En rundtur i byen. (Åbent emne)

Dato: 5. april 2013
Tid: Klokken 00:16
Årstid: Forår.
Vejr: Forholdsvist varmt og vindstille.
Sted: Tæt på Centrum i Werclare.
Omgivelser: Forholdsvist tætte bygninger, samt en bænk ud for den store vide bygning tre meter fremme.
Påklædning: En grå tynd jakke ud over en ternet rød skjorte. Sorte bukser, og et bælte med sølvnitter.

Gaderne var næsten tomme for folk. Vinden lå helt stille, og musikken og menneskerne fra de skumle ligegyldige værtshuse og diskoteker kunne høres. Vinden lagde helt stille, og man kunne intet menneskestøj høre direkte fra gaderne. Klokken var mange. Det var åbenlyst at det larmede inde fra diskoteket.

Klokken var mange. Men det rørte ikke Jonathan. Han kiggede ned på sit ur, og så hed ad vejen. Han gik videre hen, og ventede en eller anden skulle komme. Han tænkte nu også, at han kunne gå ind på diskoteket, og sidde og feste. Men han ville lige starte med at gå lidt videre ad gaden. Natten var jo stadig ung, og han havde massere af tid at feste i.

Jonathan gik længere ned ad gaden, drejede lidt til højre og venstre. Han kiggede rundt på mange butikker. Kønne var de i hvert fald ikke alle sammen, men han havde nu heller ikke forventet det store fra den by. Det var nu egentlig spændende nok at se centrum som den var virkelig. Og skraldespandene som lagde og flød rundt omkring. Det var ikke engang sikkert, at folk gjorde brug af dem.

Der var en underlig lugt.. Uhygiejnisk stank omkring. Det var underligt for Jonathan, han var van til den friske duft af natur.. Der lugtede af .. Brændt dæk fra biler, og smidt skrald. Det var ikke bestemt lækkert for Jonathan. Han vendte sig og kiggede rundt efter eventuelle folk i nærheden. Han følte dig blot en smule ensom.

Han overvejede direkte at vende om mod diskoteket igen. Måske kunne han møde nogen derinde? Han gik roligt den anden vej igen. Han bestemte sig dog også om at vente lidt med at passere diskoteket, og gik derfor den længere vej om. Det kunne jo være at der var nogen spændende mennesker den vej.

Elodye kom gående ned af gaden. Hun havde bare tæer og en lang, brun jakke om sig. Hendes lyse hår var vindblæst, trods der ingen vind var. Endnu engang havde månens fase givet hende problemer med, at holde sig i sin menneskeform. Hun havde ellers lige været i en god periode, syntes hun selv. For to dage siden var det sidste kvarter, og hun havde holdt ud indtil i aftes, hvor hun ikke kunne holde igen længere. Hun måtte ud til skoven og bryde ud i sin ulveform. Hun havde fundet jakken det sædvanlige sted, og nu var hun på vej hjem.

Der var ikke en sjæl at se i byen. Menneskerne var enten hjemme eller ude og feste - man kunne i hvert fald høre musik og stemmer inde fra diskoteket. Klokken måtte være mange. Over midnat, sikkert.

Elodye drejede ind til en gyde. Omme bag en af containerne gemte hun en pose med noget tøj, til sådanne situationer. Hun fiskede noget undertøj op og tog et par sorte, højtaljede jeans samt en stram, langærmet trøje på. Så stak hun fødderne ned i hendes Dr. Martens boots, slyngede jakken på igen og skyndte sig videre.

Det var egentlig ikke særlig koldt. Luften omkring hende duftede af forår. Hun smilede af tanken om, at sommeren var på vej, mens hun slentrede ned af gaden. Pludselig forandrede duften sig til en stank. Hun kiggede ned af en sidegade. Der lå også masser af smidt skrald. Nogle måtte have været desperate efter at komme af med deres skrald, der lå i hvert fald en bunke med lugtende poser og nogle dæk. Elodye rynkede på næsen. Hun nærede ingen respekt over for folk der misbrugte naturen.

Hun stoppede pludseligt op. Hun kiggede sig en smule omkring og holdt armene over kors. Nu fik hun den dér følelse igen.. Det var en mærkelig følelse omkring hjertet. Det føltes som om hun var nervøs, selvom hun ikke var det. Der var nogen tæt på hende. Eller noget tæt på hende. Hun kiggede frem og tilbage. Hun vendte sig helt om for at kigge grundigt efter og der så hun en skikkelse. Det havde formen som et menneske. Det lignede en dreng eller en mand derfra, hvor Elodye stod. Hun vendte sig hastigt om igen, men stod stille. Hun kiggede op, hen ad vejen.

Der var en bænk længere fremme. Hun besluttede sig at sætte sig dér og tage en slapper. Hun blev altid så hektisk når hun fik den følelse...

(( Jeg håber det er okay, jeg joiner. ))

Naya så sig en smugle omkring. Hendes hovedepine var blevet værre efter hun havde været ude og gå med sin hund. Naya holdte stadig Bella i snoren, hun havde haft Bella med på Diskotket en gang før, mon folk ville være ligeså omsorgsfulde som de var sidst? Hm, tanken strejfede hende lidt. Hendes arbejde var vigtigt.

Naya sletrede lidt hen af ganden med Bella. Sjovt nok, begyndte Bella at gå hen til de nærmeste mennesker for at blive kælet, og nusset. Det var trættende, men det ligger til en hunds natur. Naya kunne tydeligt lugte stanken af brændte dæk, og skrald. Bella begyndte at trække i snoren, da Naya blev hevet med. Der stod en pige længere frem. Ældre eller yngre, kunne ikke helt ses, Naya valgte at gå frem imod hende. Bella begyndte staks at gø', Bella plejede aldrig at gøe når der var andre, hun trak stadig i snoren imod pigen. Naya hev voldsomt tilbage, hun forstod ikke helt hvad der gik af bella

''Hey, thats.. Smell? is it, just me or?'' Hendes stemme var blød. Blød som altid. Bella stod foran pige og gøede videre.. ''Bella! Shut up!'' Naya fingerede hendes fingre rundt om bellas mund for at holde munden lukkede.. Men bella snappede ud efter hånden men ramte ikke. Men Naya fik senere fat og så op på pigen. ''Im Sorry, my dog is just... ''

Jonathan's hår var tæt på at gå ned over det ene øje. Han svingede armen op, og flyttede det til siden. Det så en anelse vindblæst ud, uden det faktisk blæste.

Han blev ved med at gå, til der kom en form for gyde længere fremme. Han gik imod den, og overvejede stærkt at kigge ned der. Måske var der også noget spændende nede af den gade? Han havde jo forventet at se en del af byen den aften. Det var jo trods alt en aftentur i byen. Ren udflugt!

Han nåede til gyden. Han kiggede kort ned af den, uden at få øje på det store gennem mørket. Han vendte sig om med hele kroppen, og gik ned af gyden. Han kiggede rundt på de mange huse og mindre butikker for neden.

Han hørte en lyd. Han vendte hurtigt hovedet op, og kiggede mod lyden.. Langt henne, stod en pige og puslede med et eller andet utydeligt. Men kunne lige se at det var en pige, andet kunne man ikke se.

Han holdt blikket mod hende,og stirrede undrende mod hende. Han overvejede at gå over mod hende. Men hvad hvis han blev genert? Hvad hvis nu der skete et eller pinligt igen? Men alligevel gik han imod hende, han ønskede jo at kunne fulgtes med en eller andet. Måske kunne han fulgtes med hende? Det kunne da være dejligt.

//Super! Undskyld ventetiden, men har travlt lige for tiden med skole og sådan. :) //

Gaden var egentlig ret stille, idet Elodye sad på bænken og prøvede at slappede af. Men den følelse omkring hendes hjerte var bare så.. uhyggelig? Ja, dét måtte være ordet. Uhyggelig. Hun kunne høre skridt og skrablen længere henne ad gaden, men Elodye sad blot dér og lod sine tanker løbe.
Hvad betød denne følelse? Hun fik den efterhånden ofte. Da hendes eksisens som varulv var endnu nyfødt, var det meget sjældnere at denne form for nervøsitet dukkede op, men den var dog også langt stærkere og langt mere ubehagelig end nu. Nu føltes det mere som om hun stod, og ventede på hendes date, der skulle hente hende om ti minutter - som sagt, en nervøsitet, en spænding.

Elodye bed kæben hårdt i og kiggede igen ned af gaden mod manden hun havde set før. Han kiggede også på hende, og et øjeblik virkede det som om, at de fik øjenkontakt. Han så søgende ud. Skulle han til at spørge hende om noget? Hun kiggede ned i jorden igen.
Var det ham der fik hende til at føle sådan? Hun havde efterhånden fundet ud af, at når denne følelse opstod, måtte der være én som hende i nærheden. Eller i hvert fald - noget som ikke var helt menneskelig. Elodye havde mødt andre før, der lignede hende på den måde. Vampyrer og dæmoner. Hun havde også hørt, at der fandtes engle.
Hendes tankestrøm blev pludselig afbrudt af en hund, der stod og gøede hende næsten oppe i ansigtet. Forskrækket trak hun sig tilbage i bænken, væk fra hunden og dens ejer. Hun lagde en hånd på hjertet. Hvor det dog bankede.

”Hah, nej nej, det er okay.” sagde hun med et usikkert smil og en dirrende stemme. Hun sank lige engang, og rejste sig op. ”Er det din hund?” spurgte hun så. Sikke dog et dumt spørgsmål, tænkte hun, selvfølgelig er det pigens hund.
”Nej, jeg mener…” skyndte hun sig at sige. Hun bukkede sig langsomt ned foran hunden, så de to væsner kom i øjenhøjde. Hun vidste, at hunde ofte blev skræmt over at se en del af sig selv i et menneske. Især når denne del var langt mere barbarisk og dyrisk end hunde-dyret selv. ”Vær ikke bange.” sagde hun roligt, i håb om, at berolige hunden.

Bella prøvede at gø, men Naya havde et fast greb omkring hendes næb. Da Bella begyndte at snerre af damen foran. Utroligt nok, havde Bella aldrig været sådan overfor folk.

''Jeg ved ikke hvad der går af hende, hun er bare.. Jeg ved det ikke.. Undskyld''
Naya løftede bella op til sig, og holdte forsat på hendes næb, overraskene dæmpede bella sig en smugle, men knurrede stadig.
Naya kiggede lidt på pigen, nikkede lidt mod hende.

''Jeg er Naya, og det her er Bella.''

Bella begyndte lavt at pive, da naya langsomt slap grebet om hendes kæbe og aede hende, imens hun forsat holdte hende helt ind til hende.

((Hvis en spiller skal kontaktes omkring "fravær" af de andre spillere så bedes det foregå i en PM/PB og ikke i selve tråden.))