Bjergene... Hun elskede dem, især når tågedisen lå hen over dem som et tykt sengetæppe, selvfølgelig var de nok også dobbelt så farlige når de var sådan, men flot så det ud, det gjorde det altså.
Hun gik med sikre skridt af den smalle bjergsti og stoppede så med ét, da lugten eller nærmere duften af menneske nåede hende. Menneske... hendes øjne fik som sædvanlig et rødt skær og hendes hugtænder blev synlige, nu hvor tænkte over det var det lang tid siden hun sidst havde fået menneskeblod, hun havde da fået blod. Men dyreblod var åbenbart ikke det samme som menneskeblod...
Hun bandede og ønskede virkelig at Anthea, hendes skaber, stadig var i live og kunne hjælpe hende med at kontrollere hendes dødsensfarlige blodtørst. Hun var, pågrund af Anthea også, blevet forvandlet fra et almindeligt menneske til et dødfarligt væsen, et monster... Hun sukkede og bed sig i underlæben, så noget blod fossede ud fra et hul hun havde lavet i læben.
Endnu et bandeord røg hviskende ud af hendes mund, mens hendes hjerne kørte på højtryk, for at finde ud af hvor duften kom fra, så hun kunne komme væk... Men tågen dækkede det meste af bjergene og man kunne ikke se særlig meget.