Forstilling.

Han kiggede sig for, da de nåede til vejen og gik derefter med hende over krydset. "Nåh ja, men det kunne da godt være at i fik lidt lommepenge ud af det samlede?". HanKendte kun et sted sådan rigtigt, hvor han plejede at spise. Der havde de lidt forskelligt slags mad, hvis nu hun skulle være kræsen.

Kristy fulgte med og så på ham "Njaa, ikke rigtigt .. vi for da penge til tøj når det er nødvendigt" sagde hun og det gik faktisk lidt op for hende, at hun havde det rimligt nedern i forhold til andre 18 årige, hun så lidt væk og tænkte lidt over hvorfor Ludwig ville have hende med ud at spise, han så da en smule ældre ud end hende og desuden var hun jo ikke ligefrem den man gik efter, en cirkus prinsesse som, hun så lidt op på ham og blev i tvivl om om han overhovedt vidste hvor gammel hun var?.

"Nå ja, men så skal du vel heller ikke betale husleje eller skat" Lo han lidt og trak på skuldrene "Man arbejde jo for at leve, og det gør du da". Selv havde han ikke det bedste job, men han betalte heller ikke noget for at bo i det gods der lå ude i skoven, da staten havde glemt alt om, at det eksisterede.

Kristy smilede og rystede på hovedet "Nej, det har du ret i .. det skal jeg ikke" sagde hun og så frem for sig, hun stak hænderne i lommerne på sin jakke da det var små koldt, hun så lidt på bilerne som kørte forbi og kom i tanke om at hendes familie ikke vidste hun var taget ud, men var lige glad lige i dag var hun i hvert fald.

han lyttede og nikked til det der blev sagt. Han havde levet i et par år nu, men det var først nu han begyndte at lære om hendes liv, og hvordan cirkusfolk levede. "Det der cirkushalløj. Er det egentlig noget du ellers vil? Og er glad for?" Spurgte han mens de gik og kiggede efter restaurenten.

Kristy så på ham da han spurgte, hun var tav og så kort væk, før hun så på ham igen "Altså .. " sagde hun tøvende og vidste egentlig ikke selv helt, der var ikke andet hun kunne og der var ikke noget hun gik og drømte om, sådan rigtigt "Ja .. " sagde hun så bare og vidste inderst inde at det ikke rigtig var hende, men ville ikke virke som en med problemer, for det havde hun ikke, slet ikke.

"Tja, du er da også god til det du laver" Svarede han og stoppede op foran restaurenten. Han kiggede ind og så at der ikke var så travlt, og gik derind. "Har du været her før?" Spurgte han og fandt plads henne væd væggen, hvor de kunne sidde i fred.

Kristy gik med ind og trak jakken af sig, hun satte sig overfor ham "nej har aldrig været her" sagde hun og så sig kort omkring, før hun lod blikket hvile på ham "Men her er hyggeligt" sagde hun og mente det, her var ikke så mange mennesker og det var rart med ikke så meget larm som hun var vant til i cirkuset.

Han nikkede og så ind i restaurenten. "Ja. Er det fint nok til dig?" Spurgte han, nærmest som om hun havde været en eller anden kongelig eller en superstjerne. Han gik hen ved et af bordene og satte sig ned. Der var en dug på bordet,´, et askebæger samt en lille vase med en halvvissen blomst i.

Kristy nikkede og lagde jakken på sit ryglæn "Det helt fint .. " sagde hun og gik ikke særligt tit ud og spiste, så det var fornemt bare at være ude og spise, hun kørte en tot hår om bag øret og tog et menukort op i hænderne, hun så lidt på det og prøvede at finde det billigste.

Ludwig så lidt på hende, og blundede ved hendes smukke øjne, der læste i menukortet. Selv tog han kortet og kiggede tingene igennem. Nu var det ikke sådan, at det var spor dyrt på denne restaurent, og udvalget af retter var tilpas stort.
"Du skal ikke tænke over prisen".

kristy læste og fandt det billigste som var en lille bakke pomfritter som nok mest var til børn, hun ombestemte sig så da han sagde at hun bare skulle være lige glad med prisen, hun fandt noget der var mere tilegnet til voksne men alligevel var billig, hun lagde kortet fra sig og så på ham og smilede svagt til ham.

"Hvad skal du have?" Spurgte Ludwig, og lagde selv kortet fra sig. Han så hen på hende med et roligt, studerende blik, og smilte ganske svagt. Han havde det ikke så svært med at være på date med hende, selvom hun var smuk. Hun virkede så naturlig og let at have at gøre med.

Kristy så på ham og pegede ned i menu kortet "Nummer 41 er fint" sagde hun i et nik og havde det selv lidt svært ved at være på date, hun vidste ikke rigtig hvordan hun skulle opføre sig, men tænkte at hun nok bare skulle være sig selv også måtte han vel synes hun var underlig hvis det var det.

//out//