Genvej...

Dato : 25/01
Årstid : Vinter
Dag : Søndag
Vejr : Frost men ingen nedbør
Sted : Skoven 0o
Tid : 22.33
Omgivelser : Kinda ingen...

Jean traskede langsomt gennem skoven. Hun var på vej hjem, og havde valgt at skyde genvej gennem skoven da det var meget hurtigere end at gå af den nomale vej. Selvfølgelig kunne hun også bare havde taget toget, men hun trængte til at gå, og havde faktisk fået ikke så lidt indenbords, og ville ikke komme fuldstændig pløre fuld hjem til de gamle. Hun var nu heller ikke pløre fuld, men hun var heller ikke ædru. Hun nynnede svagt for at få stilheden lidt på afstand.. Hun hadede stilhed.. Den måde den altid kom snigende bagfra og stjal ordene fra en.. Så ville hun hellere nynne småbidder af sange for sig selv.

Morgan sad oppe i et træ med en smøg i munden, han kunne høre nogen nynne og lyden kom tætter på. men han blev bare siddende og håbede på det bedste, han kunne godt lugte at det var et menneske. men kunne også lugte at mennesket havde drukket, han sad bare helt stille og havde sin øjne lukkede og håbede på det bedste

Kala gik lydløst igennem Den triste skov. Hun havde ikke kunne sove og havde derfor besluttet sig for at flyve herned for at gå en tur. Det var en smule koldt, men ikke særlig meget. Det ville sikkert se mærkeligt ud for et menneske at hun gik rundt iført kun top, jeans og Allstars. Vingerne var trukket ind i ryggen hvis nu hun skulle støde ind i et menneske.

Jean så ned i jorden, og bemærkede ikke noget. Hun sukkede kort, og forsøgte at klare sine tanker. Hvorfor var det nu hun havde drukket?.. Nå jo.. Jacop havde holdt fest, og selvfølgellig skulle alle -inklusive Jean - spille smarte og drikke lidt mere end de egentlig havde godt af.. Hvor var de egentlig dumme.. Jean følte sig i hvert fald dum som hun gik der mere eller mindre beruset.

Morgan åbnede sine øjne og så at mennesket var kommet tæt på ham, men så fik han færten af en engel og rystede på hovedet. han så på mennesket og kunne ikke lade være med at grine

Da Kala havde gået lidt fik hun straks færten af en vampyr og et menneske. Det var vampyrduften der 'slog' hende hårdeste. *Bare den ikke angriber mennesket* Tænkte hun og sukkede. Begyndte at gå hurtigere i mod duften af dem.

Jean løftede blikket da hun hørte nogen grine. Først spejdede hun rundt mellem træerne, men så gik det op for hende at latteren kom fra et sted over hendes hoved. HUn så op og fik øje på manden der sad og grinede. "Hvad griner du af?" spurgte lettere utilfredst, men smilede alligevel svagt.

//Smutter lige lidt.. Kommer igen inden længe ^^//

Morgan bøjede sig ned mod hende og grinte lidt videre
"dig.. du er fuld og går i en skov med farlige dyr" hviskede han
og så bare på hende med sine mørkerøde kolde øjne, men hans charmerende smil tog altid blikket fra dem

Kala nærmede sig hurtigt og da hun kunne se dem stilte hun sig bag et træ for bare at se på dem. Hun vidste godt at vampyren uden tvivl ville mærke hendes tilstedeværelse, men mennesket ville ingenting mærke.

"Uha hvor bliver jeg ræd. Farlige dyr min bare.. Der er ikke nogen farlige dyr her." svarede hun og fnøs af ham. Hun smilede ikke mere, men betragtede hans ansigt. Hun undlod at svare på hans kommentar om at hun var fuld, og da hun ikke mente at det betød det store. Der var da ikke noget usædvanligt i at unge blev fulde om aftenen...

Morgan rystede på hovedet og hoppede ned fra træet og gik tætter på hende, han kastede sin smøg væk og gik bare tætter på
"ikke dyrene.. men f.eks mig du skal være bange for" sagde han
og lag sine hænder ned i sine lommer

Kala spærrede øjnene op og måbede. Havde han tænkt sig at angribe menensket? Ville han ikke selv blive beruset, hvis han drak hende blod? Det kunne jo være hun havde drukket en del.
Langsomt og lydløst gik hun væk fra sit skjul bag træet og gik hen til dem. "Hvorfor skulle hun være bange for dig?" Spurgte hun og løftede et øjenbryn.

Jean så ned, og mumlede et eller andet utydeligt, men så op da hun hørte en ny stemme. En piges stemme.. Jean så hen på den anden pige der kom hen mod dem. Hun blev faktisk ret så lettet, og ikke at være alene med manden mere. Hun brød sig i det hele taget ikke om fremmede mænd, og havde ikke gjordt det siden hun var meget mindre. Hun vendte blikket tilbage mod manden og ventede på at han ville svare på pigens spørgsmål.

Morgan lag sit hoved på skrå og så på englen
"lille trunte,, hvad med at smutte hjem til din mor.. eller du vil ikke havde det så sjovt" sagde han
og grinte lidt over det, inden han vende blikket over mod mennesket igen
"ej jeg skal nok være sød, du har nemlig drukket" sagde han
og grinte lidt over det

Kala smilede lettere hånligt og kneb sine øjne lidt sammen. "Jeg er ked af at skuffe dig, men min mor bor flere tusinde kilometer væk" Hvæsede hun. Vidste godt hvad han mente med det sidste han sagde. Dog var hun ikke spor bange for det.
"Hvorfor lader du hende ikke være?"

//Damn. Nødt til at logge. Bror skal låne com'men. Skrives xD//

Jean så lidt fra den ene til den anden. Hun blev faktisk vred da han sagde at han 'nok skulle være sød'.. "Ikke hvorfor, bare lad mig være. Om jeg er fuld eller ej er da slet ikke din sag!" sagde hun trodsigt til manden. Hun så surt på ham, og lagde armene over kors.

Morgan så skiftevist på dem og gik over mod engel, han tog en dyb indånding af hende
"det kan være farligt at dufte så godt" snerrede han
og bed blidt i læben og grinte lidt af dem begge

Kala så vredt på ham.
"Hvis du siger det til hende..!" Hvæsede hun stille til ham og nikkede mod pigen. Vidste at han sikkert selv kunne regne ud hvad hun ville sige mere.

Jean så forvirret fra den ene til den anden. Dufte så godt?... Hvad duftede godt? Jean kunne da ikke lugte andet end skoven... Hun kunne ikke høre hvad pigen hviskede, men det var tydeligvis noget der havde noget med Jean at gøre. Hun blev en smule usikker, og var ikke sikker på om hun skulle blive for at hjælpe pigen, eller om hun bare skulle se at komme væk fra manden.

Kala skævede til pigen for at se om hun hørt noget. Blev en smule lettet over at se pigen ikke helt forstod hvad det var de talte om.
Hun bed sig i læben.

Morgan så på hende og grinte stort, og vende blikket mod pigen
"ah" sagde han
og rystede på hovedet

Jean gik et halvt skridt tilbage, og blev lettere nervøs. Hvad havde pigen sagt? Hvad var der egentlig med de to? Jean kunne ikke finde noget svar overhovedet, og kunne slet ikke lide situationen.

"Og du angriber mig ikke mens hun er her" Hvæsede hun til ham igen. Dog så lavt at det kun var ham der ville kunne høre det. "Du kender reglerne" sagde hun lidt højere.

Morgan nikkede
"kan jo også bare dræbe hende" hviskede han til hende
og lag sit hoved på skrå og lo lidt af hende

Jean så fra den ene til den anden. Reglerne... Hvilke regler... Jean var ikke sikker på hun ville vide. Hun var tydeligt utryg, og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun havde mest af alt lyst til bare at løbe sin vej, og lade pigen i stikken sammen med manden.