Anytime, just be there - Camille

Gæst

Dato - 17-04-2012
Vejr - Lad mig se.. det er møkrt og det blæser, græsset er vådt, måske har det regnet?
Årstid - Sommer
Tid - mellem midnat.. eh og klokken 2-3 stykker?
_________________________________________________________________________________________________________________

"Nej det jo det der er det mystiske ikke.. hvis du derjer den rundt, så holder den op med at dreje på et tidspunkt" Grinte han bare og
sendte fyren et næsten overbevisende frækt smil.
"Hvad?" lød hans dybe fulde stemme, i det han kiggede forundret på flasken på bordet.
Bordet der var placeret mellem Alias, drengen og 5 tøser der havde klemt sig ind omkring dem og overfor dem i de to små sofaere på hver side af bordet. Alias hævede øjnbrynene, nu havde de sidet og diskuteret det her i snart en time, hvor mange timer ville der atter gå før fyren fandt ud af Alias lavede grin med ham? Han havde da virkelig også drukket hjerne ud som man nu sagde. Men underholdningen var underholdning, og hver gang Alias havde udtalt en sætning lød der begstrejede fnis rundt omkring dem, og opmuntrende kommentarer fra pigerne.. hvis man da kunne kalde "Aj søde hvor er du altså bare klog" For en opmuntrende kommentar.. nok bare en meget.. usmart måde at spørge om de skulle have sex.. helt ærligt? Men han valgte bare og smile igen og takke, på den mest høflige måde han kunne komme i tanke om. Dog var det jo bare logik fra perlehøns.. når man snorede flasken rundt, stoppede den på et tidspunkt? Men det var der jo tilsyneladene ingen der forstod, eller også var det bare hans måde at forklare det på der gjorde dem tvivlsomme. "Jeg henter lige en øl, men i kan jo dreje den rundt en gang til, så skal jeg præsentere jer for en sjov lille leg når jeg vender tilbage" sagde han opfordrende, så pigerne udstødte et hvin.
Han rejste sig og fik sig selv møvet forbi og ud på en lidt mere åben plads, hvor man kunne gå uden at falde over nogens ben hele tiden. Han så sig om i det tilslørede lokale, danse gulvet var et stort rod, med arme og ben der stak ud i alle retninger, men skulle være en idiot for overhovedet at overveje at gå igennem der.
Han fandt en hurtiger vej hen til baren og stilte sig blot som en mellem mange andre, men i det øjeblik han lagde sin hånd mod det blanke bord, trådte en bartender frem, en bumsede knægt på kun lig 18 år, hvis altså ikke han havde snydt sig ind og var yngre, for det kunne det godt ligne. Duften strømmede fra ham, han kunne ikke være andet en menneske, hvem satte dog mennesker til at arbjede på en club for primært vampyere der elskede selvskab fra mennesker.. ellr ja bare i det hele taget overnaturlige, og dumme mennesker, der ønskede blod eller sex fra en af de forunderlige væsner der gad tilbringe deres nat her. Egentlig var det ikke for dem han kom her, men han havde været her så længe i sine lange år, og det var næsten bleven et hjem for ham, han følte sig tryg her mellem alle idioterne, viden om at her kunne ingen nogen sinde gøre ham noget fortærd.. altså psykisk, trøstede ham. Han havde ikke mange timer for sig selv, ikke når han skulle have tid til at være bekymerede hele tiden, hvert eneste sekundt hvor han ikke var sammen med Stefan gjorde ham ubehalig tilpas og helt dårlig.. hvis bare vampyre kunne blive syg altså.. men når han så var sammen med Stefan.. var hans følelser bare et rod, og han kunne ikke føle sig mere ulykkelig og trist. Og når han kiggede på ham.. der var som en mur mellem dem, og Stefan.. han var så langt væk, flere tuisende kilometer og han var bare ikke i stand til at nå ham.
Han ville gøre alt hvad han kunne for at gøre Stefan glad igen, og overbevise ham om hvor glad han selv var, selv om kun lige havde nået bunden, og det var umuligt for ham i den sitation at komme op derfra igen, selv om der nok var en vej.. på et tidspunkt. Så egentlig var det lidt en lettelse at være væk fra ham i aften, han havde ikke plads til mere ulykkelig kærlighed, han havde brug for at få det lidt på afstand, drikke sin hjerne ud, side og hygge sig med nogen dødkelige og fatsvage mennesker.. for aldrig at møde dem igen.. ja han havde vel bare brug for en lille pause på en halv nat.. så skulle han nok tage hjem igen, og passe på Stefan.. for alt kunne ske.. når man var et menneske som ham.. han kunne ligge og forbløde i selv samme sekundt osm han tænkte tanken.. en kold vind for ned af hans ryg og han fik gåsehud over hele kroppen.. Han slog blikket op og mødte bartendernes insisterende blik.. han havde vidst prøvet at få kontatk til ham i nogen minutter nu? Havde han været væk så længe.
Han besluttede sig for at glemme Stefan, bar en time.. eller ikke glemme ham, men tage afstand, det her var hans ene time.. hans dyrebare time.. han måtte nyde det, bare lidt. "Eh undskyld, jeg skal bare have en øl" mumlede han roligt til bartendere, det bumsede fjæs af en klam 18 årig dreng. "To sekunder" svarede han og så gik han. Alias vendte sig om i baren og kiggede ud i det til røget lokale, det var umuligt at se mere en ti meter frem for sig. Han gav et blidt suk fra sig, og tillod et ulykkeligt øjeblik, men så strøg han tanken væk, og smilte så ægte han nu kunne, selv om det ville være tydeligt for enhver, der ikke havde drukket og anstrengte sig en lille smule, at se den lidelse han følte, i hans dybe næsten sorte øjne.

Gæst

Petronia...
Ikke den club hun besøgte mest.Jo, hun havde været der før, men det lå tilbage i tiden inden rygterne havde spredt sig i underverdenen .Rygterne omkring en pige hvis blod var ....anderledes.Thank God at disse rygter var så diverserende at både alder,højde og hårfarve ændrede sig jævnligt, det var hendes eneste fordel, og så at kun meget få havde reelt viden om hvordan hun så ud.
Det var de skide fe gener der skabte al balladen.
Petronia var fyldt til randen af væsner og mennesker , fest glade og opstemte.
Hun lod blikket feje random hen over det fyldte lokale, eller rettere et af dem.Hun vidste der også var nogle tilstødende vip agtige lokaler, men der skulle man vist kende nogen ,der kendte nogen ,der kendte éen med en formue i tegnebogen- ellers var det stort set uopnåeligt at feste dér, i de mere eksklusive og private omgivelser.
Camille trak hurtigt blikket til sig, som havde hun stukket sig på en nål .Hun kunne have svoret at parret i den ene sofa gruppe, ikke kun var i færd making out, men at de...
aj! det måtte være hendes al for livlige fantasi eller måske fordomme , der ledte hende til at misforstå?Anyway...så havde hun hurtigt fået en følelse af at se på noget...privat...og havde nu vendt sig om , så hun igen facede bardisken, hvor hun sad og troenede, på en af de tilhørende høje stole.

Hun puffede lidt til sin drink og en lille rynken dukkede op på næsetippen.
Hun drak ofte Havanna clubs, men i dag havde lysten kræset mere rundt om en øl, så når drinken var skyllet ned, stod det som næste punkt på dagsordenen.

Hun var , iforhold til en stor del af de kvindelige besøgende hér, ikke særligt prangende påklædt.Hendes fortrukende stil , var mere enkel,mere klassisk og det var derfor typisk for hende at være hoppet i en sort kjole med korte ærmer, der fulgte og komplimenterede hendes feminine former, men uden at give den illusion at være malet på .Den endte lige over hendes knæ og som det eneste bling bling , havde ryggen en forholdsvis dyb V udskæring der blev holdt sammen af fire kæder, der meget praktisk forhindrede den i at falde fra hinanden.Silkestrømperne der skinnede som champagne, havde et solidt greb om hendes lår, hvor også Camilles Heckler sad fastspændt og ladt med pentagram patroner.Accessories var nedtonet og få.
En sort høj sko med to tynde remme der omfavnede hendes ankler, en sølv armlænke med en lille krone i ,et lædderarmbånd med en sten - og endelig en halskæde med en camille blomst.
Ingen smykker prydede hendes fingre eller øre, og hendes lysehår hang bare løst, det var alligevel næsten en umulig opgave at style det messige look, hårlokkerne åbenbart altid insisterede på at have.

En yngre fyr trådte op i baren, kun med en persons afstand fra hende.Han bestilte en øl og kvitterede med et fake smil, der havde til formål af dække over de sjælekvaler der genspejlede sig i hans øjne.
Hun var rimelig skarp i at læse de nonverbale signaler, når de ikke var direkte henvendt til hende.Så kom der straks støj på signalet.
Hans vemod, mindede hende om grunden til hun selv sad her, og hendes hjerte gav et stik.Om det var lille? Nej, ikke specielt.

Hun kunne ikke dy sig, og hen over hovedet på fyren , der optog pladsen mellem dem, råbte hun...
" Intet du drikker kan skylle dén følelse væk, det håber jeg du ved?"
Hun gad ikke ulejlige sig med andet end også at sende ham et svagt smil.Bemærkningen havde mest været en tør konstatering, ikke andet.

Gæst

Han skævede til øllen der blev placeret på bardisken bag ham, og han smilte kort til bartenderen over skulderen. Han vendte sig så mod ham og smilte roligt, "Tak" sagde han med sin mest forførende stemme. Han betalte for øllen, og vendte sig igen om. Han skulle til at sætte kurs mod den gamle sofagruppe, som han havde forladt fra nogen få minutter siden, da en stemme skar gennem luften. Hans øjne fór lyn hurtigt op og han fik straks øje på hende, men den hørelse og det syn han havde var alt andet også umuligt, kun hvis man virkelig havde sat sig for at ignorere det, mend et kunne man jo heller ikke bare lige sådan. Han kiggede kort på hende, og lod hendes ord tage fat i hans hovede, han tænkte kort over dem, men inden han egentlig havde nået at tænke færdig havde hans læber allerede formet et svar for ham. Han trådte ud for disken med sin øl i hånden og gik roligt de få skridt hen til hende og stilte sig foran hende så han rigtig kunne se hende an, hvilket han også gjorde, gav hende langsomt elevator blikket.. ikke værst. Han så så op men undgik at kigge hende i øjnene. Han lod så et smøret grin forlade sine læber efter fuldt af et kækt smil, og så så endelig dirakte på hende. Men da han åbnede munden for at tale blev han pludeslig stum, og et mere alvorligt udtryk lagde sig hen over hans ansigt i det han vendte sig en smule bort fra hende og så ud over mængden af dansende mennesker og væsner. "Jeg har vel lov til at håbe" lød hans rolige stemme så, og antydningen af et smil fuld af lidelse, listede sig hen over hans læber. Han så kort ned af sig selv og op på hende, inden han igen vendte blikket væk og tog den første slurk af sin øl. En normal person havde startet spørgsmålene med, hvem var hun.. hvad bildte hun sig ind? Hvorfor sagde hun noget så åndsvagt? Men det var ligesom bare ikke længere.. tilstrækeligt for ham, var han virkelig bleven som en åben bog nu? Han vidste godt han altid havde været god til at skjule sine følelser, men det var ikke nemt mere, det indrømmede han gerne.. og det var vel også en af grundene til han ikke bare havde givet kvinden en rap replik og et frækt smil, det ville havde gjordt ham til skam.. i stedet valgte han som så bare at afvise hende så høfligt som muligt, at bruge aften på at tale om alt sin sorg det var det eneste han ikke ønskede sig lige nu. Han gav et kort suk fra sig, og kiggede en ekstra gang ned af sig selv, på trods af hans elendighed så han fremragende ud, i sit fine jakkesæt, hvis skjorte og sort slips, altid klædt på til succes, og resten af ham foruden tøjet fejlede nu heller ikke noget, han som altid en omvandrende skønhed. Og det vidste han godt, med fuldt overleg selvfølelige.

Gæst

Camille så at hendes lille afsendte replik var blevet opsnappet af fyren.
Han misforstod dog hensigten, mente hun , da han istedet for at nøjes med et sammentyggende nik, nu istedet bevægede sig over til hende.
Hun overvejede at sende ham retur til hans musehul med det samme, med en spids bemærkning, men da hun var her mutters alene - ville hun lade tvivlen komme ham tilgode.

Måske havde han ligefrem lidt omløb i sit prettyboy hoved, for- åh Jov- naturligvis bemærkede hun straks at han var elegant klædt, faktisk havde han en ekstrem god stil men udover dette var han virkelig tiltrækkende.Ikke at det alene udløste de store points hos Camille.Det var helt andre ting hun fandt ...interessante....hos en fyr.Hvad de havde mellem ørene og ikke andre steder, det var hvad der betød noget. Men derfor skulle man.stadig være æresmedlem i blinde samfundet , for ikke at se han var yderst tiltrækkende.
Men , der var noget ...mere...over fyren her....midt i den hårdtslående Petronia nightclub, havde han et skær af noget sårbart over sig ?

Han var med garanti et menneske som hun selv, konkluderede hun uden at begribe hvor stor og fatal en fejl tolkning det ( måske) var.
Camille havde mange talenter, beklageligvis var evnen til at skilne væsner fra mennesker , hurtigt, ikke blandt dem.Hvilke faktisk stank, når man tænkte på hvor meget hun var invovleret i deres mørke verden.

Hun fik et lidt ....anstrengt ...udtryk da han - uden at gide skjule det, tjekkede hende ud, dog blev det hurtigt erstattet af et lille smil, da han ikke smed en halv dårlig score replik efter hende, trods alt.
Istedet gled en skygge af alvor over ham...

"Take hope from the heart of man and you make him a beast of prey.....Jeg ville altid satse mine penge på at der var et håb" svarede hun ham blidt og denne gang nåede hendes smil også ind i hendes øjne.
" Camille " ..inviterede hun ham til at forsætte samtalen.

Gæst

Alias vendte sig lidt mod hende igen da hun talte til ham.. igen. Han havde ellers forventet deres samtale sluttede ved hans korte afvisende kommentar. Ikke fordi han ikke ville have slevskab eller snakke lidt med hende, han ville bare ikke snakke om det med hende, og hendes blik blev ved med at minde om ting han ikke havde lyst til at tænke på, ikke lige nu i hvert fald. Han gav et kort suk fra sig og vendte sig så mod hende igen, sendte hende et høfligt smil, selv om de fleste herinde på dette tidspunkt havde kastet et eller andet efter hende, givet hende fingeren og gået sin vej, men sådan var Alias bare ikke opdraget. Han havde ikke noget svar til hendes erklæring.. for det var ikke et sprøgsmål, bare en konstantering, og så gad han bare ikke tale mere om det. Han tøvede lidt idet hun præcenterede sig selv, han lagde godt mærke til at hun virkede en smule mere selvstændig end resten af flokken der havde slået sig løs på klubben, men hvis han skulle være ærlig.. så ville han heller være sammen med resten af flokken, end at skulle til at stå her med en eller anden facade af høflighed og drøfter åndsvage ting på en overklasses måde.. om han gad.. nej. Han ville tilbage til bordet og underholde med den drejene flaske. "Alias Brody Yahweh, Frøken" præcenterede han sig selv og rakte hånden frem og tog roligt hendes og gav hende et roligt kort håndtryk inden han slap hendes hånd igen og stoppede sin hånd ned i bukse lommen, den anden hånd holdte stadig om hans øl. Det var faktisk lidt komisk.. at de stod der og snakkede så fint og fornemt på såden en club, man kunne tydeligt udpege dem der havde lidt flere penge og lidt mere værdighed af mennesker og væsner. Og han vidste godt hun ikke var en eller anden fuld pige der bare ville have sex, eller bides af en vampyr, hvilket gjorde at han blot havde endnu en grund til ikke at snakke med hende, men høfligheden vandt igen, imens han tænkte over en smart måde at få sagt farvel på hurtigst muligt. Han skævede kort over skulderen tilbage til bord han var kommet fra.. de ville snart gå hvis han ikke kom igen, den meget fulde fyr kunne umuligt underholde damerne særlig længe, de ville kede sig.. måske var det lidt ondt, men i det mindste var det sandt.

Gæst

Hun studsede lidt over den meget formelle præsentation, med fuld navn og det hele.
Måske han var en kendis af en art? Nu hun tænkte over det kunne han godt ligne ' ugens brandert' fra et uge blad hun netop havde skimmet .Det var en eller anden anden ung mand der var blevet rig på at opfinde en lyddæmpende sut.Den var naturligvis tiltænkt små babier, men Camille kendte da en del mænd, hun med glæde ville forære en sådan.
Hun tog imod hans hånd og gav den et klem.Så snart hendes varme hud i håndfladen, kom i kontakt med hans kolde, vidste hun besked. Hun vidste han ikke var menneske.For helvede da, fyren var vampyr. Hun sukkede, men traf hurtigt en beslutning.
Alias skulle ikke bøde , fordi den eneste vampyr hun før havde mødt , Demetri, næsten havde suget hende tør fordi han ikke havde kunne beherske sig og stoppe i tide. Det havde været ufrivilligt og han havde med vilje efterladt ar , som et kedeligt minde. Du skal huske denne aften som var det din bryllupsnat, havde hans ord været inden han havde hugget igennem hendes hus på halsen, adskillige gange.Hun gøs let, men ignorerede det.

" Hey Alias....så du er vampyr? "
sagde hun og så på ham med hovedet lidt lænet lidt til siden.
Hun gav sig selv en mental flad. Hun burde have vidst det.
Nå....men da hendes søgning på Petronia, efter hendes forsvundende ven Samuel, ikke have givet pote, kunne hun vel ligeså godt få lidt sjovt ud af fyren her?

" Aliiiass"
hun trak hans navn ud, smagte på det, inden hun sagde " Ved du hvad....din lille selvskabs leg over i sofaen, hvad siger du til etblille væddemål med mig?"
Åh jov.....de fnisende trunter havde hun skam også bemærket, og også de grådige øjne de sendte efter Alias.
Camille elskede at vinde...og helst lige foran snuden på andre.
Hun så ind i de mørkeste dybe øjne , tog sig sammen og fremlagde sit forslag...

" hvis jeg spinner flasken og den drejder rundt iiiii , skal vi sige fem minutter - uden nogen nogen har fysisk kontakt med den- så er du min date resten af aftenen?
Camilles øjne havde næsten stjernskær i dem , da hun afsluttede med bemærkningen
" med mindre du da tror jeg bider?"

Gæst

Alias kiggede roligt på hende men skævede igen over til bordet, han prøvede at finde en hurtig undskyldning for at gå fra denne kvinde nu, det burde ikke være så svært, men når de lige have præcenterede sig fulgte der næsten altid en kort samtale, og selv om den blot var kort tog det meget af hans tid alligevel, og han skulle hjem inden det blev lyst så han kunne nå at snakke lidt med Stefan.. det blev han nød til, lige meget hvor lidt han havde lyst. Han kiggede hurtigt op med sammen knebne øjne, da et helt anderldes samtale emne flød over hendes læber, han stod lidt og ventede på hun ville grine og sige det var en joke, men hun tog ikke pis på ham.. og med disse omstændigheder burde han ikke være bange fo at fortælle hende hvem han egentlig var. En stærk træng tl at hive hende væk fra alle disse væsner og mennesker, og afhøre hende natten igennem for til sidst at slå hende ihjel på baggrund af hendes viden, opstod i hans tanker.. men han måtte forværnge tanken igen, han arbjede ikke for dem mere, det var ikke hans pligt at henrette mennesker eller ander væsner der bare vidste lidt for meget.. og nu var de jo også på denne natclub, der var ikke en eneste herinde der ikke var klar over at det overnaturlige fandtes. "Ja.. ja det er jeg" mumlede han så kort og skulle til at vænde sig om og gå, før han fik sig rodet ud i noget.. dumt, som han jo så tit gjorde. Han var glad for Stefan ikke var med, det var altid ham det gik ud over når Alias.. "Gjorde noget dumt".. og så fik de begge to bank til de knap nok kunne gå. Men hendes ændrede toneleje holdt ham tilbage, hvorfor denne ændring? Han forstod det ikke. Han måtte holde tungen lige i munden.. hvem.. var.. hun? Hvad ville hun med ham, hvorfor.. dette? Han hævede øjnbrynet og kiggede på hende, som var hun en lille tosset pige der talte til en ædre mand der ikke gad lege hendes børnelege.. sådan var det jo egentlig også taget i betragtning hvor gammel Alias nu var.. men udover det.. så elskede han at lege, bestemt når det kom til mennesker.. forsvarsløse kvinder var ingen undtagelse. Han trak vejret dybt ind og et mere sexet udtryk lagde sig over hans ansigt, i det han kiggede på hende med mere dybe forførende øjne og trådte et skridt nærmer hende, hvis hun ville lege så skulle hun da få leg, han var ekspert på det område. Han lyttede opmærksomt til hendes forslag, og sendte hende et flabet smil da hun var færdig, ind til hun tilføjede sin sidste bemærkning, han udstødte et håndligt grin. "Du godt nok modig var.. du så tør udfordre mig? Men hvis vi nu sagde at jeg gik med på dine.. bekostninger? Hvad får jeg så ud af det, hvis det ikke lykkes dig.. og tænkt dig nu godt om.. " sagde han roligt og blinkede så bare, tog et skridt nærmer hende, så hun ville kunne have hørt ham hvis han hviskede, hvilket han var på vej til. Han bøjede sig lidt ned, ikke fordi hun var lav, men der var nu alligvel en højdeforskel på dem to. Han lagde sine læber præcis en milimeter fra hendes øre, "tænk dig nu godt om.. gi mig noget.. jeg ikke har prøvet før" hviskede han intenst ind mod hendes øre og lænede sig så tilbage med et kækt smil om læberne.. ikke sådan lille dreng der har fyret en fed replik af, men sådan mere.. imponere mig. Men han havde ret, hun skulle tænke sig virkelig godt om.. havde hun overvejet hvad det var han gik ind til? Og med hvem..

Gæst

Efter håndtrykket , var hans svar ikke længere en overraskelse.At hun havde rørt ved ham, havde givet hende det lille forspring, lige akkurat nok til ikke at blive eller virke chokeret, men istedet virkede hun mere....ligeglad.Hun så ind i øjnene på vampyren , ikke noget flakkende blik hos hende da hun svarede " Sålænge du opfør dig...pænt!" -
Og hentydede dermed at så var det ikke et problem for hende han var af den race.
Hun havde for længst lært, på den hårde måde, at selvsikkerhed kunne gøre meget for en, kun de færreste kampe blev afgjort på råstyrke, langt de fleste på kløgt og vid.Det have betalt sig at date en af de bedste dusørjægere , hvis ikke dén bedste, tænkte hun og et stort smil prydede hendes læber.
Smilet blev dog en kende mindre, omend det ikke forlod hendes naturlige læber.
Om hun turde udfordre ham? Hell yeah, så længe de ikk skulle lægge arm eller dræne lig på tid, så kunne hun bringe ham i knæ i alle de lege han ønskede at præsenterer hende for, tænkte hun måske en anelse for kæphøjt.Hun var meget impulsiv og styret af hendes følelser, tænkte sommetider sig ikke godt nok om. Kun een ting kunne hylde hende ud af den...og freake hende ud....Hun så ind i hans mørke øjne, nu med et ekstra skær i dem. *Var han... ? Han virkede til at ?
Shute...* Alias trådte nærmere og faktisk helt ind i hendes personlige space.
Hun kunne godt mærke hendes puls blev hævet en smule, da han besluttede at spille med de bolde hun havde kaste til ham. Men no way, ville hun vise ham det.Så hun gav ham et hurtigt retur svar.." ja, tænk ...det tør jeg godt! Hvor farlig kan een Mand være?"
Med viljenhavde hun betonet ' mand' lidt kraftigere for ikke at fremhæve den åbenlyse fordel han havde ved at være vampyr.
Det var dog ikke nok til at bremse ham, fandt hun ud af.Alias lænede sig , helt tæt til hendes øre og hun stoppede næsten med at trække vejret. Hun kunne mærke den kølige ånde, næsten som et kærtegn på hendes kind.Men et farligt et, hvis ikke hun havde kontrol.Men naturligvis havde hun det. Det havde hun altid! Og hun havde ikke fantasi til at forstille sig at Alias kunne ændre en meter på dette.
* give dig noget du ikke har prøvet før? Hvad men en kold afvisning prettyboy!* var den første tanke der farede igennem hende og hendes øjne glimtrede igen.Dog var der noget over ham....over hans øjne og stemme, der fik hende til at ville drille ham , bare lidt.
Han skulle vide hun ikke var lige som kylle,rylle og pylle pigerne i hans selvskab.Ikke bare en dum rundetrunte.
En stemme i hendes hoved fortalte, at der sku nok ikke var meget denne fyr ikke havde prøvet.
Egenlig var det lidt morsomt.....for de var som nat og dag....sikkert på alle leder og kanter, det tvivlede hun ikke på.Hvad han forventede af svar var hun ikke sikker på ? Noget sexet måske?
Hans smil inviterede ihvertfald til hun skulle levere et godt svar, hvad det så end var?
Om hun havde slået hovedet eller bare var momentan sindsyg ? Who could tell!
Måske kunne hun bare ikke lade være med at bide til bolle efter hans lille udfordring...

I praksis ville det intet betyde, da hun naturligvis ikke havde tænkt sig at tabe.
Men alligevel hamrede hendes hjerte , hårdt bag hendes bryst , da ordene forlod hendes mund...
" Jamen dog, så må jeg lige hørendig Har du nogenside smagt jomfrublodet fra en blanding af menneskenof fe ? " spurgte hun og nåede kun lige at kaste et drillende blik på ham , da hun lettere skælvende , trak sit ansigt et par centimeter væk.
Selv om hun havde lyst til at lege- og vinde over ham, vidste hun jo godt at det var et skide minefeldt at udfordre en vampyr - og legen ville være ligeså farlig som håndgranater, hvis hun mistede kontrollen. HVIS!

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …