Utålmodighed...

Dato : 13/11
Årstid : Efterår
Dag : Fredag
Vejr : Truende grå himmel, men endnu ingen regn
Sted : Markedspladsen
Tid : 20.14
Omgivelser : En masse myldrende mennesker der, på trods af vejret, lige skal havde ordnet diverse ting.


*Kom nu, kom nu*, var alt der flød i gennem hendes hoved. Miranda var en ny jæger i byen, hun havde kun lige fået sin bevilling og var på vej hen til en af de gamle våbenhandlede der solgte billige men holdbare våben imod væsnerne. Hun strøg nået af det skulderlange hår væk fra øjne og så ned på kortet igen, at finde den gade var umugligt i denne rode markedsplads. Hun lukkede sin lidt for store mørkeblå regnjakke lidt tættere omkring sig, og lænede sig op imod murstensmuren med et lettere suk.

Nathan kom gåene ned af gaden han kiggede lidt rundt og så en pige side ved en mur han vidste ikke rigtig om han skulle gå hen til hende men hun så ud til og gerne ville have noget hjælp han gik så hen til hende med rolige skridt, "Hey" sagde han roligt med et smil , "Du ser ud til du godt kunne bruge noget hjælp" han smilede til hende

"Ah!, hvem tror du at du e?, sniger dig så-". Miranda stoppede med at tale der da hun så op på den unge mand der talte ned til hende. Hun rødmede lidt af skam, hun havde jo troet at det var en lille unge. "j,ja", sagde hun og tog sig lidt mere sammen"..jeg kan ikke finde kragevej..selvom kortet her", sagde hun og samlede den op"viser at det ligger lige i nærheden".

Han smilede roligt til hende over det hun sagde men så en smule overraske på hende, "Øhm" sagde ahn stillet og kiggede på hende, han nikkede til det hun sagde "Ja kan jo bare følge dig der hen" sagde han rolit, og tog roligt kortede "Kom" sagde ahn stillet og gik langsomt fem

Miranda løftede lidt op i sine sorte leggings, der havde kravlet sig ned under hendes hofter, og hev lidt ned i hendes knæ-lange røde nederdel der havde krøbet op på hendes mave. Hun småløb kort og kom derefter op på siden af ham. Miranda holdte blikket ned på sine halv slidte gummisko og fulgte ham, med resterne af rødmen i kinderne.

Han vidste jo ikke hun var dusørjægger og gik derfor som om det bare var en nomal veninde som var et nomal menneske, han kiggede på kortede og kiggede så på hende han rakte sin hånd frem imod hende "Nathan" sagde han med et svagt smil

Miranda løftede sit hoved da han nævnte sit navn og så længe på hans hånd med sine blå øjne før hun tog imod den. "..Miranda", sagde hun stille og trykkede let hans hånd før hun gav slip, lod den falde ned langs sin side igen og rettede blikket fremad

Han nikkede til det hendes navn var, og kiggede så på hende, "Okay" sagde han roligt han lagde sine hænder i lommern sammen med hendes kort

"jeg ved det lyder lidt mærkeligt at spørge om..men ved du hvor våbenhandleren ligger på kravegade?..jeg har..ting jeg skal hente der", spurgte hun og så op på ham.

Han stoppede op og kiggede på hende, "Her er dit kort jeg bliver nød til og gå" løj han men nu havde han gættede hvad hun var han kiggede ned i jodern og sagde så "Farvel" han gik langsomt tilbage hun ville nok også gætte at han var et væsen

Miranda tog uventet hans hånd og så op på ham. "nej vent!...jeg kan altid hente det senere..", sagde hun og sænkede hoved lidt. Miranda var jo ny i byen, og siden hendes evner med kort ikke just var det bedste, kunne hun jo blive ved ham for at lære byen at kende.

Han stoppede op og kiggede på hende han hev blidt sin hånd til sig og nikkede "OKay" sagde han roligt og kiggede på hende, "Kan vi så ikke gå et eller sted hen i stede for at stå her" han kiggede rundt om dem

Miranda sukkede lettet ud, tanken om at være alene og faret vild havde skræmt den unge jæger for et øjeblik. Hun løftede hoved og så op imod himlen, skyerne var blevet mørkere. "..jeg har aldrig rigtig set byen før..kender du et sted?"

"Jo vi kan gå på en cafe" sagde han med et skulder trak og smilede til hende

Miranda nikkede blot, gengælte kort smilet og sænkede hoved lidt for at se ned af sig selv, hun så ikke ret presentabel ud i forhold til ham syndes hun.

Han nikked eog begyndte langsomt og gå hen imod en cafe, selv om han skulle hjælpe hnede var hans tænker kun på Valencia..

"hmm, hvad tænker du på?", spurgte hun efter lidt tid i tavshed.

"Årh.." sagde han da hun spugerte han kunne jo ikke sige hvad han havde lavet med Valencia men valgt så og fomuler den på ne anden måde, "Jeg tænker på min kæreste" sagde ahn roligt dog meget drømmene ..