Jamen okay - Daveon

Dato: 8.Maj
Dag: Tirsdag
Tid: 18:00
Sted: Havnen
Omgivelser: Folk der arbejder, eller folk som er på deres både
Vejr: Lidt køligt, men ellers fint vejr
Påklædning: OUTFIT(klik)

Det var nu en dejligt dag som en hver anden. Dog var det lidt køligere ved vandet, men det gjorde nu ikke Maija så meget. Hendes krystal blå øjne, som bar en naturlig makeup studerede de omgivelser der var omkring hende. Der var et skib som lige havde lagt anker, fordi der var kommet en last ind af alt muligt som byen behøvede. Hun lagde hovedet lidt på skrå og gnubbede sig lidt på den ene arm med sin hånd, fordi det var lidt køligt, men hun frøs ikke, selvom man tænkte over hvor lidt tøj hun ren faktisk havde på, men hun elskede at gå rundt i sådan noget tøj, sådan var Maija bare.
Hun var nok altid den pige, som aldrig rigtig kunne vokse fra de søde kostumer, som de små børn ellers gik mest med. Men det passede hende nu meget godt, selvom hun var fuldvoksen med sin krop, så var hendes tøj altid lille pige agtigt at se på. Det var nok derfor at hun aldrig rigtig havde haft et kærligheds liv, men hun havde det nu meget godt, så det ærgrede hende ikke så meget. Hun fugtede sin fyldige rosa farvet underlæbe med sin tunge og bevægede sig lidt tættere på dem som arbejde på haven. Dog var der nogle lyde som hun ikke kunne undgå at høre, imens hun gik langs havnen. Hun fik øje på nogle af de rige mennesker, som ren faktisk havde råd til at have en båd så tæt inde på byen, hun rynkede næsen lidt. Hun var ikke så vild med rige mennesker, de troede altid at de var så meget bedre end alle andre. Maija trak dog lidt på den ene skulder og gik roligt videre. Det lod vist til at de havde en "komsammen" på en af bådene, ude på dækket, så de rigtig kunne kigge ned på alle dem som ikke var med. Maija tog dog en af medlemmerne i at kigge på hende, hun sank en lille klump og lod sin hånd glide gennem noget af hendes hvide hår. Dog tænkte hun ikke nærmere over denne person, som havde kigget på hende, hun var snart van til at folk kiggede på hende, fordi hun ikke lignede alle andre. Det tog hende dog ikke lang tid at regne ud at det måske ikke var sådan en god ide at gå hen til dem som arbejde, fordi de brugte utrolig meget plads og det lignede at de var ved at tabe nogle af tingene flere gange, så Maija stilte sig bare ude i kanten af det hele og kiggede nysgerrigt på hvad de lavede. Enhver anden ville nok tænke at det var lidt mærkeligt at Maija kunne finde dette interessant, men hun fandt det kun interessant fordi det var mennesker. Hun synes mennesker var et spændende væsen, nok fordi at de ikke kunne berolige sig selv med at de aldrig kunne dø, medmindre de blev slået ihjel. Et svagt suk sneg sig ud mellem Maija's fyldige læber, imens hun tog sig selv i at kigge tilbage på de rige mennesker. Dem som sikkert tænkte at så længe de havde penge, så kunne de ikke dø.

Solen skimtede engang imellem ud igennem de små grå skyer, som trak
en kølig vind ind over byen. Daveon var taget afsted hjemme fra, da solen
hilsede, men til hans skuffelse så forsvandt den igen, og vejret var ikke som
håbet. Daveon var ude og løbe, som han gjorde tit for at dyrke sport, men
også får at undgå rastløshed da han på ingen måde kunne klare det.
Han havde et par shorts på der løst sad om hans ben og en hvid tanktop på
hans overkrop.
Hans vejtrækning var tung, og var blevet sat i en bestemt rytme for at kunne
klare at løbe længere. Dog var Daveon i en god form, og havde ingen problemer
med sport, andet end glæde. Han havde løbet ned af de små sidegader, for at nå
ned til havnen. Han havde efterhånden mødt mange forskellige personer på den
korte tid han havde boet i Deploratus, og alle de forskellige steder der var rundt
i byen, mindede ham om de forskellige herskaber.

Daveon løb langs med havne kanten, og kiggede ud over det stille liggende vand,
som dog få måger havde landet på overfladen og flød rundt med næbet i vejret,
som var det dem der ejede havnen.

Daveon's krop var muskeløs og han overkrop ville mange piger dø for, samt drenge
bare af misundelse. Dog i det at Daveon satte farten lidt ned for at sætte sig nede ved
vandet, for han øje på en person lidt længere fra ham. Det lyse hår skinnede næsten
når solen viste sig på himlen. Daveon tillod sig og studere hende lidt, i det at han fugtede
sine hænder i saltvandet.

Maija kiggede stadig lidt diskret op på denne forsamling af rige mennesker. Med ingen anelse om at der faktisk var en som kiggede på hende. Men derefter slog hun blikket ud på himlen.
Solen var ikke engang begyndt at gå ned endnu, hun smilte lidt for sig selv, imens hun langsomt med sin ene hånd tog en tot hår om bag øret. Hun kiggede direkte op på solen. Den var ikke ligeså skarp for hende, som for alle andre, ellers ville hun jo flyve galt hver gang hun var oppe i himlen. Hun kløede sig lidt på den ene arm og fugtede sin underlæbe med tungen.
Hun tog dog blikket væk fra solen, og rettede sine krystal blå øjne rundt i omgivelserne, selvom der ikke altid var noget at kigge på, på havnen. Dog fandt hun ud af lidt efter lidt at der ren faktisk var en som kiggede på hende. Hun folede sine hænder omme på ryggen, så hun kom til at stritte sin barm lidt frem, men det var ikke for at vise sig eller noget, det var bare ren refleks når folk kiggede på hende. Hun var som regel ret genert. Nu var det ikke fordi at hun havde verdens største barm, men hun havde da former. Hun lagde hovedet lidt på skrå, imens hun kiggede på ham. Han var flot, måske lidt for flot. Men det var vel bare til hans fordel. Hendes hvide tot hår, som var bag øret, faldt ned da hun lagde hovedet på skrå. Hun fjernede sit blik fra ham igen, da de rige mennesker på båden, lige pludselig brød ud i latter.

Daveon lod vandet omfavne hans hænder og idet at de sank lidt længere
ned i vandet, sank hans varme kropstemperatur til en smule køligere, så
han kunne tilpasse sig til at han nu ikke løb og bevægede sig, men slappede
af og trak vejret langsomt.

Han lod de våde hænder løfte sig fra vandet, og lade lidt af det saltede vand
ligge på hans ansigt. Han lukkede øjnene og nød hvordan vandet afkølede ham.
Han rystede sine hænder derefter og nød hvordan solen bagede.

Dog reagerede han tit på de underholdte mennesker, der havde selskab. Han lod
sig ikke rigtig reagere på det end bare at kigge. Hverken et smil eller et hævet øjenbryn,
da det faktisk mindede ham om hans barndom med sine velhavende forældre, der forlangte
så meget af ham.