Synger

Dato : 25/01
Årstid : Vinter
Dag : Lørdag
Vejr : lunt og masser af stjerner
Sted : Søen
Tid : 22.30
Omgivelser : Natur¨
Tøj: http://thecount.com/wp-content/uploads/kristen.jpg minus solbriller
Musik: https://www.youtube.com/user/Mikkelkesslerandsimo#p/f/272/77DqMMyGxu8

Hayley lå på maven nede ved floden, hun havde en hånd nede i vandet hun smilede svagt, hun sang den sang hun havde skrevet igår, sangen handlede om hun er blevet voldtaget, Hayley's liv havde ikke varet det nemeste liv for en ny mor, huun tog ikek blikket fra vandet, og hun sang bare vider ..

jared gik langs bredden og lyttede til det klukkene vand der stille brusede ind mod jorden. han havde gået i noget tid, og var nu begyndt at kunne se og høre en anden person, og efter duften som brisen bragte med sig, var det en vampyr han snart ville møde. der han kom nærmere - ca. 50m - kunne han høre hvad hun sang pga sin vampyr hørelse som han havde brugt sin evne til at aktivere. *I am outside, And I've been waiting for the sun, With my wide eyes, I've seen worlds that don't belong, My mouth is dry with words I cannot verbalize, Tell me why we live like this*

Hayley var så langt væk i sine egne tænker, at hun slet ikke lagde mærke til Jared, hun sang vider, og hun mærkede en blod tåre trille, Hayley var ikke høj lige nu men lidt havde hun da taget. Færten af engel ramte hende men hun gad ikke og tag blikket fra vandet. Hayley var bange for at englen vilel grine af hende, fordi, hun sang, græd og tog stoffer og virkede helt udlig. Hayley kiggede dog hurtigt op og fik øje på en han engel og kiggede hurtigt ned igen og sang vider..

udfra den lille brise kunne han dufte noget andet end vampyr. ikke en race, men noget der ifølge jared havde en ubehagelig lugt, han batragtede skikkelsen og kom tættere på "hej.." hilste han stille og næsten uhørligt mens han så på vampyren. hun så en smule depressiv ud og den røde, skinnene tåre der blev afsløret af månelyset bekraftede hans anelse. "er du okay?" spurgte han forsigtigt og nærmede sig hende med små tøvende skridt.

Hayley lå i sine egne tænker inden han sagde noget, men i det han sagde noget tog hun blikket fra vandet og kiggede op på ham. "Hej" hviskede hun. Hayley fugtede sine læber og bed bagefter sig selv i underlæben.. hun kiggede lidt på ham men slap så sin læbe, "Ja jeg er okai" hun sukkede dybt. Hayley var ikke okay men hun kendte jo ikke englen endnu. Hayley havde ikke tænkt sig og gøre ham noget fordi hun var ikke humør til blod lige nu, hun tørede tåren væk og kiggede på ham imens han kom tøvende tæt på hende..

jared nikkede blot til hendes svar, for han ville jo ikke irretere hende med noget som 'er du sikker?' eller 'nej du er ej' for det kunne man nemt få spat af. han kunne dog ikke lade vær med at bekymre sig om den fremmede vampyr, og besluttede derfor i sit stille sind at give hende selskab. han kom tættere på - omtrendt en meter - og satte sig ved siden af hende, med blikket mod søen.

Hayley kunne godt mærke hun havde brug for selvskab og da ahn satte sig ned begyndte hun med det samme og snakke roligt til ham, hun var glad for at han ikek løb sin vej. "Kender du det hvor du føler du er skyld i at alt går galt, at du mister din familie....jeg dræbte min famlile.. en ny født vampyr smader sin mor og far æder dem nærmest..hun stikker af og løber her til..hun får sig en kærste og han frirer til hende, hun siger ja..de er forlovet længe da får et barn og er en stor lykkelig familie..men en hvis herre kommer...han slår dem ihjel..og nu står hun helt alene,.. smerten vokser i hendes bryst..hun føler det er hendes skyld fordi hun ikke var der til og hjælpe dem..fordi hun troede de var der hjemme........ nej det ved du selvølig ikke noget om..du er jo ikke en pige" hun mærkede en til tår trille ned af sin kind men hun villeikke fjerne den.. "Jeg hedder Hayley" hviskede hun og kiggede kort på ham men så så ned i vandet..

jared lyttede til hendes historie og betragtede hende imens, med øjne der blev større for hvert ord hun sagde. jo han kunne godt sætte sig ind i hvordan hendes liv måtte have været, og hvilke ting hun havde gået igennem med så meget sorg i hjertet. han bed sig i læben og følte virkelig med hende og da hun nævnte at hendes mand og barn var blevet myrdet fik han meget ondt af hende. "jo...jeg forstår dig godt..jeg ved også hvordan du er endt her..du havde brug for at komme væk fra det hele og tænke tingene igennem...dit hjerte rummer i øjeblikket så meget sorg så du aldrig havde troet det var muligt...du savner dem - dit barn og din forlovede - og ønsker dem tilbage, og kaster død over ham der myrdede dem..." sagde han stille mens han betragtede det sorte vand "men ved du hvad? du skal nok komme over det en dag...du tror ikke på det nu, men alt skal nok blive godt igen" trøstede han og så på hende med et sørgmodigt blik. "..og jeg hedder jared.."

Hayley lyttede til hvad han sagde og blev rørt og stadig mere ked af det. men det han sagde gjoder hende på sametid mere letted, "Men et hjerte med så meget sorg..og så meget smerte..tro jeg nærmest det er umuligt at det bliver lykkeigt igen..det har så meget smerte den gene vil af med..men smerten kan ikke komme ud" hun sukkede dybt, "Hvad vil du have jeg skal gøre" spugerte hun og kiggede på ham. "Rart og møde dig Jard.." sagde hun roligt

han tænkte sig om og vidste ikke rigtig hvad han skulle sige og råde hende til selvom han jo godt kunne forstå hende og sætte sig i hendes sted. "hmm...du må åbne dit hjerte så smerten kan komme ud..og...så må du lade dig selv komme op igen...okay det her kommer til at lyde hippie agtigt...men, du må se det positive ved verden og dig selv" sagde han stille og vidste egentlig ikke om det han havde sagt havde givet mening, men det regnede han da med. "det er også rart at møde dig hayley...og især nu hvor du har det sådan" svarede han. det han mente var at så kune han hjælpe hende op igen.

"Ved du hvor svært det er at åbne et hjerte med så meget smerte. jeg kan mærke det nærmest smuler i stykker. jeg kæmper og kæmper for at få det åbnet.. men er så bange for at folk vil tro jeg er total emo" hun sukkede dybt og rystede kort hele kroppen, "Jeg kan godt lide ordet hippie agtigt men det er det skam også lidt..men du har ret..jeg ved bare at det bliver svært og jeg ved slet ikke om jeg kan klare det" hun sukkede dybt og kiggede kort på ahm og et svagt smil kom frem på hendes læber da han sagde det sidste,. "Jeg er bare glad for at du ikke løb din vej. er meget glad for du vil snakke med mig" hendes smil var væk men hun var glad for han ville snakke med hende og hun mente det hun sagde hun kiggede ud på søen og bed sig tænkene i læben..

jared tænkte tilbage til sin barndom der havde været fuld med vold, mobning, indelukkethed og udlukkelse. "jo..jeg ved hvor svært det er..jeg har oplevet det selv men jeg er kommet igennem det. folk regnede mig også for emo i en periode, og det var jeg da også, men det var kun fordi jeg ikke kunne åbne mit hjerte...den havde låst døren indefra.." sagde han med et lille smil på det sidste. "bare rolig hayley...du klare det på et tidspunkt..men det tidspunkt er ikke nu, for nu skal du bare have lov at sørge men senere så..." han smilte svagt men opmuntrende til hende. han rødmede kort ved det hun sagde og han smil blev lidt forlegent "jeg er..ikke den type der løber væk...især ikke når jeg ser en deprimeret vampyr som dig.." han grinte lavmælt og rettede sig lidt op så han nu sad med benene op til sig og armene omkring dem. han lagde stille hovedet på sine knæ og betragtede det sorte vand, jared havde lært kunsten i ikke at flygte, i skolen og derhjemme...men det var på den barske metode.

Hayley mærkede en tår trille. hun blev meget rørt over hvor meget han hjælp hende de havde kun lige mødt hinanden. hun tog en dyb indånding og pustede tungt ud. "Livet er noget lort" sagde hun helt alvorligt. "Jeg kan ikke åbne det nu nej..men jeg kan heller ikke leve længer med det her ødelagt hjerte..jeg har smerte 24, 7 det giver mig kvalme. jeg har det af helveds til.. jeg spugerte faktisk Taron om han ikke ville dræbe mig..men det ville ahn ikke" hun sukkede dybt og mærke en til tår trille hun tørede tårene væk. "Hver aften jeg ligger mig ed for at slappe af så jeg har kræfter til næste dag. kan jeg bare mærke smerten vokse i hele kroppen.. jeg 'Drømmer' tit om hans død eller drømmer kan man jo ikke sige..men vampyre kan falde hen" hun holdte en pause. "Men jeg drømmer tit hvor jeg ser ham dø" hun gøs ved tænken og begyndte og ryste ..

jared så hendes tåre og fik det lidt dårligt da han jo ikke brød sig om at folk havde det dårligt. han undrede sig dog lidt over hvem taron mon kunne være, men bestemte sig for at dette nok ikke var tidspunktet at spørge om det "du skal ikke dø hayley, du har ikke fortjent at dø, og grunden til at denne taron ikke vil dræbe dig, er jo at han sikkert holder rigtig meget af dig og ikke vil miste dig. jeg ved ikke hvordan men..du må forsøge at komme over det..." sagde han og strakte sine ben ud så hans sko rørte vandet lidt. "undskyld men...hvordan blev han myrdet? og af hvem?" spurgte han stille og vidste ikke om det var det rette at spørge om for det kunne jo være hun brød helt sammen over det.

Hayley bed sig i læben, "Taron er min bedste ven.." hun synes han skulle vide hvem han var, "Hmm..men hvem siger jeg ikke har fortjent at dø" hun kiggede op på ham men kiggede så ud på søen, Hun lyttede til hvad han sagde og lukkede øjne hårdt i, "Han blev dræbt af en der hedder Aubrey..jeg ved ikke præsic hvordan" HUn bed si lidt i læben men slap den så

jared nikkede da hun forklarede ham hvem taron var "der kan du bare se...der er jo nogen der holder af dig" sagde han med en undertone af opmuntring. han tænkte ikke engang over hvad han skulle svare, men det kom bare pr automatik "hvem siger du har fortjent at dø?" spurgte han med et let hævet øjenbryn og et alvorligt ansigtsudtryk. jareds blik blev med det samme tænksomt da han hørte navnet aubrey og han syntes han havde hørt det navn før, men han vidste ikke hvorfra "har du tænkt dig at skade ham eller eventuelt slå ham ihjel?" spurgte han stille.

Hayley nikkede, "Ja..en person" hun sukekde lydløst og tænkte lidt over hvad hun skulel sige da det helst ikek skulle lyde dumt. "Hvem siger at jeg fortjener at leve?" spugerte hun roligt, hun bed sig i læben og rystede på hovedet, "Aubrey er for stræk han har voltaget mig mange gange..jeg kan ikek gøre noget..han er for stærk ".. Hayley hvade engang prøvet at slå ham ihjel men han fik ehnde ned på nakken.. hun havde ikke ne change han var for stræk og for syg i hovedet ..

jared rystede på hovedet af hendes svar og så på hende "nej...nu kender jeg dig jo ikke helt, men der må være flere der holder af dig.." sagde han da han selv så småt begyndte at tænke på hayley som en ven. "det siger jeg" svarede han kort for hovedet og kunne ikke lide at hun tænkte sådan om sig selv, da det gjorde ham trist at se andre var deprimerede. englen lyttede til hendes forklaring om denne aubrey og kunne stadig ikke begribe hvorfra han havde hørt dette navn "det gør mig ondt hayley" sagde han stille og mente det faktisk "..men du må vel bare...prøve at holde dig fra ham eller samle nogle venner også slå ham ihjel?" spurgte han og mente også det, selvom det nok lød lidt voldsomt.

Hayley kunne ikke finde på noget og svare, hun kørte en hånd igennem sit hår og tænkte længe, "Jeg ved at de få venner jeg har ikek vil kunne dræbe ham" hun bed sig lidt i læbne,og ville på en måde gerne se Aubrey død men på en anden måde passede han jo på hende ud over de gange han voldtog hende, "Aubrey har den der evne så kan gøre at vi slet ikke kan gøre noget.. han er for stærk..jeg vil på en underlig måde ikke slå ham ihjel men på en anden måde vil jeg gerne...jeg kan slet ikke finde ud af det..han passer på hvad han gør for han vil ikke såre mig for meget , han passer på mig udover når han voldtager mig" hviskede hun, Hayley tog blikket fra søen og hen på ham .. "Men det her skal ikke gøre dig trist, jeg kan ikek lide og gør ander triste" hun bed sig i læben ..