What an explanation

Dato: 05 Marts 2012
Tid: 21:25
Sted: Dreis Mountain.
Vejr: Tågen ligger omkring dem.
Omgivelser: Ingen personer overhovedet.
Påklædning: Den sædvanlige hvide t-shirt, lædderjakke og cowboybukser.

Nath gik hvileløst frem og tilbage, han anede slet ikke hvordan han skulle forklare hans pludselige exit, der var ingen forklaring, han kunne ikke fortælle hende hvad han egentlig var, han måtte finde på et eller andet. Hans hjerne kørte på fuld skrue, han måtte bare finde på en forklaring.

*I could.. No that wouldn't work.. Then.. Ehmm.. Think!*

Nath var helt tom, der var slet ingen ting der var godt nok. Måske burde han sige det.. Nej.. Det kunne han ikke..

Kodashi vidste entelig ikke hvad hun havde gang i, hun havde begvet sig ud på den her længere rejse af en eller anden grund. Nath havde ringet og bedt hende om at komme her ud. Hun fattede entelig ikke hvorfor hun var på vej her ud efter den måde Nath blot var forsvundet tidligere på dagen. han var ikke engang kommet med en forklaring over telefonen eller noget.
Nå men nu var hun her, så havde nath bare at fiske op med en forklaring der ville kunne forklare det godt ellers vidste Kodashi ikke hvad hun skulle gøre.
Kodashi kunne godt lide Nath det var bestemt ikke det, men det var anden gang han pludselig blot ville væk fra hende uden en ordenlig forklaring.
Kodashi fandt endelig Nath og stillede sig op med armene over kors og sagde "Håber du har en god forklaring".
Kodashi gik straks til sagen uden så meget som et andet ord eller hej. Hun var godt tøse-fornærmet på Nath lige nu.

Nath havde overhovedet ikke en forklaring klar da Kodashi kom, han kunne ikke sige noget åndssvagt noget som at han var allergisk over for sol, det var bare åndssvagt. Men at fortælle han var vampyr var mindst lige så underligt for et menneske.

"Ehm.. I don't know how to say this.. It would sound so weird."

Nath gik hen til Kodashi og tog fat i hendes hånd.

"Can you please come over here, and sit?"

Kodashi vidste ikke helt om entelig ville komme hen og sætte sig sammen med Nath, entelig ville hun hellere blive stående her til Nath var kommet med en forklaring.
Men sukkende gav Kodashi sig og gik over og satte sig med nat.

"Jeg venter stadig på den forklaring"

Kodashi var ogdt stædig og var klar til bare at gå sin vej og blot lade hver med at tage telefonen igen når Nath ringede. Det var simpelthen bar eså typisk, når hun indelig fandt en hun kunne lide, stak han bare af uden videre og uden at give en forklaring. Hvad skulle det næste dog blive.

Nath var meget i tvivl om hvordan han skulle sige han var vampyr, det ville bare virke så langt ude for hende.

"Do you belive in unormal stuff.. Like demons, angels warewolfs.. Vampires?"

Hvis Kodashi gjorde det, ville det gøre hele forklaringen meget lettere. Nath vidste virkelig ikke hvordan han skulle forklare det, hvis hun svarede nej til hans spørgsmål. Han gav sig til at gå frem og tilbage igen, mens han ventede på hendes svar der forhåbentlig var et ja.

Kodashi vidste slet ikke hvad hun skulle svare til det. Selvfølgelig gjorde hun det, Kodashi var allerede blandet ind i det overnaturlige på en måde end hun entelig mere vile næremst,efter at 2 dæmoner og en vampyr havde overfaldet hende ind til videre, og nu ville den ene dæmon pludselig være Kodashis veninde, og oven i det havde Kodashi entelig også en skytsengel, men det havde Kodashi bestemt ikke noget imod, Kodashi kunne godt lide Gracy.

Nå men for ikke at lyde helt skør sagde Kodashi "På en måde"

Det var ikke afvisende for at hun virkelig troede på det men hun ville stadig kunne afvise det hvis det var.

Nath synes ikke lige svaret passede ind i hans beregninger.

"So.. Now to my explanation.. I am a vampire."

Nath var forberedt på en kraftig reaktion, vrede ville der nok være størst sandsynlighed for.
Nath stod helt stille indtil hun reagerede, det virkede meget længe for ham.

Kodashi ventede pænt på en forklaring, hun var nærmest forberedt på alverdens dårlige forklaringer, men stadig formåede Nath stadig at overraske Kodashi. Hun vidste entelig ikke hvad hun skulle sige, om hun skulle grine eller græde.

"Bevis det"

Det var Kodashis eneste ord, hun var hverken afvisende men heller ikke overbevist endnu.
Det var ikke fordi hun ikke ville tro Nath, inderst inde ville hun faktisk gerne tro på det, men hun ville heller ikke gå ud med et menneske der gik rundt og troede at han var vampyr.

Nath havde ikke lige regnet med den reaktion, hun virkede stille og rolig mens hun snakkede. Han vidste præcis hvad han skulle gøre for at bevise det, men han vidste ikke om han turde gøre det. Nath kiggede rundt for at sikre sig der ikke var andre. Han lod hans tænder vokse ud og viste dem til hende. Forhåbentlig gik hun ikke helt amok.

"Prove enough?"

Kodashi vidste nu slet ikke om hun skulle løbe sin vej eller blive. Det hele skulle bare ind at hun lige havde mødt en vampyr til, i det mindste var det da en der ikke blot ville efter hendes blod, eller var det bare en leg for Nath for at få det, det kunne Kodashi jo ikke vide.
Men et lille smil fandt alligvel vej til Kodashis løber som hun rejste sig op og hun gik hen til nath og kunne ikke rigtigt holde øjne fra tænderne.

"og du er ikke bare ude efter mit blod"

Kodashi vidste jo godt lige meget hvad ville svaret nok være nej, men hun håbede inderligt at Nath ikke ville lyve for hende.
Kodashi virkede faktisk ret rolig over hele situationen men det var nok fordi hun allerede var blandet ind i den verden allerede at hun ikke blot løb sin vej.

Nath rystede ihærdigt på hovedet.

"I have been thinking the thought.. But not anymore, I like being with you."

Nath forstod ikke hvordan Kodashi kunne være så afslappet, dengang han blev forvandlet til vampyr var han skrækslagen.

"Please don't be mad at me. It will break me."

Nath vidste slet ikke hvordan han skulle reagere over for Kodashi, hun var så afslappet og han var selv oppe at køre.

Kodashi grinte lidt og kunne godt se på Nath at han var meget oppe og køre over situationen.

"Godt... for den sidste tog næsten alt for meget"

Det var i hvertfald havde Kodashi havde fået afvide at den lille pige havde været godt grådig den aften.

"Men så giver det da bedere mening at du stak af.. hvad lavede du overhoved ude i sollys alligevel"

Det undrede lidt Kodashi hvorfor Nath havde været så idiotisk at begive sig ud i sollys til at starte med, han kunne jo bare have startet daten noget senere hvis det var.

Ja Kodashi tog det roligt men det var jo ikke første møde med det overnaturlige og Kodashi havde lært nogle overnaturlige væsner var venlige nok og Nath virkede som en af dem.

Kodashi gav Nath et kys på kinden og sagde "Men jeg er da glad for du fortæller mig sandheden frem for en løgn"

For det ville Kodashi ikke have kunne tilgive ham for hvis han løj for hende.

Nath måbede da Kodashi fortalte om en der havde tappet blod fra hende.

"Who did that!?"

Nath var sindssygt vred på den vampyr der havde prøvet at tappe blod fra hende. Nath tog fat om Kodashi, nu hvor hun vidste at han var vampyr, kunne han lige så godt gå hele vejen. Egentlig burde han fortælle den anden 'hemmelighed' først.

"There's a thing more i need to tell you. Before i became a vampire, my name was Nathaniel, but I needed to become a whole new person."

Kodashi trak lidt på skulderne det var entelig ikke så vigtigt

"En eller anden pige jeg mødte på vej til en kunst udstilling, det er mere den dæmon der ikke vil lade mig være nu"

Kodashi grinte lidt og ville helst ikke blande nath ind i sine egne problemer da han nok havde meget at tænke på.

"Hvilket navn fortrækker du at blive kaldt" spurte Kodashi venligt og ville helst ikke Kalde Nath for noget forkert hvis han fortrak sit rigtige navn.

Nath fik lyn i øjnene. Han ville ikke finde sig nogle rørte hans engel. Det ville han simpelthen ikke. Nath så ned, han måtte heller slappe af før han blev sur, virkelig sur.

"I'm sorry.. I just can't let anyone hurt you."

Nath så ind i Kodashis øjne.

"Nath"

Hviskede han til hende og blev pludselig helt rolig, hendes øjne beroligede ham altid.

Kodashi smilede sødt til Nath over de ord han sagde, hun følte sig igen tryk over at være sammen med ham og det han sagde fik hende blot til at føle sig mere tryk.

Med det samme følelede Kodashi det som om hun skulle smelte da Nath kiggede hende dybt ind i hendes æjne.

"Sååå Nath... lover du mig at du ikke stikker af igen på sådanne måder"

Kodashi hviskede selv tilbage og trykkede sig nærmere ind til ham.

Nath trak Kodashi indtil sig.

"I won't, if we stay out at night in the future"

Nath havde det utrolig dårligt med at forlade Kodashi, men han ville hellere forlade hende end at brænde op foran hende. Det var også for hendes skyld, det måtte være uhyggeligt at se et menneske brænde op.

Kodashi trykkede sig helt ind til Nath og holdte om ham. Det var helt rart og trykt at stå her.

"Okay... Det tager jeg som et løfte"

Kodashi ville bestemt hænge Nath op på det så han ikke igen stak af på den måde som han gjorde før.
Forsigtigt og roligt kyssede Kodashi Naths løber. Hun havde bre lyst til at vise at hun ikke var sur på ham længere.

Nath lagde armene om Kodashi. Hun var bare skøn, et menneske der ikke blev bange da hun fik af vide han var vampyr. Det var helt igennem fantastisk.

"Marry me."

Naths tanker fløj ud af munden på ham, han havde blot tænkt at han godt kunne se dem gift, men ikke allerede. Nath stivnede, alt stoppede, han vidste slet ikke hvordan han skulle reagere på det han lige havde sagt, det virkede bare så forkert på alle tænkelige måder.

Kodashi så noget undrene på Nath over hans meget pludselige frieri, og måtte grine lidt. Men der kom da rødmen i hendes kinder, heldigvis var det mørkt så det var svært at se.

"Måske en dag... men skal vi nu ikke vente lidt"

Kodashi havde jo rigeligt med tid og det var da godt nok alt for tideligt at blive enige om at gifte sig på.

"Lige nu tror jeg bare. vi skal tage et skridt af gange"

Kodashis stemme var ganske sød og hun kyssede ham igen blidt.

Hun kunne lige forstille sig at blive gift til en vampyr, hvad mon ikke Gracy ville sige til at Kodashi datede en vampyr.

Nath vidste ikke hvad hun skulle sige, det virkede så forkert, han mente det slet ikke sådan.

"Sorry.. Really, it's.. I.."

Nath var helt enig i hvad hun sagde.

"Sure.. Ehm.. It was a mistake.."

Kodashi begyndte at små gine over nath nu, det var så sødt at han sådan faldt over ordne, han havde sikkert overrasket sig selv mere end han havde overrasket Kodashi med det han sagde.

"Du er så sød Nath"

Kodashi krammede sig ind til ham og grinte stadig lidt for sig selv. Kodashi vidste ikke om de ville ende med at blive gift eller ej, men lige nu skulle de jo lige lære hinanden bedere at kende. Desuden før hun ville sige ja til sådan noget så skulle hun høre tre besteme ord i sammenhæng ud fra Naths mund.

Nath så på Kodashi.

"Du smitter."

Nath kyssede hende blidt på kinden, han ville slet ikke have noget imod at falde til ro med Kodashi, men indtil det blev rigtig seriøst ville han nok flirte lige som han plejede, selvom folk datede var de jo ikke et fast par, derfor heller ikke bestemt at være sammen med en person.

Kodashi holdte godt om Nath for at sikre sig for han ikke bare pludselig stak af igen.

"tager jeg som en god ting"

Kodashi rødmede lidt over at blive kysset på kinden og rettede sit blik ind i Naths øjne og fik igen fornemmelsen af at kunne smelte.
Det var helt rart at stå med ham her.

Nath mærkede Kodashi holdte godt fast om ham, Nath kunne godt forstå hende, han var jo stukket af før.

"It is.. It really is."

Nath havde lige fra starten af, ment Kodashi var en blødsøden kvinde, hun var så genert at det gjorde hende charmende.