fascinetion

Dato: irl
Årstid: irl
Dag: irl
Vejr: koldt og regn
Sted: inde centeret
Tid: 15.30
Omgivelser: mange stressede mennesker

mike stod ved et butiksvindue og så på en hætte trøje han tit så på, han stod i sin egen lille verden og lage slet ikke mærke til alle de forskellige mennesker der gik forbi ham, han havde meget pjusket hår og lidt beskidt på bukserne, ellers så han nu meget ren ud, han havde et lidt drømmende smil på læben imens han stirrede ind af vinduet, han havde stukket sine hænder godt ned i hætte trøjens lommer.

Silvia havde taget brug af det overskyede vejer og havde våvet sig ind i centeret. Egntlig bestilte hun det meste af sit tøj online eftersom hun ikke kunne holde alt larmen ud, men ind i mellem var der ting som hun bare havde lyst til at købe, eller bare at prøve, og tja, det var en af dagende. Hun havde som altid sit blodrøde hår løst ned til hofterne, hun bar en lidt mere normal bluse i sort ind den hvide nedringe hun normal gik rundt i. En sort silkejakke som vidste hendes kvindlige former let uden at være for meget som var lukket, højhælede støvler i simpel sort, hvide jeans og et par sorte solbriller som hun bar over øjne. Lige nu gik hun ned af en af gange i det store center og betragtede buttikerne lidt imens hendes skuldertaske hang løst på hoften

mike mærkede en støtte ind i ham så han faldt ned på gulvet, han så lidt efter manden der blot var gået videre og han sukkede dybt, han rejste sig op igen og børstede lidt skidt af tøjet og så lidt rundt på folk, han fik et glimt af noget blodrødt hår der virkede ham bekendt, han kløede sig lidt i nakken og prøvede at huske hvor han havde set det røde hår før, han lænede sig op af vinduet og tænkte sig godt tilbage.

Silvia så ikke mike da hun flyttede blikket på må og få. Først på en ung mor som forsøgte at få sine 2 små drenge til at opføre sig ordenlight, en overvægtig dame som kikkede på størrelse small tøj, planlage nok en slankekur, Et gamellt ægtepar som gik ved siden af hinanden lykkelige og holdt i hånden, centreret var et intresandt sted.

mike så kort på hætte trøjen igen og rettede sig så op, han gik så efter silvia for at se om han kunne genkende hende hvis han så hendes ansigt, han gik hurtigt efter det røde hår, men stoppede lige da han genkende hende, han stod helt stille og flere støtte ind i ham, han stirrede tomt på hende.

Silvia stoppede med at gå kort da hun hørte flere folk beklage sig bag hende. Hun fik øje på mennesket som hendes onkel havde skræmt fra vid og sans dagen før med hans kræfter. Hun betragtede ham med kølige og roglige øjne før hun blot gik imod kvinde toiletterne, selv varmpyre skulle jo.

mike stirrede måbene efter hende, men faldt ned på gulvet da en eller anden skubbede ham i ryggen fordi personen ville forbi, hans satte sig hurtigt op og så forvirret rundt, men søgte så efter hende igen, han fik øjne på hende henne ved kvinde toiletterne.

Silvia stoppede op og satte sin skuldertake ned på en bænk ved døren ind til toiletterne og begyndte at lede efter nået i tasken. Egntlig så det bare ud som en der ville tjekke sine vare eller det, men i virkeligheden var det blot en undskyldning for at Silvia kunne besvare blikket. Hun drejede hoved på siden og mødte hans blik igen, hendes blik var stadig rogligt.

mike fik et lille chok da han mødte hendes øjne og bed sig lidt i læben, han sad stille på gulvet og ignorerede folks brokken over han sad i vejen, han rejste sig så stille op og gik tøvende hen mod hende, han stak hænderne ned i hans trøjes lommer for at dæmbe hans nervøsitet lidt.

Da han endelig nåede hen til hende havde Silvia ikke en eneste gang fjernet blikket fra ham. "hmm...godeftermidag", sagde hun blot og strøg en hårlok om bag sit øre, eftersom han aldrig havde informeret hende om hans navn, fandte hun det ikke vigtigt at sige mere lige nu.

mike så på hende og stoppede op, der gik lidt tid før han sagde noget "godeftermiddag.." sagde han stille og stirrede lidt på hende, han vendte blikket ned og sank en lille klump.

Silvia sukkede blot"er der en grund til du følger efter mig?", sagde hun og bertragtede ham blot

mike vendte blikket ned og tænkte sig om "hmm..jeg vil vide hvem ham psykopaten var du førte mig hen til...og jeg vil vide hvad du er" sagde han stille og lod sit blik vilde på sine sko

"vis du bliver ved med at se væk fra mig, skal ikke regne med at få svar", sagde hun og så nu helst på ham med et lidt irreteret blik, at han så væk var ret fornærmende, selv for hende.

mike så stille op på hende og lage hovedet lidt poå skrå "okay...jeg ser på dig nu" sagde han stille og lod sit blik hvilde på hende, hans knyttede sine hænder nede i hans lommer.

Silvia sukkede blot kort"følg mig så, at snakke om sin race er ikke nået man gør i det offentlige", sagde hun og gik imod elevatoren

mike tøvede lidt, men gik så efter hende "okay...men du gør mig ikke noget vel?" spurgte han stille og så på hende.

Silvia lod blikket ligge på ham i et halvt minut før hun gik over til elevatoren der målte cirka 3x3 derinde. Hun klikked på knappen og ventede på at folkende steg ud og for mike til at stige ind

mike så lidt på folk der steg ud og han så lidt på hende, han steg ind da alle var kommet ud og han stilte sig i det ene hjørne og så lidt rundt.

Silvia fumlede lidt med spændet på sin skuldertake indtil alle folkende var kommet ud. Hun gik derefter ind i elevatoren og stillede sig ved den modsatte side hvor knapperne var og lod fingeren glide over knappen til stuen før hun trykkede den ind og dørene lukkede sig

mike så på hende og tænkte isg lidt om, han så på døren lukkede og sukkkede kort efter "fortæl.." sgade han stille og vendte blikket på hende igen, han ville vide hvad det var der egentlig var sket for det havde på ingen mpde været normalt.

"..Du faldt blot i min fælde ved at følge dine instinkter om overlevelse", sagde hun og lod de kolde, roglige øjne falde på ham igen. Hun lænede sig imod væggen af elevatoren og forsatte. "Manden var ejeren af palæet, han er min onkel...vi er begge lidt..særlige"

mike så på hende og lage hovedet på skrå "fælde?" han lød forvirret og bed sig lidt i læben "særlige?...er i dæmoner?" spurgte han da dæmoner var det eneste han kendte til ud over mennesker self..

"Hmm...", silvia var lidt overasket over hans gæt, men på den anden side havde hun regnet ud han nok ikke kendte til varmpyre eftersom han jo havde set hende bide sin onkel. "Vi er varmpyre kære", sagde hun og betragtede han, ventende på hans svar.

mike så på hende og lage hovedet lidt mere på skrå, han fik store øjne og vendte hurtigt blikket ned "v-vampyr?...der findes da ikke vampyre?" spurgte han nervøst og ´var nu ikke ret glad for at være alene med hende i elevatoren.