Gaspard

Tid: 00:00
Sted: På en mørk club, for folk der tror på sort magi og overtro, et sted vampyrer og dæmoner tit opholder sig hvor de kan være sig selv, et sted hvor alle ligner dæmoner og vampyrer, selv menneske.
Omgivelser: Dansende kroppe, En dyster og gothics stemning.
Vejr: Køligt, Stjerneklart, Fuldmåne, Ingen vind og ingen skyer.
Årstid: Vinter.
Påklæning:http://s2.thisnext.com/media/230x230/DARK-STAR-GOTHIC-PUNK-SHORT_E1425B67.jpg
Clubben:Dansesalen ting.opholdstue ting
Musik: https://www.youtube.com/watch?v=tvk8MvntPXE

Valencia fik et stempel af den høje og mørkhåret dørmand, stemplet var formet som et kors med en cirkel om og clubbens navn, Hun trødte helt ind i clubben og blev mødt af lugten af røgelses pinde, blod og en smule sved, samt en masse mennesker iført mørk tøj, hun glippede kort med øjnene da en diskolampe lyste hende kort i hovedet, da hun havde betragtet stedet og havde fået et overblik over hvad hun var gået indtil, gik hun længere ind i mængden af forskellige ondeskabninger og ikke mindst mennesker, hun gik med elegante skridt og havde ret ryg, hendes nu mørke hår bevægede sig let på hendes ryg, hun gik op til baren og stilte sig ved disken, en lys håret fyr som tydelighvis var Dæmon stod bag disken, hans gule øjne landte henne påm valencia og et smil bredte sig på hans læber, han gik hen til hende "Hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte han med en svag accant af russisk, som fik hende til at mindes Demetri, hun smilede svagt og kørte en tot hår om bag øret "Et glas rent vodka tak" sagde hun og havde lagt sine glatte og feminene hænder på disken.

Uden for byen i Werclare kom en siluet af en mandskikkelse med
usigelig høj fart løbende, efter en langsom barneskikkelse. Der lød
først et skrig og derefter en grum latter... Latteren var fra
mandsskikkelsen. Da nu sad på barneskikkelsen. Der var ingen tvivl..
Barnet ville aldrig få lov at se solens lys igen.
*Mhh... Barneblod. Min farvorit* tænkte hans mens han drak af det friske
blod fra det nu døde barn. Han så kort op på den runde fuldmåne hvis
sølvlys kastede et næsten fortryllende skær over området. Mandskikkelsen
var en fyr ved navn Gaspard...
Gaspard så ned på barnet og smilte et gruopvækkende smil. *den stærkeste
overlevere. Og tja det var ikke det barn* tænkte han, hvorefter han rejste sig.
Han startede med at gå med rolige skridt, der var elegante og afslørrede en
hvis smidighed, men da han havde gået kort og fået tørret blodet væk fra munden
satte han i løb. Ikke det løb som mennesker forbandt med hurtigt. Nej hans løb
var en vampyrs løb. Hurtig som en gepard, og med samme ynde.
Gaspard løb mod de svage lys der var i de fjerne, lysende kom tættere og tættere
på og til sidst kunne lyset kilde ses, selv for et mennske. Gaspard vidste at han nu
var tæt på. Han stoppede med et løbe og satte i stedet over i en hurtig gåen. Mens
han gik rettede han på tøjet.
Gaspard stod nu i udkanten af byen. Men han stoppede ikke op af den grund. Nej han
forsatte med faste skridt hen i mod et bestemt sted. Et bestemt hus. Natklubben for
mørkets skabninger...

//Sorry at det er ukrea :/ xp //

Valencia fik sin vodka og løftede den op i hånden for at komme væk fra den flirtende bartender, hun gik tværs over dansegulvet og lod sine blå øjne studere rummet og de væsner der befandt sig, hun kendte ingen og det gjore hende en anelse tryg, da hun ikke behøvede at passe på med hvad hun gjore, hun tog en tår af vodkaen og noget af den rødelæbestift smittede svagt af på kanten af glasset, hun fik et skub i ryggen af en dansende ung kvinde, hun så en anelse fornærmmet på menneske kvinden, men faldt hurtigt ned på jorden igen, da hun ikke gad ende med et slagsmål, hun gik længere ud i siden hvor folk ikke dansede og tog endnu en tår af sin vodka, hun kørte fingrende gennem sit hår og fik øje på en mørkhåret muskelløs fyr der nærmest stirrede på hende, hun så væk og vendte øjne af ham så han ikke kunne se det, han irriterede hende lidt, men valgte at ignorerre det.

Gaspard var nu kommet til den gade, eller gyde som natklubben lå i.
Han holdt en lille pause med at gå, for at sikre at hans tøj sad som det
skulle. Han tørrede sig en til gang om munden. Det var frygteligt pinligt
at have blod sidende i mundvigen. Men det havde han heldigvis ikke. Da
han havde lavet sine små tjek begyndte han at gå mod indgangen. Hans
blik, ansigt og i det hele taget hans attitude var hård og iskold. Som en
snestorm på nordpolen. Han gik over til indgangen. Sendte dørmanden et
fast blik, der sagde det alt.
Don't mess around with me! dørmanden sagde ikke noget men lukkede
ham bare ind.
I det Gaspard trådte ind af døren væltede et væld af indtryk, lyde og lugte
ham i møde. Han fik hurtigt styr på dem, uden så meget som at rynke på
panden. Med elegante skridt gik han over i mod baren.

Valencia fik øje på den ny ankommende vampyr, hun lagde hovdet svagt på skår og betragtede hans attitude, hun smilede svagt og banede sig elegant og smidig vej gennem de mange væsner, hun fandt op til baren igen og lagde ikke mærke til den anden vampyr dreng som så en anelse skuffet ud, hun stilte sig ved baren og tår en tår af sin drink, denne vampyr som lige havde kommet ind, virkede som en hun kunne blev underholdt med, på den ene eller den anden måde, hun stilte sit glas på disken og så kort hen på Vampyr fyren, før hun besluttede sig for at snakke til ham, han var længere nede i styrke end hende, det kunne hun mærke, men de fleste i det her rum var rimlig meget svagere end hende, nogen mere end andre "Godaften" sagde hun med en feminen men stærk stemme og så på ham, det var tydeligt at det var ham hun henvendte sig til.

Gaspard var i gang med at læse menukortet over drinks da han først fornæmmede en kiggede på ham, dette slog han dog let hen, men da han hørte en stemme der talte til ham tog han blikket fra kortet og fik øje på en kvindelig person. Han så kort på hende for at lave en indre bedømmelse af hende.
"Jamen godaften" svarede han høfligt. Hans toneleje var hårdt og koldt som hans attitude, men samtidig var der en blød og fin klang ved den. Det var noget af det der oftes gjorde ham let genkendelig.
*Mhh, vil skyde på hun er omkring de 17-19 år. Efter lugten at bedømme... mhh dæmon. Afgjordt. Men har jeg set hende før?* tankerne omkring denne person var ikke få i hans sind. Men ingen af dem kom ud. Hverken gennem ord eller kropssprog.

Valencia dannede et svagt smil hen over de rødelæber "Hvad bringer dem så her til?" spurgte hun og satte sig på en af barstolende og lagde benene overkors "En så erfaren vampyr som dig" sagde hun og hentød til at det ikke var så tit at de stærkere vampyrer befandt sig et sted med så mange unge vampyrer, de opholdte sig faktisk mest i opholdstuen de lidt stærkere, hun løftede kort glasset og satte det på disken igen da hun var færdig og bartendern skænkede hurtigt mere op, hun vidste at hun kunne hånse rundt med ham som hun ville, for bartendern var ikke ligefrem så svær at smigre, et smil og den var hjemme.

Han havde et glimt i sine mørke øjne da han svarede på hendes spørgsmål. "jeg vil vel gætte på at det er af samme grund som Dem. Miss...?" det sidste var en spørgende hentydning til hendes navn. Det var en venlig , uden at være alt for påtrængende, måde at spørge om navn. Synes han selv. Et lille smil bredte sig på hans læber. "Tja så kan man sidde og sole sig i rampelyset, mens de nyeste ser imponeret på en" Det lille smil blev en tand bredere. "men hvad med Dem selv? Jeg gætter at De er end endnu stærkere person en mig. Mener hvis De kan se hvor stærk jeg er..." den sidste sætning lod han hænge i lidt i luften. Da han havde kigget lidt på hende skævede han ned i menukortet, og læste hvad de forskellige drinks hed. Måske var der noget der kunne friste. Men han havde sine tvivl..

Valencia nikkede og tog en tår af vodkaen "Valencia .. " sagde hun da hun stilte glasset og betragtede ham lidt "Jeg gik herned meget som .. ung" sagde hun så i et nik, hun var ung i sin alder også i sind, men hun var stærk som dæmon, det var kun de færreste der kunne mærke det på hende, at det ikke var aldern der gjore hende så stærk "Men ikke særligt erfaren" indrømmede hun og et lille smil spillede sig igen på hendes læber, hun trak menukortet ud af hans ånd og åbnede en hemmelig skjult side, hvor der stod de forskellige slags mennesker der befandt herinde, teksten ændrede sig hver gang der kom nogen ind, det var et magisk kort som ændrede sig "måske er det mere dig" sagde hun og så på sin vodka, hun snurede lidt rundt med glasset så isterningerne raslede lidt rundt i glasset.

"pænt navn" sagde han stadig med et lille smil. Gaspard lyttede til hendes ord uden at afbryde hende. Da hun havde talt færdig tænkte han kort over et passende svar.
"Hvor gammel er du da siden du siger som ung?" han hævede det ene øjenbryn. Det hang ikke helt sammen det hun sagde. Eller også var det ham der ikke forstod hvad hun mente. *Hvis hun siger som ung, må hun være gammel af sind, men hun siger hun ingen erfaring har. Plejde alder og erfaring ikke at gå hånd i hånd?* Han havde lige opdaget noget; Valencia gav god andledning til at tankerne kunne strømme frit.
Gaspard så hvad hun gjorde og smilet blev lidt større.
"Du har ret" sagde han og skimmede hurtigt den nye side af menukortet.

Valencia trak kort på skuldern "Jeg er stadig ung .."sagde hun så i et nik og så igen på ham "Jeg er 55 år i sind" sagde hun en anelse lavere, mest fordi hun vidste at der var andre der lyttede til deres samtale, hun så kort ned i sin vodka før hun lod blikket hvile på ham igen "Stedet her er anderledes end andre steder .. Du kan snakke sp frit siom du vel, selv menenskerne herinde tror de er vampyrer og dæmoner" sagde hun og lo kort, hun rystede svagt på hovedet af disse stakkels menensker der var så dumme at træde herind og ikke mindst de engle der ville udsætte 100 % deres eget liv på en vampyr.

"Kun?" spurgte han overrasket. Han havde troet hun af sind ville være meget ældre. Gaspard så sig omrking en smule diskret omkring. Stedet var fedt indrettet. Den ros skulle ejern da have. "virkelig?" sagde han og løftede et øjenbryn. "nogle af de menneske unger er virkelig syge..." han kom i tanke om noget han havde hørt en gammel kone råbe efter en ung fyr på skateboard. "ungdommen nu til dag" sukkede han og tog en lettere teatralsk mine på. dette var selvfølgelig kun for sjov.

Valencia nikkede i et suk og tømte sit glas for anden gang "men det er vel forståeligt .. De er sikkert blevet bidt eller sådan noget en gang .. " kom hun til at tænkte lidt fort højt, men det gjore nu ikke noget at det kom ud, hun kørte hånden gennem sit hår og så på ham igen "Har du nogensinde smagt Dæmon blod?" spurgte hun så og lagde hovedet svagt pås krå, det var sjællendt nogen som helst vampyre fik chancen for at smage det, også fordi mange vampyrer havde en idé om at der kunne være forskellige fobandelser og gifte stoffer i deres blod, men alt dette var bare skrøner, hun hentød egentlig ikke til noget, men gad bare godt vide det.

Han lyttede igen til det hun sagde uden at gøre mine til at afbryde hende. "ellers også er det alt det som de ser og læser? Hørte f.eks. at der var nogle teenage piger der havde begået selvmord pga det havde læst twilight. det var vist nok noget med at Bella deri valgte døden og derfor synes de piger også at de skulle gøre det." han himlede kort med øjnene. "tåbeligt, efter min mening" Han holdt en lille pause med at tale, mens han lyttede til hendes næste ord. Han var tavs lidt, selv efter at hun havde talt færdig.
"Nej det tror jeg ikke" sagde han en smule eftertænksom.

Valencia nikkede og trak kort på skuldern "Sindsyge unger" mumlede hun bare og så kort rundt, før hun igen så på ham da han svarede på hendes spørgsmål "Smagen er også meget stærk og en anelse syrlig .. mit blod er i hvert fald" sagde hun og havde selv smagt på det, af ren morskab, hun var vist også en anelse beruset eller sådan noget den nat, hun tog sig automatisk kort til halsen ved samtalen om blod "Men nu ved jeg jo ikke så meget om hvad du kan lide" sagde hun i et skulder træk og snakkede ret åbent.

Han nikkede enigt, ang hvad hun sagde om de sindsyge unger. Han blev en smule nysgerig da hun talte om hvordan dæmonblod smagte. *lyder interessant* sagde en lille stemme i hans hoved, dog var der en anden som var uenig. Den synes det lod en smule vammelt.
"Du kan da ikke beskyldes for at brænde inde med små ting" sagde han med et lille smil. "Lader du så folk drikke af dig eller hvad?" han kunne godt hører at det lød lidt mærkeligt, og at det måske kunne virke som om han havde lyst til at smage. Men det havde han ikke, selvom den lille stemme synes det lød spændende.

Valencia blottede halsen og der var ingen ar at se "Selvfølgelig, værsgo" sagde hun først helt alvorligt, men lo så en halv dyster latter og rystede på sit hoved "Selvfølgelig ikke .. så dum er jeg dog ikke " sagde hun i et smil og så på ham "Jeg kan skam slå fra mig .. " sagde hun i et nik "Men når det kommer til stykket så er jeg egentlig ikke så vild med vampyrer" indrømmede hun og var faktisk helt utroligt åben i dag, sådan plejede hun bestemt ikke at være over for fremmede og især ikke vampyrer, måske var det vodkaen?, hun havde uden at ligge mærke til det fået skænket mere vodka i glasset, hun så på glasset og tog så alligevel endnu en tår "Jeg fik vist aldrig dit navn?" sagde hun så og et smil dannede sig på hendes læber.

Gaspard rystede let på hovedet. Ikke så meget af hendes ord, mere af hende. Han havde kun ganske få gange talt med en dæmon, så han vidste ikke om det var hende den var gal med, eller om hun var normal. I dæmonforstand. Hvordan den end måtte virke.. Da Gaspard så den måde hun blottede hals på fik han en let panderynken. Den forsvandt dog hurtigt igen, da hun sagde at hun ikke var dum. Kunne man nu også være sikker på det? Det vidste han ikke, dog åbnede han ikke munden for at sige det. Det ville være højest upraktisk. Især hvis ~ som han havde fået opfattelsen af ~ hun var stærkere end ham. Så ville han højst sandsynligt ende som Cheess-kebab i løbet af no time.
"Det tvivler jeg såmænd ikke på" sagde han høfligt, og stadig med et lille smil. Hans svar var til hendes ord om at hun godt kunne slå fra sig. Den bemærkning bekræftede hans egne tanker.
"Men når det kommer til stykket så er jeg egentlig ikke så vild med vampyrer" hørte han hende sige, og det skabte blot endnu en undren i ham. Hvis hun ikke gjorde det, hvorfor talte hun så med ham? På en venlig måde..
"Virkelig?" Spurgte han med et hævet øjenbryn. "Det skulle man ellers ikke tro" smilet var endnu ikke forsvundet, selvom han ikke følte nogen grund til at smile længere. Dog var dette endnu en ting hun ikke behøvede hører fra ham.
"Gaspard Lecter" sagde han og skævede til hendes glas. Det var først rigtigt gået op for ham at hun drak noget. Han mærkede duften fra den.. Der var ingen tvivl om glassets indhold..