Øver.

Dato : 1. feb.
Årstid : Vinter
Dag : Mandag
Vejr : Køligt, sen udenfor.
Sted : I et øvelokale som ligger lige ude til vejen.
Tid : 17:30 ca.
Omgivelser : Ingen mennesker, spejle.
Tøj:http://www.becomegorgeous.com/users/lists/images/cindy_smith/favorite_things/4683_large.jpg
Musik og dans:https://www.youtube.com/watch?v=WUrJuSh0evE

Kristy øvede sig og dansede som var der ingen i rummet, som der heller ikke var, hun var dygtig og hendes krop var smedig og slank, hun koncentrerede sig og fulgte taktet til musikken, hun havde håret sat op i en høj hestehale, hun holdte meget af at danse, fordi hun følte sig fri, hun følte ligsom hun kom væk fra den virkelige verden, der var kun tændt et lille lys i lokalet, fordi hun ikke ville trække opmærksomhed ude på gaden, udover musikken selvfølgelig svagt kunne høres.

Ludwig kom gående ind ad gangen og gik i lokalet med sin håndværkertaske. Han så op med sine tydelige hundeøjne og kiggede på kvinden der var travlt optaget med sin dans. Han smuttede ind uden at vække sig opsigt, stillede sin kasse og lyttede lidt til musikken. Han gik lidt efter hen til anlægget og skruede meget ned, så musikken dårligt kunne høres. Derefter gik han tilbage til radiatoren og begyndte på sit arbejde med varmerørene.

Kristy opdagede ikke at han var kommet ind i lokalet, før musikken blev skruet ned, hun stoppede straks med at danse og opdagede ham i spejlet, hun vendte sig om og så hen på ham "Åh? .. " sagde hun en smule forbavset og vidste først ikke hvad hun skulle sige, hun kunne jo ikke danse videre, eller hun kunne godt, hun synes bare det var en anelse pinligt også øvede hun bedst når der var okay høj musik, hun slukkede musikken helt og gik hen til ham, hun satte sig på hug ved siden af ham "Hvor længe bliver du?" spurgte hun så og skulle jo låse dørene hvis hun gik og regnede ikke med at han havde en nøgle.

"Ikke lang tid" Mumlede han og kævede til hendes side. Han studerede hende kort før han kiggede væk igen. "Bare dans videre. Jeg er færdig om lidt". Han vidste ikke lige hvad han skulle sige om tiden, men sagde hvad han håbede. Han havde det ikke godt med at fremmede satte sig så tæt på ham.

Kristy nikkede kort og rettede sig op igen "Jeg tænder musikken igen .. Hvis det er .. Okay?" sagde hun så og synes det var en smule akavet, hun gik hen til anlæget og tændte musikken, men dog var den ikke lige så høj som før, hun begyndte stille at danse, men var en smule mere stille i sin dans og holdte fast i et trægælender og lavede nogle øvelser med benet, hun så diskret hen på ham gennem spejlet og tænkte lidt.

"Mnh" Mumlede han bare og kiggede hen på hende. han foretrak nu, at hun holdt fingrene væk fra volumeknappen, mens han var der. Han var ikke meget for musik, da han også havde en så overdimensionel god hørelse. Han begyndte at arbejde videre igen, mens han kunne høre hvert et skridt og spjæt hun tog. Selv hendes intense åndedræt, der fik ham til at falde lidt i staver.

Kristy dansede videre og stoppede lidt efter i sin dans, da hun kom i tanke om klokken, for hun var ved at være en smule sulten og hun havde svært ved at danse når hun var tom i maven, men hun havde også taget vare med til at hun kunne lave mad herhenne, hun så på klokken og tænkte det nok var på tide, hun skruede ned for musikken "Er du sulten?" spurgte hun så og så hen på manden, hun ville med glæde gerne spise sammen med ham, så behøvede hun ikke side mutters alene, desuden var det altid sjovere at lave mad til andre end kun sig selv, så gjore man sig også mere umage.

"Åh.. ehm.. ja" Svarede han og kunne faktisk mærke at han var sulten. det var nu ikke så mærkeligt. Det var han jo altid.
Han lagde værktøjet fra sig og rejste sig. Han kiggede hen på hende og gik så lidt tættere på. "Det var en hentydning, ikke? Frøken..?".

Kristy nikkede og smilede da han sagde ja "har taget vare med og ville ikke have noget imod selvskab " sagde hun i et smil og gik hen til en dør som førte ind til et lille køkken, hun åbnede døren og lod den være åbne,hun gik hen til et køleskab og åbnede og fandt nogle madvare frem "Godt jeg købte så der var mad til to" sagde hun så han kunne høre det inde i salen også, hun lagde varende på bordet og var glad for at lave mad, fordi hun kunne finde ud af det, hun lavde nemlig tit mad til sine søskende.

Han tog hatten af og lænede den mod maven, før han fandt plads ved det lille tomandsbord. Han så hen på hende og smilte for sig selv over hendes venlighed. *Man skulle tro hun kendte mig og hvor meget jeg elsker mad* Tænkte han muntert og lænede sig mageligt tilbage.

Kristy fandt en plastik bøtte frem som indeholdte lagsagne, hun tog to tallerkner og proppede en lille smule lasagne på den ene tallerken "Hvor meget kan du spise?" spurgte hun så og vidste godt selv hun ikke spiste så meget, men hun havde aldrig været den der spiste de helt store mængder af mad, hun hev lidt op i den ene benvarmer da den var røget lidt ned og så så igen hen på ham.

Ludwig lo lidt, da hun spurgte. "Hmm, jeg er aldrig blevet mæt før" Han smilte lidt, men det var dog kun en af hans dårlige jokes "Nej. Du behøver skam ikke at ofre de store mængder. Jeg har masser af mad derhjemme, så det er ikke fordi jeg sulter".

Kristy lo kort og viste ham bøtten med lasagne, den var fyldt udover at der var taget et stykke henne i hjørnet "jeg skal ikke have mere og hvis det ikke bliver spist, skal det jo bare smides ud, kan du spise alt det her eller?" spurgte hun og satte sin egen mad i mikrobølge ovnen imens og tændte den.

"Det skal nok forsvinde" Smilte han "Mit navn er for resten Ludwig". Han fandt det ikke så slemt at udgive sit navn overfor en kvinde som tilbød mad og drikke. Han så på hendes smukke øjne, og smilte stadig et roligt og venligt smil.

Kristy nikkede i et smil og fyldte tallerknen, men ikke så alt lasagnen var taget, hun tog sin egen mad ud og satte hans ind, hun tog bestik til dem begge og så hen på ham "Okay, mit navn er Kristy" sagde hun og åbnede køleskabet i håb om at finde noget de kunne drikke til, men der var kun cola og han lignede ikke en der drak cola, men spurgte alligevel "Drikker du cola eller vil du hellere have noget vand?" spurgte hun så, hun drak ikke selv så tit cola, men havde nu alligevel lyst til lidt nu da der var noget.

Han gjorde et lille træk med skuldrene. "Jeg lever nok uden, men vand lyder fint" Svarede han og tænkte lidt over hendes navn. "Mange tak fordi du vil dele din mad med mig? Men du skal vel også holde dig i form, hvis du er professionel?".

Kristy nikkede og tog så hans mad ud af mikroen, hun stilte hans mad foran ham og lagde hans bestik, hun stilte sin egen mad på den anden side og fyldte det ene glas med vand og det andet fyldte hun halvt op med cola, hun stilte glasset ved ham og satte sig "Så lidt .. Ja, Det ville nok heller ikke gå så godt hvis jeg var tykt, er linedanser og skal helst kunne styre min egen krop" sagde hun i et smil ved tanken om at hun skulle gå på line mens hun var tyk, det var allerede enormt svært at skulle styre sine fødder på en line med den vægt hun allerede havde.

Han begyndte at skære den dampene lasagne over med gaflen og lo stille. "Du er linedanser også?" Spurgte han, og kom en bid lasagne ind i munden, selvom den stadig var meget varm "Er det ikke ret svært?".

Kristy tog sit glas op i hånden "Ja, altså .. " sagde hun og skulle til at fortælle *Møg, Jeg kom til at afsløre mig selv .. * tænkte hun og tog en tår af sin cola, hun så en anelse mere tænksom ud og så ned i sin cola, før hun så op på ham og besluttede sig for at det var for sent " .. Min familie ejer et cirkus og jeg er blevet oplært siden jeg var lille" afsluttede hun sin sætning og så ned i sin mad, hun skar et stykke og satte på gaflen.

"Det er måske dit cirkus der har indvaderet?" Kunne han ikke lade være med at sige. Han spiste videre og drak af sit vand. Som varulv havde han en stor appetit, og normalt spiste han nu heller ikke så pænt. Denne gang gjorde han det dog for ikke at skræmme hende væk med hans dyriske gener. Han spist6e endda med gaffel.

Kristy trak kort på skuldern og smilede svagt "Altså ikke mit .. Min Families" sagde hun og tog en bid af sin mad, selvom hun havde mistet sin appetit, men spiste alligevel for at virke som om det ikke gik hende på at hun havde fortalt det, hun så på sin mad *Hm, typisk at jeg skal nævne det ..* tænkte hun og skar et stykke mere af og tog i munden, hun tyggede det langsomt og sank det så.

Han så undrende på hende mens hun spiste. Han kunne mærke at hun tænte meget over et eller andet. "Selvfølgelig.." Smilte han og prøvede at ignorere at hun virkede irritabel. Som varulv kunne han mærke den slags, men hvis han sagde noget om det, ville hun kun gennemskue at han ikke var helt normal.

Kristy nikkede svagt og tog en tår af sin cola, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige og havde det ikke så godt med at han vidste det, han synes sikkert at det var underligt, men hun var ikke sikker og det var det der gjore hun blev i tvivl om hvad hun skulle sige, men besluttede sig for at lade det ligge "Så du er Mekaniker?" spurgte hun så og fremtvang et lille smil.

Han nikkede. "Jah.. Det er det jeg lever af". Han lagde gaflen på tallerkenen, da han havde spist al sin mad. Han lod som ingenting, da han havde spist så meget mere end hun. Han så forsigtigt på hende igen og smilte roligt.

Kristy synes ikke det var så udsædvanligt at han var færdig, fordi hun var vant til at folk spiste mere end hende selv, hun nikkede lidt og tog sin sidste bid og skubbede sin tallerken lidt væk, selvom hun kun havde spist halvdelen, hun drak det sidste cola og rejste sig "Du skal ikke ahve mere vel?" spurgte hun så i et smil og ville tage hans tallerken, hun tog sin egen i den anden hånd.