Solskin og sand... Kunne det være bedere?

Tid: Tidlig eftermiddag.
Vejr: Perfekt og lunt.
Omgivelser: Et par andre mennesker i badetøj.
Sted: Ved stranden of course ^^
___

Joanne lå på sandet, med lukkede øjne. Hun havde store solbriller på, så det var faktisk ikke nødvendigt. Hun hadede at have bikini underdelen på, så hun havde altid nogle vandsikre shorts på. Begge dele var hvide, med små fisk på. Hun elskede bare den bikini, fordi hun vist havde haft den i lang tid... Hun havde taget en grøn sten i sin navlepiercing, da den farve passede til fiskene. Hun havde lige så mange af de navnepiercinger, som hun havde øreringe. Hun kløede sig på næsen og satte sig op. Hun elskede bare havluft.. Hvor mon Josephine var blevet af? Måske var hun smuttet imens Joanne blundede. Hun kunne da godt lige have sagt farvel eller noget..

Luna kom gående hun havde en sort bikini på og en hvid bluse ud over indtil hun vidste hvor hun skulle slå sig ned hun så et sted der var frit, ved siden af sad eller lå Joanne. Så Luna gik derhen "er det iorden jeg sider her?" spurte Luna og pejede på den frie plads

Joanne så på hende, og sendte hende et venligt smil. "Øhm, ja.. Der sidder i hvert fald ikke nogle." Hun kløede sig på næsen, og så sig lidt forvirret rundt. "Du har vel ikke set en blondine som gik, vel?" Hun betragtede pigen. Hun var smuk.. Og så ud til at være sød.

// Jeg skal lige bage noget.. Kommer om lidt ^^ //

Luna tænkte sig om og nikkede så "hun gik over til strand cafeen " sagde hun og smilte "jeg hedder forresten Luna og du?"

Hvis Josephine havde forladt hende unde at sige et ord, så var hun ligeglad med hvad hun lavede. Helt ærligt, hun kunne da bare lidt have prikket til hende eller noget... "Jeg hedder Joanne. Hyggeligt at møde dig Luna." Hun undlod altid at sige at hun faktisk var blevet døbt KIMBERLEY JOANNE Park.. Hendes mor havde ikke kunne vælge, men det kunne Joanne. Hun fik en veninde i børnehaven som ked Kimberley, så derfor.. hun ville da ikke hede det samme som hendes veninde.

"hygligt at møde dig" sagde Luna med et smil, hun studerede Joanne med hendes grå øjne "hvad laver du så her? bare ude og nyde verjet?" spurte hun

"Ja faktisk. Hvad med dig?" Joanne havde faktisk tænkt sig at blive lidt mere brun, eftersom hun altid var utrolig vinterbleg, og nogle spurgte hende om hun var lavet af porcelæn. Okay, det var af og til en virkelig dårlig scorereplik.
Joanne var også tager herned for at svømme lidt, men havde bare ikke rigtigt taget sig sammen endnu. Hun var ikke så god til at brystsvømning, men var tilgengæld utrolig god til butterfly, hvilket hun elskede at svømme.

"det samme, jeg syndes jeg trængte til at komme lidt ud , jeg elsker jo at svømme" sagde Luna, hun var selv meget bleg men det kunne hun ikke gøre for eller ændre hun var jo trosalt en hvid ulv (varulv) det var også grunden til hendes hår var mere hvidt end blond

Joanne kunne ikke lade være med at smile lidt over pigens entusiasme. Hun var virkelig også smuk, med den blege hud og det lyse hår. Hendes stolte og loyale optræden mindede hende om noget.. Men det var svært at sige hvad det var. "Er du god til at svømme?" spurte hun, med en smule konkurrence oppe i stemmen.

"mh (ja) jeg er en vandhund" sagde Luna og grinte. Det var enlig ikke løgn, når man tænkte på hun var en varulv/ulv. Luna vidste eller kunne lugte Joanne er et menneske, derfor var det udelukket at hun ville få at vide hvad Luna var lige nu. Ellers ville hun nok løbe skrigende væk.. eller det var der i hver fald nogle der gjorder "vil du med i vandet?" spurte Luna og rejste sig op og tog den hvide bluse af hun havde uden på hendes sorte bikini. Hun havde et langt ar på maven dog kunne man se det var et gammelt ar. Luna kunne godt lide den brune hårfarve Joanna haavde den var kønner og der var mere liv i den hårfarve syndes luna.

"Det tager jeg som en udfordring." grinede hun og rakte tunge. Hun tog elastikken i, efter at have trukket håret væk fra ansigtet. Ellers kom det bare altid i vejen for hendes syn, og det var virkelig irriterende.
Godt nok viste Joanne meget om underverdenen - altså væsnerne som havde bosat sig her - men ikke noget om varulvene. Lige dem havde igen sagt noget om til hende, men hun havde jo heller ikke lige spurgt nogle, vel?
Godt nok var det et stort ar, men Joanne syntes faktisk at sådan nogle var smukke. De symboliserede at personen havde været igennem noget smertefuldt, men var kommet igennem, stærkere. Selv havde hun ikke så mange ar udvendigt, et langt (men smalt) ar langs rygraden, og så vampyr-aret i nakken.

Luna grinte og lod dog hendes eget hår være løst, det var hun mest van til hun så aret på rygraden "hvad er der sket?" spurte Luna med en bekymret stemme

Joanne smilede skævt og prøvede at finde et godt svar. Hun havde ikke lyst til at fortælle hende hele hendes barndom, det ville være spild af tid. Og muligvis spildte tåre inden hun var færdig med at fortælle. "Min far gav mig det, ved et uheld." Joanne var god til at lyve, men det var hun delvist en løgn. Han havde været fuld, og muligvis også påvirket af nogle stoffer, så det kunne vel ikke være så meget.. med vilje? Godt nok havde han ikke sagt undskyld, men hendes mor havde ikke givet ham lov.
"Hvad med dit? Det ser lidt hektisk ud." Hun lød tilpas nysgerrig og tilpas trøstende.

Luna kiggede på sit ar og trak på skulderne "jeg kan ikke huske det , det sidste jeg kunne huske var at jeg vågnede op i skoven med det her ar lægerne siger det er fra et sværd " sagde Luna "et uheld hvordan kan det være et uheld?" spurte Luna

Joanne løftede overasket det ene øjenbryn, men var stadig nysgerrigt. Wow, hvem blev lige skåret med et sværd? "Et sværd siger du? Sådan et har jeg aldrig set i virkeligheden." Hun kunne ikke lade være med at smile ved den kendsgerning. Men sådan nogle hang vist kun på museer og sådan noget, ikke? Fx. kongerne og prinsernes sværd. Men hun havde aldrig været sådan et sted, et sted hvor man kunne se de kongeliges sværd og lignende.
"Han skubbede mig ind i et køkkenbord, imens han var fuld." fejede hun hende af, med en anelse kold stemme. Hun kunne godt forstå at Luna var nysgerrig, men mere var der heller ikke at sige om den sag.

" i see, jeg håber han har sagt undskyld " mumlede Luna med et sværd "jeg har heller ikke set et sværd i virkeligheden eller jo det har jeg nok man kan ikke huske det" sagde Luna med en irriteret mine det plagede hende at hun ikke kunne huske noget "nok om det, vandet kalder" sagde Luna med en kampånd hun elskede at svømme

Joanne viste at hun også ville blive alt for dyster og trist, hvis hun ikke snart kom til at svømme om kap med nogle. "Jeps, kom så!" grinede hun, og sprang på hovedet i vandet. Det var dejlig varmt, og vandet på La Sunisha strand havde altid været utrolig klart og lækkert at svømme i. Hun lavede et undervands kolbøtte og brød vandoverfladen for at se efter Luna.

Luna tog tilløb og sprang også i vandet. Hun tog noget af vandet op i hendes hænder og løb det lige så slille gide ud af hendes hænder igen. Luna tog en indåning og dykkede ned til bunden da hun tit fandt ting og sager der nede som søstjerner, smukke muslingeskalder o.s.v.

Joanne stak igen hovedet under vandet, og butterflyede hen til Luna, imens hun betragtede hende, igennem de får hår som bølgede omkring hendes blege ansigt, med de mørke øjne. Luna så ud til at lede efter noget i sandet. Havde hun tabt noget? Nej, det lod til at hun bare kikkede, efter at have betragtede hendes ansigtsudtryk. Det varme vand fik hende til at føle sig godt tilpas, og hun begyndte også at lede efter smukke skaller og sten i havbunden.

Luna gravede lidt i sanden. Hendes hår var jo ikke sat op så det bølgede og stod til alle sider under vandet xD Men det var hun ligeglad med det gik ikke foran hendes ansigt. Luna fandt et svagt pink musligeskald ikke fordi hun elskede pink det var bare en beroligende farve da det var en svagpink hun viste den til Joanna under vandet med et smil.

Joanne smilede bredt til hende, men dog uden at åbne munden. Det ville være ret usmart hernede under vandet. Hun tog en lille, blågrøn sten op fra bunden, en sten som hun havde fundet på vej over til hende. Den var på strøelse med hendes storetånegl, og det så ud som om de to farver kæmpede om at være den mest dominerende på stenen. Men dog havde igen af dem vundet efter at stenen var størknet og blevet en sten. Hun holdte den inde i sin hånd, opsat på at gemme den.

Luna prikkede Joanne på skuldern og pejede på hendes hånd med et hvad-er-det? blikket xD

Joanne måtte kæmpe for ikke at grine. Det kan du da se! Det er en sten! svarede hun tilbage, med sine øjne. Hun havde altid været god til at forstå hvad mennesker mente, måske fordi hun bare havde siddet i et hjørne, og betragtet mennesker snakke på børnehjemmet.

Luna smilte og rakte ud efter stenen for at se nærmere på den men en lille dreng med en badering havde ikke set Luna og Joannii xD og kom til at sparke Luna i hovedet (ikke hårdt) så Lunas luft røj ud af hende af overraskelse og hun svømmede op til overfladen og hostede svagt

Joanne kom også op til overfladen, og kunne ikke lade være med at flække af grin. Drengen flød i overfalden, og så på dem begge to, med et overasket udtryk i ansigtet. "Nuurh, din lille dræber maskine." grinede hun og klappede den lille dreng på hovedet. "Bare rolig, jeg tror hun overlever."
Joanne kunne ikke lade være med at grine, for det havde bare set så sjovt ud.
Med et perfekt kast, landede hendes sten på håndklædet. Ellers ville hun bare tabe den i sandet.