No Direction, No Purpose

Dato: Søndag d. 11 August, 2013.
Tid: 16:00
Årstid: Sensommer
Vejr: Lettere brise, der får de 26 grader til at føles som 22.
Sted: Sheria High School.
Omgivelser: Elever der er på vej ud efter deres sidste lektion.


Selvom Cassie Hawthorne ikke boede i omegnen, fandt hun ofte sig selv uden for Sheria High School. Hun stod normalt i den tommeste del af parkeringspladsen, den del der grænsede sig op til den Amerikanske fodboldbane. Der var det let at stå og betragte eleverne der susede ud af hovedindgangen når klokken nu engang ringede ud. Der var det også let at betragte dem uden selv at blive opdaget, hvilket behagede hende. De få gange nogen havde fået øje på hende, havde hun hurtigt søgt skjul bag en af de mindre tribuner med tilskuerpladserne der indrammede den Amerikanske fodboldbane.
Hun vidste stadig ikke hvad det var der gang på gang ledte hende til skolen, da synet af de unge egentligt gjorde mere ondt end det tilfredsstillede hende. Hun prøvede at lade være med at misunde dem, især menneskene, men der var en lille del af hende der inderligt ville ønske at hun havde været født menneskelig og at hun havde haft muligheden for at gå i skole.

Tanken om at søge ind på Sheria High School havde strejfet hende, men realiteten havde hurtigt skubbet den tanke væk. Hvis hun skulle søge ind blev hun nød til at have både forældre, identitets papirer, en mappe over hendes gamle skole - der ikke havde eksisteret og en masse andre ting som hun vidste at hun ikke ville være i stand til at skaffe.
Man skulle tro at hun efter 104 års tilstedeværelse på jorden havde lært hvordan snød sig frem, men sådan fungerede det ikke helt; ikke for Cassie. Hun havde lykkedes med at skaffe sig ID der sagde at hun var tre år ældre end hun egentligt var, men siden hun havde klaret sig selv i over 30 år og aldrig havde lært andet end at forfalske de simpleste ting, sad hun fast. Både i Canada og i sit liv. Hun vidste at det ville være svært for hende at udrette noget stort uden en identitet. Uden et ansigt. Uden at vide hvem hun egentligt var.

Da klokken ringede højlydt, blev Cassie revet ud af sine tanker med et gisp. Hun rettede hurtigt blikket mod skolen hovedentré, hvor eleverne snart ville komme farende ud, efter en lang og hård skoledag.

//Jeg smider lige en hurtigt besked om, at det ikke er tilladt for brugere at emne, før de er godkendte :)//