He left me!? Damn you mate! and hey stranger? *Abbigail*

Tid: 12.40
Dato: 28 Juni 2011. Fortidstråd.
Vejr: Sommer vejr, dejligt varmt. Få skyer. Tørt.
Omgivelser: Massere mennesker, unge til gamle. forlystelser, candyfloss balloner.

Seth havde fulgtes med en ven ind i den store, næsten magiske forlystelsespark. Men efter at de begge var gået ind i spøgelses huset var de blevet væk fra hinanden. Seth's mobil var gået ud så det var ikke til meget hjælp, og de havde jo selvfølgelig ikke aftalt et sted at mødes. De var jo unge voksne nu. De kunne da sagtens forblive samlet! Eller ikke. .
Seth begav sig rundt i indianerverden, iført sin sort tanktop, med en af de kinesiske katte på som altid står og vinker. Katten så dog mere ond ud, da det var et dropdead mærke. Som er kendt for deres blodige, tarmfyldte motiver.
Udover det havde han et par røde skinny jeans på, med et par huller ned af knæene, og sorte/hvide allstars på. Rigtigt sommer tøj. Syntes han da selv. Han blottede sine tatoverede arme og det mest af hans hals og lidt af brystkassen som også var tatoveret.
Hvad skulle han nu lave? Nu når hans ven var blevet væk? Der var jo intet sjovt ved at gå rundt alene i en stor forlystelsespark. Han endte med at slå sig ned på en træbænk og tændte en LA Menthol Cigaret.
De smøger som ikke særlig mange andre kunne lide. Men det var vel også en god ting, så skulle han ikke dele så mange ud.

Klokken var kun 12:40 og egenlig skulle Abbigail ha været i skole men i stedet havde hun taget med nogle af veninderne, der insisteret på at hun simpelthen skulle med og se den flotte forlystelses park der var åbnet nu når solen endelig var oppe og juni måned endelig tittede frem så smukt og bragte sol og glæde til alle der nu kunne gå udenfor. Den spinkle høje rødhåret pige fulgte veninderne hen af mod en af disse candyfloss maskiner og hun fik skam mere eller mindre nok candyfloss, da en stak en pind i hånden på hende med et bjerg af candyfloss næsten?. Abbigail så lettere chokeret på det pinke candyfloss og tog en lille stump af og smagte så på det* Omg!? hvor er det sukkersødt* hun smilede lidt over smagen af det mærkelige sukkerstands og så gik hun ellers med hendes veninder, indtil.. " Hm? Sally.. Fleur?... Kim.. " hun så kort rundt og pludselig var hun blevet væk fra sine veninder. " Nej!? hvor er de.. " Abbigail kendte næsten ikke denne by for ikke at sige at hun slet ikke kendte til denne forlystelses park og endte nu med at være faret vildt.

Abbigail så forvirret rundt og sukkede så kort efter hun endelig havde givet op. " Det umuligt? jeg finder aldrig ud her fra.. og med den mængde.. det umuligt at se over dem" Hun var 1,70 cm høj.. men det var iført stiletter og ikke nok med det, så var hun denne spinkle tøs fanget blandt tusinder af folk der maste og skubbede. * Jeg må finde et sted at stå.. * Kort efter en skubbende tur igennem mængden opdagede Abbigail en bænk og så hurtig som hun var i stiletter, fik hun skubbet sig ud af mængden og løb hen til den og hoppede op på dens side og kiggede ud over folkemængden der før havde været ivejen for hendes syn. Forsigtigt fumlede hun sin lyserøde mobil op af lommen der havde en lille pikachu vedhæng i sig og prøvede så at ringe hendes veninder op mens hun stod på bænken og så søgende ud over folk. Hun var op til flere gange ved at falde, eftersom bænken havde små mellemrum hvor hendes hvide stiletter var perfekt tyndet til at kunne stikke ned i og dermed hænge fast.

Abbigail var iført nogle grå shorts der gik til midt på lårene af hende og så en skullshirt, der var sort og hang ned af den ene skuldre, mens bagpå var der revet huller så det lignede et kranium der smilede. Det lange bølgende blodrøde hår hang frit nede om pigens spinkle skuldre og hendes kraveben var specielt i centrum på grund af hårets fyldende og tunge effekt om den udstrakte hals. Huden var mælkehvid og så ud som om den var lavet af porcelæn, så skrøbelig som vis man berørte den ville den smuldre. Abbigail så yderst desperat ud mens hun så ud over mængden af folk og så lukkede hun ellers for sin mobil og tog den i lommen igen med ordene " Hvor er de!?.. gaaaard... jeg skulle aldrig ha taget med.. og nu dumper jeg også helt klart.. " hun strøg de smalle finger igennem det tykke hår og lod sig langsomt glide ned på bænken og der fanget hendes blik en yderst facinerende fyr, yderst smuk og trendy. * Wauw.. hvem er han? en kendt måske.. *.

//Sorry det blev så langt ^^" //

Seth havde et godt stykke tid siddet i sine egne tanker. Hvorfor skulle han altid ende med at blive væk fra sine venner? Han var da så høj at han næsten måtte være i centrum. Han var jo trods alt omkring de 187 cm høj, og udover det gik han jo også i meget anderledes tøj. Ikke det mest normale ihvertfald. Han havde jo også tatoveringer næsten overalt på sin overkrop, piercinger og endda et sitecut i sort, med små leopard pletter af hår i den ene side. Han specielle kendetegn var dog hans piercinger, hans charmerende blik. Hans tatoveringer. Især de små fine leopard pletter som var lige ved hans tinning og hans sitecut.
Han sukkede igen indtil han så denne fremmede, ret lave kvinde stå og hoppe på den bænk han sad på. Hun var ihvertfald lav i forhold til ham. Men han var jo også bare et højt og ranglet, ret spinkelt menneske. * Hvad laver hun dog? Attention? *. Han tænkte lidt videre over hendes bevægelser, og betraktede denne kønne kvinde. Han elskede anderledes folk. folk som ham selv. *Rødt hår? rawr* . Han smilte lettere charmerende til hende og betraktede hende endnu en gang. "Er du faret vild?" Spurgte han nysgerrigt, med sin ellers mørke, beroligende stemme og lod blikket glide ud over mændgen af snaksagelige, glade mennesker.

De isblå husky farvet øjne med et snert af skrigende gul rundt om de kuldsorte og runde pupiller, stirrede nu stift på den fremmede der pludselig spurgte hende ud af det blå om hun var faret vild. De blanke dukke ligene øjne så chokeret på fyren i det hun rødmede over de høje kindben og farven kom frem i en efterligning af rouge på pigens kinder. *Omg.. han snakker til mig* hun kunne ikke tro sine egne øjne da hun nu så hans ansigt og hans figur, samt.. hans øjne. Han var virkelig smuk, han lignede en model for alternative outfit, men han kunne sagtens også klare den almindelige branche, som man så tit så i de kedelige blade.

Abbigail havde altid været fascineret af disse, 'fyre' der tog en helt anden stil og var sig selv også igennem udseende. Abbigail skulle til at åbne munden og de rosen røde læber adskilte sig let, dog blev de hurtigt presset mod hinanden igen, da hun vendte siden forsigtigt til den unge fyr. * hvad skal jeg sige?.. det som om min stemme ikke vil komme ud* Abbigail betragtede kort sine sorte stiletter og så kort mod fyren igen og gav ham et uskyldigt lille smil som undskyld for at hun ikke svarede direkte. " Jah.. det ser sådan ud hihi " hun roede sig lidt i håret for at dække over sin lidt knækkende og yderst tøset stemme lige nu eftersom hendes nerver gjorde hende nervøs, fordi hun sad overfor denne utrolig tiltrækkende fyr, dog.. tog hun det ikke til hjerte eftersom man aldrig skulle dømme folk på det ydre. " Hvad med dig?... er du også faret vild" Den franske accent trådte igen dominerende frem og fik den flydende stemme til at glide som sød musik ud mellem de fyldige læber af Abbigail´s mens hun spurgte fyren om det samme som han havde spurgt hende om.

Han smilte til den fremmede unge pige som sad ved hans side. Hvor var hun dog kær. Idet hun rødmede kunne han ikke undlade at smile. Bare lidt. Han kiggede ned i jorden og rystede blidt på hovedet. Sådanne tøser var bare nuttede. Bare en smule da? Han betraktede pigen endnu en gang og tog et hvæs af sin smøg, han indhalerede den dejlige røg og mærkede den blide fornemmelse af menthol som strøg gennem hans hals. han formede munden svagt i en rund cirkel og pustede forsigtigt røgen ud, som små røg ringe. Det gjorde han så tit når han ikke rigtigt havde noget at tage sig til. Men det kunne der vel heller ikke være noget galt i. Han nød lyden af hendes stemme. Den fik ham næsten til at falde tilbage i drømmeverdenen. En dejlig sød musik. Som de yndigste fulges stemmer klirrede i takt med forårets toner.
Han blinkede et par gange og vendte tilbage til virkeligheden igen, han smilte endnu engang "Tjoh. Jet ved ikke om jeg skal sige at jeg farede vild, eller om min ven gjorde. " Han grinte svagt. En beroligende latter. Lysere end hans normale stemme. Som om hans stemme knækkede. Hvilket den også gjorde. Han havde stadig nogle små problemer med hans stemmebånd. Hans adamsæble var også ret tydligt.
Men nu var Seth jo heller ikke lige den mest overvægtige gut man kunne finde.
Nej nærmere spinkel. I betrakning af at han var 187 cm høj, vejede han kun omkring de 69 kg. Hvilket i den grad var for lidt. "Må jeg spørge om dit navn tøs?" Sagde han lidt drillende, da han næsten kunne gætte sig frem til at den unge pige var yngre end ham.

Abbigail hævede forsigtigt sit ene øjenbryn i undren i det han sagde ' eller om min ven gjorde? ' et lille grin slap ud fra munden af Abbigail og man kunne tydeligt høre at Seth havde scoret direkte plet, angående joken med hans ven, eftersom i Abbigail´s øre lød det utrolig velformuleret og meget komisk den måde han fik sagt det på, at han også var skildt ad fra sin elskede venner eller nærmere ven. " Så du er her altså også med venner, eller.. en ven" hun smilede lidt til fyren og betragtede smøgen han havde i den ene hånd. * Ryger.. * hun ryg ikke, dog huskede hun tydeligt at hendes mor havde røget og ikke bare lidt men meget, det var altid noget der havde pisset hende af, men så længe en eller anden ikke ligefrem pustede det ind i hendes mund? så kunne hun da sagtens overleve at sidde nær personen og berige sig med dens selvskab i disse ensomme tider hvor man var faret vild og kommet væk fra sine veninder.

Abbigail spærrede de blanke dukke øjne mere op da han pludselig kaldte hende tøs og et mere eller mindre drilsk smil gled over de fyldige røde læber af hendes og så kom den uskyldige stemme ellers med et yderst flabet svar" Nårh?... rækker tøs da ikke godt nok til din standart Mr Stranger " hun blinkede kort til ham, for at understrege at hun blot lege en smule med hans egne ord eftersom han havde kaldt hende tøs" Hva med dig Knægt?" hun grinte kort og lagde sig på bænken der var lang nok til at hun lige kunne lægge der, vis hun bøjede i knæene så hendes ben næsten rørte hendes bagpati. De isblå husky øjne betragtede afventende fyren foran hende og nysgerrig og en smule ivirg... ventede hun vel på at få afvide hvad hans navn var... det ville selvfølgelig være et navn hun aldrig nogensinde ville glemme, siden at Seth jo var så mystisk en fyr.

Han grinte lettere over hendes svar. Det var dejligt at møde en mere imødekommende person. Dagen var bare en god dag, for ham. Det kunne jo selvfølgelig hurtigt ske at han på en eller anden måde fik fornærmet hende. Nogengange sade han nemlig nogen dumme ting.
Han tog endnu et hvæs af smøgen og så betraktende på den halv færdigrøget cigaret han sad med, mellem pege og lange fingeren.
* Hvorfor de mon i det hele taget laver cigaretter, hvis det er så skide farligt?* Tænkte han lidt og lyttede til hvad hun sagde.

"Jamen knægten her er faktisk en ung mand. Og han hedder Seth" Svarede han og smilte. Han var jo ingen knægt mere, han var efterhånden gammel. Han grinte svagt og pustede røgen ud i luften. En let hvid skø af røg fløj gennem mændgen af mennesker til den blev opløst i luften.

Abbigail rømmede sig lidt og så kort over på Seth bagefter. * Så hans navn er Seth? * hun smilede lidt over navnet og nikkede så, som et tegn på nederlag. " Aha, så de er en ung mand " hun grinte kort og sagde så sødt til ham med en smule rødmen hen over kinderne. " Mit navn er Abbigail Lana Jones, men du kan blot kalde mig hva du egenlig vil?" hun smilede kort til Seth og tjekkede så sin mobil kort efter. Hun kunne ikke se nogen havde ringet eller skrevet. Abbigail så kort over mod Seth og sagde" Hey... eftersom vi begge er blevet efterladt, skal vi så ikke finde noget at lave, om skyde båsene eller måske spøgelses huset, eller tage en tur i en karusell?" hun grinte kort og rejste sig op og gik hen til Seth og tog så fat om hans håndled blidt og trak ham blidt op at stå, ved mindre han selvfølgelig.. strittede i mod, men vis han ikke gjorde, ville hun hive ham med hen til en af teltene hvor man kunne vinde præmier ved at skyde dåser ned. Abbigail betalte for en pistol til dem hver og 5 skud. Kort så de husky isblå øjne mod Seth og et smil viste sig over hendes mundvig, i det hun tog sigte og koncentreret sig. Hun havde aldrig prøvet at holde et våben før og det kunne man skam se, fordi hun stod ikke rigtig og hendes hånd der holdte under geværet rystede lidt, eftersom hun ikke kunne finde god greb. " Kommer du her ofte Seth?".

Seth følte hendes blide berøring omkring hans tynde håndled. Rejste sig på sine lange spinkle ben i sin fulde højde og så ned på hende. Han fulgte efter hende hen til en af de store telte der var og tog imod pistolen som hun havde betalt for. Han nikkede og så lidt facineret på den. Han så over på de små dåser som skulle skydes ned for at kunne vinde en bamse, balloner og eventuelle andre ting alt efter hvor mange dåser man kunne få væltet på de 5 skud. Han smilte til Abbigail, da han så hendes små rystende ben. " Du har aldrig skudt før?" Spurgte han, som selv for nogen år siden havde haft været ude og træne på en skydebane med sine venner. Han var faktisk ret god til det, og ville da hellere en gerne hjælpe hende med at lære det.
"Du står lidt ustabilt på benene, tag det ene ben lidt tilbage. så du ligger vægten i det forreste ben medmindre du får et skub tilbage. Så ligger du nemlig vægten i det bagerste. " Sagde han, klogt i sine ord og smilte til hende.

Abbigail så kort mod Seth og så flovt ned mod pistolen og sagde " Neej... ikke rigtig" hun havde hun prøvet paint ball.. og det var en helt anden bold gade end netop dette her, skønt den ikke skød med virkelig krudt der kunne dræbe et menneske, så var det alligevel anderledes at stå med den. Hun så kort over mod Seth da han forklarede hende hvordan man skulle stå og gøre og langsomt gjorde hun det han sagde og så smilede hun blot da hun trykkede på aftrækkeren og skudet fór igennem luften og ramte perfekt mod en af dåsernes midte, så den drejede let rundt og væltede. Abbigail råbte kort " Juhu!" over at ha ramt perfekt i første omgang og så tog hun sig ellers god tid igen med at skyde mod de andre, dog var hun ikke ligeså heldig og endte kun med at ramme to desværre. Abbigail så kort mod Seth og hvordan det gik for ham, eftersom hun allerede havde brugt alle sine skud. " Så Seth?.. kommer du her fra Deepshell? eller bor du et helt andet sted" Abbigail var jo selv fra Sheria og eftersom man ikke ligefrem kunne sige at hun var glad for at være i Deepshell, så virkede byen da egenlig nogenlunde god, undtagen.. den manglede lige et sted som et akvarie, et sted hvor der var mange hav væsner og såen, det kunne være så fedt at gå rundt og se på alle mulige hajer og fisk og blot få lov til at rør ved nogen af dem eller fodre dem?.

Seth havde igennem de minutter hun forklarede stået og sigtet på de 5 dåser der var stillet op på rædder række. Han så over på hende, da hun ramte en dåse, og endnu en og smilte. Men desværre ville man kun vinde en hvis man fik ramt tre eller over. Måske hvis han ramte lidt flere. Kunne han vinde en lille ting til hende. Han elskede at gøre andre glade. Især ved at give ting. Det var nok noget af det han holdte mest af. "nej, jeg er ikke herfra." Sagde han og trykkede på aftrækkeren efter at have stilt i rette position. Han ramte plet i de to første skud og væltede to dåser, men tredje gang missede.
"No way.." udbrød han. Han havde to skud tilbage. Han måtte da ramme bare en til. Han koncentrede sig lidt og skød igen. Ramte endnu en dåse. "yes!" han hoverede lidt, og så på hende "Jeg er fra Sheria". Svarede han så og så igen på dåserne. Han skød det sidste skud af, og ramte igen en dåse. Kun en dåse stod tilbage nu. han havde brugt alle sine skud. Altså havde han fået skudt 4 dåser ned.
manden som stod bag disken smilte og pegede over det udvalg han havde af ting man kunne få, desværre var det ikke de allerstørste bamser og sager. Men der var nogle små bamser. Pandaer, katte osv.

Seth så over på Abbigail. "Vælg en". Sagde han og smilte til hende.

Abbigail så kort over på Seth og så på dåserne der stod klar til at blive beskudt og for hver gang han ramte, steg der mere og mere spænding i den spinkle krop der stod mere eller mindre på tæt klods op af Seth, dog var det ikke ment flirtende på nogen måde, eftersom Abbigail stadig var jomfru i næsten.... alt?. Abbigail skrig næsten op i det Seth vand" Yearh! " hun grinte kort og roede sig lidt flovt i håret og rødmede igen en smule over de mælkehvide kinder og bed sig så en smule i sin fyldige rosen røde underlæbe, i det hun ikke anede hvad hun skulle sige som undskyld for hendes pludselig glædes udbrud, hun kunne vel mere eller mindre godt lide at se en der kunne finde ud af sit kram? hvilket netop lige nu var at skyde dåser og ikke at ramme væggen bagved som hun havde gjort op til flere gange.
" Ah? Sheria, hvor pudsigt.. der kommer jeg også fra, dog.. jeg har ingen bil så jeg har taget undergrunds metroen fra Sheria og her til, de er ved at bygge den yderligere ud til selveste Werclare tror jeg byen hed´?". Abbigail så kort på alle de ting man kunne vælge og så mod Seth og skulle lige til at åbne munden da de fugtede og fyldige røde læber adskilte sig, men den flydende bløde stemme med den franske girly girl accent, nåede skam aldrig ud, eftersom Seth kom med nogle ord inden og det overraskede hende vel en del... at hun måtte vælge en?.
" Til... til mig?" hun havde regnet med at det ville være svært at falde til her, falde til i Sheria og falde til i alle de andre byer og især denne, Deepshell... den virkede så anderledes end den hun var flyttet ud til og ikke nok med det, så troede hun aldrig at hun blot kunne gå hen og snakke med en der var så anderledes i forhold til hende. Hun lignede en prinsesse med Ariel den lille havfrue rødt hår og han lignede en fra fremtiden hvor alle nærmest... lignede modeller?. Han var så anderledes og det var vel det der fik det lille smil frem på Abbigail´s læber i det hun pegede på en sød lille panda, der kunne hænge i ens mobil.

Hun fik den og kort efter havde hun sat den fast i hendes yderst dyre og yderst flotte mobil. Hun sørgede for at den sad godt fast og så smilede hun blot uskyldigt til Seth i det hun gav ham et kram ud af det blå " Tusind tak Seth!" hun grinte kort og betragtede så den sort hvid panda der hang og dinglede fra hendes elskede mobil. Hun ville aldrig nogensinde miste denne gave fra denne fremmede, kaldt Seth. " Oh.. jeg burde måske snart komme hjem af" Dagen var ung men ligeså var natten og metro togene kørte ikke så forfærdeligt sent en tirsdag dag.
Abbigail så kort på Seth med sine husky isblå øjne og sagde så lidt flovt.. " Men.. jeg håber da vi ses igen en dag?"... inderst inde håbede hun at de ville støde på hinanden... eller måske at hun kunne få hans nummer eller et eller andet, eftersom han virkede som en rigtig cool og meget venlig sindet fyr, dog... han kunne jo altid bedrage hende og blot putte en facade op lige nu.