Le Garné

Dato: Onsdag d. 28/02
Tid: 15:35
Vejr: Snevejr med let blæst, Koldt.
Sted: Resturant Le Garné
Omgivelser: En stilet fransk resturant, med massere af kunst, og en gennemført sort/hvid stil
Påklædning: en hvid skjorte samt sorte bukser og et sort forklæde med "Le Garné" broderet i bunden


Zin stod i baren og pudsede glas, man kunne stadig se duggen løbe ned langs halsen ..
Hans chef var taget hjem for omkring halvanden time siden med et muntert smil og et "så skal man vidst nok lige hjem til konen var!"
Zin havde sent ham et smil selvom han udemærket vidste at han i virkeligheden længdes efter en anden ...
Zin satte de sidste to glas på plads og kiggede rundt .. *Det ser ud til at det bliver en stille dag ..*

Døren åbnede og en kvinde kom ind. Hendes hår var sat op i en sirlig flettet frisure, der sad helt ind til hoved. Hun tog sin lange sorte frakke af, så snart hun kom ind ad døren. Inden under bar hun en grå, tætsiddende, strikket kjole med blonde kanter og et par neutrale brune støvler med lidt hæl. Hun så elegant ud med en simpel make-up og friske røde kinder fra det kølige vejr udenfor.
Hun kastede et kort blik rundt, det så ud til, at hun var den eneste kunde herinde. Det var også lige meget. Hun var sulten og ville se, hvordan denne fine restaurant var. Det så ud til at være et sted for hende, men det afhang meget af maden, hvorvidt hun ville komme igen eller ej.
Hun satte sig ved et bord ved vinduet, hvor hun havde god udsigt over vejen udenfor. Hun løftede hånden og knipsede en enkelt gang med fingrene for at tiltrække sig en tjeners opmærksomhed.

Zin stod med rykken til døren, og havde allerede bemærket at en person var kommet ind, han tørrede hurtigt sine hænder i et viskestykke, gik udenom baren og bevægede sig elegant mod bordet hvor lyden var kommet fra.

Det første han lagde mærke til da han nærmede sig var håret, han kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv .. *yndigt* .. *"Du er patetisk"* hviskede stemmen i hans hoved tilbage.
Da han nåede bordet blev hans lille smil pludselig bredere da han så hvem der havde sat sig .. Han var et øjeblik i tvivl, men han tog alligevel modet til at spørge "K-kaya .. Er det dig?" og glemte helt at skjule forbløffelsen i hans stemme

Kaya sad og kiggede menukortet igennem, da hun hørte en person nærme sig. Uden at vende sig om, gik hun igang med at bestille

"En club sa.." Hun nåede dog ikke langt, da personen pludselig sagde hendes navn.

Hun spændte automatisk i kroppe og rejste sig så hurtigt op, at stolen væltede med et brag. Hun endte i en akavet forsvarsposition, men den blev hurtigt afløst af en usikker og forbavset statur.
Hun brugte et øjeblik på at se nærmere på den unge mand, der stod foran hende. Han virkede bekendt, men hendes hukommelse var noget slørret fra dengang, hvor hun var på stoffer hele tiden. Var det..? Jo, det var da ham! Hendes blik ændredes straks til genkendelse og et af hendes sjældne oprigtige smil kom frem på hendes læber.

"Zin! Hvad laver du her? Dig havde jeg ikke regnet med at se."

Han var en af hendes få gode minder fra dén tid.

"Altså, ud over at arbejde?"
sagde han og sendte hende et stort smil
Jeg har arbejdet her i et par måneder nu, flyttede til Sheria for et halvt år siden

Situationen var næsten surrealistisk, han var blevet så overvældet af både glæde of forbløffelse .. Hun så bare så forandret ud ..

"Hvad med dig?, du ser så .. Forandret ud!" han hørte lige ordene komme ud af hans mund og skyndte sig hurtigt at tilføje "altså, på en god måde!"

Han havde altid et smil, der kunne gøre hende i så godt humør. Sikke et sammentræf, hun havde ikke anet, at han boede her. De havde nu heller ikke snakket sammen i en del år nu.

"Hvor er det fedt for dig. Det må være en god by, siden sådan én som dig bor her." Hun blinkede svagt smilende til ham.

Hun var også forandret. Det var over fem år siden de havde set hinanden sidst, og den gang var hun høj på et eller andet eller sikkert flere ting. Men hun så rask og sund ud, ikke hærget og forladt som dengang. Hun kunne godt forstå, hvad han mente.
Hun kørte hånden stille over ansigtet og tænkte tilbage til, hvordan hun havde set ud den gang. Det måtte have været et forfærdeligt syn.

"Ja, det kan man vidst mildest talt også godt sige jeg er. Jeg har været clean i snart.. Øh.."

Tilbagefaldene kunne være ligegyldige. I hvert fald lige nu.

"Snart fem år, må det være nu. Det er et helt andet liv."

Hun fik et nærmest stolt udtryk i øjnene, selvom hele fortjenesten ikke var hendes egen.

Det rørte Zin at høre at hun var kommet ud af det. Dengang de havde mødt hinanden havde hun været så fjern .. Hvis det ikke var fordi han selv var ved at blive kvalt af sit eget sind ville han havde gjort mere for at hjælpe hende.

"Efter vores .. Episode" han kiggede rundt i resturanten efter nysgerrige øre, men da han ikke så nogle fortsatte han med dæmpet stemme

"Du har ikke hørt noget fra dem efter, vel?" ...

Minderne gjorde en smule ondt i hjertet .. Men på trods af stemmen i hoved næsten havde slået ham ihjel havde han alligevel gjort det .. Og det endte jo trods alt med at løse alt.

*Årh, hvor er det bare sødt!* fnøs stemmen *Du ved godt hvad du skal gøre .. Gør det, gør det* stemmen fortsatte mens Zin gjorde det bedste han kunne for at ignorere den ... Kaya vidste stadig ikke præcist hvordan hans evner fungerede.. Og han ville egentlig helst havde at det forblev sådan ..

Kaya blev mørk i blikket ved mindet. Det havde ikke været behageligt..
Hendes pimp var begyndt at tæve hende. Hun var blevet slået så meget, at hun havde brækket et håndled, flækket et øjebryn og bøjet nogle ribben, da Zin havde fået nok og var skredet til handling.
Hendes hånd strøj fraværende over det lille lyse ar, hun stadig have over det ene øje.
Hun havde aldrig helt forstået, hvad det var han havde gjort. Det havde virket, men Zin havde altid været lidt vag i sine forklaringer, når hun spurgte ind til det.

"Nej.. Han rørte mig ikke igen - takket været dig."
Hun smilede et bedrøvet smil men kiggede så igen på ham.

"Du fortalte mig aldrig, hvad det lige præcis var, du gjorde. Bare at du fik ham på andre tanker. Hvad var det du gjorde?"

Hun fik et nysgerrigt, lidt skarns-agtigt udtryk i ansigtet- et blik han nok aldrig havde set før. Hun havde aldrig været interesseret i noget førhen - selvfølgelig ud over det næste fix.

Spørgsmålet ramte ham som en dart pil i hjertet
Zins blik flakkede et øjeblik fra den ene ende af resturanten til den anden

*"Uha uha var, så er man vidst på den"* sagde stemmen provokerende

"Vi .. "

Han kiggede hende dybt i øjnene, og hviskede så ..

"Vi kan ikke tale om det her"

Et hoved kom nu til syne fra døren ud til køkkenet, det var en stor skaldet kok der tydeligvis undrede sig over hvordan der kunne være kommet en kunde, uden en ordre til køkkenet. Zin sendte ham et kort vink og han forsvandt igen

"Det ville være mig en ære hvis jeg kunne få lov til at tage dig med .. Ud?. Så kan vi måske også få snakket under nogle andre omstændigheder?" han sendte hende en lille smil, men det var tydeligt at hans øjne var fyldt af nervøsitet. På den ene side var han bange, han anede ikke hvordan han skulle forklare det, eller hvordan hun ville reagere. Og så pludselig dette udbrud, og spørge hende om hun ville gå ud med ham allerede virkede ret .. Han rystede tankestrømmen ud af hoved

*"Du ved godt jeg kan høre alt det vås ikke?"* sagde stemmen, afskyelsen var tydelig

Kaya så undrende på ham. Hvorfor var han lige pludselig så nervøs? Havde han banket dem eller sådan noget, og så var han pinlig over det? Det var mærkeligt, men hun kunen alligevel ikke dy sig i at blev endnu mere nysgerrig. Hvad havde denne søde, venlige dreng gjort, der kunne være så slemt? Ikke noget værre, end hvad hun havde gjort igennem årene - dét tvivlede hun stærkt på.
Hun nikkede indforstået til ham ,da han havde vinket kokken væk.
Men det næste overraskede hende; han spurgte hende ud? Sådan havde han aldrig gjort før, men så igen; hun kunne umuligt have set særlig godt ud førhen. Og alligevel, mænd havde jo kunnet lide hende.
Hun tog sin forbavsel i sig og smilede charmerende til ham - en vane, hun havde med fyre der sagde sådan, fra hendes gamle 'arbejde'.

"Jeg vil med glæde tage i mod dit generøse tilbud." Hun overspillede med en fin stemme, men med et glimt i øjet.

Det var den høfligste måde, hun nogensinde var blevet spurgt ud på. Eller vidst nok den første..

"Hvornår har du fri?"

Zin sendte hende et stort, både glædedeligt men også forbløffet smil, tænk at hun sagde ja.

"Jeg har fri klokken fem, skal jeg hente dig klokken syv?" sagde han, og kunne ikke gemme sit skæve smil imens.

*"Og her fortæller du hende alting"* sagde stemmen lusket

*Det ved jeg ikke endnu*

Dér slog det ham at der rent faktisk var en mulighed for at han var blev nød til at forklare hende om .. Det vidste så få ..

(Undskylder for post, total writers block ):)

Han så glad ud. Det glædede Kaya, det var vigtigt for hende, at han var glad. Han havde gjort så meget for hende, og havde været én af de få, det havde behandlet hende ordenligt.

"Det må du meget gerne. Her er min adresse."

Hun fandt et lille stykke papir frem fra sin håndtaske og skrev hurtigt sin adresse ned. Hun rakte ham det med et glimt i øjet.

"Skal jeg tage fint tøj på, eller hvad er det lige du har i tankerne?"

Det var stadig kommet lidt bag på hende, at han havde spurgt hendes ud. Men hun tvivlede på, at hun ville fortryde, at hun havde sagt ja.

((Det er bare i orden. Det sker jo for alle til tider. :) ))

Zin tog imod papiret med et smil, kiggede på det og nikkede, han kiggede op da hun stilte spørgmålet

"Lidt" sagde han med et lille blink

Han vidste præcis hvor han skulle tage hende med hen ..

*"Det er en fantastisk idé, det bør hun blive glad for"* hviskede stemmen
*Hvad? sagde du rent faktisk det*
*"Åh ja, det gjorde jeg"* ..

Kaya nikkede forstående. Hun vidste lige, hvad hun skulle tage på. Den nye kjole hun havde forelsket sig i og købt her den anden dag. Hun havde et spændt udtryk i ansigtet. Det var også spændende. Det var flere år siden, at hun havde været på en form for date, eller i det hele taget været ude med nogen.

"Jeg vil glæde mig."

Hun gav ham et hurtigt, venskabeligt kram. Derefter tog hun sin jakke på og knappede den op. Det var stadig køligt udenfor. Hun gik ud ad døren, men sendte et vink og et lille smil over skulderen med ordene:

"Så ses vi senere!"

//Over and out

((Starter du en ny, hvor det nu bliver henne af? Evt. bare i morgen, hvis du da er på vej i seng.))

((Kan godt gøre det nu hvis du ikke skal sove?. Jeg regner ikke med at gå iseng liiige foreløbigt))

((Så start den - jeg har nemlig fri i morgen. :D ))