Meet you for the first time-Zin

Tid: 20:00.
Dato: 14/2-2012
Omgivelser: Nogen få mennesker.
Vejr: En stjerneklar himmel og en smule køligt.
Tøj: Et par blå Jeans, en sort T-shirt og en tynd jakke.

Mørke var lige faldet på. Katie gik ud af døre og løb hen mod byen, hun var sulten og hun ville havde noget at spise. Hun nåede byen på ingen tid, der var nogen få mennesker alene og nogen samme, hun skulle finde en der var alene og ikke tæt på de andre, hun kiggede sig omkring, hun så en kvinde gå hen mod en mørk og øde gade, hun gik stille efter hende, da igen var i syne løb hun hen og holdet hende for munde og trak hende væk fra gaden, hun sat sine tænder i hende og sugede hendes blod ud indetil hun var udtømt.
Hun begravede hende inde i skoven.
Hun gik tilbage mod byen og gik på de fredfyldte gader og kiggede sig omkring,hun var dejlig mæt, en veltilfreds smil kom frem på hendes læbe.

Zin havde fået fri .. Han gik helt i sine egne tanker og havde en mindre diskution med sig selv

*"Du bliver nød til at havde føde før eller siden, det er en del af dig .. Du kan ikke benægte mig"* hviskede stemmen i hans hoved

*Det har jeg efterhånden indset. Men jeg kan styre mig sig* svarede Zin

*"Når sulten først når sit højeste, vil ingen kunne styre dig"* knurrede stemmmen

*Jeg har selvkontrol* vrissede Zin tilbage

*"Lige med Chanté?"* små grinte stemmen *"Det er hvad jeg kalder selvkontrol"*

Zin ignorede den .. Selvom han vidste at den havde ret ..

Han var seks blokke fra hans lejlighed da han i det fjerne kunne skimte en skikkelse som kom nærmere .. Var det, en kvinde? .. Han fortsatte ned af gaden

Katie gik og tænkte for sig selv, hvad skulle hun lave nu hun havde fået mad.
Hun forsatte ned af samme gade, hun kiggede ned i jorden, uden hun havde set det gik hun ind i en.
Hun faldte ned på jorden, hun kiggede op, det var en ung mand mellem 20-24 år, han så okay godt ud, hun kom til sig selv.
"Det må du virkelig undskyld, jeg så mig ikke for, undskyld" Sagde hun med hendes bløde stemme hun havde det ikke godt med det og det var hendes skyld.
Uheld kan ske og det sker åbenbart for hende tit, sikke noget lort.

Zin blevet hevet fuldkommen ud af tanke strømmen da han stødte ind i kvinden. Han gik et par skridt tilbage og svarede instinktivt på spørgsmålet "Nej nej, det gør ingenting" mens han tog sig selv til det sted på hoved de havde stødt ind i hinanden. "Er du okay?" spurgte han

Hun kiggede på ham da han svarede "Jo det gør noget, jeg skal lære at kigge mig for" Sagde hun og rejse sig op.
Hun gjorde det samme som ham, hun tog sig til hovedet der hvor de havde ramt hinanden, hun kiggede på ham "Du må altså virkelig undskylde" Sagde hun igen, hun havde det dårligt med at hun gik ind i ham.
"Ja jeg er okay, hvad med dig?" Sagde hun og kiggede på ham.

Han sendte hende et beroligene smil "Jeg er helt okay" svarede han og børstede lidt støv af hans skjorte. Han kiggede rundt, men kunne ikke se en eneste person i miles omkreds. "Hvad laver en pige som dig dog her alene i mørket?. Det kan være farligt" sagde han, han kiggede hende lige ind i øjnene, og dér var det igen. Den følelse i maven .. "Instinkter" kaldte stemmen det .. Med nogle personer var det bare som om at han kunne .. Mærke et eller andet, og det gjorde ham både bange, men gav også plads til en rig strøm af tanker som gik igennem hans hoved

Hun smilede igen og nikkede som svar, hun undersøgte ham en smule.
Han var ikke menneske for han duftede ikke af mad, eller han duftede lidt af mad på en måde, men han var ikke helt menneske "Der kan ikke ske mig noget og jeg er heller ikke bange for noget" Sagde hun venligt og blinkede til ham, der kunne selvfølge ske hende noget, men ikke rigtig noget ondt "Mit navn er Katie" Sagde hun og ragte en hånd frem for at hilse og for at vise at hun var venlig.

Zin tog imod hånden og svarede kort "Zin" med et høftligt smil.

Zin overvejede kort hendes ord, hun så bare så fin ud, men måske var der mere til hende end hvad øjet lige så. Og Zin bemærkede endnu engang den prikkende fornemmelse i maven .. Og inden han kunne nå at gøre noget sprang ordene ud af hans mund "Men vi kan da følges et stykke af vejen?" .. Zin ventede paralyseret på et svar, mens han det langsomt gik op for ham hvad der lige var kommet ud af munden på ham

Han ved ikke om det var noget han bildte sig selv ind, men det føltes helt bestemt som om at stemmen i hans hoved gnækkede svagt

Hun nikkede med et smil, hun kunne mærke på ham at skulle til at sige noget.
Da han havde spurgte hende kiggede hun på ham med et opmærksomt blik *Var han ude på noget* tænkte hun,.
Hun var ikke helt sikker på om hun ville, men på den anden side hvis han prøvede på noget kunne hun jo godt forsvare sig selv, hun havde vært ude for meget er på det sidste og hun var stadig i live, selvom hun kunne have vært død et par gange, men det tog hun ikke så tungt.
Hun lagde hovedet på skrå og kiggede på ham.
"Jo hvorfor ikke"
Sagde hun og gik et skridt tættere på ham.

Zin sendte hende et varmt smil da hun accepterede hans tilbud, og de fortsatte ned af vejen. Selvom hun havde gjort det ret klart at hun kunne håntere farlige situationer, så tænkte Zin at eftersom det var endnu en aften hvor han ingen aftaler havde, tænkte han at det ikke ville gøre nogen noget hvis han fulgte hende lidt på vej

"Bor du her på Sheria?" spurgte han høftligt

//Sorry for kort post ):

Hun sendet ham et varmt smil tilbage, han var sød nok, hun havde ikke noget at frygte, eller det håbede hun ikke at hun havde, de forsatte ned af vejen, hun gik en smule tættere på ham, hun kiggede på ham da han talte.

"Ikke lige frem jeg bor ved søen"

Sagde hun venligt og smilede til ham, hun kiggede på ham med et blidt blik.




//Det er helt okay//

Han drejede ned af vejen til højre og fortsatte lige ud.

"Søen? hold da op, det er alligevel et stykke væk. Hvad laver du da her?" spurgte han venligt. Han kiggede hende ind i øjnene da han svarede, og det var som om der var et eller andet som reflekteredes i hendes sind, et eller andet specielt. Men han kunne ikke nå ind til hvad det var ..

Hun kiggede på ham da han talte, hun smilede venligt til ham.

"Det er lidt langt væk, men heller ikke så værst"

Sagde hun og smilede igen, hvis man var så hurtig som hende, var det ikke så langt væk, men for et menneske ville det nok være.

"Nogen gange får jeg bare lyst til at gå mig en tur, men idag var det mere fordi jeg skulle havde noget at spise"

Sagde hun og kiggede på ham.

Zin sendte hende et smil, efter som han selv arbejdede på en restaurant havde han ret mange forskellige forbindelser i Sheria hvad spisesteder angik

"Det lyder hyggeligt, vi har også mange gode steder, hvor var du henne?" spurgte han høftligt

De fortsatte ned af gaden og han drejede nu til venstre, det var egentlig en omvej, og han kunne ikke rigtigt forklare hvorfor han tog den .. Og han søen var jo i den helt anden retning, men han fortsatte bare ned af gaden og lod være med at tænke over det.

Det her var interresant

Hun smilede sødt til ham, hun spiste ikke lige frem på en restaurant, det var mere et 'tag selv bord' på en måde.
Hun kiggede på ham, og smilede forsigtigt.

"Jeg spiste ikke på en restaurant"

Sagde hun forsigtigt, hun troede at han vidste at hun ikke var menneske, hun håbede at han vidste det, ellers skulle hun fortælle ham det.