Soo long, no see - Chanell

Dato: 8.Maj
Dag: Tirsdag
Tid: 18:00
Sted: Parken
Omgivelser: Mange mennesker
Vejr: Lidt køligt, nok mellem 10-12 grader
Påklædning: OUTFIT(klik)

Der var så mange lys og farver rundt omkring, selvom klokken ikke var særlig mange og det stadig ikke var helt mørkt endnu. De var jo i gang med at gå over til sommertid, så det blev først ordentligt mørkt, når klokken den næsten var 21 om aften og jo tættere de kom på sommeren, jo længere var det også lysere om aften og det synes Maija var meget dejligt. Hun var ikke så vild med mærke, derfor havde hun heller ikke tænkt tanken om at forlade sin mor endnu og bo for sig selv. Men lige nu gik hun bare rundt i parken og kiggede sig omkring, hun havde ikke boet her så længe, men længe nok til at finde ud af hvor de forskellige steder lå henne, i hvert fald de fleste. Maija var vild med farver, det mindede hende så meget om hendes malerier derhjemme, men hun viste ikke rigtig om hun skulle sætte sig til at tegne lige nu. Hun havde en lille sød taske hængene over sin skulder, og i den lå nogle blyanter, et viskelæder og hendes tegneblok. Den havde hun med sig overalt, hun kunne ikke leve uden at tegne, det var blevet en alt for stor ting i hendes liv. Hun havde en gå kjole på, som passede hendes hvide hud og hvide hår ret godt, hun lignede lidt et spøgelse, når hun bare sådan gik rundt blandt de andre mennesker, men sådan så Maija nu ud. De fleste tænkte sikkert om hun frøs, men det gjorde hun ikke, hun var vant til kulde, hun kunne godt lide kulde, men ikke når det blev hurtigt mørkt om vinteren. Maija kiggede nysgerrigt rundt med sine store blå øjne, som havde et perfekt lag med grå øjenskygge, eyeliner og mascara, og det så ikke for voldsomt ud, det passede perfekt. Dog gjorde Maija op med sig selv, at hun nok snart skulle sidde ned, hun plejede ikke at gå det helt store, for hun var jo engel, så hun plejede at flyve det meste af stykket og gik resten af vejen. Så lidt efter fik Maija øje på en lille bænk og satte sig roligt ned på den. Et svagt suk sneg sig ud gennem hendes fyldige små rosa læber og hun kiggede et øjeblik op på himlen. Et svagt smil dukkede derefter op og hun gav sig til at kigge ud på menneskemængden igen. Hun tog sin tegneblok op af tasken og begav sig derefter til at tegne menneskemængden, den måde de bevægede sig på og gik glade gennem parken.

Chanell havde musik i ørene, men stoppede op hvor hun kom til parken. Hun betragtede lidt kort omgivelserne og alle de menesker som var på parken.Chanell gik igennem det lune græs, som hun tydelig kunne mærke da hun havde taget hendes sorte ballerina sko af og bar den istedet i hendes ene hånd. hun havde tilbragt det mest af eftermiddagen på at ryde op i huset også havde hun været på cafeen, for at ryde op der, så eftermiddagen gik meget med rengøring, den tynde sommerbrise som susede igennem hendes blonde hår så det stod let om hovedet på hende. Chanell stoppede op da hun var kommet frem til parken. Hun tog sin høre telefoner ud af øret og betragtede kort omgivelserne og menneskemængeten, og den glade latter der kom fra andre, det fik det til at virke så skønt, som om denne dag ikke kunne blive bedre. Et smil bredte sig også kært over de lyserøde læber, så hendes smilehuller kunne skimmes på hendes blege med et gylden skær på kinder. et tilfreds suk fra sig. \"Skønt.\" sagde hun dæmpet til sig selv da hun fiskede et lille stykke tyggegummi op fra hendes lomme, hun kastede det straks ind i hendes mund og gumlede lidt på det.Eftersom Chanell syntes at det var et perfekt sommervejr, eller lidt køligt var der nu også, men vejret var dejlig idag, havde hun også klædt sig sommerligt. en lille sød kjole som var lysegrøn, og hendes blottede ben der gav den gyldenbrune farve passede perfekt til farven, og ved siden af sig havde hun hendes tynde sorte jakke der matchede godt til de sorte ballerina sko.
Hun bevægede sig videre, men hun betragte de små og store. Nogen legede rundt på parken og hvor andre bare sad og snakkede og nød ens selskab. Hun bevægede sig bare videre mod en bænk som hun endelig trorede der var fri,men hvor hun kom tætter på så hun at bænken var optaget. Hun gik videre, men kiggede kort på pigen som sad på bænken. Hun gik videre, men gik så tilbage for se pigen igen. Hun lignede meget en hun kendte. Hvis det bare var den hun troede det var vil man ikke kunne beskrive for glad hun vil være, men på den anden side har hun haft det sådan flere gang og det var ikke hende som hun som troede. Hun sukkede kort"Maija"sagde hun stille, men nok til hun kunne høre det.