New Year's dare [Pro+Jay]

Procella nærmest rystede af latter under vandet.

"Awwww dude! You are so drunk! Stop looking at me like th-...what the hell! Fuck you! I was here first!"

Hun skovlede vand ud efter ham. Nu blev det altså lige spændende nok det her. Så krummede hun sig sammen i krampelatter. Hvad faen var det nu han stod og lavede. Fordrukne fjols!!!

"Yes I'm bloody naked! A shower don't work with clothes on, you idiot! Stop giving me eatingdissorders! Now I think I'm fat and need to starve myself for ever and ever!"

Råbte hun efter ham da han forsvandt ud af badeværelset. Hun kunne ikke lade være med at grine. Fuck hvor var han langt ude. Det var nok kun hendes genopdagelse af Tequila på den ufede måde der forhindrede hende i at sejle mindst lige så meget som han gjorde det.

All good things must come to an end...I will fall asleep. Get up...come on...

Langsomt, og ganske ugrasiøst kæmpede hun sig op fra gulvet, fik slukket for vandet, og vredet det værste væde ud af håret. Hun var lige ved at skvatte i Jays undertøj og bandede fælt. Det skulle da lige passe hun knækkede nakken på cisternen fordi han lod sit tøj flyde. Tal lige om tragi-komisk for en dollar.

Hun stak en tandbørste halvhjertet i munden og kørte den uengageret rundt et par gange. Det var bedre end ingenting. Hun viklede det eneste håndklæde om håret før hun dappede ind i soveværelset og fniste over synet af Jay der lå med røven i vejret tværs over sin seng.

"Jackass...happy new years...you have a date with an apron tomorrow"

Mumlede hun varmt for sig selv. Hun listede sig over til ham og knaldede sin hånd ned i balderne der lå så fristende og struttede op mod hende, og sprang fnisende bort fra sengen. Procella rodede rundt i sin taske og trak en t-shirt over hovedet og et par hotpants på. Fuck resten. Hun skulle jo bare sove. Med en brummen overgav hun sig og møvede over til Jay igen. Efter en masse kropsmanipulation, asen og masen, fik hun endelig dynen ud under ham så hun kunne få ham under dynen i stedet for nøgen oven på sengen. Det skulle lige passe at hun skulle pleje en dødsyg Jay.

"Hah...you so lost this one. No sleep huh? Pussy..."

Procella dappede over til sin seng og kravlede udmattet ned under dynen. Hun rettede på det fugtige håndklæde. Hun kom sikkert til at fortryde hun ikke tog sig tiden til at køre en børste igennem det, men hun magtede det ikke rigtigt lige nu. Smilet forsvandt fra hendes ansigt imens hun lå og stirrede på den dybt bevidstløse Jay.

"Thinking of you...happy new year...."

Hviskede hun ud i luften. Det var ikke til Jay. Hun kunne svagt fornemme tilstedeværelsen i sin bevidsthed. Men de havde taget deres forholdsregler.

((D. 1. januar 2005))


Den skarpe vintersol havde fundet en sprække imellem de grågrønne gardiner, og hamrede nådesløst ind over sengen med den svedige nøgne mand. Flere gange vendte og drejede han sig for at undgå solens ubarmhjertighed. Dynen var for længst gledet af ham og lå som en kæmpe sammenkrøllet pølse ved hans side.

Jays kind glinsede af savl og fra den halvåbne mund lød en snorkende mumlen. Bag øjenlågene flakkede øjnene frem og tilbage og efterlod et tydeligt indtryk af en drøm. En knyttet næve slog urytmisk ned i madrassen ved hans side og fra hans pande drev sveden.

Latter
Stilhed
Lyden af metal imod kød
Skrig og dybe smertende hulk
Mere latter
Blodsprøjt imod en hvid væg
Barngråd blandet med latter

"Remember me... Please, never forget... remember m-"

Med et spjæt satte han sig op i sengen, øjnene var slørede af søvnen og i nogle sekunder forstod han ikke hvor han var. Blikket gled over det lortebrune værelse og hen over den mørkhårede kvinde i nabosengen. Med et kvalmt udtryk kæmpede Jay sig op på usikre ben og stavrede ud på badevæselset.

Bag den lukkede dør kunne man igennem lyden af rindende vand høre ham tømme sin mave i toilettet.

"... fuck... me... hard!"

Med en ynkelig mine spyttede han resterne af mundvand og galde ned i kummen og skyllede ud. Hans hænder rystede, ikke kun på grund af de sindssyge tømmermænd, der truede med at feje benene væk under ham, men også efter mareridtet der stadig sad dybt i ham. Altid det samme mareridt... På vaklende ben trådte han stønnende ind i brusekabinen og lod alt for varmt vand risle ned over sig.

Nogle lange minutter senere åbnedes døren til det lille badeværelse. Hans mund var ikke længere pelset og gusten og håret duftede af dårlig motelsæbe. Han sendte kvinden i sengen et langt udmattet blik inden han i lange skridt gik imod døren, på vejen greb han sin pung. Morgenmad! Og det skulle være nu... han syntes at kunne huske der havde været en kiosk lige i nærheden.

"Be right back!"

Hviskede han, egentligt mest til sig selv, inden han forsigtigt lukkede døren efter sig.


Da han endelig vendte tilbage til motellet junglerede han en brun papirspose under den ene arm, mens han med den anden stak nøglen i døren. Turen havde gjort godt for hans hovedpine, men det var som om at hans krop ikke ville hole op med at ryste. Det ville hjælpe med noget mad. I posen var der brød, peanutbutter, smør, marmelade, juice, chokoladebarer og et større udvalg af chips. Han vidste at der i det lille køleskab på værelset var rigeligt med dåecolaer.

"Morning!"

sagde han. knapt så frisk om han havde ønsket det, i en bevægelse med ryggen til døren han var ved at lukke efter sig.

Mmmmmmhh...."

Lød det protesterende fra Procellas uordenlige dynge af en seng, og dynen blev demonstrativt trukket op over hovedet. Et par sekunder efter tittede et par søvndrukne gyldne øjne op over kanten, og hun hvæsede da hun fik solen i øjnene.

"Who made you chipper? Cut it out tweety"

Brummede hun en smule mellemfornøjet og skubbede sig op og sidde. Hovedpinen meldte sig rask væk.

"Bloody hell...got aspirin in there? My head is killing me...you got a burger for me? Shoot me please...have mercy..."

Procella væltede dynen af og kom ud på gulvet. Øv...håndklædet skvattede af og afslørede et syndigt rod af uglet hår. Hun rakte op og forsøgte halvhjertet at klappe det en smule på plads, og gned sig så i ansigtet

"Give me one good reason why we are not sleeping in, today. I hate you..."

Knurrede hun. Procella var et nattemenneske. Hun havde totalt vendt op og ned på dag og nat, hun sov med de overnaturlige og var oppe samtidig med dem. Daglys gav måske en fordel i forhold til vampyrer, men de var satans meget lettere at finde når man kunne følge dem direkte hjem

Jay smilede af det lattervækkende syn Procella udgjorde, men han havde mere hjerne end at begynde at grine højlydt af hende. Op af sin lomme foran på cardiganen fiskede han en fedtet burger pakket ind i tyndt papir og et par servietter. I en blød bue kastede han den til hende.

"There ya go! With extra cheese."

Han dumpede posen på hans seng, smøg sig omkring Procella og trak det lille natbord ud fra væggen. Fra køleskabet i den anden side af rummet tog han fire dåsecolaer og placerede på bordet.

"Apirin, juice, coke, bread... some more food... just dig in."

Hurtigt var bordet fyldt af ting og han smed jakken og kastede sig på sengen. Det brune krøllede hår hang omkring hans ansigt og med en hånd fejede han det bagud inden han greb ud efter brødet. Kort efter var der smurt en god bunke madder med peanutbutter, marmelade og tandtykt smør.

Der lød en højt klik efterfulgt af en syden da han åbnede den første dåsecola og drak grådigt. Med bagsiden af en hånd tørrede han efter i mundvigen inden han tog en stor bid af et brød. Med munden fuld af mad så han på hende og spurgte

"Dayligth... yeah, sorry. Couldn't sleep, was hungry as hell. You feeling any better?"

Et stort marmelade smil delte hans ansigt i to og en let klukken slap struben da han erindrede nattens hændelser. Det var sådan med Jay, at lige gyldigt hvor fuld han blev, havde han en tendens til aldrig at glemme ting. Bare miste herredømmet og hæmninger. Nogle gange ikke altid lige ønskværdigt. Han rødmede let ved erindringen om sig selv stående slitter nøgen på toilettet med, hende siddende i badet.

"Yeah, sorry. Ehrm... wasn't showing you my best parts yes- or well I kinda w- whatever. So, the fanger? Anyone we know of?"

Nice change of topics... moron!

Med en cola i den ene hånd og en overfyldt marmelademad i den anden, fik han krøllet benene op under sig i lotusstilling i sengen. Først nu kom han i tanker om at de nok burde lufte lidt ud, der lugtede af rådden død... nå, efter maden!

"Dude! You are the love of my life!"

Hun så forelsket ned på burgeren og pakkede hurtigt det snaskede papir op og satte tænderne i den, i en nærmest pervers stor mundfuld.

"Mmm...hm..mhmhHM! I forgive you...maybe...coke?"

Procella skulede af solstriben og traskede over til bordet hvor hun nærmest indhallerede en halv burger. Snask og fedt løb hende ned af fingrene og hagen. Hun rakte ud og tørrede let fingrene på den ene hånd i en serviet til det samme, og gravede rundt efter hovedpinepillerne. Hurtigt kylede hun to i hovedet og skyllede efter med cola.

"Aaaaaw dude! Come on! I don't wanner think of your freaking cock while I'm eating. Now you ruined the burger for me...wait...wait....no...Screw you!"

Demonstrativt med en sigende grimasse bed hun hårdt ned i burgeren, og man skulle være lidt tabt bag en vogn for ikke at forstå tanken bag den gestus...især da hun med munden fuld forsøgte at tilbageholde sin latter...hvilket bare gav hende mere ondt i hovedet. Hun rystede let som svar og tyggede resten af burgeren i sig.

"Nope. Too drunk. Sorry. I just felt him. Or her. They are so creepy. Its like...you are a picture. And then someone just removed one bench, the grass, an icecreamcart, and half a kid. There is a hole in the freaking image. There is absolutely nothing. The smell of nothing. Just...nothing..."

Gumlede hun og tørrede ansigt og fingre i en serviet. Hun anede ikke hvordan hun skulle forklare det. Det var forkert at sige død. Død havde en lugt. Det her var mere end død. Det var fraværet af liv. Eksistens. Hun gøs synligt.

"So...Tell me. You haven't said a word about her. Not all trip. How long has it been this time? Did you even call your sister last night? You owe her to know you are still alive dude..."

Procellas stemme var pludselig alvorlig og afdæmpet. Det komplette emneskift skete brat og uden varsel, som altid.

Han skar en grimasse over hendes provokationer og var lige ved at synke en klump da hun bed i burgeren. Pludselig var han ikke sikker på at han overhovedet havde appetit... og dog. Endnu en bid blev gumlet hurtigt og slukt.

"Bah... sorry, I was kinda drunk me self I think."

Jay kunne ikke lade være med at smile igen. Han havde så let til smil.

Det var underligt, for han vidste jo godt at Procella var... anderledes. Alligevel undrede det ham hver eneste gang det blev tydeliggjort. Han nikkede til hendes forklaring, og atter poppede tusind spørgsmål op i hans hoved. Men... som så mange gange før var han ikke sikker på hvordan hun ville reagerer hvis han spurgte. de havde før snakket om det, men hver gang blev hun fraværende og trist.

"I know... you've tried to explain before. But... it's just... I don't know how it feels, so... Whatever, I'm just glad you got us out of there."

Lettere usikkert kløede han sig i håret og opdagede først for sent at hans hånd var smurt ind i marmelade. Han tyggede af munden og slikkede hånden rent, inden han gravede klatten ud af håret med en rynken på næsen.

Det voldsomme emneskift kom pludseligt, men alligevel kom det ikke bag på ham. Siden han havde hentet hende to dage forinden havde de kun pjattet og hygget, så det måtte vel komme på et tidspunkt. Jay sukkede og rystede på hovedet.

"Well... a couple of weeks I guess. She's... She's drinking again. And Caroline? I don't owe her shit."

Lie, it's been months...

Der gled en skygge over hans ansigt og for at vinde lidt tid tog han grådige slurke af sin cola. Faktisk passede det ham på ingen måde at snakke om dét derhjemme, men han kunne næsten ikke hade Procella for at bringe det på bane.

"I'll call her soon... I will! Soon... Besides, she's too busy finding the buttom of every bottle in the entire state. Come on Loo... It's the first of january, can we... can we just forget it?"

Det var unfair, og han vidste det godt. Hun savnede jo for helvede bare sin mand, hans far... og ham. Men kunne Caroline så ikke bare tage sig sammen? Men nej... hver gang var det Jay der måtte rejse igennem det halve USA for at finde hende døddrukken i sit lille hus. Han søster havde altid en eller anden latterlig undskyldning, selv om hun boede mindre end en times kørsel fra deres mor. Og når han så endelig ringede hjem til hende, var alt jo i den skønneste orden.

"And you? Did you get to see your sis this christmas? She's holding up?"

Lige siden dét med huset havde Procella været ekstra påpasselig med at tale om sin søster, og Jay vidste godt at det var et unfair kort at smide. Men lige nu orkede han simpelthen ikke at snakke om sig selv... slet ikke oven på nattens mareridt. Desuden var det jo nogle måneder siden han sidst havde set Procella, så faktisk var han reelt interesseret.

That backfired pretty quickly...

Procella havde flået en pose ostepops op og mundfulden begyndte at vokse i hendes gane da hendes tyggemekanisme gik i stå. De opblødte chips begyndte at blive svampede i hendes mund, og det var med en anstrengelse at hun fik dem sunket i stedet for at spytte dem ud.

"Low blow dude...low blow..."

Hendes stemme var mørk og hun rejste sig brat fra bordet. Hun gik hurtigt ud på badeværelset. Der var ikke meget flugt at komme efter her. Der lå bare tøj over det hele. Procella åbnede medicinskabet og fandt en efterladt halvt knækket kam. Med dybe brutale bevægelser flåede hun i den mørke hårmanke og bød næsten smerten velkommen.

Da hun havde fået styr på den ene side af manken gik hun over i døråbningen og så ud på Jay imens hun bearbejdede den anden side.

"I haven't seen her since they put her away, okay? Summer. Micha is fine. They drug the hell out of her. She can't reach me when she is so drugged. If I try to feel her, I get the same way. So I don't. And don't tell me to go there either. I hate that place. Metaldoors everywhere. I feel like a tiger in a cage. I'm not going. The end. No more bonding or sharing. I came here to get away from all that shit. Dickhead"

Lyden af kammen der blev flået igennem håret ville have kunne få de fleste til at krympe sig. Det var uden nåde og med knækkede hår og udflåede hårsække. Procellas øjne lyste karakteristisk gult i kamptrods. Hun havde den største lyst til at smække Jay sådan en på siden af hovedet lige nu.

"You know what, if you are tired of me, you can just ask me to get me stuff and leave. You don't have to be an ass about it!"

Jays skuldre sænkede sig, en opgivende og undskylden mine spredte sig over hans ansigt.

"I know... sorry!"

Han gumlede lidt på sin mad, men havde ikke lyst til mere. Faktisk væltede kvalmen endnu engang ind over ham.

No tequila... ever again.

Med en slatten lyd dumpede han den peanutbuttermad han havde haft gang i på bordet og skyllede efter med cola. Han vidste jo godt hvordan hun reagerede, blev sur og tvær. Men det var jo kun fordi hun var ked af det. Han kendte hende bare for godt til at hun kunne skjule sig bag den hidsige facade. Desværre nyttede det intet at trøste hende.

Han så over på hende i døren, hun var en stærk ung kvinde, intimiderende og kraftfuld. Alligevel kunne han ikke dy sig for at have en lyst til at kramme hende tæt ind til sig og kysse hende i håret, som en storebror ville gøre det ved en sørgmodig lillesøster. I stedet lænede han sig tilbage på en arm og forsøgte at synke sin kvalme.

"Hey Loo... I know, life is shit with more shit on top of it. But come on, don't let it out on me. You know I've offered you to go there with you. And I know you won't... but, least think about it? Again?"

And there goes yet another low blow...

Han sukkede og fejede håret væk fra ansigtet.

"I don't get all that... twin-thingy you two do. Sorry I just... You know what, never mind. Forget it... no family-talk or whatever this is. What to do on the first of january?"

Han kravlede længere op i sengen, slikkede lidt peanutbutter af en finger, greb fjernbetjeningen til det lille sort-hvide tv og tændte. Lyden af stemmer, en bil og diverse baggrundsstøj stod ud af dets små højtalere. Han zappede lidt og for hver gang han bevægede armen spillede musklerne lystigt under hans grønne t-shirt.

"Wonna stay in till dark, and go kill some freaks? I know somewhere in the suburbs where a wolfpack is supposed to have residence, got a tip from Karl. Ya know, the little bearded g-."

Med et ryk kastede han sig fremad i sengen og stormede over gulvet. Lettere ublidt maste han sig forbi Procella og brækkede kaskader af brunt og lyserødt maveindhold ud i kummen. Med en hæs hosten tømte han maven fuldstændigt og bandede og svovlede indvendigt.

"God... I hate... tequila! Can I... toothbrush... please?"

Rystende rakte han en hånd ud imod Procella, mens han endnu engang hostede og spruttede ned i den tilkalkede og lysebrune toilekumme.

Procella ømmede sig let da Jay bragede forbi hende. Hun sukkede tungt da hun betragtede hans anstrengelser ved kummen. Kort efter begravede stærke fingre sig i hans hår, og flikkede ublidt en elastik omkring det så det blev holdt væk.

"Could you just puke that nasty shit up before you rape your toothbrush? Don't kill the brush. Starting with peanutbutter...you are such an idiot..."

Brummede hun og klappede ham let på ryggen. Lyden af rindende vand. Derpå blev der stukket et glas vand hen ved siden af hans ansigt så han kunne skylle mund - i tilfælde af at han ikke var færdig.

Med et suk satte hun sig med ryggen mod badekaret og stirrede på Jay. Kammen klappede let mod hendes lår.

"Nope...we are not going hunting like this. I'm not suicidal yet. I'll let you have the honours. you can marry me, and then shoot me. Just don't puke on me. I'll kick your ass"

Brummede hun formildet med et skævt smil.

"We could do something crazy. How about playing ordinary people for one day? One full day. Just...play pretend. What do normal people do?"

Hun trak benene op til brystet og lagde hagen på sine knæ imens hun betragtede Jay tænksomt.

Jay tog taknemmeligt imod glasset og skyllede efter. Underligt nok havde han det allerede meget bedre. Toilettet skyllede ud med en rumlen og lyden af vand der fossede. Han slog toiletbrættet ned og tog plads, de havde en fucked-up tendens til at ende herue syntes han.

Han var ærlig talt ikke et kønt syn. På trods af sit bad tidligere, sad der små svedperler på hans overlæbe og pande. Over ansigtet lå en grimasse der tydede på at han stadig svanede sin tandbørst, men lige nu orkede han end ikke at rejse sig for at nå den.

"Oh god, marry you? Yeah... when we turn thirty, remember."

Et skævt smil løsnede lidt op på det lidende ansigtsudtryk. Han kørte en hånd igennem sit hår, men det var et nytteløst forsøg på at tøjre de mørke krøller der lå tæt omkring hans ansigt.

"What normal people do? You ask me?"

Der var den dybe hakkende latter igen. Han rystede svagt på hovedet.

"How should I know, never been ordinary now, have I? Hmm... we could play tourists, go to some museeums, watch art and crap. Guess they're closed though. We coul watch TV and nurse our hangovers? Play cards? Shit... this all sounds really boring."

Med en dyb sukken rejste han sig og langede ud efter tandbørsten ved siden af vasken. Med en uengageret mine plørrede han alt for meget tandpasta på og stak den i munden. Igennem skum og børstehoved sagde han

"Maybe... well, we could go for a walk? Do some urban exploring? Or hey... we could go down to the shelter on Third Street and Euclid Road and volenteer for the day. You know, be serving soup and so for the homeless?"

Pludselig lød Jay helt engageret igen og børsten bevægede sig hurtigt rundt i hans mund. Han skyllede efter og så på Procella med det velkente store smil og et næsten barnligt glimt af glæde i blikket.

"Hey, let's do that! Come on, it'll be great!"

Med hurtige bevægelser samlede han bunken af tøj sammen fra gulvet og kylede det ind på sengen. Han rynkede næse af bordet der stadig burgnede af mad, men vendte sig så forventningsfuldt imod den lave kvinde. Han lignede mest af alt en hundehvalp der ventede på at dens ejer skulle gå en længe ventet tur med den.

Procella hævede et øjenbryn og sendte Jay en grimasse.

"Oh please flatter me a bit more. You want me so badly. Asshole. Like we are going to survive eleven more years like this. You are going to drive drunk and run of a cliff somewhere, and I will choke on a burger, or get a heart attack from too many years with too much junkfood"

Procella smålo hæst og rejste sig fra gulvet. Hun dappede ind i soveværelset og kom snart efter tilbage med en tændt smøg i munden. Hun tog et dybt drag af den, drejede den mellem fingrene og pustede ud imens hun studerede den.

"Or we both die from cancer. That plausible too. Want a wheeze? Last one..."

Hun holdt smøgen frem så han kunne få et hvæs af den. Hun ventede til han havde taget et drag af den. Hun ville ikke hugge den sidste selv. Det ville alligevel være røvet.

"You have been normal once. I never have. And drop it. Im not gonna make food for others. I bust my ass of for humans every night, like hell im gonna do it in my spear time too"

Hun rakte frem så hun kunne aske skødesløst i toiletkummen. Der lød en svag hvislen da den varme aske ramte vandet. Så rystede hun på hovedet, rakte op og flåede ublidt elastikken ud af Jays hår, så det faldt ned omkring hans ansigt igen.

"That was a shitty look for you...."

Hun stak ham et lille skævt grin, og forankrede smøgen mellem læberne imens hun gik ind i soveværelset igen, nu hvor han lod til at have styr på situationen på badeværelset.

"I need more food. A shower. More cigs. What about a footballgame? or something? go see a wrestling-match. Go-carts. Something fun? When was the last time you just had plane old fun? "

Jay spyttede tandpasta ud i vasken og skyllede hurtigt munden. Da Procella fik smøgen tilbage var filteret vådt og han smilede undskyldende til hende.

"Aaaw... come on!"

Han lignede mest af alt en hundevalp der var blevet nægtet sit legetøj. Og det gjorde det bestemt ikke bedre, da hun ublidt flåede elastikken ud af hans hår, og han som reaktion brummede utilfreds. Men som altid havde Jay let til smil, og da hun begyndte at remse alternativerne op, flækkedes hans ansigt på langs.

"Go-carts? Yeah... I'm so on! Come on, let's go!"

Jay glemte alt om at skylle tandbørste og vask, og stormede ud i det lille værelse. I sin iver var han nær ved at snuble over en t-shirt der lå og flød for fodenden af sengen. I hurtige bevægelser, der fik samtlige mave og brystmuskler til at spille under hans t-shirt, trak han en halvslidt cardigan over hovedet og flåede derefter fat i sin læderjakke. Der lød to lange sprøjt fra en gasflakse og derefter bredte der sig en duft af mande-deodorant i rummet.

"I'll go get some cigs while you shower! More burgers? What kind of food d'you want?"

Som han sad der på sengen og fumlede med at få sine læderstøvler på, sås det blå øje tydeligt. Tindingen var en smule hævet og lige under øjet spillede flotte nuancer af blå og lilla. En lille skramme var dækket af en mørkerød sårskorpe. På én eller anden måde fik det ham til at se endnu mere charmerende ud når han smilede sit kæmpe smil.

"Oh, by the way. How long are we staying? Need to pay for the room up front when in cash. I'll go do that? You can... eh... shower meanwhile? or you wan't me to wait here for you to get ready?"

Hans hurtige bevægelser blev langsommere og han så nysgerrigt på hende. For jægeren der kendte ham så godt, ville hun nærmest læse ønsketænkningen direkte ud af ansigtet på ham.

Please can we have some more days together... no running of for months this time... please.

-- ca. 2,5 time senere --

Lydende af hvinende dæk og små motorer der arbejde på højtryk mødte dem alleree inden de trådte ind af den store dør i enden af den kæmpe hal. Det kunne se ud som om det havde været en flyhangar tidligere, nu ombygget til en såkaldt 'racehall' hvor alle med glæde for fart og konkurrence kunne få afløb.

Turen i byens bybusser havde været knap så rar for Jay og hans stadig rumlende mave, men synet af den store poster med en go-cart i fart fik et smil frem på hans ansigt.

"How can I help you?"

Den spinkle unge mand, der stod bag skranken i hallens sammenbyggede foryer og restaurant, kiggede på dem med et træt smil. Der stank af en surrealistisk blanding af brændt gummi og friture. Jay smilede til Procella og så på den unge gut.

"We would like to... ehrm... you know, the go-carts?"

Gutten studerede dem lidt og nikkede så.

"In ten minuttes we start e new round. You can wait here and the go change into the suits in there before you go out in the hall. You'll be put on one of the two teams driving. Wonna compete you two on each team or joining up?"

Han pegede imod en dør ind til nogle omklædningsrum.

"Us against the rest"

Svarede Procella roligt. Der var et lille smil om hendes læber og et specielt glimt i de ravfarvede øjne. Et glimt der var svært at tyde. Den unge fyr fnøs let og trak uimponeret på skuldrende.

"Whatever. Just pay up"

Procella havde ikke det store overskud, men hun kunne lidt regne ud at fyren enten måtte have haft verdens kedeligste nytårsaften med at sidde og vente på at passe en hal med larmene musik, motore og unger hele dagen efter...eller at han havde onde tømmermænd. I hvilket tilfælde han nok ville finde sit arbejde til minimumsløn ganske uinspirerende.

Hun lænede sig let frem og vrikkede med en pegefinger af ham. Da han kom nærmere hviskede hun noget i øret på ham. Han trak sig et par centimeter tilbage og hævede spørgende sine bryn, og lod blikket glide fra Jay til Procella og tilbage igen. Så blev en stor lap rakt frem og Procella rystede den i et fast beseglende tryk.

Den unge fyr så lidt mere interesseret efter Procella da hun vendte sig med udstyret og en smule brutalt bankede hjelmen i brystet på Jay.

"Come on hotshot. Show me what you got"

Det lidt nedladende elevatorblik hun sendte Jay - som egentlig i sig selv var en præstation eftersom Procella var en god del lavere end han - var fuld af provokerende drilleri. Hun kunne ikke have udfordret ham mere, hvis hun havde malet et stort skilt med neongrønne bogstaver hvorpå proklamationen "LOSER!" var foreviget, muligvis med dertilhørende cheerleadere bare i tilfælde af at han skulle have hjælp til at stave det.

Jay sendte Procella et blændende smil, men samtidig rystede han let på hovedet. Hvor var det typisk hende at ville gøre dette til den utilmative konkurrence... men hey, han elskede det! Han kunne ikke lade være med at klukke let over den unge fyrs fnys, det var tydeligt at han ikke anså de to unge mennesker for noget særligt.

"Let's roast them!"

Jay var ikke sikker på at Procella overhovedet hørte ham, for i samme nu lænede hun sig frem og hvidskede fyren noget i øret. Det generede ham grueligt at han ikke kunne opfange ordene.

Smækket fra hjelmen var ikke hårdt, men fik ham til at træde et halvt skridt tilbage. Øjnene var store og en umiddelbar sammenligning af ham og en nysgerrig hundevalp ville ikke være helt af vejen.

"Hey, what did ya say? Loo?"

Jay sendte fyren bag disken et blik over skulderen, og blev endnu mere perpleks at se til. Stod han og smilede skævt? Hvad fanden havde Procella sagt til ham?

Omklædningsrummet stank af gummi, sved og sure tæer. Derinde sad to fedlande unge fyre, den en med så voldsom acne at man skulle tro hans ansigt ville eksploderer lige om lidt. Han havde åbenbart sagt noget sjovt, for den anden stod og fnisede som en skoletøs. Jay rettede ryggen og fulgte Procella ind i det lille rum. I et skab ved væggen fandt han en kedeldragt der nok ville kunne passe ham.

"So... us against them, huh? they'll never get a change."

Hviskede han til hende ud mens han stod med det ene ben neder i dragten.

I'm gonna die in this!

Lokalet var sindssygt varmt og Jay kunne kun forestillie sig hvor varmt han ville få det i dragt og hjelm. Den ene af gutterne, ham uden bumser, havde forladt lokalet for lidt siden og kom nu tilbage.

"Chris say's this is gonna be an easy victory."

Hans skingre stemme gled over i et skadefro grin og han skævede - ikke særlig subtilt - til de to jægere i hjørnet. Jay smilede til ham og vendte derpå hovedet imod Procella.

"Loo, please don't castrate him, he's just a kid."

Procella ville kunne høre den underliggende latter, men den spinkle unge knøs så helt forskrækket ud og stivnede svagt. Den bebumsede studsede og begyndte, uden megen pli, at studere den mørkhårede kvinde ved siden af Jay, der nu smilede endnu mere end før - denne gang lidt af medlidenhen overfor de to youngsters der tydeligvis ikke anede hvad de havde rodet sig ud i.

This is gonna be easy!