Ulykken

Sted. Wareclare byen
Tid. 21.32
Omkring. Politimænd
Vejr. Det er mørkt og vinden ligger stille
Dag+ dato. Tirsdag den 19. januar
Påklædning. En hvid kjole og sorte ballerinaer

Sirenernes høje lyde gennemborede den ellers så fredelige aften. Et mord havde sket inde i centrum af Wareclare. Mennesker gik rundt. Politimænd og kvinder. Vinden lå fuldstændig stille og mørket lå rundt omkring dem, men der blev dog lidt oplyst af lygter og sirenernes lys. Rose stod nogle 100 meter væk og betragtede de arbejdene. Hun havde mærket hvad der var sket. En engel var ofret. Roses blik var vendt ned mod jorden og hun bad en lille bøn for den nu døde engel. Hun holdt sig halvvejst inde i en gyde, men dog langt nok ude til at kunne se hvad der foregik. Der var ingen andre væsner til stede end mennesker, hvilket fik Rose til at slappe lidt af. Hun ville ikke give sig selv til kende da hun var lidt bange for at blive taget som en mistænkt og blev derfor stående hvor hun var og var fuldstændig tavs..

Nathan gik rundt og sskrev noget ned, han gik hen og åbnede bilen og hans hund hoppede ud, hun løb hen i den retning Rose, var, Nathan løb efter buller (Hunden), buller stoppede op lidt fra Rose, Nathan stod der nu, "Hey" sagde han roligt og kiggede på hende, han tog Buller i snor, "Jeg bliver nød til og spøger dig om nogle ting når du er så tæt på, alt det her" sagde han roligt og gjoder klar til og skrive, "Hvad hedder du" spugerte han roligt om..

Hun så lidt nervøst på hunden og brød sig ikke særlig meget om dem "Øhm.. Rose" sagde hun uden at kigge op på betjenten, men lod så sit blik gå ned på sit armbåndsur "Jeg må nok hellere se at komme hjemad" løj hun og ville helst ikke blandes ind i alt det der og vendte sig om for at gå.

Han tog fat i hende og skrev hendes navn ned, "Du kan ikke gå, jeg ved godt det er en engel, men det er som om du ved noget, du bliver nd til og sige vis du ved noget, for ellers skal du med en på politi staionen" sagde han roligt, hans muskler var spændte og han var jo ret muskelløs, hans hund sad fint og pænt og kiggede på dem..

Rose så op på betjentens ansigt da han fortalte hende at han godt vidste at det var engel som var blevet dræbt "Hør her.. Jeg kan ikke hjælpe jer.. Jeg kan ikk" hviskede hun og ville ikke blive blandet ind i politiets arbejde. Hun så lidt ned på hunden med et lidt nervøst blik og kunne ikke fordrage hunde. Selvom at den blot sad stille og pænt ved siden af, følte Rose sig alligevel usikker og bange for den.

Han kiggede på sit ur og så han havde fri, "Buller hvor bilen" hun satte i løb hen til bilen og sad fint foran bilen, "Jeg bliver bare nød til og snakke med dig, men jeg har fri, og du ser ud til du trænger til og snakke med nogle, jeg vil gerne snakke med dig, jeg skal nok lade værer med og blande dig ind i sagen" sagde han roligt...

Hun så på ham i nogle få sekunder og tænkte og bed sig så hårdt i underlæben og nikkede så "Fint" mumlede hun som om at hun havde tabt og så op på betjenten.

Han kiggede på hende og nikkede svagt, "Kom" han havde stadig fat i hende, han hev hende med hen til bilen..

Hun tvang sig selv til at følge med ham hen til hans bil, og sørgede for ikke at få øjenkontakt med nogen af de betjente omkring dem og havde blot blikket ned i jorden.

Han åbnede roligt døren for hende da han havde sat hunden om i bag rummet, han smilede roligt til hende, og nikkede til de ander..

Hun så lidt på døren og lod sit blik gå over på dem som han nikkede til og satte sig roligt og elegant ind i bilen og følte sig nervøs og usikker af at sidde i en politibil.

Han satte sig ind på den anden side og tændte bilen, han kiggede roligt på hedne og lukkede døren, "Hvor skal vi kører hen" spugert han

"Det ved jeg ikke" sagde hun og så lidt anspændt ud og så ud af forruden.

Han nikkede og trak på skulderne og kiggede på vejen, "Vi kører dig hjem og imens siger du til mig hvad der er sket" sagde han

"Øhm.. Hmm.. Behøver jeg virkelig..?" spurgte hun og så over på ham med et bedende blik. Hun ville ikke. Hun hadede at se tilbage på frygtelige ting. Og så fortælle det højt bagefter..

Han holdte roligt ind til siden og kigged epå hende og nikkede, "Bare sig hurtigt om hvordan det skete, du skal også ud med det så du ikke får det dårligt, jeg regner kke med det var dig" sagde han stille

"Nej! ... Nej" sagde hun først hurtigt, men mumlede det sidste og så ned i bunden af politibilen "H-h-hun.. blev.. skudt" sagde hun stammende og langsomt. Hun rystede svagt og følte sig knust. Knust over at have set på det og knust over at hun var tvunget til at se tilbage og fortælle det til en fremmed person.

Han nikkede roligt, og kiggede på hende med meliden hed, "Det er jeg ked af du så" sagde han roligt, "Har du en kærste, en veninde, du kan snakke med om det" spugerte han roligt om, og kiggede på hend,e det var jo vigtigt hun skulle snakke om det, for hun havde set noget der var hårdt og så, "Og kender du hende" spugerte hn forsigtigt om

Hun lod sine isblå øjne gå over på hans ansigt og blinkede et par gange. Hun havde haft tåre i øjnene og nu faldt de langsomt ned af hendes kinder "Jeg vil helst ikke snakke om det her til nogen" hviskede hun og holdt om sig selv som om at hun var bange for at gå fuldstændig i spåner hvis hun ikke gjorde det og rystede på hovedet "Kendte hende ikke særlig godt.. Havde snakket lidt sammen med hende.. Det er alt" sagde hun med en lidt bævende stemme.

Han nikkede og kunne jo ikke gører så meget han kendte jo ikke pigen,

Hun så over på ham med et lidt tænkende blik. Hun vidste ikke om hvorvidt denne betjent var et menneske eftersom at han vidste at det var en engel som var blevet dræbt "H-hv-hvad er du?" spurgte hun og vidste ikke helt om hun egentlig ville have svaret.

"Jeg er dæmon" sagde han roligt og kiggede på hende med et rolige øjne, han kiggede lidt rundt, " Jeg ved det er en engel det kan man se på hendes ryg, og på at hun ikke dufter af menneske" sagde han roligt

Hun så på ham med store øjne som hurtigt vendte sig ud af vinduet ved siden af sig og fumlede med dørhåndtaget for at komme ud og bed sig hårdt i underlæben. Hun var rædselslagen for dæmoner og kunne simpelthen ikk klare dem.

"Hallo rolig, jeg har ikke tænkt mig og gører dig noget, for ellers havde du ikke fåret lov til og side i live der vel" sagde han roligt

"Hvordan kan jeg stole på dig..?" hviskede hun og lagde sin pande mod den kolde rude og lukkede øjnene på klem og ville ikke se rigtig se over på ham.