safe me... - Segowax

årstid:
Sommer, tidlig
dato:
31/5-2012
tid:
omkring 00.45
sted:
Wareclare domkirke
vejr:
det er koldt, og regnen pisker ned
omgivelser:
mennesketomt?
påklædning:
se profil

Dominica kom gående ned af kirkens lange gulv, op mod alteret.
Hun vidste godt at kirken ikke var for uvedkommende så sent, men af en eller anden grund følte hun sig draget til alteret.
Hun smilede lidt til sig selv, mens lyden af regnen kun blev overdøvet af hendes stilletters klik-lyde når hun gik.

Langsomt satte hun sig på knæ, med ryggen mod kirkegulvet, og lagde panden mod alteret mens hun hviskede.
''jeg er din... Frels mig...''
Hendes messen gentog hun flere gange, lavt.

Segovax stod inde i kirken... Af en eller anden grund fandt han denne kristne gud interessant... Men alligevel fandt han denne gud værende noget være vulapyk... Han troede ikke helt på at han eksisterede og forstod ikke de folk der troede stærkt på at han eksisterede...

Han var selv meget troende, mend et var de keltiske guder han troede på... Han var opvokset med dem og selvom han gerne ville lægge sin fortid fra sig, var lige netop hans tro ikke noget han kunne lægge fra sig...

Han stod i mørket og kiggede ud... Han holdt øje med den fremmede person der kom gående op igennem skibet og satte sig foran alteret...

hun blev bare ved med at messe i et stykke tid, inden hun rejste sig, bakkede væk fra alteret, og tilbage ned i kirkegulvet, for at forlade kirken igen.

hun plejede ikke at bede, men hun havde brug for roen ved det.

En ung dreng, der meget træt, trampede demonstrativt ned fra balkonen. Han havde tydeligt trætte rende under øjnene. Det var muligt han var blevet sat til noget tåbeligt strafarbejde af en art. Der hang en duft af voks omkring ham, og han havde en lille metalbøtte i den ene hånd, og en dueblå fugtig klud i den anden.

Han sagde ikke noget til den tydeligt ældre kvinde der gik forbi ham, men hvis øjne havde kunne dræbe havde han nok forsøgt sig med det. Han var klædt som alterdreng. Alt ved ham skreg af pligtopfyldenhed. Måske med undtagelse af håret, der måske engang havde været vandkæmmet, men nu var en smule pjusket.

Drengen dappede op til alteret, og gjorde et nummer ud af at gnubbe kluden kraftigt mod alt hvad han kom i nærheden af der kunne minde om træværk. Han var tydeligt meget lidt begejstret for at den fremmede kvinde var vadet ind på...ja godt nok var det ikke hans enemærker, men det var mere hans end hendes. Måske..hvis man ikke var hovmodig...eller var man?

Drengen gabte halvkvalt og smækkede munden i som havde nogen stået og luret på ham. Pudsekludens bevægelser blev straks lidt mere kraftfulde og han skævede op mod korset, som forventede han at den ville slå misbilligende med tungen af ham.

Han havde altid været træt af når folk ikke bare sagde når noget gik dem på... Han havde altid haft en eller anden ting med det... Han nød også nogle gange at få dem til at fortælle det der gik dem på fordi folk specielt hadede at gøre det...

''Hvad er der dog galt lille dreng?''

Han sagde det med en høj og kraftig tone i sin stemme da han gik frem fra det mørke hjørne og derved gjorde sig synlig for kvinden... Han vidste ikke hvad præcist hun lavede der men han forventede hun var stærkt troende...

''Og tror du virkelig denne gud vil hjælpe dig?''

Han så skævt på kvinden, og derefter på drengen som om han faktisk spurgte dem begge...

hun vendte nakken med et smæld, af mandens ord.
stillede han spørgsmålstegn ved Gud, i hans eget hus?!

Hun stod der bare, tavs, da hun ikke vidste hvem manden tiltalte spørgsmålet.
Dog var det tydeligt at hun havde lyst til at fortælle ham et par ting eller tre.

Knægten spjættede forskrækket da der pludselig kom en mandsstemme ud af ingenting. Han så ud som om han ville dejse om og besvime et øjeblik. De store grå øjne stirrede havvejs panisk rundt på de enorme statuer af engle, og det var meget nærliggende at følge tankegangen i drengens hoved.

Den høje skramlen virkede som tordenvejr da dåsen faldt ud af hånden på ham, og trillede hen over gulvet. Den faldt til hvile mod Segovax´s støvler. Drengen stirrede blegt ned på støvlerne. Meget langsomt gled blikket op, og så skifte de grå øjne. Fra panik og rædsel gled de over i noget halvt fornærmet, som havde det været mandens skyld han var blevet så forskrækket.

"Intet hr. Undskyld"

Han forsøgte at lyde ydmyg, men vreden glimtede i de grå øjne. Han dukkede nakken let da han halvvløb efter den lille metaldåse med voks og knælede foran varulven for at samle den op. Han rettede sig - med dåsen fast forankret i hånden og så usikkert fra kvinden til manden. Han så en smule usikker ud.

"Æh? Med at polere....træværk?"

Lød det tøvende og meget langsomt fra drengen. Han så ud som om han forventede at få en på lampen, for han havde allerede trukket skuldrende halvt op omkring ørene

Han kendte lidt til denne gud de begge åbenbart troede ret stærkt på og han kunne derfor ikke lade være med at køre lidt på denne gud... Han vidste jo at hvis de var troende ville de nok reagere lidt voldsomt på de ting han sagde...

''De burde ikke stå og lyve et sted hvor din gud kan høre dig... Eller du tror måske slet ikke på ham?''

Hans øjne borede sig ind i den lille drengs øjne, som om han forsøgte at flå dem ud af hovedet på ham med sine egne... Han lignede mest af alt et skræmt dådyr i en montre...

Han vendte så blikket om imod kvinden som så meget olmt på ham...

''Og at tie, på den måde og derved skjule hvad de mener, er det ikke det samme som at lyve? så ud med det...''

Han så tilbage på drengen stift...

''mine holdninger, som de er sande eller ej, vedkommer ikke dig.'' snerrede hun lavt, sammenbidt.

''og lad så den stakkels dreng være i fred!'' sagde hun en smule hårdt og gik hen til dem, og så hårdt på Sego inden hun smilede forsigtigt til drengen.

''gå du bare over og bliv færdig. Sig til hvis du får brug for hjælp.'' sagde hun blidt til drengen inden hun igen så på Sego.

Drengen studsede et øjeblik. Et kort glimt af det der muligvis havde fået ham i den slags problemer der afstedkom træpolering klokken kvart i kvalme om natten flammede op i de grå øjne. en snusforniftig øretæveindbydende flabet attitude.

"Ær den der æres bør. Man modsiger ikke sine ældre...Hr"

Lidt for erfarent trak drengen sig 3 skridt bagud, og kom udenfor umiddelbar rækkevide for en syngende lussing - hvilket nok var det værste han kunne forestille sig skete. Den næsvise attitude falmede dog da den fremmede kvinde kom stormende tilbage og gik i direkte klinch med den fremmede mand.

Drengen så ud som om han vaklede lidt. Skulle han tage imod den undskyldning han havde fået for at stikke af, eller skulle han blive fornærmet over at en fremmed mente hun skulle forsvare ham? Og hvad med den fremmede mand? Teknisk set var det vel ret ufint at der stod to voksne og skændtes på den måde midt i kirken midt om natten?

Meeen det var ikke hans bord. Han ville bare ende med en på lampen. Drengen trak sig lidt mere i baggrunden. Det var lige før man hørte den uskyldige fløjten da han trak sig længere og længere bort i forsøg på at gøre sig selv usynlig

Han ville se hvor irriteret han kunne gøre denne kvinde... Hun virkede allerede godt irriteret over de ting han havde gjort, og han morede sig godt og grundigt over det... Det var det bedste ved troende, og det var han jo også selv...

''Jeg kan se at de ikke selv er særligt troende... Når de ikke har noget imod at drengen står og lyver i sin egen guds hus...''

Han så hårdt på drengen og derefter på kvinden...

''Og alligevel håner du denne gud ved at sætte dig til at bede og messe i kirken? Det er jo en fornærmelse mod gud...''

Han vendte så sit blik direkte mod den stakkels dreng... Han var ikke færdig med ham allerede...

''Kom her over igen... Jeg er stadig ikke færdig med dig... De har stadig valt at være en lille møg forkælet snothvalp og ikke besvare mit spørgsmål... Istedet har du valgt at lyve for mig!''

Han gik hen til drengen...

''jeg ville råde dig til at lade drengen være i fred. Men du er måske for meget en kujon til at tage en diskussion op med en kvinde?'' hun så kort og hårdt på ham.
Den stakkels dreng skulle ikke hakkes på, fordi han havde svaret igen. Tværtimod.

''Jeg mener ikke at drengen løj. Og jeg mener ikke at en der ikke er kristen skal dømme drengen. Dog mener jeg at hvis du ikke kan respekterer et helligt hus, så burde du forlade det.'' sagde hun inden hun gik hen til drengen, og stillede sig bag ham, for en måde at vise at hun holdte med ham

Drengen så helt forskrækket ud da den store mand begyndte at gå frem mod ham. så kneb han øjnene sammen, og stillede sig let i boksepossitur - stadig klamrende sig metaldåsen og pudseplud.

"Hvis du rør mig, så får du en blodtud din gamle pædofile gris! Jeg kalder på præsten!"

Snerrede knægten, og viftede af varulven med pudsekluden, som havde han været en frygtløs matador, og manden en bindegal tyr i en spansk arena

"Hør efter hvad damen siger! Så pil da af! Vi kan ikke lide pædofile mænd her! Gå din vej! Gååååå!"

Kluden blev viftet insisterende. Dog skævede han usikkert bagud da kvinden gik om bag ham.

"Du skal altså heller ikke prøve på noget dame!"

Mumlede han - bare for at være på den sikre side. Han var pludselig blevet skinke i en meget underlig sandwich, og han var ikke særlig glad for den form for natmad - men der var tydeligvis ikke særlig mange der bekymrede sig om hans mening lige nu.

Han grinede af drenge... troede han virkelig at han ville gøre ham noget? Han var dog godt nok tosset den lille dreng... Han var hverken interesseret i at gøre skade på ham eller udnytte den stakkels dreng...

''Tror du virkelig jeg gider spilde kræfter på at banke dig?''

Han så så på kvinden... Han havde intet imod at diskutere med hende, men lige nu var det drengen som han havde et udestående med og det var ham han gerne ville have tingene på det rene med...

''Jeg er skam ikke bange for at diskutere med dig... Men jeg har ikke noget at diskutere med dig... Det er drengen jeg har noget at diskutere med, og vis dog drengen lidt respekt og tiltro, ved at lade ham klare det selv?''

Han kunne ikke lide at folk altid skulle beskytte hinanden uden at det var direkte nødvendigt... Han havde intet imod det når folk blev fysiske...

''Og hvorfor skulle jeg lade ham være?''

"jeg viser mere respekt ved at hjælpe ham, end ved at se til når han prøver at klare sig mod en mand, der tydeligvis vejer fem gange mere end drengen selv!" sagde hun en smuld stift, og så derefter undskyldende på drengen mens hun bakkede et skridt væk, så hun ikke stod for tæt på ham.

Drengen løftede kampberedt hagen mod Sego

"Som om du kan udrette noget specielt lille frøken fletning! Bare prøv! Jeg melder dig til politiet! Homo-pippi!"

Drengen hentydede ret kraftigt til varulvens lettere alternative frisure. så tog drengen tilløb. Sekundet efter var enhver tvivl der muligvis måtte have været om anatomisk kunnen, som blæst for alle vinde. Muligvis var det faktisk drengen der lavede vinden.

Et ganske imponerende skrig lød fra ham. Drengen var ret tydeligvis en del af drengekoret for hans stemme var - trods niveau - ren og klar og nærmest dirrede i luften omkring ham

"FaaaaAAAAAADEEEEEEERRRRRRRRRR!!!!!!!"

Det skulle blive en gammel løgn om han ville stå der og finde sig i at nogen truede med at pille på ham eller tæve ham, og han havde da ikke tænkt sig at vente og se hvilken en af delene folk ville vælge. De to underlige folk kunne bare fise af. Bøssen og...den anden. Drengen dansede - stadig råbende - ud til siden. Føj! Tænk hvis det smittede!

''Og det skulle afskrække mig?''

Han grinede af drengen, som åbenbart bare stak ud til siden... Han havde lige kaldt ham for homo mens han selv dansede ud til siden som et eller andet glad blomsterbarn... Han kunne snart ikke holde masken længere, og en dyb rungende latter væltede op igennem hans lunger...

Han var nød til at bøje sig forover for at holde latteren inde men det var simpelthen for svært for ham... HAn støttede sig til en kirke bænk, mens han fik grinet færdig... Han tørrede sine øjne af for tåre da han havde grinet færdig...

''Det må jeg sige knægt... Man kan sige meget men humor har du sgu...''

Han stod og så på dem og smilede nu næsten... Han rystede lidt på hovedet og begyndte så at gå... Han havde aldrig haft intentioner om at slå drengen og det ville han stadig ikke have intentioner om...

hun så lidt på drengen, med et lille smil.
modigt, vel sagtens, men også overilet.

hun begyndte selv at gå, lidt efter Sego.

hun havde ingen intention i at blive ved drengen, hvis temperament var som en mindre bombe.

Et eller andet sted fra hørtes der en stemme bag døre. Råbende.

"Brian! Jeg sværger ved den nårdige herre! Du kommer til at skrubbe flisegangen med din tandbørste hvis ikke jeg kan spejle mig døren!"

Kort pause

"OG DET KAN JEG IKKE!"

Drengen, der åbenbart hed Brian, krympede sig med et udtryk i ansigtet der tydeligt sagde *så for satan*. Brian så forvirret fra kvinden der begyndte at gå over mod manden - til manden der var begyndt at grine. Der var ingen tvivl...de var ragende vanvittige begge to! Eller også var han med i en eller anden form for hit med videoen.

"Æh..heh...sjov...humor...ja...nåmen...så er du vel ikke en homo-pippi. Jeg...uhm...har en fræk aftale med en flise!"

Så tog han benene på nakken og stæsede ned af skibet - afsted mod de enorme døre i domkirken og den relative sikkerhed et sted i våbenkammeret. Hvis man kendte til kirker kunne man gætte sig til at en dør et sted den diamentralt modsatte retning blev knaldet hårdt i da "Faderen" åbenbart i sin vredes magt og væld var på vej - ikke til undsætning men til yderligere afstraffelse af Brian...men endnu ude af syne.

"Tyve ave maria! Rensning af tavlesvampe! Ved den hellige moder! HAR DU EFTERLADT VOKSPLETTER PÅ MINE DØRHÅNDTAG?! BRIAN! HVOR ER DU!?"

Endnu en dør blev hamret i. Man forventede næsten at se de massive bænke dirre svagt ved kraften.

Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv... Han var ved at vælte om af grin over den stakkels drengs mange afstraffelser... Det var egentligt synd for ham... Og han kunne også så småt se at han måske havde været lidt for hård ved drengen, men han havde jo ikke vidste at drengen havde så mange problemer...

''Stakkels drenge egentligt...''

Han sukkede lavt da han var kommet udenfor...

''Gid man havde vidst det, så man ikke havde været så hård ved ham...''

Han gik stille ned af flisegangen uden for kirken...

hun gik, lige forbi sego, og videre mod gaden. hun så lidt ned, og havde lidt ondt af drengen.
hun sukkede mens hun gik, og mumlede noget med at hun burde få en kop kaffe.
langsomt gik hun ned af gaden, mens hun rettede lidt på sin kjole, og sit hår.

hun mumlede igen noget med kaffen, og derefter noget med rom. så rystede hun på hovedet over sig selv.

hun stoppede få hundrede meter fra kirken, og ledte efter sine smøger i en lille lomme i kjolen

HAn hørte godt det hun mumlede om kaffe, og det var ligefrem ikke det nemmeste at skaffe sig på denne tid af natten... Faktisk var det lidt underligt at der var nogen vågne på dette tidspunkt klokken var jo over et... Det var godt nok også tåbeligt af ham at være oppe på denne tid af natten...

''Tro mig det er svært at skaffe her midt om natten...''

Han gik op ved siden af hende og fulgte efter hende... Han brød sig ikke om at hun havde svinet ham til men at hun gjorde det direkte faldt dog alligevel i rimelig god jord hos ham...

hun så lidt på ham, nu kunne han pludselig godt være venlig?
''jeg kan sagtens lave kaffe selv, mange tak.'' sagde hun sammenbidt og gik en smule hurtigere, da hun ikke ligefrem var vild med at en fremmed gik sammen med hende.

Hun gik bare, uden at vide hvorhen; mest fordi hun ikke kendte stedet i mørke.

((Der er desværre sket et tidsparadoks i henhold til tråden med den anden varulv. det skal lige rettes. Men hvoromalting er - npcrollerne er ikke aktive i tråden længere))