waste of beer [lukket - Tamora + Tau]

Dato: 30-5-2013
Årstid: midt forår
Tidspunkt: omkring 11-tiden om aftenen
omgivelser: de hyggelige stearinlys som nu engang altid er på Zeeman, samt de faste drukkenbolte og unge studerende på bytur
Vejr: Pletvise skyer, men ellers stjerneklart
Påklædning: Det sædvanelige halv-beskidt sæt. En t-shirt med The ramones under en red skovmands skjorte, blå jeans og et par slidte sorte allstars.

Tau slog den sidste akkord an som indikerede sangen var slut. Han kiggede ud på publikum som han knapt kunne se gennem de få spotlys som var monteret på rammen af den lille scene som medarbejderene sparsomt havde været så venlige at sætte op i hjørnet af det lille værtshus. På kanten af scenen stod der små grupper af stearinlys som var blevet anbragt med hensigt at skabe en hyggelig stemning. Tau havde spillet i omkring en time, det var ikke ligefrem et spille job. han ville ihvertfald ikke få noget for det ud over de øl han nu ville i baren.

Bargæsterne klappede af ham. Det var ikke fordi de gik synderlig nuts over hans optræden. men de havde da nydt at der var noget mere spænende en lyden fra den gamle jukeboks, som kun spillede gamle grammofonplader med Johnny Cash, Muddy Waters og lil' Walter. Der var selvfølgelig en lille gruppe unge studerende som hujede og piftede fordi at de lige syndtes at de skulle gøre sig lidt ekstra bemærket, specielt nu hvor de havde fået kylet noget at drikke ned. Spotlysene blev stille dæmpet og en medarbejder kom og pustede stearinlysene ud, med en hånd på modsatte side af lysende af hvor hun pustede, et efter et. Egentlig måtte de jo nok ikke være der af hensyn til brændsikkerhed, eller et eller andet fis. Tau rejste sig med sin guitars hals i venstre hånd og rakte højre hånd i vejret i form af af en venlig gestus, blottede sine tænder i et smil og sagde i sin tykke britiske accent

"thank you!"

Han drejede rundt og begyndte at pakke guitaren ned i kassen som han i showets start havde pakket den op af. Han kunne høre på folk at de gik op for dem at koncerten sluttede, da de begyndte at klappe en ekstra gang. Og endda lidt højere og kraftigere end før. Han lukkede kassen i og gik ned og til baren og satte sig på en af de høje stole. Han faldt i snak med en ung gut på lidt under hans alder. Knægten roste både hans stemme, hans spil og hans sangskrivning. Tau takkede ydmygt hvorefter han bestilte et par øl. En til ham selv og en til gutten. Tau tog en god slurk af flasken. Det var sgu dette her han levede for. Spille sine sange for nogle mennesker, hvorefter han delte en øl med dem og fik ros for sine værker. Hvis han kunne leve af at spille musik, dyrke sin passion til det fuldeste, ville han være mere end lykkelig.

Påklædning: http://data.whicdn.com/images/63622324/large.jpg (Undtagen tasken)

Ikke længe efter, at publikummet havde afsluttet deres bifaldende salver af klap og fløjt, blev døren åbnet for mindst 30 gang denne aften, og endnu en ukendt skikkelse listede sig forsigtigt indenfor, hvor døren bagefter blev lukket så lydløst som mulig.

I nogle forholdsvis nye kliklapper sjoskede endnu en farvet skikkelse igennem mængden af livsglade folk, som snakkede på kryds og tværs, imens glassene blev klinket imod hinanden. Det var ikke ligefrem solskin og socialt engagement man ville finde i blikket på Tamora, da hun kæmpede sig vej op til baren. Faktisk var det blot dagens sidste kvale, som skulle druknes væk, inden hun udmattet kunne bevæge sig tilbage til det billige hotel, hvor hun havde lejet sig et værelse, for de næste par uger. Hjem var ingen steder mere, og venner var ikke ligefrem noget hun badede i. Derfor valgte hun at gribe de muligheder, som blev slynget ud mod hende. At det så betød et liv på diverse billige hoteller, og minimalt pengeforbrug, kunne hun kun takke sig selv for. Forbandet møg!

Endelig.. Baren. En anelse mere groft end nødvendigt, fik hun møvet sig ind på en plads, imellem en ung gut med dreadlocks, som sad med ryggen til, og en eller anden blond tøs, som sad og fnes, over en ældre herres "charmerende" scoreforsøg. Hun fnøs for sig selv, og vendte hurtigt hovedet bort fra scenariet. I stedet kastede hun et blik op på drinksmulighederne.

"Yea.. I'll just take a beer."

Bartenderen nikkede kort, og forsvandt så afsted efter hendes øl. Ventetiden blev brugt med en tilfældig rundtur i lokalet med blikket. Atter standsede hendes blik ved sidekammeraten. Denne gang fyren. Gudskelov sad han med ryggen til hende, og ville ikke bemærke det forskrækkede blik, medmindre han vendte sig om. De dreadlocks.. Det kunne vel ikke være?! Nej. Hun åndede lettet men lydløst ud, da accenten var en helt anden. I stedet greb hun hurtigt fat om sin øl, da den blev stillet på bordet foran hende, og stak bartenderen en seddel fra lommen. Hun tog en kort slurk, og gjorde en kort grimasse, da øllens smag var den samme som altid. Ak ja.. Hvis først vin blev stillet foran hende, ville hun tømme hele flasken. Øl kunne hun i det mindste kontrollerer. Irriteret kørte hun pegefingeren over bandagen, som befandt sig om sin højre arm, og kradsede let imod stedet, hvor det nye ar havde placeret sig.

Alt gik vel. Medarbejderne havde pakket scenen halvt ned. Det gik forrygende. Tau var faldet i snak med en masse personer. Indtil videre havde han kun fået ros. Han havde hørt døren gå op, men han havde ikke bemærket at den fint påklædt kvinde havde sat sig lige bag ham. Han bestilte et par øl til. Den ene gav han til ham den unge gut. Den anden åbnede han til sig selv. De bællede dem begge for at se hvem der kunne drikke hurtigst. de nåede vist ikke til nogen konklusion. De tog begge et par shots på Taus regning. Øl havde han fået lov at tage af som han ville. andet måtte han betale for.

"I never caught your name"

sagde Tau. Han fandt ud af at knægten hed Charles, og var fra Montreal, Canada. Så han var her fra landet. Charles var kraftigt bygget. han havde nødebrunt hår. en hvid skjorte på. et par sorte jeans og grønne gummisko. Tau havde kun nogle få kammerater på deploratus indtil videre. Han var jo næsten lige ankommet. Og havde ikke engang et rigtigt statsborgerskab. Tau havde ikke noget hjem heller. Han tjekkede dagligt ind og ud af enten et hostel eller herberg. Han havde ikke set mulighed for at forlade øen endnu. han havde ikke haft lyst. det var som om at der var mere at komme efter end blot at det skulle være et bump på vejen. Han ville vide hvad det var for et sted. måske slå sig ned her på et tidspunkt. Når han kom igang med en musik karriere. Han ville ihvertfald være på banen først. Troede han.


"Names Tau by the way mate. In case you're wondering it's African"

Tau og Charles faldt i snak om Taus Afrikanske rødder. De var begge ved at blive godt fulde. Det var hyggeligt. Tau havde ikke tænkt meget over hvor han skulle ende i aften. han var ikke på noget hostel for tiden. Og de fleste hostels er ikke for glade for at en drukkenbolt tjekker ind. Charles fortalte en sjov historie som gjorde at Tau var flad af grin. Han slog sig tilbage i bage i bar stolen og ramte tilfældigt den øl som tilhørte kvinden bag ham. han vendte sig rundt og kiggede på hende.

"oh! Im terribely sorry ma'am"

sagde han igen med sin meget sterotype britiske accent. hun så ikke tilfreds ud kvinden. Han betragtede hende et split sekund. hun var en nydelig ung dame. friskt tøj. godt brun i huden. Hun så dog ikke så tilpas ud.

Tamora tog egentlig ikke særlig stor notits af, hvad folkene omkring hende snakkede om. Det ragede hende egentlig en papand, og hun frygtede efterhånden mere og mere, at hun ville opleve rygterne omkring branden i Sheria, der stadigvæk var en del tvivl om. Der var ingen tegn på, at den havde været påsat udefra, og lejligheden var næsten komplet destrueret. Derfor var hun det eneste vidende, som kunne afgive en forklaring, der enten kunne redde hendes skind, eller sætte hende flere år bag tremmer.. Hvor hun ville blive set ned på af hendes derefter tidligere medarbejdere. Oh well. Indtil videre havde hun kunne undskylde sig med, at hun havde været for omtumlet på hospitalet, og i lettere chok. Det sidste var nok ikke helt løgn.

Netop som hun rakte hånden ud efter endnu en dulmende tår af øllen, lavede fyren til hendes højre side en noget pludselig bevægelse, der fik tippet øllen ud over bordet, og det første af bandagen. Forskrækket, næsten som var hun blevet brændt, trak hun hånden til sig. Der gik et lille øjeblik før det gik op for hende, at fyren faktisk havde talt til hende - Og med en noget fjerntbeliggende accent endda.

"Ah.. Hm.. That's alright, I guess. You could always buy me another, but that's up to you. Unless you're busy with your pal of course.."

Lød det knap så lykkeligt fra hende, inden hun sendte Charles et kort spørgende blik, hvor hun tillod sig selv at studerer ham kort. Ud fra hans udseende at dømme, var han nok fra området selv. Tamora havde efterhånden været her lidt tid, og havde haft rigelig med mulighed for at undersøge de forskellige typer, som vadede rundt på gaderne, eller blev hevet ind på stationen.

".. Or I could just.."

Mumlede hun for sig selv, og løsrev blikket over til Tau igen. Han virkede ung. Yngre end hende selv, men ikke så forfærdeligt meget endda. Blot lidt mere tilbagelænet, hvad selve livet angik. Hvor hun fik det fra, havde hun ingen anelse om. Akavet stillet, i en situtation, hvor hun faktisk var tom for ord, gav hun sig opgivende til at forsøge at vride lidt af øllen ud af bandagen. Den hørmede allerede.

Tau betragtede hende mens hun undersøgt Charles. Han kiggede væk tidsnok til at undgå hendes blik som nu betragtede ham selv. Han bad om to nye øl fra bartenderen. Bartenderen gik ud bagved, da de var løbet tør for øl i den lille fryser under disken. Tau vendte sig mod Charles, og tog den serviet beholder som stod på disken. han satte den mellem Tamora og ham selv. Han tog et par servietter ud og lagde de på hendes gage bind. Så kunne hun selv få lov at dubbe den som hun ville.

"I'm really sorry about that lass"

Han smilte varmt til hende og prøvede at kigge hende i øjnene mens han overførte smilet. Nogle fyre ved et bor bagerst i værtshuset klappede og hujjede af ham over hans lille stunt. Hvad fanden bildte de sig ind. Man burde vel kunne få lov til at passe sig selv, og forvente at kunne rette op på et fuck up i fred. Tau rejste sig så han kunne have blikket på de paphoveder som morede sig lidt for fortræffeligt. Tau som havde fået en god slat at drikke råbte efter dem med en hæs stemme, godt irriteret over deres opførsel

"EY! Shut the fuck up back there you fucking bloke!"

I samme øjeblik kom bartenderen med de to flasker. Han stirrede et kort øjeblik på Tau og satte så øllene på bordet hvorefter han placerede sig på den parallelle side af disken i forhold til Tau. Charles som kunne se at tumult var under opsejl var smuttet ned til sine andre kammerater igen. Typisk. Kan ikke klare heatet når det endelig kommer til det. Tau var normalt en meget fredelig person. men bliver han for fuld. kan han godt komme op at toppes med folk. Det lå ellers ikke til ham. Bartenderen satte hænderne i disken og sagde til Tau med irritation i stemmen, at nu måtte de to godt sige godnat og smutte igen. Refererende til ham og Tamora. Tau gloede på ham og blev tosset.

"What the hell are you talking about. We haven't even met each other really... Kick me out fine! But dont throw the poor girl out"

Bartenderen fik en solid rynke i panden og forlod disken. Han gik med knyttede hænder og raske skridt hen mod den halvt ned-pillede scene. Han tog guitar tasken med taus guitar i iog gik hen imod dem. Tau vendte sig mod Tamora og kiggede på hende med en undskyldende mine. Hvad fanden var meningen med dette her. Hvorfor fanden skulle hun skride. Det kunne sgu da også være lige meget. Hvorfor havde hun sat sin øl så tæt på ham. Hans syn på Tamora var nu ændret til irritation. Det var sgu da også hendes skyld. alt gik godt indtil hun kom.

"Nicely done sweetheart!

Taus stemme havde en primær tone af irritation. Bartenderen smed guitaren i favnen på Tau og hev fat i hans Dreads og tog fat i Tamoras skulder. De blev begge to eskorteret brutalt ud, under store bifald fra de andre bargæste, som synes at det var åh så spændende. Tau tabte guitarkassen på vej ud. De blev begge skubbet ud af værtshuset. Tau faldt mindre elegant ned af de tre trappetrin op til hoveddøren. Han landte med skulderen i en knust flaske, som skar hul på hans skulder. Det var ikke det store. Men stadig nok til at det blødte gennem det iturevne skjorteærme. Han rejste sig dog hurtigt op og kiggede mod bartenderen som kom til syne i døren, og smed guitarkassen ud på fortorvet. Døren blev smækket hårdt, og folk faldt ned inde på den anden side af den. Taus blik gik fra guitarkassen og videre op på Tamoras ansigt. Hvad fanden bildte hun sig ind. kommer og øddelægger hans aften. Normalt ville han aldrig tænke sådan. det var alkohollen i hans åre.

Til trods for, at Tau faktisk valgte at lytte, og bestilte to helt nye øl, til trods for hendes snerrende tonefald, var der ikke det mindste tegn at spore af et smil hos Tamora. Derimod virkede hun næsten endnu mere muggen end før. Hvorfor var han også så filens flink ved hende? Forstod knægten ikke, at hun faktisk forsøgte at virke afskrækkende på ham? Med et dybt suk, gav hun sig til at dubbe gazen med de enkelte servietter, som var blevet stillet til hendes rådighed.

"Hm.. Right. Listen d-.."

Tamora havde faktisk flyttet blikket til Tau, og mødte hans øjne, med sine egne chokoladebrune. Det var nok mere træthed, end det var vrede, man ville kunne spore i dem. Hun var brugt.. og forladt. Helt ind til benene. Men hun nåede knapt nok at fylde ham med et par få ubetydelige ord, før han pludselig fløj op fra stolen, og gav svar på den ubetydelige hujen, som hun havde bemærket sig i baggrunden. Irriteret brummen, lænede hun sig tilbage i barstolen, og himlede med øjnene over situationen. Hun greb derfor hurtigst mulig om flasken, da den endelig blev sat på disken, og tillod sig selv en god tår. Tåren nåede dog knapt at falde helt til bunds, før bartenderen åbenbart havde set sig sur på hende. Flasken blev demonstrativt hamret tilbage i bordefladen, hvor der lød en svag klirren fra selve glasset, inden hun slap den, og gav sig til at vifte med armene.

"What?! You're kicking me out?!.. Just listen! We haven't really met yet! And-.. "

Hun fulgte sløvt bartenderen med blikket, da han bevægede sig ned mod Tau's guitar. Nå det var dén optræden, som der havde været lidt snak omkring i aften. Tamora vendte hovedet mod Tau i et ryk, og snerrede kort af ham.

"Say what, kiddo?! I haven't done a damn thing, to make this happen!"

Det varede kun et kort øjeblik, hvor Tamora havde fokuseret sin nylige irritation imod Tau, før hun mærkede en solid hånd plantet på hendes skulder. Hun pev kort, næsten som en forskrækket hvalp, da et kort flashback af tænder dybt begravet i skulderen, fløj forbi hendes nethinde. Da hun kom til sig selv, var hun halvvejs vaklende på vej ud af døren, i selskab med den fyr, som så ud til at have fået hende i problemer. Tau endte i glasskårene, og hende selv ikke så langt derfra. Med lidt mere øvelse i fald og rullen rundt, landede hun derfor med hænderne og knæene i jorden. Hun bandede irriteret, da glasskårene fik revet hul på hendes bukseben, og den ene af håndfladerne. Mumlene satte hun sig ordentligt op, imens hun gav sig til at pille de resterende glasstykker ud af den venstre håndflade. I mellentiden skævede hun kort op mod Tau, og hævede fornærmet et øjenbryn.

"Well, thanx for nothing, dude. I'm pretty sure, that I could have done exactly the same thing by self. And you still own me a beer!"

Det sidste var nok mere for at have noget at smide i hovedet på fjolset. Hvad filen bildte han sig ind? Hun havde ikke haft nogle intentioner om at skabe endnu mere ballade, end hun havde på sig, denne aften.

"And you're bleeding by the way.."

Tau stod skævt og kiggede på Tamora med sine til slørede øjne hvis slør var blevet påhænt a alle de øl og shots som han havde indtaget. Han kiggede hende i øjnene. Hendes øjne var flotte og brune. Dyriske. Hun måtte være et dyr. En slags odsel æder. Hold kæft en so hun var. kom og ødelagde hans aften. Hvor fanden skulle han nu tage hen. hans sædvanelige Hostel gad sgu da ikke at tage imod sådan en fordrukken taber som ham. Flabede knøs. Hvad bildte hun sig ind. Stod der så kvalmende sarkastisk som det kunne blive og takkede ham for intet.

"oh yeah that reminds me. Fuck you!"

Sagde Tau sarkastisk med et smørret grin. Skyldte ham en øl. Han skyldte hende ikke en skid. Han kiggede på sit ærme for at tjekke om han rent faktisk blødte. oh well tænkte han. Det forsvinder med tiden. Han kiggede på hende igen. skulle hun virkelig få krammet på ham så let. Åh nej den var ikke slut her. hun skulle have hele Taus modbydelighed. Den som aldrig blev vist. Den som han for længst troede var udslettet. Han tog fat i hendes håndled, hvorefter han stak sit hoved helt ned i hendes sådan at hun ikke kunne undgå at få kvalme af hans sprit ånde.

"Now listen sweety. I owe you nothing. You on th contrary, owe me a whole hell of a lot"

Han tog fat i hendes skuldre og satte fingrende i. Han kendte dog intet til hvad hun havde været igennem. Ej heller hvordan hun ville reagere. Men han stirrede hende stift i øjnene sur og irriteret. Hvorfor vendte han sig ikke og gik. hvad skulle dette her egentlig til for. han gad sgu da ikke bruge tid på hende. han vendte sig og var på vej hjem. Han tog et par skridt hvorefter han vendte sig om. og kiggede hende i øjnene med et ubehageligt smil.

"Hope our ways wont cross again"

Hvad fanden lavede han. hvorfor opførte han sig sådan her. Hvordan fik hun ham så lavt ned. Hvordan havde hun havde hun fået ham til at synke så dybt at han havde været så modbydelige. mens han fortsatte sin gang. Lukkede han et enkelt ord. Lige præcist højt nok til at Tamora kunne høre det. Det var ikke hans mening. Han var bare fuld og skuffet over sig selv. Alt fløj ud som mund diarré.

"You Slut"

Tamora fik ret hurtigt pillet glasskårene ud af håndfladerne, som ikke lod til at have meget tid til overs for klynkeri, og skræmmende hurtigt forsøgte at lade sig hele igen. Det gik en del hurtigere denne gang, men sårene var utrolig små, og havde ikke taget mange timer om at lukke sig i alligevel. Dog virkede fyren heldigvis for beruset til at bemærke noget, men alligevel valgte hun at vende håndfladerne ned af igen, imens hun hvilende albuerne på knæene, da hun stadigvæk sad på jorden.

"Fuck yourself!"

Brummede hun irriteret. Hvad filen bildte han sig ind? Hvad skulle alt det påstyr pludselig til for? Hun sukkede tungt, og vendte hovedet blikket kort ned til Taus fødder, da nogle billeder af en mørk aften i skoven, der måske ikke burde have fundet sted, pludselig viste sig frem. Var alle fyre med dreads virkelig så flabede? Det måtte være et kendetegn. Hun fnøs, og mærkede kort efter, at det u-indbundende håndled, pludselig var blevet grebet om. Mere overrasket end vred til en start, vendte hun blikket op mod Tau, men forsøgte samtidig at trække hovedet væk, da hun straks efter blev mødt med en sprittet ånde, som absolut ikke blev gjort bedre af hendes sarte næse.

"I owe you nothing, asshole! You're fucking drunk, and got me kicked out of there for nothing! You're the guilty one! I'm just freaking sober!.. Oh, and that reminds me.. Fuck you again for that! I don't even wanna be sober right now!"

Hun flåede hidsigt håndledet til sig, og gned det forsigtigt. Hun var normalt ikke sart, men hendes temperament havde det med at tage en del over for tiden, og hvis hun ikke snart slappede bare en smule af, ville det ende meget galt. Men knap havde hun tænkt tanken færdig, før han greb om begge hendes skuldre. Med en styrke, der muligvis kunne overraske, sendte hun panisk begge hænder i maven på Tau, og skubbede ham hårdt bagud.

"GET OF ME!"

Hun kravlede et par skridt bagud, inden hun fik vaklet sig selv på benene. Skulderen, som var blevet medtaget i brande, dunkede ubehagligt, så det gik hele vejen ned i håndledet. Nu skulle han fandeme..

"They will "friend".. 'Cause I'm not done with you yet!"

Den sidste sætning fik hende til at se sort. Nu var det fileme nok! Hun fnøs irriteret, og tog sig selv i direkte at knurre, til trods for hendes stadigvæk menneskelige stemmebånd, hvilket blot gjorde lyden en del mere unormal for et menneske at frembringe. Hun nedlagde den korte afstand imellem dem, med et par enkle, fast besluttede skridt, og greb så hårdt fat omkring nakken på Tau, med sin venstre raske hånd. Fingrene borede sig godt og hårdt ned i den bløde hud, imens kæden som han bar, slet ikke blev noteret.

"Listen up, you drunk fu-.."

.. Ikke før lidt efter. Tamora skreg i en blanding af panik og smerte, da hendes hånd pludselig gav sig til direkte at syde, og en stærk smerte skar op igennem hånden. Forskrækket smed hun nærmest Tau bort, inden hun trak sig et skridt væk, og tog hånden ind til sig, som var den blevet brændt. Hendes øjne var vidt opspærrede, og så nu mod Tau, med stor undren. Hvad havde han gjort? Hvad var der sket? Med øjnene knebet sammen bemærkede hun først nu den lille kæde, som svagt glimtrede i lyste fra en lygtepæl, som så ud til at være årsagen på hendes nye kvaler.

"Just... great..."

Mumlede hun stadigvæk chokeret, og stirrede vagtsomt imod Tau.

Fantastisk aften indtil videre. Tau havde gået fra glad musiker, til social dranker. Og sidst men ikke mindst var han endt op som en fordrukken irritations-bombe. Han havde aldrig været oppe at slås når han blev fuld. men en af hans laster var at når han endelig blev for fuld, jamen så kom alle de ubehagelige følelser som han ellers så nemt kunne ignorere til dagligt. Han havde prøvet det en gang før hvor han var skæv. Det medførte så også et 'bad trip'. Det var ikke særlig tit at tau han røg skunk, hash, pot etc. Men engang imellem hvis dagen havde været får hård kunne han godt finde på at tænde op.

Tau var langsomt begyndt at kunne mærke alkohollen fordufte fra hans krop. Han grammede sig over sin opførsel. Han var selvfølgelig stadig påvirket. Men stadig lidt mere afdæmpet end før. Men han var ligeglad nu. Nu fandt han en bænk at sove på. Og så måtte han tage livet som det nu kom imorgen. Hvorfor skulle det ende sådan her lige i aften. Det var jo startet så godt. Ham og hans guitar...

Hans guitar! Han havde glemt den ude foran Zeemann. Men der var hende den hysteriske tøs jo. Og han tvivlede på at han kunne få hende til at falde ned. Han skulle til at vende sig om, for at gå til bage efter guitaren. Da han hørte Tammys klip klapper nærme sig hastigt. Han var noget halvfems grader rundt om sig selv da han mærkede hvordan Tamora tog fat i nakken på ham. Hvad der for ham føltes som at han nærmest sprang op på ryggen af ham.

"GET THE FUCK OFF ME!

Råbte Tau og han mærkede hendes greb på ham løsnedes pludseligt og han faldt til jorden. Han fik hurtigt rejst sig og vendt sig mod Tamora. Han tog sig til skulderen. Ærmet var revet endnu mere itu end før og såret var blev større under al tummulteret som lige havde foregået. Han kiggede forskrækket på kvinden med opspilede og med åben mund. Hendes hånd. Den sydede nærmest. Havde hun noget på hånden. Han tog sig til nakken for at se om hun havde smidt noget i nakken på ham. Det havde hun dog ikke. Han så sit snit til muligvis at rette op på al det lort han lige havde lavet. Han gik hen mod hende og tog fat om hendes håndled og kiggede på hendes hånd og så op i øjnene på kvinden.

What the hell happened?

Spurgte han med et roligt ansigtsudtryk. Han prøvede at holde hovedet koldt. Sådan var det oftest når folk kom til skade. Så gik Tau i rolle som para-mediciner. Han kiggede på hende med et seriøst blik. Han havde en undskyldende mine og han prøvede at få hendes øjenkontakt

Tau's reaktion tegnede ikke godt. Eller... Han anede ikke, hvad i alverden der foregik, og hvis hun var lidt mere end heldig, måske en smule kvik, kunne hun faktisk vende det til sin fordel. Men en forklaring lige nu og her?.. Den var sværere. Især da den før så hidsige "Knægt" faktisk valgte at gå hen og gribe fat i hende, selvom hun stod som et eller andet skadet dyr, hvilke man normalt ikke nærmer sig, da de meget nemt kunne angribe.. Sjovt nok!

"Ey! You! Don't touch it!"

Tamora forsøgte i første omgang at rykke hånden til sig, mest af alt, fordi hun havde lyst til at gemme den ind til kroppen, som om, at det mirakuløst skulle hjælpe. Men det opgav hun hurtigt, da han højst sandsynligt ville bide på maddingen, jo hurtigere den blev serveret.

"Well.. Uhm.. I-I don't know.."

Løj hun lidt forfjamsket. Hvordan snørklede man sig ud af den her? Først da hun så op fra hånden, og fik øje på Tau's også halvskadede tilstand, slog en lys idé hende.

"It must have been something in that bottle! The glass!"

Overbevisende fægtede Tamora med den raske arm bagud, for at indikerer, at de altså begge to, var blevet smidt ned i glasskårene, hvor noget ukendt væske, nemt kunne have befundet sig i.

"Just look at yourself! Ouch, that doesn't look very well.. We should find you a doctor.. Yea! Come!"

Stadigvæk overbevist om, at Tau holdte fast om hånden på hende, gav hun sig til et forsøg på at trække dem ud af gyden, og afsted mod den nærmest "klinik", hvor hun pænt kunne snige sig væk, imens Tau blev undersøgt. Genialt! Forhåbentlig..

Tau betragtede hende. Hun opførte sig mærkeligt. Tau kiggede på sin arm. Såret var en aflang flænge. det blødte en god del. Men ikke sådan 'War-wound' forblødning. Men mere sådan at stoffet fra skjort omkring såret var gennemblødt omkring fem centimeter ned.

"I don't know. It's not really the same wound. Yours is more like a burn, mines a cut"

Tau kiggede igen på hendes hånd. Det så ikke helt godt ud. Hun snakkede meget hurtigt og meget mærkeligt i forhold til at de stort set lige havde været oppe at slås. Han kiggede endnu engang på hendes sår og så på sit eget. Han fangede lige noget med en læge før at han blev flået ud af gyden.

"Ey, ey. EY! Hold up!"

Råbte han mens han langsomt standsede hende. Der var noget meget mærkeligt over hende lige pludselig. Han stod kort og stirrede hende i øjnene før han sagde.

"look i'm terribly sorry that i was such an ass. happens when i get drunk. Might be the Scottish part o' me. But man! you're acting really wierd. That's no cut and thats for sure! it's like you got burned by..."

Tau pausede kort mens han kiggede ned i jorden og tog sig til nakke. Han fiskede sin halskæde over hovedet.

"My necklace?"

Tau rynkede på brynene og kiggede kort på sin halskæde. den skinnede i lyset fra gadelamperne. Tau kiggede på hende med et forvirret blik.

"Burn.. Cut.. Same shit!!"

Tau havde ret. Såret på hans skulder mindede mest om noget, som var blevet skåret op, hvilket faktisk ikke var langt fra sandheden når man tænkte over det. Tamora's eget sår lignede derimod noget, som havde været udsat for en omgang syrebehandling. I en lang streg tværs henover hendes håndflade kunne man se, hvor sølvet nærmest havde gravet sig ned i huden på hende, og efterladt et tydeligt mærke, som dog ikke blødte, men sydede og sved, som lang pokker i vold. Men det var der jo ingen grund til at gå i nærmere detaljer om...

Da Tau begyndte at råbe op og vride sig, måtte hun ufrivilligt stoppe op, selvom hun havde det meste af den styrke, som det krævede, for at slæbe ham med. Hun sukkede tungt, og mødte trodsigt hans blik. Nu ville hun bare gerne væk. Da Tau kom med sin egen konklusion, forsøgte hun sig med en tør latter, og en ivrig hovedrysten.

"Excuse accepted, m'kay? Shit happens, especially when you're drunk.. Scottish or not."

En antydning af et smil kunne lige nå at fange blikket hos Tau, hvis han var hurtig, før det forsvandt, og hun brød ud igen.

"But I'm not acting weird! It just really... hurts.. Yea. And your necklace? Aw, come on man. Now you're just being silly. I'm a little allergic to silver and that's it. Something from the bottle must have got on your necklace, and when I cut my hand earlier, the whole thing must have.. exploded, when I grabbed your neck!"

Sådan. Hvis han ikke bed på den, så var hun ved at være fortabt. Det var lige før, at det var mere sikkert at prøve at æde ham. NEJ. Ikke flere mord! Der skød en kort kuldegysning ned af ryggen på hende, hvorefter hun trippede utålmodigt, og kastede et flygtigt blik ud mod den frie gade.

"Can we please go now?"

Han mærkede at en følelser af lettelse da hun "tilgav" ham sprede sig let gennem hans halvfulde krop. Det kan godt være at det ikke var helt oprigtigt. Han overvejede at gå i dybten for at få en "rigtig" tilgivelse. Men lod være da han tænkte Half an apology is better than none, i guess. Han fangede kort hendes blik før hun slyngede hvad der i hans øre lød som noget nær en sindsyg søforklaring. Hvad skulle der have været i den flaske!?

"Am i the one being silly? I mean seriously listen to yourself! What could possibly have been in that bottle, besides alcohol or soda? And in case of it being just soda or alcohohol, i seriously doubt that the Canadian food control would pass something like that!

Han fniste kort og kiggede ned i jorden mens at han svingede lidt med sin kropsvægt fra ben til ben. Han kiggede på hende med et smaldt skævt smil og løfted spørgende skuldrene og spurgter

"I mean what about people with silver fillings or silver crowns on their teeth?"

Hans skæve smil falmede let og han kiggede kort på hendes klip klappere hvorefter han med et sigende blik kiggede på hende som om at han egentlig bare gerne ville have at vide hvad hun havde gang i. Og få hende til at stoppe sine julelege. Vent. Hvad hvis hun havde noget. en syre eller noget, som hun ville smide på ham eller hælde ud over ham eller noget. Men det slog fejl og det gik ud over hende selv. Han
kiggede hende i øjnene og sagde

"Just give up the act, and come clean missy. I don't care how it happened just tell me what you're up to"

med sølvkæden stadig i hånden, hvad han havde fortrængt fuldstændig, tog han et skridt hen mod hende sådan at sølvkæden svingede ganske ganske få millimeter forbi hendes raske hånd uden at ramme. Han tænkte jo selvfølgelig ikke over det. Han havde ingen kendskab what so ever til noget som helst der lignede paranormalitet.

Tamora sukkede tungt, og rullede med skuldrene en enkelt gang. Det lignede næsten, at hun gjorde sig klar til at give ham en omgang høvl, men egentlig planlagde hun i hovedet, hvordan det bedst mulig kunne lade sig gøre at løfte ham med væk herfra, hvis ikke hun kunne tillade sig at stikke af fra ham. Så lod hun den ene arm falde ned langs siden, imens hun placerede den raske hånd, på den delevist bare hofte. Godt nok var det kun lige forår, men hun så ikke ud til at fryse det mindste, ved sin "lette" påklædning. Fordelen ved de stærke gener, som hun plejede at sige til sig selv. Men Tau havde ikke benævnt det endnu, og hvis hun var heldig, gjorde alkoholen ham også modstandsdygtig overfor den kølige aften.

"Oh well... It's easy to hear, that you're not from here. Everyone knows, that canadians drink a lot of crazy stuff, when they're partying! It wouldn't surprise me, if they have putted something spicy in that bottle."

Det hun fuldstændig havde ladet sig blind for, var Tau's frememde accent. Han talte godt nok engelsk, men det lød bestemt ikke amerikansk. Måske en form for europæisk? Da hun havde boet i New York, var der i hvert fald kommet en del sjovttalende folk gående på gaden, hvor man langsomt var begyndt at kunne skille dem fra hinanden, gruppe for gruppe. Forhåbentlig havde han bare ikke været her så længe, at han kunne regne ud, at Canadier faktisk ikke var så gale. Først kort efter gik det op for hende, at Tau faktisk stod og jokede en lille smule. Hvad skete der lige for det?.. Og alligevel kunne hun ikke undgå at mærke sig selv trække på smilebåndet.

"Yea.. That's also kind of a big problem, with a lot of people."

Da Tau pludselig mødte hendes blik med trodsighed, røg smilet automatisk væk igen, og hun forberedte sig på endnu et "overfald" fra hans side. Men faktisk var det mere en slags fornærmelse denne gang.

"Wha-.. Dude.. Really? Do I look like some kind of freaking assassin to you? Why the hell would I even-..."

Et glimt længere nede, fik hende til at springe et skridt tilbage, med et forskrækket hvin, da hun så Tau nærme sig med sølvkæden.

"Careful with that! It-... It still hurts!"

Han lagde hovedet på skrå og kiggede med sammenknebene øjne på hende med stor forundring. Han kunne ikke lade være med at små grine lidt af det. Hvorfor i al verden ville hun være bange for en sølvhalskede. Havde hun fået en sølvhalskæde af en tidligere kæreste som dumpede hende på en led måde og nu er hun bange for sølvhalskæder eller hvad?

"Are ye afraid of my necklace?"

Mens han spurgte hende rakte han hånden med kæden frem mod hende. Han kunne mærke hvordan stemningen blev ret så intens. han fattede intet. men han syntes ærligt talt, med alt hvad der lige var sket. Så var situationen nærmest latterlig. Jamen helt ærligt se lige på dem havde været oppe at toppes som et par kamphaner. hvad ville han have ud af det her. well det så ikke ud til at der var noget at hente. Han tog kæden med det lille krucifiks i sin højre bukselomme. Han besluttede sig for at slå det ud af hovedet. Og i stedet bare tage hvad hun havde sagt som var det sandt.

"Well. what ever you say missy, i don't care. But one things for sure we need to do something about that"

Sagde han og pegede på hendes hånd. Han fornemmede hvordan stemningen mellem dem tidliger var dulmet lidt kort. Det var næsten hyggeligt. måske han ikke skulle have sagt noget af alt det der syre angrebs halløj. Han tænkte sig om og prøvede at finde ud af hvordan han kunne få en flig af positiv forbindelse til hende igen. Hvis nu han fik kølet situationen ned ville hun mæske være mere villig til at falde i snak. Efter hendes lille forsvars tale om hende værende snigmorder svarede han vittigt med et skævt smil, for at lette stemningen

"Well as you said. You Canadians drink crazy stuff. Maybe you were a booze blind assassin"

Han grinte kort og kiggede hende kort i øjnene med at varmt blik og et skævt smil hvorefter hans øjne fandt hans sko. dog stadig med det lidt kække ansigtsudtryk.

"Afraid of that little necklace? Pff, dude! Do I look like some kind of.. Well, I don't know what, but I'm that thing ain't going to scare me!"

Lidt mere trodsig i blikket, rettede hun sig op, og valgte at ignorere Tau's viften med sølvkæden. Det var ikke særlig smart at fare rundt, som en forskræmt hvalp, i hvert fald ikke mere end hun allerede havde gjort, hvis hun ville forsøge at bevare sin lave profil. Eller... Så lav, som den nu kunne være i øjeblikket. Barrierne faldt dog øjeblikkeligt, da hun noterede sig, at Tau pakkede korset væk igen.

"I'm fine. Of course it hurts, but it'll heal, like every other little.. "scratch". Now, what we need to do, is to find a doctor, or some quiet place to clean that."

Ganske forsigtigt tilbagelagde hun distancen imellem dem, som hun selv havde frembragt, og greb blidt fat om den skadede arm. Det virkede måske en smule grænseoverskridende for Tau's vedkommende, men hun havde svært ved at bedømme, hvor ædru det egentlig havde lykkedes ham at blive i den korte tid, som de havde været udenfor, og ud fra sårets udseende og omfang at dømme, var det noget som skulle renses. Trods alvoren i hendes blik, da hun gav sig til at undersøge armen, imens hun stod næsten lige foran ham, kunne hun ikke undgå at mærke en latter boble frem.

Assassin? Right!

"I'm not an assassin. You're close but not right. And even if I was an assassin, getting you killed, is something that you're doing pretty good yourself... Were do you even live?"

Hun flyttede nysgerrig blikket op fra Tau's arm, og studerede ham atter kort, inden hun igen mødte hans blik. Han måtte vide, at hun faktisk behøvede den information, hvis hun fik brug for at følge ham hjem senere. At opsøge en doktor var farligt, hvis Tau ville have hende undersøgt. Det var ikke til at sige, om noget usædvanligt dukkede op hos hende. Frygt for læger havde aldrig været et problem før hun blev forvandlet, men sjovt nok var tingene en smule anderledes derefter.

Tau kiggede på hende med et lettere misfornøjet blik. Det var ikke nogen hemmelighed at han ligesom hende stod i en mindre optimal situation. Ikke at hans var nær så slem som hendes. Men det fakta at han ikke vidste hvor pokker han var på vej hen, og hvis han endelig fandt ud af det. Hvordan ville han så komme derhen. Og situationen taget betragtning som den var nu, ville de nok ikke kunne finde en doktor at gå til så sent om aftenen som det nu var. Og han havde heller ikke penge til et hospital.

"Well missy, i doubt well find a doctor this time at night. And by the way, i ain't got the money for no hospital. And it probably ain't that bad i'm sure it'll heal nicely all by itself"

Han satte en fod baud og lænede sig lidt væk fra hende med kroppen da hun pludselig var helt tæt på ham og oven i købet rørte ved hans arm og tjekkede hans sår og så videre. Han syntes ikke selv at det så særligt slemt ud. Men så igen han var ikke helt sig selv ovenpå de øl og de shots som han nu engang havde fået kylet ned. Han kunne sagtens tænke klart nu. Men hans sanser var stadig alle lettere slørede. Han kunne fornemme hvordan at hun var begyndt at tø op. og hvordan hun nærmest morede sig.

"nowhere really. I don't even no much about this place. I kinda just got trapped here, trying to get to the states. Part o' me says got. the other part keeps me here. like there's something to be found. Something to explore"

Han tænkkte tilbage på dengang da han så færgen han skulle have været med sejle lige for snotten af ham. Da han stod der med sin guitartaske, hvori der lå en guitar og en madpakke smurt ombord på den tidligere færge. Han kiggede på hende mens hun studerede hans sår. Han bemærkede at der på hendes ene skulder, som hendes top var gledet ned af, var et kæmpe ar. Han sagde ikke noget om det. men kiggede i stedet væk og spurgte.

"what about you missy. Where do you live?"

Tanken om, at Tau muligvis kunne befinde sig i samme situation, som hende selv, havde slet ikke ramt Tamora endnu. Hun var overbevist om, at han havde et hjem, en lejlighed i det mindste, som en hver anden normal borger. Men hun skulle nødigt snakke for højt lige nu. Tamora havde ret hurtigt efter "ulykken" fået øjnene op for, hvor svært det var at skaffe sig et tag over hovedet, når man hverken havde pengene eller kontakterne. Hun oplevede for første gang, hvad det ville sige at være helt alene. Familien ville bestemt ikke have mere kontakt med hende, da de igennem deres minimale form for tidligere kontakt havde fået opsnappet, at Tamora nu havde været involveret i endnu en brandulykke. Det meste af familien var vel mere eller mindre overbevist om, at hun efterhånden måtte være besat eller forbandet. Men da Tau gjorde klart, at han faktisk hverken havde penge eller et rigtig sted at bo, måtte hun jo ikke være helt alene når det kom til stykket.

"Oh... I'm sorry to hear, about the money and being trapped here. Sounds like you've had some troubling first days here. But you're right; We don't need a doctor."

Tamora forsøgte med et opmuntrende smil. Det havde været en rigtig træls aften for begge, og hun gjorde bestemt ikke Tau's meget bedre ved at stå og lege hidsig vovse af ham. Måske hvis hun hjalp ham af med det sidste, kunne hun få lov til at luske væk i fred?

"Though.. I still think we need to clean yours. There's a bus station not far from here if I'm right.. We could go clean it there?"

Hun rettende guidende en mod længere nedad gaden, mod de offentlige wc'er, som hun mindes at have passeret på vejen hertil tidligere i dag. Med alt helt skulle hun blot pille et par glasskår ud af hans arm, og så var de begge fri som fugle.

"I-... I don't really live anywhere. I kinda got homeless a couple of days ago. Sorry."

Hun trak undskyldende på skuldrene. Hvorfor egentlig vidste hun ikke. Måske var det fordi hun pralede mere udadtil end hun egentlig burde. Hun var barnet, som var vokset op i en tryg, fast og troende familie. Nu stod hun her og tilbød det bedste, som var en tur på de offentlige toiletter. Ond var hun jo egentlig ikke. Bare enormt forvirret, og inderst inde dybt irriteret.

slem synes han nu ikke at hans egen situation var. Og kendte han til hendes situation ville han betragte sig selv som en guds skønnet mand som lige havde vundet på en big size lotto kupon. Men den del var stadig uvis for ham. Han havde måske ikke penge til en doktor. men lidt gryn havde han da på lommen. Han hev sin pung op af baglommen og gav sig til at tælle sine penge. han havde nogle sædler og en hulens masse småpenge, så han begyndte at tælle. Han løftede kort blikket fra pengene og sagde til Tamora i sin tykke britiske accent.

"Nah. My stay haven't been so bad so far. People have 'mostly' been kind to me"

Han sendte hende et lille blink fra sit venstre øjne. Han kunne godt lide at drille folk lidt. Og siden at det virkede til at de var kommet okay ind på hinanden, tænkte han at han godt kunne tillade sig lige at drille hende lidt, med sin lille 'mostly' kommentar. Han sænkede blikke og talte videre. han var nået omkring halvvejs da han igen kiggede op og igen sendte hende sit venlige blik med det hvide smil. næsten grinende.

"I'd rather let any natural infection get into this wound, than go wash it in water from the sink of a puplic restroom"

Han grinte lidt for sig selv, rystede hovedet og talte videre. Han vidste godt at hun mente det godt. Men han var næsten sikker på at det kun ville blive værre. Han lyttede til hende sige og ligefrem undskylde for at hun var blevet hjemløs for et par dage siden. Hvordan kunne hun blive hjemløs bare sådan, for et par dage siden oven i købet. Og hvordan havde hun så stadig råd til at gå i hvad der så ud til at være fint tøj. Han tænkte ikke nærmere over det. Da det gik op for ham at han havde rigeligt til et værelse til to på det hostel han plejede at bo på som lå lidt nede af gaden. Han gav et triumferende "yes" Og løftede blikket så han kigged tamora i øjnene, og sagde.

"well there's no need for apologicing missy. I've got exactly thirty-one dollars. That's enough for a room at the hostel down the road, where i usually stay. I'd much rather clean up my wound down there. Plus it's a chance for you to get a roof over your head and a bed and a hot shower for a couple of days. i'll pay"

Han kiggede på hende med et venligt skævt smil og løftede øjenbryn mens han afventede hendes svar. Han ville have penge nok til et par dage hvis de da stadig kørte det samme tilbud som sidst han var her, med at du kunne få to nætter for halvandens pris.

Tamora kunne ikke undgå at mærke det trække lidt opad i mundvigerne, da Tau begyndte at joke med hende. Måske havde hun været lidt for hård ved ham. Hun anede trods alt ikke sine levende råd omkring ham. Hun stak dovent den brændte hånd i lommen, skjulte en smertefuld grimasse over berøringen af det nysvitsede område, og skubbede til en småsten, med sin klipklap.

"Heh, yea... Welcome to Canada. By the way!... Where do you even come from?"

Hun kunne ikke undgå at blive smittet af hans latter og lo snart selv med. Det havde han nok ret i... Men Tamora kunne ikke lide, at han gik rundt med et åbent sår, som der muligvis kunne blive meget værre, hvis han ikke fik det tjekket eller blot renset. Det som hun oprigtigt talt blev mere bekymret om ved tanken, var duften fra selve såret. Tau virkede ikke, som hverken en jæger eller fan af det overnaturlige. Han havde helt sikkert ingen idé om, hvad der kunne skjule sig i nattemørket. Væk fra gaden skulle de i hvert fald.

"You're right about that. What i-..."

Taus lille 'yes' standsede hende, og hun stirrede overrasket, da han var færdig med at tælle pengene.

"Are you serious? You want me with you?"

Det var overraskende svært for hende at tro. Ikke fordi hun normalt var menneskesky eller mistroisk, men når man tænkte på, hvad de lige havde været igennem, så lød Taus tilbud mere som en drømmeforestilling hun eventuelt kunne have sat op i sit eget hoved, til trods for, at hun havde fået overraskende lidt at drikke. Tamora havde alligevel ikke mange ting på det andet "hotel", hvor hun for en kort stund havde indlogeret sig. Et par dage i selskab kunne vel ikke skade nogen, og så ville hun sagtens kunne hjælpe med betalingen, når de var to om det.

"... 'Cause it sounds really nice and stuff but with me? I know I haven't bit yet, but-... Arh, what am I saying!? It's sounds great... I would love to. But only if you'll let me pay half! Uh, and get my stuff later on."