Vi ses igen - Valencia

Dato: 3.April
Dag: Tirsdag
Tid: 12:30
Sted: Legepladsen
Vejr: Solen skinner
Omgivelser: Andre legende børn og forældre
Påklædning: En brun kort læderjakke, et par sorte bukser og sort tank top

Endelig var der sol og ingen sky på himlen, en perfekt dag at være udenfor. Der var heller ikke rigtig nogen vind som rørte på sig, så det var jo nærmest som en rigtig sommerdag, selvom dagene ikke kom op på 20 grader endnu. Angela, Marcus datter, havde plaget ham hele morgen om at komme ud at lege sammen med de andre børn, hun var begyndt at få mere energi jo ældre hun blev. Han havde snart været hendes far i snart 1 år, så hun fyldte snart 9 år. Han var glad for at dæmon børn voksede, så hun ikke skulle sidde fast i en børnekrop hele sit liv. Men efter at have tigget i noget tid, havde Marcus givet efter og sagt at de godt kunne tage ned på legepladsen, så hun kunne få brændt noget energi af. Marcus gjorde som han plejede hver morgen, han hjalp hende med at vælge sin morgenmad, han gav hende et bad, selvom hun prøvede at overbevise ham om at han ikke behøvede det mere, men han ville nu gerne hjælpe hende, så det fik hun ikke selv lov til endnu. Han hjalp hende i tøjet og gjorde hende klar til at komme udenfor. Han glemte nogen gange fuldstændig sig selv, fordi han var så optaget af at tage sig godt af Angela, fordi han ønskede det bedste for hende. Nu havde hun jo også påskeferie, så noget skulle hun jo lave for at bruge noget energi, så hvorfor ikke en legeplads. Marcus låste døren, efter at de var gået ud af huset og åbnede døren for Angela, så hun kunne komme ind i bilen. Hun havde stadig lidt svært ved det, fordi hun var stadig ikke særlig høj, selvom hun snart fyldte 9. Der gik ikke mere end 10 min, før de var ved parkerings pladsen, foran legepladsen. Angela var glad for endelig at komme ud at lege, at Marcus næsten ikke kunne følge med, da de gik op til legepladsen. Angela løb straks over til nogen af de andre børn som sad ved sandkassen, imens Marcus bare stoppede op med gyngerne og rystede smilende på hovedet. De forældre som også var her, havde samlet sig om en bænk, men Marcus gad ikke lige sidde derhenne, fordi det kun var mødre, så der var ingen voksne mænd han kunne snakke med. Han sukkede lidt, men satte sig så ned på græsset, ikke så langt væk fra sandkassen og holdte lidt øje med Angela, man viste jo aldrig med dæmon børn.

Valencia havde betragtet legepladsen som et sikkert sted at 'lufte' sit barn, selvom hun fortrak at blive indedøre med ham. I sikkerhed for alt hvad der befandt sig herude. Hun fandt ham meget skrøbelig, blot fordi han ikke var Dæmon som hende selv. Hun havde sat sig på sin sædvanlige plads lidt væk fra alle de andre børn og forældre par, på en bænk. Hun sad med barnet i armene, hans røde hår og de store dybe brune øjne. Et smukt barn, det var han i hvert fald. Hun havde plukket en lille blomst som hun havde give drengen i hånden. Han var begyndt at blive så livlig med armene og med at sige lyde. Valencia blev næsten en helt anden, kærlig at se på når hun sad med sin søn. Hun havde jo ønsket sig et barn så længe, at det ikke blev helt som planlagt var en anden side af sagen, en mere blodig side.

Hun rejste sig fra bænken og lagde derefter det rolige barn ned i barnevognen igen. Hun viede først nu et blik udover mængden af folk der ellers befandt sig på legepladsen. Da en bekendt ung mand var dukket op i mængden. Hun huskede ikke helt hvor hun havde set ham fra eller om han bare lignede en hun havde set før. Men en klokke ringede i hvert fald.

Marcus sad og tænkte lidt, imens han holdte øje med Angela, han kunne slet ikke overkomme at han næsten havde boet her i 5 år og alligevel var der sket så mange ting i hans liv. Han var næsten blevet gift, han kunne have haft 2 børn nu, hvis ikke det ene var blevet myrdet af en vampyr. Alle de nye venner han havde fået og alle de gamle, som han stadig kendte, men slet ikke snakkede eller sås med mere. Alle de tanker distraherede ham fra at opdage at der faktisk sad en ung kvinde og kiggede over på ham. En lille vind strømmede gennem legepladsen og fik Marcus halvlange hår til at flagre lidt, det fik ham ud af sine tanker, fordi han lige holdte det væk fra sine øjne og der fik han øje på kvinden. En bekendt kvinde, var det ikke... Valencia? Hende havde han ikke set siden han flyttede hertil, han kunne ikke lade være med at smile lidt og rejste sig roligt op. Han rettede lidt på sit tøj og begyndte derefter at nærme sig hende. Han stoppede op lidt væk fra hende og tog sine hænder i lommen, han ville ikke overskride hendes grænser, så han holdte sig lidt på afstand, til at starte med.

"Wow.. Er det virkelig dig Valencia? Jeg kunne næsten ikke kende dig, det er så længe siden. Og du er blevet mor? Tillykke, må jeg vist sige" sagde han lidt akavet og smilte en anelse skævt. Marcus så næsten ud som han plejede fra dengang han havde lært Valencia at kende, dog så han lidt mere voksen ud nu. Nok mest på grund af at han havde ladet sit skæg vokse lidt, det gjorde ham i hvert fald lidt mere mandig at se på. Han frygtede dog lidt at det var så længe siden at de havde snakket sammen, at hun måske ikke ville snakke med ham mere? Fordi sidste gang de havde sås, var dengang de var "unge", hvis man kunne sige det sådan. Dengang de kom til at kysse hinanden, men derefter blev enige om bare at være venner.