Solskin.

Mira sad nede ved vandet. Hun sad så tæt på vandet at det var lige før vandet ramte hendes håndklæde. Hun sad med armene i det varme sand og kiggede på alle menneskerne som var ude i vandet. Hun havde en hvid og sort bekini på og ey par store solbriller. Hendes hår var sat op i en stram, høj hestehale med små krøller i. Solen bagede på hendes krop. Hun håbede på at blive lidt brunere. Hun drejede hovedet for at se hvor mange mennesker der sad på stranden. Hun lagde mærke til at hun var den eneste som sad helt nede ved vandet. Alle andre sad langs græsset længere væk.

//onde onde dig xD//


Gaspard sad nede på stranden. Af en eller anden
grund var han blevet tvunget derned. Han havde
stadig ikke helt fundet ud af hvordan det var sket.
Gaspard sad med en stor jakke på (jakke fra ava),
lange bukser og under en solparasol. Selvom han ikke
dirrekte var under solen, fik han det dårligt, og følte sig
svagere. Det var ikke en rar følelse...

Inden hun vendte hovedet tilbage mod stranden fik hun øje på en dreng sidde med overtøj. Hun kiggede underligt på ham. *Han må have det varmt* Tænkte hun og lagde hovedet let på skrå. Hun ville faktisk gerne i kontakt med ham, men hun vidste ikke hvordan.

Gaspard havde for travlt med at forbande den varme sitiation
han lige nu sad i til at kunne lægge ordenligt mærke til sine
omgivelser. Hvis han ikke havde følt sig så svag ville han klart
ha' brugt sin evne til at skabe en illusion. Han vidste godt at det
bare ville tappe mere af hans energi og i sidste ende ikke hjælpe,
men det ville have en kort effekt. Han ville ikke have så ondt, lige
på det tidspunk..

Hun bestemte sig for at gå op til drengen og sige hej.. Hun prøvede at rejse sig op i sandet og bevægede sig over mod ham. Hun smilede kort til ham indtil hun stod hos ham "Heej," smilte hun og pillede ved sine arme.

Først da den mærkelig duft ramte ham, var da en stemme henvendte sig til ham.
Han fik lige følt sig en smule dum over at være så uopmærksom.
*det er sket alt alt for mange gange inden for den seneste tid* tænkte han lettere
irreteret, dog skinnede dette ikke igennem.
"Goddag" sagde han med sin sædvanlige stemme; en blanding mellem hårdhed,
kølighed og samtidig blød og fin.

"Har du det ikke varmt i den der jakke?" Spurgte hun med et hævet øjenbryn og et underligt blik i øjnene.

Han var jo ikke sådan rigtigt i stand til at føle varmen,
det var mere det at det var solen. "Nej ikke rigtigt" sagde
han med et venligt smil. Han havde tænkt en smule over
nogle af de ting som en anden havde sagt til ham


//skal lige spise xp kommer igen^^//

"Okay.... Jeg hedder Mira," Smilte hun og rakte hånden frem.

"Gaspard" sagde han venligt og tog hendes hånd. Han sørgede
for at hans hånd ikke blev berørt med sollys. Da det ville gøre
meget ondt. Gaspar overvejede lidt hvorvidt det var klogt at sige,
men han kunne ikke helt holde det tilbage.
"Du er en ... " han stoppede sig selv da et par normale mennesker
kom gående forbi.

Hun kiggede forskrækket på ham "En hvad?" Spurgte hun kort og kiggede op på himlen da En stor sky trak sig hen over himlen så solen blev dækket. "Argh, nu kommer den sky som de sagde ville komme der ved middagstid. Den skulle blive der op til flere timer," Sagde hun irriteret.

"thank god" mumlede han da han hørte hendes ord om skyen.
"Tjo du ved" sagde han og vidste ikke helt hvordan han skulle
sige det så det ikke lod hånligt eller på anden måde negativt.

Hun kiggede ventene på ham "En hvad?" Spurgte hun kort igen og håbede på det ordentlige svar.

han var tæt på at rulle med øjnene, men undlod.
"Engel" sagde han og fremtvang et smil. Men smilet
nåede ikke hans øjne.

"Hvad er du da?" Spurgte hun mere opmærksomt, da hun ikke håbede han var en dæmon, da dæmonerne og englene var fjender.

Han smilte så hans tænder blev synlige. Dette besvarede hendes spørgsmål.
Hans hjørne tænder var nu tydelige, dog sad han i en hvinkel så det kun var
hende der kunne se det.

Hun kiggede på hans tænder "Jamen, det gør da ikke noget jeg er Engel for vi er jo ikke fjender," Sagde hun og smilte kort.

Gaspard skulle lige til at nævne noget om at Engle og Vampyrer sagten kunne være fjender.
han var et tydeligt bevis på det. Han sendte sin fjende nogle knapt så venlige tanker.
"Tror jeg ikke alle vil give dig ret i" sagde han med et lille skævt smil.

"Altså alle kan være fjender men man behøves ikke," Sagde hun opgivende og satte sig ved siden af ham.

"ved det" sagde han med et lille smil.
Af en engel virkede hun meget nice.
"Fortæl lidt om dig selv" sagde han og
smilede et mere ægte smil til hende. Dog
var dette smil ikke så stort.

"Hmm, Jeg hedder somsagt Mira og jeg er 16 år. Jeg er single. Jeg er engel som du fandt ud af.. Hmmm, hvad er der mere man kan sige.. Hvis der er noget så spørg," Smilede hun.. "Din tur," Smilede hun.

"okay" sagde han smilende mens han tænkte over det hun havde sagt.
"jeg hedder Gaspard Lechter. Er 20 år og vampyr. Og det har jeg været
siden 1820" han tænkte lidt over om der var andet han kunne sige, men
der var ikke lige noget som faldt ham ind.

"Fedt," Smilede hun "Hvad laver du herude?" Spurgte hun og kiggede ud over stranden.

"well.. det har jeg også brugt lang tid på at finde ud af" sagde han
med et skævt smil og kunne hører på sig selv hvor dumt det egentlig lød.

"Du vil måske ikke være her?" Spurgte hun og kiggede tilbage på ham med et skævt smil.