Riggie riggie - Kal

Dato: Onsdag d. 5 marts - 2014
Tid: 16:30
Årstid: Forår
Vejr: Kølig brise, men tørt.
Sted: The Reggie Club
Påklædning: Hvidtjakkesæt, sort skjorte med hvidt slips, og nypusset jakkesæts sko
Kaos-NPC: Frabedes.

The Reggie club. Det helt rigtige sted hvis man som sort man vurderet sine fest aftner, udfra hvor mange gange en tankeløs rascist råbte Kamel knepper, efter en.
Patel tog sig ikke meget af det. Han havde anderkendt at den vestlige verden var fyldt med to slags hvide mennesker - Dem som troet rasicme kun forgik i 50´erne, og enhver sort mand som brokker sig idag, er enten for pirlig, eller en løgner.  - Også er der de hvide mennesker som ved rasicme forgår, fordi de selv er fan af den ideologi.
Patel var trods ethvert rationelt tankesæt på vej ind af de tunge og standhaftige dør, ind til The Reggie club. Det var ikke fest aften, det var tidligt på eftermiddagen, og i det tidsrum bliv klubben brugt som Cafe.
Ikke mange gjorde gavn af klubbens dagligdags aktiviteter, da de fleste gik på Reggie for at drukne fornuften, og danse til de var svedende og ucharmende. Men Patel fandt ingen glæde i bumset fyre og tøser, som var så tomme indenvendig at de søgte livsværdi gennem fester.
Ikke mange borde på cafeen var fyldte, kun en gammel dame der spiste en fuldkornsbolde, og tre unge fyre som sad ved et andet bord, og snakket om videospil, var de eneste som var tilstede udover bartenderen. Patel gik op mod bartenderen og sagde roligt med en dyb stemme

"Goodday maddam"

Det var kun en time siden Kallisto var mødt på arbejde, men allerede nu mærkede hun hvordan arrigskaben over stedet var ved at tage over. Først havde hendes chef forsøgt at ligge an på hende, noget han gjorde med regelmæssige mellemrum, men fordi hun som altid havde afvist ham, havde hun fået en trussel om fyrring, en ting der ikke gjorde hende specielt vild i varmen. Dernæst havde den anden bartender ringet og meldt sig syg, 5 min før han skulle have mødt, så i aften stod hun med alle problemerne alene da det ikke var muligt at ringe efter en vikar nu.

Med ryggen imod kunderne, stod hun på tæer og satte flasker på lads på den øverste hylde. Hendes bukser som var sorte, komplimenterede på alle måde hendes bagdel som hun ikke var i tvivl om at mindst en af de tre unge fyre sad og stirrede på den. Hendes arbejdes T-shirt var et nummer for lille, (chefens geniale påhit) stumpede en smule så en del af hendes len blev afsløret i denne stilling, hen over brystet sad den stramt og hen over var klubbens logo som derfor gav alle kunder en undskyldning for at glo på dem, en v udskæring afslørede den øverste del af dem, hendes hår som hun havde sluppet løs, hang ned af ryggen på hende, i lange slangekrøller.

En let banden undslap hendes læber, i det hun præsterede at skære sig på et stykke papir. Med den lettere blødende finger i munden, vendte hun sig imod den stemme der havde talt, et sekund regnede hun med at han havde snakket til den ældre dame som sad der i nu, med sin 4 kop kaffe på en halv time. I stedet så hun at det var hende han snakkede til.

Who the hell do you call madam.. do I really look that old?

Men I stedet for at sige dette, og lade dagens frustrationer gå ud over denne fremmede mand, valgte hun I stedet at smule sødt og I bedste engle stil at charmere ham.

”How can i help you sir? Do you want anything to drink? Eat? Maybe a piece of cake?”

Selv I hendes egne øre lød det som om hun prøvede for hårdt, anstrengte sig for at være sød, så I stedet for at gøre sig selv mere til grin, samlede hun sit navneskilt op fra bordet og satte det fast over det højre bryst.

Kallisto Night stod der med skrå bogstaver.

Kal-lis-to

Tænkte den sjælsomme Patel, som stod overfor en engel i alt sin pragt, som en køkkenhave i sommer tid.
Patel genkendte navnet Kallistro, som værende fra den græske mytologi. Et navn hvis mening var ´Den smukkeste´ og oprindelse af datter af en gudinde. Patel fandt navnet passende til den smukke skabning foran ham.

"Neither."

Han lagde hånden ned i inderlommen på jakkesættet, og ud kom den selv samme hånd, bare med et fast greb om et billede af en egyptisk udsende fyr iført lange badebukser, orange tennis sko, ingen sokker på fødderne, og en kvindelig sommer hat på hoved fra 60´erne. På billede stod fyren foran en isbutik på en strandbred.

"I am with the Toronto Police Service, criminal pursuit and investigation division"

Han lagde sin frie hånd mod bordkanten, mens han lænede overkroppen lidt indover bordet, for at udsende symbolet på autoritet, men også for at bedre vise hende billede, mens han forsat færdiggjorde sætningen.

"Have you seen this man within the last 48 hours?"

Det var jo selvføgelig bullshit. Manden på billede var ikke kriminel, og Patel var her ikke for at smide ham bag tremmer, men istedet for at smadre en stålsyl ind i fyrens kranium, og smide ham ned i en industri kødhakker, fordi fyren var vampyr.

Men nogengange kunne man blive overrasket over hvordan jæger arbjede, mindet om politi arbjede. Spørge lokalbefolkningen, forhøre den eftersøgtes omgangskræs, og få offenligheden til at være et ekstra set øjne.

Patel kiggede kort på tærten, og skiftet så mening angående om han var sulten.

"And.. maybe while I am here.. Can I order some of that pie?"

Han pegede på den jordbær tærte som stod på en glass plade på disken, med et glass log over.

Han smilede, og begyndte at tage penge op af sin lomme

Hun smilede til den fremmede mand, kunne ikke lade være med at grine en smule som hun tog imod billedet, holdte det frem under et lille lys bag disken, så hun bedre kunne se ansigtstrækkende på billedet.
At manden løj var hende lige meget, at han hverken havde sagt sit navn, eller vist sit skilt fortalte hende det. Det var trods alt ikke første gang at politiet var her for at lede efter folk, klubberne på øerne havde en tendens til at tiltrække de mest mærkelige personligheder. Så denne mand var sikkert privat detektiv der ikke havde den store lyst til at betale for oplysninger.

”Last night”

Hun svarede kort for hovedet, idet hun genkendte manden, han havde ikke haft en sjæl og havde stedet ikke været fyldt, havde hun sikkert været hans aftensmad, hun genkendte ham som den vampyr han var.

”He usually come here Thursday and Sunday, never pays and always disappears with different women”

Det var så ærligt hun kunne være, med et sted så fyldt som dette, var han ikke den eneste vampyr der kom, men han var den eneste der havde været dum nok til at bruge en time på at ligge an på hende og ikke forstå et nej.

”You can sir”

Hun sendte ham et venligt smil, som havde han været en gammel ven, idet hun fandt en tallerken frem og med en sikker hånd, skar et ekstra stort stykke af kagen til den fremmede mand. Hun fandt dåsen med flødeskum frem, og satte den ved siden af kagen som hun rykkede den hen til ham.

”Just take the cream you want.. my boss deserves to pay a bit”

Fra hylden fandt hun et glas frem, kiggede undersøgende på manden

”Do you want a beer? On the house?”

If he is a private investigator, I need him to stop following that vampire, maybe get him drunk and make him think he has found him

Hun hældte hurtigt et glas god øl op og skubbede det over til den fremmede mand, lænede sig en smule frem og lagde armene foran sig, lod overkroppen hvile på demo g på den made skubbe hendes bryster en smule op. Hendes kropsprog skreg på dette tidspunkt det som mange mænd ville elske at høre, tilfredsstil mig. Men det var ikke hvad hun havde i hovedet, hun skulle bare holde denne mands opmærksomhed.

”You do know sir.. you did not give me a name”

Kallisto gjorde ingen tegn til at ville tage imod de penge manden ville give hende. Selvom hun var en dødsengel, var hun ikke fan af at transportere sjæle videre fordi de jagtede de forkerte væsner

Patel tog note med arme og ben af de informationer, som den ivrigt service-minded pige bag disken, gav ham.
Og nu da han var bevæbnet med ugedage, og den formodet vampyrs offer type - piger - fik Patel en alt afgørende fordel.

"Thank you Madam"

Hun smilet umiskendeligt meget til ham, men han regnet med det var pågrund af hun var en del af service faget, og hendes jobbeskrivelse havde imødekommenhed skrevet med store bogstaver. Så han undret sig ikke meget over det venlige smil, men fik ham da til at ubevidst smile tilbage

Han var ikke fan af at hun tog fra sin arbjedplads ressourcer, iform af flødeskum og øl, som havde hun patent eller ejerskab i den her cafe. Og selvom hun eventuelt kunne være medejer, tvivlet han stærk pågrund af hendes kommentar om at lade sin chef betale lidt.
Patel havde en stærk arbejdesmorale, og så det som værdigheds og æresløs, at stjæle fra sin arbjedesplads, men hun havde et sødt smil, og han anderkendte at hans syn på etik, ikke nødvendigvis var det samme for andre, så han lod det ikke gå udover hende.
Men han bliv nød til at irettesætte på hende angående øllen, for han drak ikke alkohol

"You must have confused me with the town drunk. I dont favor intoxicating"

Hans ordvalg kunne ses som fornærmet, men enhver med øjne i hoved og forstand på menneskelig memik, kunne se han var i godt humør, og prøvet at være venlig.

"But .. "

han kom til at se på hendes sammenfoldet bryster, og hvad der sikkert ville fylde andre mænds hoved med lyst, fyldte i dette tilfælde hans med en plan. En plan om at bruge hende for madding for vampyren.
Han så ud til at ville stamme et ord frem, og hvad der sikkert kunne forvekles med en normal mands ansigt udtryk når han kigget på en smuk pige, var enlig en akavet plan der formet sig i hans hoved, da hun passet offer beskrivelsen, og arbjedet det sted vampyren angiveligt normalt kom.

Han smilede til hende, og ville nu gerne have en længere samtale med hende

"But I dont mind you drinking the beer"

Han var nærmest ved at falde over sin egen planlægning så meget, at han næsten ikke fik hørt hende spørge til hans navn

"And you did not give me yours"

sagde han og smilet drilsk, i håbet om det ville få hende til at grine og åbne lidt op, så hun var mere medgørlig til at give ham ydligere informationer, som hvad hendes navn var, og om vampyren kom alene eller med venner osv

En klædelig rødmen bredte sig over hendes kinder, fremprovokeret af hendes egen kontrol over kroppen, men så uskyldigt ud og lignede det mest naturlige i verden.

”I didn’t ask you to get intoxicated, I only offered you a beer.. nothing more and nothing left”

Stille strak hun glasset tilbage, fandt tre andre frem og fyldte dem med den same gyldne væske. Placerede dem på en bakke og smilede undskyldende til manden

”I am back in a moment”

Med bakken I hænderne, gik hun ned ti lunge mænd der sad ved et bord, som hun satte øllene rundt, valgte den ene at hendes bagdel var et glimrende sted at placere sin hånd. En berøring der blev belønnet med et blik der kunne have fået en dæmon til at ønske sig død.
På vej tilbage var hun ved at snuble, men nåede at rette sig op inden det resulterede i at hun lå så lang hun var hen af gulvet. Så da hun endelig var i sikkerhed bag disken igen, modtog manden et nyt smil, ikke nær så frisk denne gang, men det virkede heller ikke kunstigt, mere som om denne kvinde havde en indre glæde hun gerne delte med andre.

Manden så stadig ud til at være i sine tanker da hun kom tilbage, men hans ord fik et ægtesmil frem, et smil der faktisk nåede hendes øjne for første gang denne dag.

”You have been stirring at my breast, where my name sign is.. so I think you know what my name is”

Igen lænede hun sig frem over disken

”My name is Kallisto, and yours, Mr Officer who dont give a name or a batch when asking police question”

Hendes tone var drillende og sammen med gnistrene af morskab I hendes øjne, kunne man vurdere at hun nu for alvor satte spørgsmålstegn ved hans historie om at han arbejdede med politiet.

”So tell me Mr Officer.. why do you want that boy.. bad dressings is not a crime, and hooking up with girls aren’t either.. if It was I would recommend you to take those four in”

Hun pegede imod flokken af drenge, der endnu engang gjorde det klart at de sad og snakkede om piger og deres kroppe, den enes bevægelser med hænderne, gjorde det endda klart at det var hende de talte om.