Kort hår

Dag: Fredag
Dato: Irl
Sted: Hjemme hos Hayley, Marcus, Zafir og Eolith
Vejr: blid blæst, og koldt.
Tid: 01:12
Omgivelser: Møbler.

Eolith trådte træt ind ad døren ind til gangen, skubbede sine sko af sine fødder uden at binde dem op. Han hang cowboyjakken op på knagen og gik ind i stuen. Han vidste ikke helt præcist hvad klokken var, men han tænkte, at det nok var bedst at gå ned i kælderen snart og få sovet lidt. Han lyttede lidt, og undrede sig, om der var nogen hjemme overhoved. Hvis Marcus var der alene, havde han fri mulighed til endelig at snakke med ham, uden at skulle tage sig i agt for Hayley.

Hayley kom ud af køkkenet lydløst, hun havde hørt ham og havde en dårlig dag, hun havde snakket med Demetri og havde fåret nogle råd og nu havde hun planer om at gører det, hun stod bag Eolith og lagde hurtigt n hånd på hans skulder sp han sikkert ville få et chok, "Døren er der over farvel" hun drejede ham og så surt på ham og slap ham så igen og lagde armene over kors, hun tændte lyset da der var mørkt..

Eolith så hurtigt om på hende, da han mærkede en hånd på sin skulder, men skiftede hurtigt ansigts udtryk fra chokeret til letter irriteret. "Hvad mener du? Jeg bor her også" Konstaterede han og smallede sine læber. Han gik et skridt væk fra hende, men blev stående og så bare på hende. Han vidste godt, at han boede der mod hendes vilje, men han havde ikke så meget respekt for Hayley, når det kom til stykket.

"Nej du bor ikke her mere du skrider ud af mit hus nu" sagde hun ret hårdt hun peggede over på døren og kiggede på ham med et surt blik, han pissede hende virkeligt af, Hayley løftede det ene øjnbryn, go et smil kom på hendes læber, hun smilede ikke fordi det var sjovt men fordi hun var så skide sur..

Eolith stirrede kortvarigt på hende og var ved at blive sur. Han bevægede sig lidt væk igen, inden han fik sagt noget dumt og rystede på hovedet. "Hvorfor diskuterer du det ikke igennem med Marcus. Det er ham der har taget mig til jer" Sagde han som et afsluttende svar, og gik hen mod kældertrappen "Eller inviter nogle venner med hjem og drik dig pissefuld som altid".

Hun mærkde hvor skide sur hun blev over det sidste hun sagde og da han ahvde vedt ryggen imod ham tog hun fat i glas lampe og kastede den i ryggen på ham og stirrede på ham, "Måske skulle du lærer mig og kende inden du åbnede munden" hun gik hen imod ham, med hurtigt og truende skridt, hun lavede dræber blikket, "Og desuden skal jeg nok snakke med min kommende mand, for han ville kunne forstå det" sagde hun hårdt

Eolith faldt til gulvet idet lampen rampte ham. Den var jo kastet af en stærk vampyr, og han var ikke så standhaftig som selv et almindeligt menneske, men han nåede dog at redde sit ansigt i faldet, med armene.
Hn bed tænderne sammen for ikke at udbryde mere end et par protesterende lyde, og rejste sig så op igen. "Hvad har du gang i?! Du kan da ikke bare begynde at kaste ting efter mig" Sagde han vredt og så om på hende "Desuden er det dig der ikke har givet mig en chance. Jeg når dårligt ind ad døren, dreje en omgang, før du er parat til at smide mig ud af dit hus!"

"Du har været her længe nok og ødelagt mig nok , jeg er skide ligeglad med den fucking chance, og jo det er ikke så svært og kaste ting efter dig" hun tog en vase og kastede den i maven på ham, hun ville ikke rame hans ansigt, "Jeg er skide ligglad med dig, gå ud og find nogle du kan voltage og skrid ud af mit hus" hav råbte hun da Marcus ikke var hjemme endnu, "Jeg har kun vented på og smide dig ud af huset" hun grinede kort ondt..

Eolith greb vasen, for at den ikke skulle gå i stykker, men den gav ham et slag ind mod brystet. Han fandt det meget stødende, at hun nu også skulle nævne det med voldtægten igen. Det var jo ikke noget han var spor stolt af, og bestemt ikke efter, at han forsøgte at holde sig fra alle sine dårlige sider. "Hvad med, om vi bare lader hinanden være? Vi behøver ikke snakke med hinanden eller være perlevenner, bare fordi vi bor under samme tag. Desuden har du jo også taget Austin med hjem. Han er også en af mine venner, og nu står du kvit med Marcus".

Hun kiggede på ham og vendte øjne af ham, hun var over ved ham nu, og smilede prvo til ham, hun lagde så hænderne på hans bryst og pressede ham hårdt op af vægen, "Du forlader bare mit hus nu" hun viste tænder, hun plejede ikke og drikke engle blod men nu gjoder hun det, hun tog hårdt fat i ham og stak tænderne i hans hals og suggedehurtgt blod fra ham

Eolith spjættede, uden at kunne løsrive sig og gispede i skræk over det uventede angreb. Han havde ikke troet, at hun direkte kunne finde på at bide ham. "N-Nej! Stop!" Skreg han og greb fat i hendes hår.

Hun tog fat i den arm der førte hans hånd op i hendes hår og begyndte og brænde hans arm, hun sugede vider, men trak så tænderne ud og satte så tænderne ind i den andne side af hans hlas og brænede ham vider..

Eolith forsøgte ihærdigt at skubbe hende fra sig og få sine hænder fri fra hendes flammende hænder. Han mærkede hvordan de sileskarpe tænder stak huller i hans, i forvejen, ødelagte hals. "J-Jeg går!" Kunne han kun få fremsagt mere ud fra en begndende gråd.

Hun stoppede roligt med og brænde ham og med og suge hans blod, "Tak" sagde hun bare og tørrede sig om munden, " Og det her sker igen vis du tror du kan komme her igen, jo du kan komme og besøg Marcus men sove her får du aldrig og jeg mener ALDRIG lov til" hun kiggede surt på ham

Eolith kneb øjnene sammen og tog sig til sin hals. "Pff!" Svarede han og så væk "Marcus vil ikke tilgive dig for at have bidt hans ven. I to har et lorteforhold, efter min mening". Han holdt sig lidt mere væk fra hende, efter at hun havde bidt ham. Førhen havde han stolet på, at hun ikke ville bide ham, men nu var den tanke modbevist.

Da han snakkede om Hayley og Marus's forhold tog hun hurtigt og hårdt fat om hans hals med sine varme hænder, "Marcus ved godt at jeg ikke ville kunne holde mig tilbage vis vi kom op og skændets, og jeg har snakket med Marcus, og han ville ikke forlade mig eller noget der ville sårer mig bare fordi jeg bed sig" hun kiggede surt på ahm og grinede provokerne af ham, man kunne godt se hun var en af Demetris når hun gjoder ting som hun gjoder nu..

"Slip så min hals!" Hvæste Eolith med en kvalt stemme. Han så vredt på hende, og knugede hånden om hendes håndled. Han sagde jo hvad han selv mente, og han havde jo allerede sagt at han ville gå. Derfor ville han ikke finde sig i hende.

Hun trak på skulderne og bar ham op i mens hun holdt hårdt og hans hals, hun kastede ham så op i luften og rykkede sig så han faldt ned og ramte gulvet, "Okay" nåde hun og sig imens han var i luften..