Kan du også gå på line?

Dato : IRL
Årstid : Vinter
Dag : Fredag
Vejr : Solskin, men stadig køligt
Sted : Silent River
Tid : 13.30
Omgivelser : Ingen
Tøj : Se Ava

Lin gik nær breden, han havde armene ud i vejret og prøvede at holde balancen på kanten. Indtil videre gik det meget godt og han havde kun få gange måtte ryge på røven ned i græsset for ikke at blive våd. Men nu gik han fint igen, han gik og nynnede lidt for sig selv, han var i vældigt godt humør idag og intet så ud til at kunne stoppe det glade smil som fyldte hans ansigt og faktisk fik ham til at se ret nuttet ud. Lin så ned på sine fødder og ville ikke som sådan lægge mærke til det hvis der kom nogen, men nu var han meget imødekommende og var meget nem at snakke med også elskede han også bare at møde nye mennesker, eller i hans verden nogle af de andre racer.

Eolith sad op ad et træ, tæt ved bredden og betragted Lin. Han havde ikke tænkt sig at afsløre, at han var der, da han ikke selv var i spor godt humør. Han undrede sig over hvad Lin lavede, men havde travlt med mange andre tanker. Han sukkede lavt og kiggede igen ned i vandet.

Lin havde først ikke bemærket at en anden engel sad ved bredden, men da Lin endelig blev opmærksom gled han på breden og landte på røven på græsset heldigvis, Lin ømmede sig lidt, " av for pokker" mumlede han og rejste sig op igen. Men han vendte dog blikket hen mod den anden engel og blev faktisk ret glad for at have slevskab, han gik roligt hen til ham og sendte et sødt smil i håb om at få bare et lille smil tilbage, " hey med dig hr" sagde Lin og smilte sødt igen, imens han tog en tot hår om bag øret.

Eolith så op på Lin i det øjeblik hvor der blev snakket til ham. Han var lige ved bare at ignorere ham, men svarede ham i stedet. "Hey". Han sukkede tungt igen, og vendte blikket afvigende væk, eftersom at det var svært at være i dårligt humør foran en der udstrålede den slags optimisme.

Lin lagde hovedet lidt på skrå, og kunne sagtens se at englen var i dårligt humør og han bed sig lidt i læben. Lin satte sig på hug foran ham og havde stadig hovedet lidt på skrå, " noget glat hr?" spurgte Lin nysgerrigt, men også samtidig forsigtigt da han ikke ville snage for meget, eller mere en højt muligt. Han vippede lidt på sine fødder, men sørgede dog for ikke at vælte ned på røven igen.

Eolith så pludselig på Lin foran sig, da han havde say sig på hug foran ham. "Hey, hvad er det du laver!?" Spurgte han forarget og rejste sig "Hvorfor går du bare hen til mig og taler til mig som om vi er best friends og alt det der?!". Hun knugede hænderne og kunne i det øjeblik ligne en, der skulle til at slå ham, men det gjorde han ikke.

Lin smilte bare sødt til ham, og tog sig ikke af at Eolith ikke lød særlig glad. Han rejste sig lidt efter ham og rettede på sin hue, " jeg prøver bare at gøre dig glad, lette din byrde fra dine skuldre hr" sagde Lin og smilte glad til ham. han gik så derefter lidt væk fra ham og drejede kort rundt imens han nynnede en sang han selv kort havde fundet på.

Eolith rystede på hovedet. "Det kan du ikke" Svarede han lettere irriteret over hans venlighed og satte sig ned igen på sin plads. "Der er nemlig ingen byrde. Der er ingenting". Han lukkede øjnene og lænede sig tilbage op ad træets stamme og åndede endnu engang ud.

Lin stoppede med at dreje rundt og fjernede lidt hår fra sine øjne og gik hen til Eolith igen, men et tænkende udtryk. "Hmm.. underligt, men der må da være noget der kan få dig så langt ned, Lin vil gerne hjælpe hr" sagde han og smilte venligt til ham igen. Lin hadede at se folk triste, sure eller deprimeret og derfor ville han gerne hjælpe.

Eolith lagde sig bare ned med hovedet i det mudrede græs. Han var allerede beskidt i forvejen, så han var ligeglad med at blive mere snavset. "Du må forstå... Lykkelige folk kan ikke være lykkelige, uden at der findes nogen ulykke. Dette er bare ikke min dag".

Lin satte hænderne i siden og bed sig tænkende i læben, han gik tættere på Eolith og satte sig på hug ved ham igen og lagde sine arme på sine ben og folede sine hænder, " er der slet ikke noget jeg kan gøre for at gøre dig bare lidt glad igen?" spurgte Lin lidt bekymret og bed sig i læben igen.

"Næ" Svarede han kort og så ligeud "Eller jo. Du kan lade mig ligge her og lade mig dø i fred tak". Godt nok havde han ikke tænkt sig at dø, men at overdrive, gjorde han alligevel tit. "Hvorfor vil du hjælpe en du ikke kender?".

Lin slog lidt ud med armene, men det resulterede også at han faldt bagover og landte på numsen, han ømmede sig lidt igen, men smilte så venligt, " fordi det lægger til min natur at hjælpe, jeg hader at se folk kede af det eller sure og med dig er det vist en blanding, så derfor vil jeg hjælpe" sagde han smilende og lagde armene om sine ben og så tænkende ned på Eolith.