I'm sorry, did I tell you to come in? (Eve)

Sted: Mikes lejlighed
Tidspunkt: 0215
Dato: 14/5/12
Vejr: Stjerneklart men køligt.
Omstændigheder: Mike er netop kommet hjem fra sit "arbejde"

Cigaretten hang kedsommeligt ud af mundvigen på Mike, da han slentrede hjemad efter endnu en aften på Muse. På det seneste havde det været en tur, han måtte gå hver eneste aften. Forretningen og møderne gik planlagt, men udgifterne blev hastigt større og større.

Skuldrene hang om ørerne på ham, hænderne var solidt plantet i lommerne, da han drejede om hjørnet mod blokken hvor lejligheden var.
Han tog rutinemæssigt den ene hånd op af lommen og plantede den på siden af sin hals. Han lod den ru håndflade kradse blidt på den sarte hud. Selvom vampyrerne så venligt slikkede sårerne, bogstavelig talt, var huden efterhånden blev lidt slidt og tør. Han placerede endnu engang hånden i lommen og fortsatte mod lejligheden.
Cigaretten ramte jorden uden en lyd, da Mike spyttede den ligegyldigt mod den hård asfalt. Røgen dansede mod sin slutning ud i universet.

Han skulle altid have en smøg, når en god aften var overstået. Det var en slags ritual, ligesom de skrabende lædersko mod jorden. De var blevet hans bedste ven.
Vampyrerne havde været vilde her til aften, men han var endt hos en stamkunde. De havde forsigtigt bevæget sig i et baglokale på Muse, hvor de, som rutine, havde kysset heftigt. Mike havde lært, at der skulle sættes en vis stemning, før det også var godt for ham. Derefter havde hun spidset tænderne i kødet på ham, noget han altid nød. Det var som en kildren i hele kroppen, når det varme blod forlod hans krop stille og roligt. Den kolde vampyr der var overalt på hans krop. Det var sådan han håbede himlen ville være.
Ritualet lød sig på, at Mike skulle bide igen, så snart han kunne mærke energien blive drænet fra hans krop. Nogengange stoppede vampyren, hvis de ikke gjorde, havde han sølvkuglerne liggende i hånden.
Bagefter var de helt salige i deres forstærkede udtryk, og så slikkede de ham på halsen.
Som et elskende par gik de hånd-i-hånd ud i mangfoldigheden. Selvom folk vidste, hvem han var, behøvede de ikke vide alt.

De trætte skridt bevægede sig op af de stejle trapper, og ind i lejligheden. Han havde taget hænderne op fra lommen og var parat til at låse sig ind. Han indsnuste duften af hjem, da han trådte ind og kastede skoene udmattet af.
Han satte sig ned på stolen ved siden af døren, uden at lukke den, for at samle hovedet, inden han ville kravle i den varme seng.

Påklædning: https://2img.net/h/oi46.tinypic.com/2crsv82.png

Mørket havde sænket sig over den næsten mennesketomme gade, og skyggerne legede en iskold dans i hvert krog og hvert eneste hjørne, og snoede sig omkring hinanden som slanger der venter på et bytte. Stjernerne flammede lysende op på himlen, og månen kastede et blegt skær ud over gaden, og gjorde dermed skyggerne mørkere.

En kvinde syntes næsten at svæve hen over jorden, da hun gik med en elegance der umuligt kunne tilhøre andre end en elver. Den lyse trøje hun modvilligt havde iført sig flød ud over læderbukserne som hun stædigt havde beholdt, og blafrede i den sagte vind. Læderbukserne skinnede svagt i sølvlyset fra månen, og fulgte alle hendes bevægelser kropstæt.

Hendes mørke blik var klistret til Mike foran hende, og hendes ben førtes efter ham. Hendes ansigt udstrålede kølighed, men der var også spor af noget ubestemmeligt. Hun syntes ikke at være sikker på hvordan hun var endt her, bag en tilsyneladende uskyldig mand på en ellers tom gade, iført mere eller mindre civilt tøj, som et andet rovdyr.

Hun havde i noget tid bemærket efter netop den mand hun nu fulgte. Hun havde set hvordan han var forsvundet en i et rum med evigt skiftende vampyrer, og kommet ud igen med den samme vampyr hånd i hånd. Men hun var trænet godt nok til, at hun kunne gennemskue skuespillet, og havde regnet ud hvad de lavede derinde.

Lydløst trådte Eve op af trapperne, et godt stykke bag ham for ikke at vække mistanke, men der var heller ikke specielt stor sandsynlighed for at han havde hørt hendes tyste skridt, eller bemærket hendes elegante skikkelse bag ham. Hun vidste hvordan hun skjulte sig - Selv i den hvide, alt for tydelige skjorte hun var trukket i.

Da hun nåede op af trappen sad han på en stol, nær den endnu åbne dør. Hendes øjenbryn hævede sig hastigt, da det ikke var særlig smart på nogen måde. Men nu var han jo også vant til at være kattelegetøj og en modbydelig, personlig blodbank for vampyrer der var for bange for jægerne til at de turde jage.

"You should close your door, Fangbanger. Otherwise, your little friends will crawl in and attack you at night. But you're probably familiar with that by now."

Uden yderligere kommentarer strøg hun forbi ham, og snoede sig ind gennem døren ind i huset. Hun trådte nogle skridt længere ind så hun stod omkring fem meter fra døren, og rettede så igen sit blik imod ham. Hendes øjenbryn hævedes igen, og hendes arme lagde sig stramt over hendes bryst.

You know it's damn stupid what you do, right? They end up thinking you are their personal blood bank. And one day it'll end up with them sucking you dry for blood. They're crazy predators, and therefore they can't control themselves. Why the hell can't you just be innocent and not be such a Fangbanger?!"

Et kæmpe sæt fór gennem kroppen på ham, så han pludselig fandt sig selv liggende på gulvet af sin lejlighed.
Foran ham stod en smuk kvinde der lydløst havde bevæget sig efter ham og ind i sin lejlighed. Hurtigt stod han på begge ben igen, en anelse flov over gulvroderiet. Armene lå stålfast over kors og et let smil lå på de fyldige læber.

"Close the door, will you? Since I didn't do it, I guess you will."

Han holdte sit blik fast på hende.

"Not nice to come unannounced, and then NOT close the door. Especially when the host forgets."

Stemmen var rolig og de brune mandeløjne stirrede intenst på hende. Afventende på hendes reaktion.

Han tog et dybt åndedrag og bevægede sig mod køkkenet. Han havde ikke glemt sine manerer, selvom kvinden var kommet uanmeldt på besøg. En kvinde han aldrig havde set før.
Han rakte ud efter to glas mens hun snakkede og fornærmede hans eksistens.

"Want anything?"

Han undgik at reagere yderligere på hendes fornærmelser. I stedet vendte han sig rundt med en whiskey og en dyr vodka;

"Which one? Or you don't like things with... class?"

Han stak hende et åbenlyst elevatorblik. Det var responsen han havde til hendes spydige anklager.
Han trak på skuldrene og sendte et skævt smil der forsigtigt sitrede i luften mellem dem. De stod ikke synderligt langt fra hinanden.

If she's tries anything, she's just plain stupid.

Et ubestemmeligt smil blussede op på hendes læber da manden fór sammen, som syntes hun at det var umådeligt morsomt at skræmme tilfældige folk. Så da han pludseligt virkede utroligt rolig, syntes det er chokere hende, og smilet svandt langsomt ind til det minimale. Hendes mørke øjne betragtede ham nysgerrigt.

Uden at svare på hans ord rykkede hun hastigt med hoften, så den stødte ind i døren, og døren gled i. Hendes øjne havde ikke forladt hans i et sekund, som var hun nervøs for at han ville gøre noget slemt, hvis hendes blik forlod ham. Hun vippede hovedet lidt til side, og målte tydeligt hvor farlig han ville være for hende.

Og så vendte han ryggen til hende. Hvis hun havde været mindre forvirret ville hun have udnyttet situationen til ... Faktisk var hun ikke helt sikker på hvorfor hun var her, og hvad hun havde tænkt sig at gøre. Men der var helt sikker noget ved denne ... fyr. Noget der enten var helt forkert, eller meget modigt. Eller måske bare dumt?

"That depends."

Hun tog de to flasker i øjesyn, og hævede så endnu engang sit blik til hans ansigt, hvorefter hun tog ham i øjesyn endnu engang. Det syntes at irritere hende gevaldigt da han gav hende et elevatorblik, for hun trådte et skridt nærmere, og hævede et øjenbryn.

"They gives you alot of money, don't they?"

Kommentaren syntes ikke at kunne relatere til samtalen han havde startet, men da hun så løftede en slank hånd, og pegede imod vodkaen, kunne samtalen igen spores i hendes bevægelser. Og så trådte hun et skridt nærmere, og syntes næsten at glide forbi ham, og trådte dermed ind i køkkenet.

Hun havde knap vendt ryggen til ham før hun igen snurrede rundt, så hendes ryg hele tiden var dækket. Hun kneb øjnene lidt sammen, men sendte ham samtidig et smil, der viste at hun var tøet lidt op, da han tilbyd hende noget at drikke.

"You know, when fangers drink your blood, it's really bad for your system. You should think of that. They'll probably kill you someday."

Modstat alt hvad hun stod for trak hun en stol henover gulvet. De fleste ville være dumpet ned på stolen, men i stedet lavede hun en slags elegant slowmotion-fall, hvor hun langsomt gled ned på stolen, og derefter krydsede de lange ben. Hun lænede sig lidt frem, og hævede et øjenbryn. Hun havde tydeligt ikke tænkt sig at droppe det emne hun var kommet for at snakke om, selvom hun tydeligt ikke længere var vred.

((OOC: Sorry tiden, men jeg har skriveblokade lige for tiden, og prøver panisk at komme over den inden sommerferien.))

"That depends,"

Han blinkede med det ene øje, da hun valgte vodkaen. Han kiggede fra flaske til flaske.

"Depends on, what type you are... Defining a lot of money."

Han holdte vodkaen lidt højere som konklusion. Lynhurtigt vendte han de to glas og lod væsken fange bunden. Foden drejede lydløst rundt, brynene sad lidt højere i panden, da han trådte nærmere kvinden der havde sat sig. Han gik langsomt over mod hende, bag hendes stol og satte glasset ved hendes side på bordet. Armen strejfede kort hende ryg idet han gik tilbage til køkkenbordet.

Han sukkede dybt og lod sit eget glas ramme læberne.

"They wont kill me. I'm not theres to kill."

Han tippede med hovedet til den ene side og lænede sig mod køkkenbordets plade.

"You like the vodka? I got it imported from Europe. Its fine stuff. I would understand, if it were too strong for you. Just let me know, I'm sure I have some... juice, in the fridge."

De hvide tænder kom til syne i et lille smil. Han rettede ryggen og kiggede hende direkte ind i øjnene.

Eves mørke blik forlod Mike, og strejfede istedet vodkaen der flød ned i glassene. Men kort efter blev det endnu engang løftet, og ramte Mike, som det fulgte da han nærmede sig hende. Det var ikke til at sige om hendes blik var varsomt, eller om det ubestemmelige der sås i hendes øjne havde taget over.

Glasset blev sat på bordet med en dump lyd, men væsken i glasset bevægede sig overraskende lidt. Eves blik var klistret fast til glasset, så hendes hoved var bøjet let nedad i en vinkel der tvang hendes mørke lokker ned fra hendes skulder, og ned foran hendes blik som et gardin der skærmede hende for omverdenen.

Hendes hoved gav et lille ryk, så hendes blik kunne fange Mike, da hans arm ramte hendes ryg i et kort øjeblik, og fulgte så hans gang. Ved hans ord himlede hun drastisk med øjnene, og rystede på hovedet, som var han et børnehavebarn der skulle irettesættes.

"Do you think they need permission? It can be an accident. They can be angry that day. You name it."

Hendes slanke fingre snoede sig om glasset, og elegant førte hun det op til munden. Væsken flød ind i hendes mund, og hun lukkede munden om det, i et forsøg på at synke det. Men sekundet inden hun nåede at få væsken ned gennem halsen, hørte hun hans sætning og en latter rullede op gennem hendes krop.

Hun fik spyttet hele vodkaen ud i retning af Mike, så de klare dråber blev sendt tværs gennem lokalet. Hendes væltede forover, og hostede de sidste rester ud over sine sko. Dog var det lykkedes hende endnu at holde resten af glassets indhold indenfor glassets omfang, så det var kun dråberne fra hendes vandfaldsudbrød der var spredt ud over hele lokalet.

"Oh my fucking god! Juice!?"

Hun blinkede en enkelt gang, og lod så sit blik skue hvad hun netop havde spyttet ud over værelset på bedste tegneserie-manér. Et uskyldigt smil dukkede op på hendes rødmalede læber, og hun løftede blikket til Mikes, hvorefter et ord undslap hendes læber. Et ord der i mistænkelig grad lød som ...

"Ups?"

Han rystede på hovedet, selvom han godt forstod hende... Bekymring, hvis det var, hvad dette handlede om. Han rynkede på panden og åbnede munden. Han fortrød kort, men fortsatte alligevel.

"I don't think you get it. I'm not THERES to kill."

Han gav hende et ugennemsigtigt smil. Det var ikke til at tyde. Han åbnede munden for at tilføje en ekstra vigtig detalje, indtil vodka og spyt fløj gennem luften i denne lille køkken, og gjorde hans jakkesæt gennemblødt.

Han satte glasset ned i bordet med et hårdt bump og rystede febrilsk på hovedet.

"This' gonna cost ya, little lady."

Der var en snert af irritation i hans stemme. Jakkesættet var ikke bare dyrt - det var enormt dyrt. Og nu skulle det til renseri, fordi en lille snerpe, der alligevel var kommet uanmeldt, ikke kunne holde væskerne i ham.... Ironisk nok.

Han slog jakken irriteret af og knappede skjorten op. Det maskuline trænede bryst kom til syne. De mange ar, han havde fået i tidens løb, når en vampyr var gået for vidt, var tydelige men ikke dominerende. Han trak skjorten forsigtigt af sine muskuløse overarme.

"I think this little... Incident, will cost some kind of worthfull information."

Han trådte hende nærmere og lænede sig ind over hende med den ene hånd på bordet og den anden på stoleryggen.
Han stirrede afventende på hende. Deres ansigter var farligt tæt på hinanden. Man kunne forveksle det med en forførelse.