Skjulte farer

Dato : 02/02
Årstid : Vinter
Dag : Onsdag
Vejr : Langsomt dalende sne
Sted : Legepladsen
Tid : 23.30
Omgivelser : Lucy og liget af dreng omkring ti-årsalderen

Lucy sad på en af gyngerne, og smilede stort. Hendes tynde hvide kjole var plettet af blod, men det så nu ikke ud til at bekymre hende. Det var jo så heller ikke hendes blod, men en dreng hvis lig lå let tilbagetrukket i skyggerne. Han havde begået sin livs fejl ved at tro at han var stærkere end den lille pige. En lille stribe af blod gled fra hendes mundvig, ned over hagen, for til sidst at dryppe ned i den hvide sne. "Du skulle have hørt efter dine forældre.. Det kan være farligt at rende rundt når det er mørkt." fortalte hun leende drengen og skubbede gyngen hun sad på igang.

"Selv for nogen vampyrer" Putin kom frem fra skyggernde som L havde lagt drengen i han var blevet fanget i duften og skulle nu lige se om den vampyr der var skyld i drengen død kendte hans små møgunger til Demetri og Ribanalon.

"Så sandt mister.. Hvem er De?" svarede Lucy, og nikkede til hans ord. Lugten der ramte hende mindede på sin vis både om Ribanalons og Demetris, hvilket vagte Lucys nysgerrighed. Hun kradsede let på det sorte stof der var bundet for hendes øjne, og vendte ansigtet mod den anden vampyr.

En smøg sad i hans mundvige og røgen fløj direkte op i luften, "Jack Putin Klussiska" sagde han med smøgen i mundvigen.
Han kiggede ikke engang på den lille vampyr da han snakkede godt nok kunne han mærke en aura over hende som sagde hun var ældre men det ændrede ikke ham.

"Hm..." mumlede Lucy og tyggede lidt på navnet. Så lyste hun op i endnu et smil, og nikkede kort til ham. "Jamen så godaften mister Jack. Jeg er Lucinia Digitalius Compernacus." sagde hun og præsentere sig selv. Smilet der havde forplantet sig i hele hendes ansigt, udstrålede både barnlig glæde, og en utrolig viden.

Han nikkede uden nogen videre interesse, "Kender du Demetri eller en der hedder Ribanalon" sprugte han og så for første gang på Vampyren ordenligt
Han skulle finde de små møgunger til avl han havde fået.

Lucy nikkede lidt. "De lugter ligesom mister Demetri og miss Ribanalon, gør De mister Jack.. Hvorfor?" svarede hun, og var nysgerrig efter at vide det.

"Putin tak" sagde han da hun kaldte ham mister Jack, "Fordi jeg er de to møgungers far" sagde han med en bestemt hårs stemme.

"Møgunger??" gentog Lucy lettere vantro, og lo sin lyse barnelatter ud i natten. "Jeg mener nu at de er vældig sjove.. Men.. Hvis De er deres far, så må De vel være endnu ældre end dem.. Må jeg have lov at spørge hvor gammel De er mister Putin?" sagde hun da hun havde leet færdig, og smilede nysgerrigt til ham.

"5047" sagde han uden videre intresse han lagde ikke mærke til det hun sagde om hans alv.
"Jeg må videre" sagde han og gad sku ikke være her længere.

*Fem... Femtusinde... Så er han jo... Han er ældre end jeg.. Det må jeg sige.* tænkte Lucy og var imponeret over hans alder. 5047 år... Det var langt den største alder hun nogensinde havde hørt.. Hun smilede lidt af det.. En vampyr der var ældre end hende selv.. Det var længe siden hun havde mødt sådan en..

Han begyndte at gå imens han gik forbi legehuset stoppede han op og kiggede op på det, "Ribanalon" sagde han højt, og smilte så et helt udbeskriveligt smil, om det var ondskabsfuld eller helt igemmen bare et døde smil kunne man ikke beskrive.

//Emnet er ikke slut.//

//Sorry, har ikke været på længe//

Lucy lyttede til ham, og lagde hovedet på skrå. Jo, der lugtede da svagt af Ribanalon, men hun var her da ikke?.. Lucy kløede sig let i håret, men smilede ellers bare sit barnlige smil.

"Hvis du vil være så venlig at sige til dem at deres fader leder efter dem hvis du ser dem"
sagde han med et lettere ondskabsfuldt smil.

//Hey laver hele min profil om så putin findes ike mere//