I'm sexy, and I know it...

Tid og dato: 25 Marts lige omkring 01.13
Sted: Patronia
Vejr udenfor: Bidende koldt med havgus der gør alt fugtigt og giver en ikke eksisterende sigtbarhed
Omgivelser: Masser af væsner og mennesker
Procellas påklædning: (( http://cdn100.iofferphoto.com/img3/item/478/054/326/lazer-laser-cut-slash-punk-rock-gothic-dress-xs-s-m-l-c16f.jpg ))
Musik: (( https://www.youtube.com/watch?v=KdS6HFQ_LUc ))

Procella smilede skævt til dørmanden da han fik vinket hende frem i køen og lukkede hende ind. Okay? Så der var altså noget ved at have fået bryster? De små sataner derhjemme havde en...gunstig effekt på hendes omgivelser, især når hun gjorde noget ud af det. Ikke dårligt. Det må hun hellere malke efter bedste. Hun lukkede kort øjnene over det lille ordspil i hendes bevidsthed. Nu skulle hun finde vampyren hun faktisk havde spildt hele 3 nætter på. De sociale medier...jaja...alternativ jagt. Det var ikke til at kimse af.

Hun smed den lange frakke i garderoben. Den ringlede svagt i hendes ører, men bassen inde fra selve klubben druknede mere eller mindre alt andet. Det fik hende til at skære ansigt. Hun havde glemt den øredøvende volumen der var på "rigtige" natklubber frem for på Muse hvor man faktisk kunne høre hvad man selv tænkte...til tider...

De knælange læderstøvler smøg sig ind til hendes veltrænede ben, imens den nærmest påmalede kjole ikke gjorde noget som helst for at skjule de kurver stoffet gemte på. Slet ikke med de lange "flænger" der løb langs hendes lår, lod stoffet smyge sig tæt til taljen og gav stoffet en dyb udskæring der nærmest fik hendes barm til at se ud som om den var igang med et flugtforsøg, hvorefter flængerne efterlod hendes skuldre halvt bare, og gav forjættende glimt af olivengylden hud ned af hendes arme.

Havde hun været Procella havde hun skreget over sit udseende. De gyldne øjne var trukket op med kohl og understregede det unaturlige udseende. Men her var det en styrke fremfor en ulempe. Det var Petronia. Det lange mørke hår lå stylet og levende i halvt snoede lokker ned over hendes skuldre og dansede på hendes ryg da hun purede op i håret for at få forårskulden ud af det. De fyldige læber var trukket op med hidsig rød farve. Der var intet subtilt over hende lige nu. Hun var Reaper, hun var på jagt, og hun vidste hvad hun skulle gøre for at få det hun ønskede.

Da hun skridtede ind i klubben lå det i hendes kropssprog. Hun krævede sin plads i lokalet. Ubevidst trak folk bort fra hende. De kunne fornemme rovdyret i hende, og samtidig den rå sex-appeal, der til gengæld fik mange hoveder til at vende sig mod hende, som møl mod en flamme. Hun skænkede dog ikke den store interesse til omgivelserne. Den massive mur af duft slog mod hende som en knytnæve og hun gispede let efter vejret da lyd, lys og duft slog sammen om hende og et øjeblik fik dyret i hende til at skrige og prikkede til hendes instinkt om at flygte eller i det mindste have en mur i ryggen så hun kunne kæmpe sig ud af det her helvede.

En alt for fuld alt for ung fyr slingrede op til hende. Hans blik klistret til hendes barm og røv der nok i hans øjne var en gudinde værdig...at dømme efter det savlende blik. Og den aktuelle strime savl der ganske ucharmerende flød ned over hans hage. Procella der ikke havde registreret mennesket i sin verden løftede et øjenbryn da hendes vej pludselig var spærret. Hendes blik søgte op og begge hendes øjenbryn gled op da hun kort efter fangede hvad der egentlig skete. En finger lagde sig mod fyrens læber og hun rystede på hovedet.

"No. Just...no. You are...oh god...just no"

Hun havde næsten lyst til at grine. Der var noget urkomisk over det, men på en måde der næsten irriterede hende fremfor at more hende.

"Be so kind to remove yourself, the lady does not enjoy your compagny"

Procella blinkede kort, og skjulte sin overraskelse til perfektion da en ulv greb fat i den unge fyr. Hvad var det her? Taber-aften? Hun gad hverken mennesker eller ulve. Hun skulle finde den skide vampyr. Hun havde endda beskrevet hvordan hun ville se ud, og han var her ikke. Det startede godt. Det lod til at hendes vampyr havde fået kolde fødder...hvis en død altså kunne få kolde fødder. Atter fik det lille ordspil hende til at stønne svagt. Okay...det var ikke hendes mest stilede aften i forhold til replikker. Godt ingen andre vidste hvad der skete i hendes hoved.

Uden at sige buh eller bæh til ulven eller mennesket - ud over hvad hun allerede havde værdiget dem, skred hun op i baren. Atter var det som om hun var en isbryder og folk bare automatisk gjorde plads for hende. Der sad en ung kvinde tættest på hende, menneske. Hun var fnisende og overdrevet flirtende med en...dæmon lod det til? Den krydrede duft afslørede ham som sådan. Hun skævede til deres glas. Whiskey. Gud hvor var det uretfærdigt. Det krøb under hendes hud af fristelsen. Bare et lille...nip? Kunne det skade? Hvis hun nu bare...hvis hun nu tog sine forholdsregler?

Den høje, dunkende lyd af bassen pressede sig ind i hans hoved og lagde sig som en tung tåge over hans øjne. Andrei havde dårligt lagt mærke kvindens selskab, men hun fnisede og flirtede, pressede sig imod ham og lagde sine hænder på hans lår. "My name is Hellen." råbte hun henover musikken. Hans hånd var lukket om et glas scotch. Det eneste han kunne koncentrere sig om var den rare, gyldne farve det havde. Han lagde en arm rundt om pigen ved siden af sig og trak hende ind til sig.

"Maybe, you should just go, Hellen." Han placerede stemmen i hendes sind og så skubbede han hende lidt væk. Hun stirrede forvirret på ham, men så gik det op for hende at hun måske alligevel skulle gå. Hun viftede irriteret med sit hår, slog det til side og så svansede hun hen til den næste, for at vinde en enkelt nats lykke.

Andreis opmærksomhed faldt igen på hans scotch, men så lagde han mærke til hvordan et andet... væsens opmærksomhed krængede sig fast til hans hånd. Han drejede ansigtet og så noget, han troede var løgn. En smuk, smuk kvinde. Hendes hår var krøllet. Det værste var kjolen. Den sad stramt og udfordrende. Hans tænder løb i vand ved synet af hende, og for første gang var det ikke befrielse han tænkte på, ved synet af et tiltrækkende væsen. Det var sex.

Han gav hende elevatorblikket, på en så diskret måde, at et almindeligt menneske ikke ville have lagt mærke til det. Så gik han lidt tættere på hende og skubbede whiskeyen over i hendes hånd.

"Is it a taste you want or are you gonna stand there and glare at the glass for the rest of the night?"

Kommentaren var lettere flabet og spydig, men han fremsagde den på den mest charmerende måde der forekom ham tilgængelig i hans lettere påvirkede tilstand. Mange kvinder ville have fundet ham tiltalende - han var iklædt et hvidt jakkesæt, med en sort skjorte indenunder og et hvidt slips. Han havde sorte laksko på. Håret var redt tilbage og sad stramt henover hans hoved. Han så ud til at være ædru og højt stillet i samfundet, selvom det ikke var helt sådan det så ud.

"Of course, if you want, I could buy you one instead of you drinking mine."

Procella registrerede vagt at kvinden forsvandt fra hendes side. På den ene side var det en lettelse at hun fik noget frirum da hun følte sig halvvejs kvalt af de mange mennesker og væsner der åbenbart nød at stå som sild i en tønde, og på den anden side skabte det et unaturligt hul i rækken i baren...som dog hurtigt blev fyldt ud af dæmonen der ikke fysisk rykkede tættere på hende, men nærmere jgorde krav på rummet mellem dem med sin psyke. Hun nød opmærksomheden, selv fra en dæmon...eller måske fordi det netop var det? Hun havde stadig den lille udefinerbare faktor der gjorde hende som et tiltrækkende farligt kattedyr. Det fik hende til at spinde i sit stille sind. Nok var hun sat i et forhold og nok havde hun skulle prøve at finde sin plads som mor...men hun var stadig kvinde...selv i forhold til dæmoner...

Procella vendte rundt så hun havde baren i ryggen. Hendes lette svajning i ryggen var så umærkbar at det virkede som et naturligt vægtskifte på fødderne. Svajningen fik hendes rygsøjle til at bøje let bagover så hendes siluet blev markeret. Hoften blev skubbet let ud, så den lange lårmuskel spillede let under huden. Jægerens blik var drillende og legende, samtidig med at der var gemt en dybere glød og vis afstandstagen i de særprægede gyldne øjne.

"right back at ya. You want a taste, or do you find satisfaction in watching the sins life offer?"

Procellas læber krusedes i et bredt og udfordrende smil da hun smed hans ord tilbage i ansigtet på ham med et lille twist. De skarpe tænder blev let markeret i hendes underlæbe...ovevejende...før hun rakte ud efter glasset. Hun kunne allerede smage den stærke krydrede væske før hun lod den glide ind på tungen og lod den eksplodere mod sine smagsløg. De gyldne øjne gled let i og hun sukkede henført.

"You could. You could buy me the bottle. You could buy me the bar. The question is, what do you expect in return, and how much, or little am I worth."

De gyldne øjne gled op igen. Det var kattens leg da hun tog en tår af glasset igen, og denne gang gled ind mod dæmonen og med udtryksløst ansigt så han ikke kunne regne hendes næste træk ud - lod tungen glide let over hans læber så hun efterlod smagen af whiskey på hans læber, sammen med den kildrende berøring af sin tunge.

"I like the taste...do you?"

Hviskede hun lavmælt, så lavt det nu kunne lade sig gøre i musikken, og hendes stemme stadig kunne nå hans øre. Hendes hænder strejfede hans mave tilfældigt, og alligevel overhoved ikke. Der var en ganske nøje overvejet strategi bag berøringen. Den lette strejfen af hænder der berørte et sted hvor det ikke blev kriminelt, og stadig ikke var en berøring af brystet...men en farlig mellemting. Men stadig...kun en forjættende smagsprøve.

Hans duft. Legen. Hun havde så meget lyst til at drukne sig i et kys på hans læber. Hun kendte den her leg til udødelighed. Han duftede så meget som han skulle det. Hele hendes krop sukkede efter det. Den farlige leg. Berøringerne. En hed nat med sex og død. Ville det virkelig betyde så meget hvis hun....

Draw back...now...

"Come on big boy...play with me..."

Spandt hun og hendes tunge gled pirrende over hans kind i et fjerlet slik, som på anden vis ellers ville have virket ganske vulgært, men her var udført med mesterlig perfektion. Hendes mørke hår strejfede ham let da hun vendte sig fra ham med et ryk og skred mod dansegulvet. Hun vidste hvad hun gjorde da hun gav den med lidt ekstra vuggen i hoften så hendes røv vrikkede indbydende i den kropsnære kjole. Hendes skridt var afbalancerede. Der var styrke i hver enkelt bevægelse. Det svarede til at se et stort kattedyr der roligt skred afsted. Der var lidt for meget styrke i hendes bevægelser til at man ville se hende som en afrundet blød æggende kvinde. Hun havde former, men hun var atletisk. Det var deri hendes største styrke lå. Rovdyret i hende og hendes evne til at lege med præcis det der gjorde hende så tiltrækkende og farlig på samme tid. Hun ville aldrig blive afrundet og blød at se til. Måske med undtagelse af brysterne der svulmede i forhold til resten, heldigvis var der ingen der vidste hvorfor.

Procella vendte sig mod dæmonen da hun kom ud på dansegulvet. Det havde lettet at komme en smule væk fra ham. Nu skulle hun hale den i land. Det ville nok tage noget arbejde det her, specielt fordi hun ikke var klar over hvad hun havde med at gøre. Men hellere dansegulvet, end faren ved at være "alene" med ham i baren. Hun hævede en hånd og bød ham nærmere ved en gentagende krumning pegefingeren. Samtidig lå der en slags hunger i hendes blik, der for andre nok ville tolkes som begær eller generel lyst.

Indvendigt bed Andrei sig i læben over at se så smuk en kvinde stå lænet op af baren på den måde, nærmest kun til ære for ham. Mænd drejede hovederne væk fra flygtige flirts for at rette sin opmærksomhed mod den uendeligt smukke kvinde der stod der og gjorde sig til. Hendes blik lovede ham noget så mange andre havde gjort - lyst og begær, drilleri og flygtig forelskelse. Men hun gjorde det på en helt anden måde, fordi hun var så meget mere voksen end de andre. Så meget mere mystisk og dragende, men på en så feminin og kvindelig måde, at det ikke virkede påtrængt. Det var som om der lå en tåge af anonymitet omkring hende.

"I'd like both. You're a pretty lady, you know. Both looking at you and maybe having a taste of that sweet neck would satisfy me."

Hans stemme var silkeblød og ved lyden af den, forestillede han sig en blød mørkelilla, der dansede henover hans syn, som en flod der strømmer roligt afsted på en forårsmorgen. Hun så ikke ud til at tænke yderligere over hvor meget hun fyrede op for ham. Lyden af hendes stemme gav ham en rød ringen i ørene af lyst.

"In return? Why would I expect anything in return? Can't a handsome man buy a pretty girl a drink without wanting anything?"

Han grinede lidt af sin egen joke. Han var jo flot, det var ikke noget han burde understrege. Dog var han så flabet at han tillod sig det, for kvinden virkede som en type der godt kunne lide en smule modspil. Pludselig åbnede hun øjnene. Hendes ansigt havde ingen former for følelser, da hun lænede sig over mod ham og helt tæt ind til ham. Den varme tunge gled drillende henover hans underlæbe. Han skilte sine læber i håb om at få lidt mere, hvilket han også skulle få. Hendes perfekte hænder gled henover hans mave. Ikke den sædvanlige på brystet, for at vise ens lyst, heller ikke lårene. Nej, maven, et sted man normalt ikke rørte. Hun legede med ilden, gjorde hun.

Come on big boy... Play with me...

Hendes silkebløde stemme ringede i hans hoved og den blev kun højere, da hendes varme tunge gled forsigtigt henover hans kind. Mange ville have fundet det klamt og forkert, men fordi det var lige præcis denne her mystiske skabning, så ønskede han kun mere af hendes tunge. Hun vendte sig væk fra ham, håret legede blidt henover ham, og straks voksede lysten efter hende. Hun gjorde ham skør.

Han kiggede langt efter hende. Hofterne vuggede fra side til side, gjorde kroppen endnu mere indbydende. Kjolen, håret, kvinden. Han havde aldrig set noget så perfekt siden.... Nej, det var et overstået kapitel i hans liv - noget han skulle glemme. Imens han stod og sank væk, lagde han ikke mærke til at kvinden vendte sig om, før hun vinkede ham hen til sig. Han rettede ryggen og gik med succesfulde skridt ud til hende. Noget der slog ham, var sulten i hendes blik. De mange mennesker omkring ville sikkert have set det som værende lyst eller passion, men han kunne genkende den hunger der var i blikket. Hun var fanget af noget, af nogen, og ville have noget nyt. Noget friskt kød til at lege med.

Hans arme smøg sig om hendes talje og han lænede sig frem mod hende. Han løftede den ene hånd og trak alt hendes hår over på venstre skulder, så højre øre blev blottet. Så lænede han sig helt ned til hende, åndede hende meget let på øreflippen, så varmen kunne nå at plante sig, før han slikkede hende let på toppen af øret.

"I don't even know your name, darling..."

"I'm Andrei Lyov Bronislav. But you could call me your sexpartner for the night."

Han anede ikke hvor denne impulsive, platte scorereplik kom fra, men han fik den fremsagt på en sådan måde, at den næsten virkede charmeret på en meget klodset måde. Måske en lidt akavet måde at tale på for en voksen mand. Dog fik han indhyllet sætningen i mystik og seksualitet.

Blodet bruste højlydt i Procellas ører da hun atter fornemmede dæmonen blik klistret til sin krop. Det føltes som et kærtegn og en berøring i sig selv, og var om muligt næsten mere ophidsende.

I can pretend. Just a little while...

Det kriblede i hende da Stærke hænder gled over kjolens stof, og hans arme lå om hendes talje. Hun kunne ikke modstå fristelsen, og spændte let i musklerne så hun fornemmede hans berøringer overalt. Der kom en svag, lokkende klang i den svage kalden i hendes blod.

Damnit...I can't....why do he have to smell so intoxicating?

Hun prøvede at skjule sin nærmest ivrige dirren da hans fingre lagde sig om hendes hår og i processen strejfede hendes bløde hals let da han trak hendes hår til side. Hendes læber gled let fra hinanden og de store gyldne øjne så en smule mere ophidset op på Andrei, end hun egentlig først havde ønsket at lade sig mærke med. Hun knyttede den ene hånd hårdt så knoerne blev hvide da hans varme ånde forplantede sig som et kærtegn over hendes hud, og da hans varme og fugtige tunge strejfede det bøjede hun sig bagud i hans arme. En del af hendes bevidsthed skreg på mere, og det var en kraftanstrengelse uden lige at kæmpe imod. Han mindede så meget om Wick. Duften...den arrogante fremtoning, den selvsikre måde han førte sig selv. Roen i at vide hvem han var.

"Diana..."

Hviskede hun og forsøgte at fange hans blik. Løgnen rullede let af hendes tunge. Den græske måne og jagtgudinde. Var det ikke meget passende? En skæbnens ironi?

"You've called me a lot of things by now. Lady. Girl. What would you prefer me to be? And please...nothing ever comes for free. Not even drinks. Although...I might be willing to pay more than just one night for the right guy. Could you be that? Could you be my...everything?"

Var hendes stemme blevet en smule hæs? Hvorfor følte hun sig ør og fortumlet, nærmest halvfuld? Hun havde end ikke fået en hel drink endnu. Hun havde smagt og delt den på Andreis læber. Læber der både var alt for tæt på, og fortvivlende langt borte.

This could be a mistake...maybe I should just...go...home...

Procella sank noget og så op i dæmonens ansigt. Hvorfor frigjore hun sig ikke bare og skred? Hvorfor reagerede hendes krop ikke som hun ville have den til? Hvorfor fik han det til at krible i hende, og fik det til at brænde alle de forkerte steder.

Hendes hænder lagde sig mod Andreis bryst og smilet på de farvede fyldige læber var fyldt op af den hede lokken der var hendes væsen.

"Prove it. Be my everything. Just for one night. I promise, you will never forget me. Cross my heart and hope to die"

Hun vendte ansigtet op mod ham. Bare en anelse mere end før. Den lette bevægelse af hagen inviterede ham til et kys, men et han måtte give, for hun kom ham ikke i møde. Det var hele tiden den her lille farlige torvtrækkeriskamp hvor man ikke helt kunne finde ud af om hun havde overgivet sig, eller havde twisted legen, men styrken og legen i hende forsvandt aldrig. Dog tog den mere "alvorlig" karakter nu, da hun ikke længere kunne skjule det let stakåndede åndedræt. I hendes bryst dunkede hjertet hårdt mod hendes brystkasse. Hun var taknemmelig for musikken nu, sikker på at han ville have kunne høre hendes hjerte i den anden ende af lokalet, hvis det ikke havde været for bassen.

Andrei blev næsten skuffet, da hun lænede sig bagud, men han knugede bare hårdere om hende. Da hun fremsagde sit navn rullede det næsten alt for selvsikkert og nemt over hendes tunge - som en løgn eller en drøm om at være mere end hun egentlig var. Han var begyndt at se på hende som en russisk dukke. Yderste lag vidste han ikke hvordan så ud, for det havde hun efterladt derhjemme. Måske var hun sådan en kvinde der tog vielsesringen af og bad sin mor passe børnene, mens hun tog ud og festede; druknede sig i ulovligt begær.

Men hun virkede for selvsikker, for øvet til at være desperat efter stærke mænds blide favntag. Endnu engang gled hendes fortryllende stemme ind i Andreis hjerne og tryllebandt ham fuldstændigt.



“Nothing? Well, for a pretty lady like you, Diana, drinks could be free. Just wink to a few guys in here, and they’d give you bottles of alcohol for free.”

Hun fortsatte med at snakke, dog på en helt anden måde. Stemmen blev hæs og tiggede ham nærmest om at følge hendes anmodninger. Han ville være hendes alting, hvis det hun var sikker på at det var det hun ønskede. Hvis dette var hendes dybeste, inderligste ønske, ville han med glæde gøre det for hende. Hendes puls syntes at forsvinde ud af hendes fingerspidser og over i hans brystkasse, så deres hjerter begyndte at slå i en harmonisk, hård takt.



“Only one night?”



Hans stemme var eftertænksom, men lige da han skulle til at sige mere, tav han, da denne tryllebindende kvinde tilbød ham et kys. De stod helt stille blandt de dansende mennsker. Han følte sig døv, for musikken virkede underligt fjern. Hans syn sortnede et sekund og så overtog dæmonen ham. Ingen havde leget med ham på den måde før. Han kunne kun høre lyden af deres galoperende hjerter og hendes stakåndethed. 



Men nu forstod han - det var en leg. Og han ville med glæde lege med. Dog havde hun trukket grænsen så langt at hun skulle med ham, om så hun ønskede det eller ej. Han tilså sig dog den flabethed at synke tilbage i virkeligheden, uden at give hende det velfortjente kys.



“How about we buy a bottle of the finest whiskey in town and find an expensive hotel nearby, milady?”



Så havde hun sgu fået igen af samme mønt.

Et lille suk sneg sig over hendes læber, af ren og skær tilfredshed, da Andrei ikke gav slip på hende, men derimod indtog en mere dominerende rolle og holdt hende fast. Hun elskede de store farlige drenge.

Bloody hell...why did you have to be a demon?

Procella lukkede kort øjnene. Hans duft var mere end fysisk. Den sneg sig som en kalden ind under hendes hud. Hun kunne næsten høre en anden stemme. Se de glødende øjne der...Procella rystede tanken af sig. Med sin vægt i Andreis hænder skilte hun let lårene og lod ham holde sig, imens hun lod det ene ben glide let op af hans på ydersiden så kjolens søm foldede let tilbage og gled faretruende op af den olivengyldne hud. Procella måtte undertrykke en utilfreds knurren da hendes opvendte ansigt mod Andrei ikke afgav et kys som forventet. Hendes blik blev skarpt og let afvisende, samtidig med at hendes krop alligevel modsagde den hårde tone der sneg sig ind i hendes stemme ved at smyge sig ind til dæmonen.

"Drinks? Wink? You think I am that easy? If I wanted free anything I could get it. I don't settle. You can't buy me with whiskey Andrei"

Der var kommet en undertone af stål i hendes stemme. Hendes hænder mod hans bryst trykkede sig hårdt mod ham, som for at støde fra...og så tøvede hun. Hjerteslag? Hårdt hjerteslag?

W-what the hell?

Den berusende fornemmelse af at tvinge en dæmon ud på dybt vand og have så meget magt over ham at han bukkede under for menneskelige sider, det var bedre end stoffer og alkohol. Hell....det *var* hendes narkotikum og hendes rus.

"Unless...I can lick if off your naked chest. And if you are a really good boy, maybe I'll take my time, and make it last more than one night"

Hun hørte sin stemme. Hun vidste det var hendes. Den var mørk og tung af løfter og indeholdt mørk silke og suk i natten, en nat der kunne blive uforglemmelig for dem begge. Hun havde lyst til at rive sig fri af Andreis hænder, støde sig bort. Alligevel gjorde hun det ikke.

This is so wrong...Why do I want it so much? He is not my mate...he is...

Et suk i hendes sind og hun vidste hun allerede halvvejs havde givet op. Alligevel var der en snert af noget der stadig kæmpede i hende.

Go...run...get out of here. This is getting too dangerous. Andrei is...he is like...Wick.
Wick....

Procella strakte sig en smule op mod dæmonen, så deres læber var en fingerbredte fra hinanden, og hendes ånde lagde sig hed og sødmefyldt på hans ansigt.

"So tell me. Can you be a good boy? Can you be my everything?"

I stedet for at spænde sig mod hans hænder, smøg hun sig i stedet ind til ham som en kælen kat, og det var lige før man forventede den dovne spinden man ofte oplevede hos en magelig kat der slangede sig i en solstribe og nød tilværelsen i fulde drag, blot fordi den var i nuet. De særprægede øjne der så op i Andreis havde en felin lighed der fuldendte det katteagtige udseende.

Girl...you are so playing with fire...you are gonna get burned...

Den lille stemme pippede protesterende i hendes baghoved, men hun ignorerede den med et mentalt skuldertræk. Andrei var for berusende til at hun kunne opgive denne jagt. Han var alt det farlige og alt det hun havde længtes efter så længe. Han var fare og ild og passion. Han var dæmon. Han var en af hendes farlige drenge, og hun var uundgåeligt ved at blive trukket mod noget i ham der gav ekko dybt i hende selv.

Andrei morede sig. Han havde vist irriteret hende lidt. Hendes hænder stemte imod ham, men det var som om der var noget i hende der afholdt hende fra at skubbe sig væk fra ham. Han lænede sig ind mod hende, da han hørte hendes forførende stemme endnu engang. Hun tryllebandt ham med sorte løfter, ulovlige glæder. Ting hun så desperat selv søgte, blot for en kort tid.

Han mærkede hvordan hans krop kort var ved at give efter for en længselsfuld dirren. Måske var det her lige det han havde brug for. Om han kunne være en god dreng? Helt sikkert ikke. Men at være hendes alting for en nat, løse hende fra hendes desperation og hendes lyst - det ville han nemt kunne klare. Han ville få hende til at dirre, han ville lære hende om nydelse hun ikke ville have troet mulig, men det måtte vente. Lige nu havde han det sjovt med at irritere hende så grænseløst som muligt. Igen kom hendes krop helt tæt på, hun smøg sig om ham som en kælen kat. Han forventede næsten at høre hende spinde, men det skete ikke. De gyldne øjne fangede hans og jo mere han kiggede på hende, jo tættere han kom på hende, jo mere mindede hun ham om en kat i menneskeform.

"You could tell me... But not here, it's to risky I'd say... Come on, let's find a hotel. I know you want to, Diana."

Han prøvede at bruge Forførerens gave, men det var som om han ramte en hård, grå mur. Havde hun løjet om hendes navn? Havde hun frarøvet ham noget af det der forekom ham vigtigst, hvis en kvinde ikke gjorde som han ønskede?... Hun var mere flabet end han havde troet. Hans blik hang tomt på hende. Han lod som ingenting - prøvede at lade som ingenting, så han knugede hende helt tæt på sig, lod sin hånd danse ned af hendes svajede ryg. Han slap hende og tog hendes hånd, trak hende med ud af den dansende mængde.

"... We could also go to my place."

Wait a minut...

Procellas stivnede et kort øjeblik da hun mærkede en kriblen over sin hud. Den svage kriblen der fortalte hende at der var magi på spil. Hvad havde han gang i? Hvad lavede han? Fuld af bange anelser.

"You don't know the first thing about me, or my needs or wishes. Don't pretend for a second you do."

Hendes stemme var kold da hun vred sin hånd ud af hans greb. Wauw...Andrei havde lige ramt den største turn off knap i historien, uden at vide det.

"Do I seem like a prostitute to you? Hotel? Go home with you? You've met me like...five freaking minutes ago. You might have money, but I am not attracted by that. Thanks but no thanks. I can buy my own drinks. This, thing just lost appeal. Sorry Andrei. Guys you don't know me huh? Must be a woman-thing. Sooo complicated. Go put your pole in the ocean again. Seems like this catch just released itself"

Hendes hånd ramte hans kind i en let klappen, der var en slags afsked, og samtidig fuldendte den let nedladende sarkasme der havde sneget sig ind i hendes stemme og blik. Der var en fin linje mellem dominerende spil og ulækker arrogance, og det der...nej...øv...

So close...Oh well...luckily there's a lot of prey in here tonight. I can find another one

Hendes blik var allerede begyndt at glide over mængden for at finde sig et nyt potentielt offer at fange ind. Skuffelsen og irritationen over Andrei havde vækket hendes blodtørst, og hun knurrede svagt i struben da hun tog det første skridt bagud og bort fra ham.