Even heroes bleed, eventhough I am a poor example - Alias

Sted: Hospitalet.
Omgivelser: Hvide vægge, sterile gange, sygeplejrsker, læger, og folk med sygdomme eller skader.
Vejret udenfor: Overskyet, koldt.
Årstid: Senvinter.
Påklædning: Almindelige blå jeans, en sort t-shirt og sorte sneakers.

Kean bed tænderne sammen da sygeplejrsken rensede rifterne på hans kind. "Jeg forstår stadig ikke at du kan have pådraget dig den slags ved at have faldet ned af trappen.." sukkede hun vrissent, og kylede nogen brugte renseservietter i skraldespanden "vent her.. så henter jeg nogen flere" sagde hun og rejste sig og gik ud af det hvide rum. Kean sukkede, og så over på det spejl der var placeret overfor ham. Det var ikke stort nok til at han kunne se hans fulde profil. Han rejste sig langsomt, han havde set nok, det blå øje var blåt, men hævelsen var heldigvis faldet, og rifterne på kinden såå ikke så slemme ud som de havde gjort. Han smilede, det var jo kun en røvfuld han havde fået, ikke noget seriøst som et sår, eller noget brækket, kun blå mærker og skrammer. Han gik ud af rummet "God bless Canada" mumlede han for sig selv, Canada var - i forhold til USA - udstyret med gratis sygepleje. Han kunne tage sig af resten derhjemme, den vrisne sygeplejrske havde nok travlt nok til ikke at bekymre sig for hvor han mon var blevet af. Han gik hen til trapperne der førte ned til stuen, så vidt han vidste var det den eneste gang ud, ellers havde han også foretrukket bagudgangen.. Han rørte kort ved de røde rifter på sin kind, de strakte sig kun et par centimeter, ikke noget alvorligt, og de var overfladiske.. han havde været mere bekymrede for sine ribben, det ville være dumt at redde sig et brækket ribben så tideligt i karrieren. Han havde jo også en økonomisk side af det hele. Han pustede langsomt ud da han kom ned til 2 etage, og så sig lidt om.. operationsstuer.

Alias så sig lidt om, følte sig lidt malplaceret, i sit sorte tøj, mellem alle de hvide kitler.. sådan en måtte han heller skaffe sig, så han ikke var så.. i øjefaldene, det var faktisk rimlig dumt.. han havde selv en der hjemme, men han havde jo ikke lige tænkt at han.. åh altså. Han forlod det over fyldte rum og gik ned af gangen for at finde et sted.. lager måske? Hvor de obvarede deres.. ting og sager, han smøg sig forvi lægere, sygeplejsker.. diverse. Han fandt så døren og sneg sig indenfor, de havde sgu så travlt alle sammen, de lagde ikke mærke til ham.. og snart ville ingen finde det mistænkligt han sneg sig rundt her. Han fandt en af de dersens hvide kitler og trak i den, han fandt et navne skilt med et mandeligt navn, Alec stod der.. jaja.. så var han åbenbart bleven Dr.Johnson.. what ever. Han gik ud igen, og så sig lidt omkring.. okay.. hvilken afdeling.. op ned? Hvorfor var her så stort.. han kunne forhelved ikke finde rundt.. og der lugtede af blod over det hele! Han kunne ikke koncentrere sig. Han blinkede lidt og prøvede at holde sit sultne blik for sig selv, håbede bare øjnene var sorte som sædvandelig. Efter en del tid, fandt han så rummet.. blod.. blod poser over alt.. nedfrosent blod.. mums. Han fandt sin skuldertaske fram og fyldte den op med 0 Posetiv, det var fint nok.. smagte godt.. gad vide om der var noget barneblod.. måske nogen jomfruer.. hmm lækkert. Han lagde et par stykker i og lynte tasken, inden han sneg sig ud igen. Han gik roligt hen af gangen og tog en elevator ned til stue etagen, han havde fået hvad han var kommet efter.. det var altid godt at have lidt der hjemme, til nød sitationer, man vidste aldrig.. hvis han nu ikke lige gad jage en dag eller noget.. ja.. men vidst sgu aldrig! Det var godt at have. ja.

Kean smilede kort til et par sygeplejrsker, og fortsatte ned af trapperne. Der var fredeligt på hospitalet.. lige nu.. måske ville der ske en eller anden frygtelig ulykke i næste sekund, og så ville der blive travlt.. på fødegangen var der gang i den, og han turde ikke kigge ned af gangene, men fortsatte bare forbi, ned af næste trappe i et rap. Han snuste ind.. det værste var det kliniske.. alt det hvide.. uhyggeligt rent over det hele. Han sukkede, og kom endelig ned i stue etagen. Han fik øje på sin sygeplejrske, og standsede brat.. hvor skulle han gemme sig?! Han skyndte sig hen blandt nogen af de der skulle til undersøgelse, og satte sig ned og hev en avis op foran sit ansigt. Han sad sådan... et par minutter, før han skævede ud fra avisens hjørne. Hun var væk. Han åndede lettet op, og smilede kort til en ældre dame der gloede underligt på ham. Han rejste sig og lagde avisen, og fortsatte mod udgangen. Han kunne se lyset! Hvor symbolsk. Imellem den småsnakken, og smålarm der var, kunne han svagt høre en elevator ramme stueetagen med et blidt 'pling!'. Han så derover af vane for at holde øje med sine omgivelser. Han blev dog temmelig overrasket af synet der mødte ham.. var det.. Alias? Han løftede sin hånd op mod sin bystkasse uden egentlig at tænke over det, men tog den hurtigt ned da han lagde mærke til det. Det duede ikke, han magtede ikke mere drama lige nu, han kunne vel ligeså godt have medbragt det frusterede menneske fra sidst.. Stefan vidst nok? Han så hurtigt ned i det blankpolerede gulv, og fortsatte mod udgangen, måtte undgå en scene i så offentligt et rum.

Alias stod ud af elevatoren og gik lidt hen af gangen, han smilte roligt til de syge der sad i venteværelset, eller bare ja.. alle ventede ligesom her, på alt muligt, hele tiden. Han gik hen af gangen mod udgangen, så fik han øje på hans blik, han smilte ondskabsfuldt ved mødet.. Kean.. Han grinte stille for sig selv da Kean bare vendte sig om og styrtede mod ugangen, nå han havde ikke lyst til at hilse på? Hah. Det skulle han da nok komme til.. men hvordan kunne man gøre det uden at vække opmærksomhed? Hm. Han strøg gennem lokalet, hurtiger en det menneskelige øje kunne følge med, og stod et sekundt efter bag ved Kean, og lagde sine hænder på hans skuldere. "Jeg har set dig.." Hviskede han stille og smilte lidt mod Keans nakk hår. Han skubbede ham hårdt ud af døren ud til, han gad ikke at stå og.. lave en masse drama midt i den åbne hal i stue etagen på et sygehus. Han kom ud i kulden og skubbede Kean lidt til siden for døren, så de ikke stod lige i åbningen. "Hej.." grinte han stille og slap Kean og stilte sig ind foran ham, så han ikke bare sådan kunne skride. Han smilte indbydene, drillende og der lå en lille smule fornærmelse i hans øjne. "Flygter du fra mig?.." sagde han højt og så ind i Keans lyseblå øjne.

Kean håbede at Alias var mindst ligeså blind som hans sygeplejrske havde været, bare ud hurtigt, effektivt og uden vidner.. Han stoppede op da de kolde hænder lagde sig mod hans skuldre, og skar en grimasse. De små nakkehår rejste sig, idet kulden fra hans hænder trængte ned igennem hans trøje. Han vaklede ud af døren efter at være blevet skubbet, og fandt hurtigt balancen igen, og vendte sig om mod ham. Han betragtede den hvide kittel... navneskiltet...Alec.. Johnson? "De har stavet dit navn forkert.." mumlede han så og smilede lidt, inden han så på hans ansigt. "Jeg troede du havde taget din enmandshær med, jeg magtede ikke at lave en scene så offentligt et sted... ganske enkel logik" sagde han og prikkede sig i panden. Han forstod ikke helt hvad Alias overhovedet havde at gøre på et hospital.. Han kunne hverken brække noget, eller bløde... særlig meget. Han så kort hen mod indgangen, der var ingen synderlig aktivitet, det ville nok ikke blive bemærket at de stod der og talte sammen.

Han grite og rystede lidt på hovedet af Keans åndsvage kommentar, skide irreterende som altid.. kunne han slet ikke andet.. nej nok ikke, hvis han var sådan der hele tiden ville han næppe være hans søster eller mor.. eller noget i den dur. "Njaaa.. tror du selv de ansætter psykopater?" grinte han bare og rystede på hovedet, "Jeg arbjeder ikke" mumlede han så bare, men Kean vidste det nok godt, nå men hvad fanden, det var da fint nok lige at få den på plads først. "Helt seriøst.. du virkelig for dum.." sagde han og rystede lidt på hovedet, dumme Kean, kunne han ikke bare lige være lidt sød for en gangs skyld, næh sikkert ikke. "Hvorfor er du så smadret i ansigtet? Slåset med nogen vampyere?" grinte han og gik et skridt nærmer og kiggede lidt på Keans ansigt og de mange rifter, "Njaa.. nok nærmer en varulv.." mumlede han bare da han havde betragtet rifterne, det lignede mere noget et dyr kunne forsage, sådan en poter.. yearh.. altså ud over hvis Kean havde kat, men hvad så med det blå øje? det klædte ham ikke så godt, synd og skam.. men han var vel sådan en unge der godt kunne lide at rode sig ud i ballade, nå men i det mindste tog han ikke stoffer eller røg.. det kunne han se i hans øjne, smukke blå øjne, han var nu fin nok.. hmm.

Kean trak på skuldrende "tja.. psykopater har ry for at være ret kloge.. så.." sagde han og grinede let. Alias inviterede selv til hans flabede side, det var umuligt ikke at forsøge at prikke lidt til hans psyke og se om han kunne holde til det, selvom det meste bare var barnligt drilleri. Han rystede på hovedet af ham "jaja, jeg elsker også dig" sagde han med en let ironi, og håbede at det stak lidt til ham. Han kunne ikke lade være med at tage et skridt bagud da Alias kom tættere på, og vendte ansigtet lidt væk med et grin "er det ikke dig der er lidt dum nu? Jeg er nok ikke gået ind i en dør vel.." mumlede han, og rystede på hovedet af ham, inden han så lidt på ham igen. Han lagde den ene hånd over kinden med rifterne og den anden hånd over det blå øje "sådan.. kan du koncentrere dig nu?" sagde han roligt, resten af de blå mærker var godt gemt væk bag resten af tøjet, så det ville ikke genere ham. Han så lidt på de mørke øjne og bemærkede den taske han havde over skulderen.. den virkede tung sådan som den trak i hans skulder, men det virkede ikke til at påvirke ham så meget "hvad er der i tasken?" spurgte han og fangede hans blik igen. Han regnede ikke med at han ærligt ville fortælle ham det.. men det var da et forsøg værd? Han hørte stemmer fra indgangen til hospitalet, og skævede kort derover med sit ene frie øje, men det var blot nogen mennesker der fortsatte upåvirkede forbi. Godt.

Alias smilte frækt og nikkede, "Tak.." sagde han bare og tog det til sig om et kombliment, da han jo var den psykopat Kean hentydte til, siden deres samtale havde drejet sig om ham. Han smilte lidt og rystede på hovedet af Kean, pisse irreterende som sædvanlig.. nogen skulle virkelig give den dreng en lærestreg.. men det magtede Alias simpelhen ikke at skulle igennem engang til, han havde sgu nok i Stefan.. desuden gad han ikke være den der ødelagde Keans liv og hans hovede.. det måtte nogen andre sku få æren til, selv om han nok ville blive lidt sur på vedkommende, men nok om det, han ejede ikke Kean, det kom sku aldrig til at ske. "Nej helt ærligt? Hvad har du lavet?" spurgte han seriøst og så lidt på ham da han satte hænderne i ansigtet.. ok.. åndsavgt. Han grinte lidt af ham og rystede på hovedet, "Nu ser du bare dum ud.." mumlede han drillende og så så lidt seriøs på ham igen, han gad ikke de dumme kommentare, de kunne jo lige så godt komme til sagen med det samme.. ik? Det var bare små snak, det var åndsvagt. "Blod.. Andre spørgsmål.. eller skal vi finde et sted lidt mere behaligt.. jeg vil gerne snakke med dig" sagde han helt alvorligt og så roligt på Kean med et lidt bekymert udtryk i ansigtet.

Kean rakte kort tunge af den, men trak den til sig igen.. man vidste aldrig om folk kunne blive provokeret nok til at gøre dumme ting, og det lød underligt når man forsøgte at tale uden tunge. Han gjorde en sukkende bevægelse, og fjernede sine hænder fra sit ansigt "arbejdet" svarede han så bare.. gravalvorligt. Han havde ikke lyst til at uddybe præcis hvordan, hvornår, og hvem der havde gjort det.. men selv Alias burde da vide at det ikke var et job man ligefrem blev kønnere af... Kean vidste udemærket at der var en del beskidt arbejde der hørte til hans proffession, og at han nok ikke fik lov at leve ligeså længe som normen af mennesker, men han havde selv valgt det, sådan var det bare. Han blev overrasket da han gik lige til sagen.. ja okay, det var vel okay at være direkte, det var vel også derfor han havde stoppet ham, de havde jo ligesom ikke rigtig andet de skulle. Han tøvede lidt.. han skyldte ham egentlig en undskyldning.. eller måske ikke så meget ham, men mennesket han havde været sammen med sidste gang, selvom han nok ikke ville have taget imod hans undskyldning.. han genspillede reaktionen i hovedet og sukkede kort "ja okay, lad os finde et sted" sagde han så, og fandt sine solbriller frem. Der var ingen sol.. men det var mest fordi det skjulte hans øje.. lidt bedre end ingenting. "Hvor vil du hen?" spurgte han, og så lidt på Alias gennem de mørke glas.

Alias rystede lidt på hovedet af ham og sukkede bare, "Gør det undt?" spurgte han, bare for sådan ligesom.. at vise lidt hensyn, det skyldte han, han havde ikke været særlig sød ved ham sidste gang, bare fordi Stefan var en meget.. ulydig slave, han kunne bare ikke gøre som han fik besked på, ud over hvis man bandt ham fast til et eller andet og gav ham mundkurv på.. hmm. "Må jeg spørge til hvilket væsen?" sagde han med nyserrighed boblende i øjnene, han ville gerne have bekræftet sig i sine tanker omkring det, han var overbevidst om det var en varulv, men selvfølelige kunne han jo tage fejl.. men en vampyr ville ikke nøjes med at give ham et blot øje.. hvis slaget havde været fra en vampyr havde han havt kraine brud nu.. højst sandsynlig død.. hmm han kendte ikke så meget til væsner.. ud over Vampyere og varulve.. dæmoner.. lorte dæmoner.. ikke en skid kunne man bruge dem til! De kunne bare tag og skride tilbage til helved hvor de kom fra.. og blive der nede! han så op og så sig lidt omkring? Ja hvorfor fanden skulle de egentlig gå hen? "Eh.. det ved jeg ikke, måske en bar eller et eller andet roligt sted, hvor det er letter at snakke uden at skulle råbe.." sagde han roligt og så lidt ned af vejen, der måtte ligge en bar eller et værtshus et sted i nærheden, ellers måtte de jo finde en bænk et sted.