften med englen så hun kom til at agere stødpude. Sådan nogle fesne flimsy engleknogler kunne ikke klare et styrt af denne kaliber.

You are so going to regret this in the morning, Moon-child
- Thank you captain obvious...

Mere nåede hun ikke at tænke før hun med en uhyggelig kød-mod-jord-lyd hamrede ned i rabatten et par hundrede meter fra skrotpladsen...men på den rigtige side af porten...den ydre. Det sortnede for hendes øjne og hun gispede som en fisk på land, da alt luft blev slået ud af hende. Smertetenståre flød hende ned af kinderne og hun fik med besvær kæmpet englen af sig, så hun kunne rulle hostende om på siden og fylde sine smertende lunger med luft.

"This...is...why...i...dont...fly...angels!"

Hostede hun gispende, og måtte bekæmpe den naturlige brækrefleks ved ikke at kunne trække vejret, og en krop der prøvede alt for meget samtidig.

Helias lå sammenkrøllet fra hende. Hans vinger var viklet omkring ham og sorte fjer spredt over alt. Hans krop lå stille og kun de lave gispene vejrtrækninger afslørede at han stadig levede.

Smerte vendte Helias sig om. Hans syn var sløret og hans bevægelser langsomme. Som at gå igennem sirup. Han begyndte stille at rejse sig. Minderne var langt væk i smertens tåger og han stavrede mod pigen.

"Breathe deeply.. Don't die." var hans kolde ord, imens hans tågede øjne kiggede på hende. Der var ingen spor af den rædsel der havde boet i dem før. Der var ingen tegn på den kolde intelligens. De var tomme. Døde.

Bag dem lød et frygtindgydende brøl.. De var ikke glemt.

..au....

Procella forsøgte at fnyse hånligt af englen. Dø? Hvor svag tog han hende for at være? Den hånlige fnysen blev dog ikke meget andet end en gispen og hosten, så hele den sarkastiske del gik lidt i vasken.

"Stop being a....bad...pilot..."

Gispede hun og gylpede lidt whiskey op. Fuck hvor smagte det altså dårligt den anden vej.

"Who did you...piss off...why is that...thing...in there?"

Fik hun usammenhængende stødt frem, og kom op på hænder og knæ. Det mørke hår hang pjusket omkring hendes ansigt, med fjer og dun i. Hun skævede efter lyden af brølet. Hun magtede ikke helt at skulle prøve at slå sådan en tingest ihjel. Hun havde faktisk ingen anelse om hvor pokker hun skulle begynde. Hun havde genkendt den fra de hellige udskæringer - det var den eneste grund til at hun havde kunne sætte navn på.

En mægtig vogter af...noget...hinduistisk løve med slangehale, elefantsnabel og stødtænder. Men hvad fanden lavede den på en skrotplads, hvor en engel var lænket til en bil? Det gav jo overhoved ikke mening.

Helias lo koldt. Det sendte en rysten af smerte igennem hans krop og blod over hans læber.

"I have lived for eight hundred years child.. Who knows what enemies lurks in my wake?"

Han undrede sig dog selv. Hvem i denne tidsalder havde magten til at bringe sådan et væsen efter ham.. Hvis det var efter ham.

Han kiggede ned på kvinden foran ham. Med et uforanderligt ansigt strakte han sin hånd frem.

"We should get away from here."

I sit hoved gennemgik Helias en liste over sine fjender. Hvem vile få noget ud af hans død? Han var allerede kastet fra himlen. Alfaderen svarede ham ikke. Han var alene.. Døden frygtede han ikke, det var blot en ny begyndelse.. Eller en afslutning på den sormodige eksistens han levede.

Helias kiggede sig over skulderen mod lossepladsen. Han ville snart ikke have mere energi. Hans tolerance overfor smerte var stor, men ikke uendelig. Snart ville han have brug for at sove. For hvile.

"We should run.." sagde han igen denne gang mere bestemt. Resolut tog han om hendes hånd og hjalp hende op. Hun var dårlig. men de var nødt til at flygte. Han kunne ikke beskytte dem begge og havde ikke tænkt sig at kaste sit liv væk meningsløst.

Procella slog irriteret hans hånd bort da hun havde fundet balancen igen

"Listen up jackass! I am not a child, and I don't care how old you are! You show me some goddamn respect! I just saved your ass! TWICE!"

Procella sendte en klat blodfortyndet spyt ud i græsset. Av. Hun have bidt sig i tungen. Pokkers også. Hun hoppede bogstaveligt talt en halv meter da mobilen i læderhylsteret begyndte at ringe igen. Hun så nærmest anklagende ned på den. Hun gjorde karabinhagen fri af buksestroppen og tog den.

"WHAT?! Yes I got there! A fucking angel! No he is not wearing gloves! I don't know if he have gloves! Ripper it's summer, why would he have gloves on?! Did you know there is a goddamn Yali in there?! YES A YALI! The Yali wants the gloves? gloves? IT'S A FUCKING YALI! THEY DON'T WEAR CLOTHES! AND THE ANGEL JUST DROPPED US FROM THE SK-...No sir. I'm not yelling at you! Oh go fuck yourself..."

Procella blottede et tandsæt der passede sig mere hos...ja...et stort kattedyr, end egentlig et menneske. Det så ganske foruroligende ud. Procellas rovdyrgule øjne flammede mod englen. Hun var ved at være godt træt af ham, og hans latterlige problemer som hun af en eller anden grund var blevet rodet ind i.

"I don't run! And you don't tell me what to do! Go fuck a priest! Or that Yali! Screw you, and your gloves! and your chains, and your age, and your...whatever! I am leaving! Have fun!"

Procella knejsede med nakken, og knurrede dybt i halsen af englen. Det var lige før hun stampede i jorden med en skulen. Så vendte hun rundt og i sin sølle statur begyndte hun at trampe ned af vejen. Satans også at hun ikke kunne lave et grandiøs exit i en bil. Det gav ikke helt samme effekt at trampe arrigt afsted med rodet hår der var fuld af fjer, i en tubetop der sad skævt, halvfuld, og mere hidsig end hvad godt var. Det var en dårlig dag for værdighed.

Gloves.. ordene rang hult i Helias øre. Han stirrede blot på Procella som hun fortsatte sin samtale, som hun skældte ham ud, som hun begyndte at gå. Han blinkede stille og rejste hånden langsomt.

"You mention gloves.. Who is Ripper? I will need to see him."

Hans stemme var rolig og fast. Dette var ikke en ordre. Det var ikke et spørgsmål. Det var et faktum. Ripper.. Hvem var denne mystiske entity. Han måtte mødes.

"If you allow me to meet him.. If you guide me. I will give you a name. A name you will undoubtly seek out."

Helias begyndte at gå efter hende. Hans skridt var langsomme. Blod dryppede fra ham. Hans reserver var brugt op.

"I will give you.. any..thing.." hans stemme døde hen. Det sortnede langsomt for hans øjne imens hans krop faldt tungt til jorden. Med et tungt klask ramte han asfalten. Hans lange hår faldt omkring hans hoved som en mørk glorie. Uden hans frygtsomme aura, uden det døde kolde blik var han nærmest... menneskelig.

Procella stoppede ikke op. Ripper? Klart. Og så ville hun tage kjole på, servere the og småkager. Idiot! Hun sig over skulderen da hun hørte en tung lyd bag sig.

"Aw dude....come on..."

Hun så træt tilbage på englen der var dejset om på vejen. Et øjeblik lurede hun faktisk på at lade ham ligge. Så prustede hun mellemfornøjet og trampede tilbage.

"Big scary angel...fear...fear my ass...stupid idiot...bloody hell...Yali wearing gloves...I need a vacation. A long one. Up we go..."

Procella trak englen op over skulderen i et brandmandsgreb. Hun vaklede let under vægten, men han var lettere end et menneske på samme størrelse ville have været. Ellers havde hun haft et logistisk problem.

- Halvanden time senere -

Procella sad lænet mod væggen i det lille motelværelse. Den billige AC rumlede løs og sendte en evig brise af kold luft ud i det ellers nattehede lokale. Der var én seng, og på den lå den nøgne engel. Hun havde gjort hvad hun kunne. Hun havde vasket hans sår. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle stille op med det ben. Hun havde vasket hans krop og forbundet ham.

Derefter havde hun gennemgået en mindre gloværdig episode med at hilse på sit maveindhold på badeværelset, og prøve at få sig selv til at ligne...noget mere end en fugleunge der var drattet ud af reden. Hun så træt på ham. Hendes baghoved dunkede let mod den kølige væg i en langsom rytme. Handsker? Var hun taget ud på en skrotplads, blevet fløjet og kastet rundt med og nææææsten savlet på af en Yali, på grund af et par fucking handsker?

"...I hate my life..."

Brummede hun surt og gned sig i ansigtet. Handsker....helt ærligt. Hvis det hjalp på noget skulel hun personligt købe Ripper en hel læderbutik, så kunne han lave alle de handsker han orkede. Hun skulle give ham handsker til han kastede lammefor op. Handsker?

Gloves? You are so stupid...he said gauntlets...

Procella spjættede forskrækket

JESUS CHRIST! GIVE ME A HEART-ATTACK WHY DON'T YOU?!
- Stop being such a cry-baby...
Micha, I am so not in the mood right now
- You always seem mad. Have you ever thought of going to anger-management?
Leave...me....alone...
- See? right there. Sooo difficult. I'm just saying!

Procellas hoved begyndte at dunke hårdere og hurtigere bagud mod væggen og hun kneb øjnene hårdt sammen.

Tell me...how dumb are you? You think you can tune me out by banging you head?
- I can try...
Will it be very mean to say "knock yourself out?"

En lavmælt knurren fyldte det lille motelværelse, og Procella trak knæende op til brystet så hun kunne ligge hagen på dem. Irriterende nok havde hun en pointe. Hun havde ikke fået meget ud af det her...andet end en øm plet i nakken. Knurrende og brummende gned hun et sted i det mørke hår imens hun betragtede skikkelsen. Nu måtte han sgu godt snart vågne.

Helias begyndte at røre på sig imellem de billige lagner. Hans øjenlåg blinkede let. Han mumlede noget i sin urolige søvn. Pludseligt satte han sig op. Hans øjne stirrede vildt omkring ham, uden genkendelse. Hans åndedræt var hurtigt og overfladisk.

Helias' intense øjne faldt på Procella. De havde et frygteligt blik i sig. Et blik der strakte sig over århundreder. Et blik der havde set døden uden frygt. Et blik der i sandhed ikke var menneskeligt.

Helias's røst var dyb og forundret da han talte.

"Quod fert te ad meum gazophylacia pulchra domina? Quid ego laedi ad quatenus?"

"Femina sum, et horribilis stultus es angelo damnum inferre possumus quin hic loquitur? lingua est questus implicitus..."

Svarede hun, en smule gebrokkent, og lavede så en grimasse som skulle hun sætte en kæbe på plads efter den bar gået af led.

"Stop looking at me like that. I just dragged your ass across town. You could say thank you. And this is my room by the way"

Hun rejste sig med et suk, ved at stemme fødderne mod gulvet og glide opaf væggen hvor hun var gledet ned til at starte med.

"Besides the obvious. How do you feel? Do you remember how you got strapped to the car? Who you where supposed to meet?"

Helias så forvirret omkring sig i et par øjeblikke. Så faldt der en forståelse over hans ansigt.. Og med den facaden af kulde. Han var tilbage i den fordømte tid. Tiden hvor han var blevet fanget og bundet. Tiden hvor han var udstødt og levede i sit selvudnævnte eksil.

"I feel alright You have done a good job on the bandages."

Han kiggede ned af sig selv. Bandagerne sad godt og fast og han følte sig kun lettere utilpas. Smerten ville komme senere.

"As to how I was strapped I have no idea.. I was to meet with a guy from India... A foreign customer. Needed some rather. unpleasant business done."

Helias stemme var uden foragt, uden skam og uden vrede. Den var kold og kalkulerende, fremsagde tingene som rene fakta.

"What were you doing there? And how do you know about that.. beast?"

Han kiggede nysgerrigt på Procella. Hun var en anderledes slags. Der var noget over hende, som han ikke helt kunne fastsætte.

Procella holdt afværgende en hånd op foran sig.

"Dude...be still. You are naked. I don't wanner see...just be still..."

Procella gik over til den slidste dufflebag og hev en metalindpakket stang op. Hun vred pakken op og tyggede mekanisk på den strip beef jerky den gemte på. Kalkun? Nitte...

"India? That would explain the Yali. What´s with the gloves anyway? Did you steal them from some pissed of hindu-god?"

Hun skævede til den lange forbinding på englens lår. Han var ikke blødt igennem endnu. Det var et godt tegn. Hun gik over til sengen og møvede sig plads på yderkanten. Hun så skarpt ned på englen og lænede sig fremefter. Hun lagde læberne mod hans pande. Hun holdt læberne der længe. Nogle kunne fejlagtigt tro at hun kyssede ham, men faktisk følte hun ham med den varme inderside af sine læber, fremform noget så tåbeligt som en sommersvedig hånd.

Hun trak sig en smule tilbage og lod sin hånd glide ned om hans kind. Trykkede let en finger mod hans pulsåre. Hun skar en grimasse. Hun lærte nok alrig at vende sig til engles lidt for hurtige pulsslag. Det føltes sygt. Som en hund eller kat. Man forventede de drattede om af organ-anstrengelse.

"You seem to be fine"

Hun vendte tilbage til tasken og hev en dåse op. Hun kastede den i en blød bue mod sengen så han kunne gribe den.

"Have a coke. You need sugar"

Hun åbnede en selv og brummede da den bruste over og hun måtte fange skummet før det flød ned af siden på den.

"I was there because it is my job to be. I was told to help someone. Problem is. I don't know if I helped the right guy"

Hun sluprede en tår i sig og så på ham med hovedet tiltet let ud til siden. Det her kunne godt gå hen og blive et problem.

"What is your name? And I am not calling you fear. Forget it"