Trist og udelukket.

Dato : 6 juni 2010
Årstid : Sommer.
Dag : Søndag
Vejr : Lunt, mørkt.
Sted : Lige uden for kirken
Tid : 00:00
Omgivelser : Ingen

Neil kiggede rundt mens hans blik til sidst landede på kirken, han hadede kirker, det var det værste han kunne se for sig i sit dystre sind. Hvad gjorde han endelig her, var han her bare for at kunne forvandle sig til et brutalt monster og ødelægge dette symbol på religioner. Han mumlede stille for sig selv, og kunne virkelig ikke forstå hvorfor han var blevet til en engel? Han mumlede lidt, skæbnen ville åbenbart have en hvis forandring omkring racerne og vise at det ikke var alle racer der var glade for det de selv var, og at nogen nogen racer ønskede bare at forsvinde ud i det blå da de hadede det de selv var.

Rose som sad inde i kirken, næsten oppe under loften på et lille fremspring i muren. Hun kunne mærke en andens engels tilstedeværelse udenfor. Hun mumlede et eller andet ubetydeligt og så hen på den store dør ind til domkirken. Hun sad i skygger så man kunne næsten ikke se hende hvis man kom ind fra indgangen.

Påklædning. http://www.splendicity.com/shopaholicsdaily/files/2009/06/la-rok-white-dress.jpg

Miuwe stod ved lågen til kirken og kiggede op på den, var hun virkelig et symbol for den her kirke? Hun kunne ikke rigtig forstå det, for i tiden havde hun altid hadet alt omkring troen ved kristendommen, hun kunne ikke helt forklare hvorfor men det var bare den måde som det var bygget op, den måde de havde behandlet folk i gamle dage, hun respekterede folk for deres religioner, og fandt det også helt okay hvis der var folk der var imod kirken, alle havde deres grund, så måtte hun vel også gerne have sine grunde, selvom at hun var en engel? Hun vædet langsomt sine læber og kiggede rundt da hun fik øje på en skikkelse der lige som hende betragtede kirken, hun lagde hoved lidt på skrå og kneb øjnene sammen da hun mente hun havde set denne fyr for, hun ikke rigtig viste hvor det havde været.. nå jo legepladsen troede hun nok det var, men hun havde aldrig fået den anden engels navn at vide. Hun var selv iført nogle stramme sorte slim jeans hvor der var riller hele vejen ned som viste hendes meget hvide hud som næsten kunne tages som marmor, derud over havde hun en tæt siddende T-shirt som var mørke grå med en masse farverige figurer foran, hun smilede skævt og kunne igen mærke hvor nysgerrig hun blev over at han var så dyster af en engel at være som om han ville være noget andet end han virkelig var. Hun tog en dyb indånding og valgte at gå over til ham.

Neil kiggede op på kirken hvor hans blik langsomt flyttede sig hen til kirkegården, han var helt stille og lod sig ikke rigtig rokke ud af feltet hvor han stod. Han kunne lige så godt gå sin vej igen, men hvad skulle han så lave, hvad lavede han endelig her? Han sukkede kort for sig, og lagede armene over kors mens han tænkte over sine valgmuligheder, i grunden så han ikke nogen og hvad skulle det os gøre godt for? Det kunne jo være godt det samme om han så var det ene sted frem for det andet? Han mumlede lidt, og kiggede med et stift blik op på kirkens murer igen, han havde forlængst opfanget de to engles atmosfærer, det var ikke noget stort efter hans mening...

Hun stoppede op nogle få meter fra ham og viste ikke helt om hun skulle fortsætte eller ikke, hun vædet langsomt sine læber og kiggede rundt, hvad skulle hun gøre? han virkede ikke just som nogen der var helt vild efter noget selskab, men det slog hende ikke ud, hun ville gerne vide hvem denne person var, hun lod dog langsomt blikket glide mod kirken igen da hun opfanget en anden engel. Men trak på skuldrene, hun mødte mange engle for tiden så det var ikke det store for hende, det var bare ham der var så anderledes i hendes øjne "Ey" sagde hun roligt da hun igen var begyndte at gå og nu var helt over ved ham, hun smilede skævt og kiggede lidt rundt inden hun igen lod sine smaragd grønne øjne kigge på ham.

Han kiggede ned og tænkte bare, han stod i en meget afslappet position, og betragtede kiteret der var rundt om kirke gården. *Hvis kirker er så imødekommende, hvorfor så have et hegn?* Han sukkede stille, og vidste at det kunne der vel ikke være noget at tale om, kriker havde jo hegn for at bevarer de grave som ikke skulle graves op, men stadig, hvor så det dog fjendtligt ud i hans øjne, i andres øjne havde det sikkert bare været noget som de mente var til pynt, men hos Neil gav det en helt anden betydning. Han sukkede stille og tænkte lidt på alle de religioner han havde læst om, tænk at jøderne skulle gennemfører over 600 regler før de kom i himmerriget som det nu blev kaldt... Han vendte sine øjne ud i øjenkrogen og så en pige der virkede som nogle gode år yngre end ham, han trak lidt på skuldrende "Godaften Misses.." sagde han kort og vendte sit blik ud mod kirken igen.

Hun stilllede sig ved siden af ham og lagde mærke til at selvom hun var høj var han alligevel et stykke højere. Hun vædet endnu engang sine læber mens blikket flakkede lidt rundt "Miuwe Light" sagde hun så som sin præsentation og nikkede lidt, hun kunne ikke så godt lide at blive kaldt Misses, men sådan var det jo nogen der kalde hende. Hun betragtede ham ud af øjenkrogen mens hun stadig kiggede på kirken "hmm.. underligt at se at en engel kan hadet noget så meget som man siger den kommer fra" mumlede hun stille, måske var hade lidt for meget at sige, men det virkede som om han afskydet alt der havde med den kirke at gøre, det var som om han hadet at han var den person som han var blevet til, eller mere den krop han var blevet til. Hun mumlede noget for sig selv og kiggede lidt rundt på omgivelserne.

Han tænkte lidt og gabte så kort og stille, det kunne næsten ikke høres, han nikkede lidt og kiggede op på himlen som om han ville råbe noget frygtindgydende til den "Neil Alistar.." sagde han så kort og kiggede hen på hende igen, ganske kort, da han vænnede sit blik om mod baggrunden igen. Han lyttede til hvad hun sagde og trak på skuldrene "Det er vel lige så normalt som hvis et menneske hadede sit liv.." sagde han bare og tænkte lidt, han ville ikke give sine grunde til kende over for hende, hvad skulle hun endelig bruge dem til, det var hans eget valg om han gad at være åben og social i det hvis han ville, men sådan var Neil bare ikke, og synet af en kirke fik ham til at få kvalme. Han mumlede lidt, det var underligt at han kom fra en familie hvor der var glade og positive engle, mens han selv bare var total negativ over for den race.

"hmm, hyggeligt at træffe dem" mumlede hun stille og betragtede ham lidt mere, hun lod blikket glide hen over en bænk der stod ikke så langt fra dem, hun skævede lidt til ham inden hun gik der over, hun vente sig om og smilede til ham "Altså, jeg spørger bare, fordi jeg er nysgerrig, kan godt lide der er noget over dig som ikke findes i andre engle" hun trak lidt på skuldrene, hun var nok en af de mere positive slags, hun kunne finde det gode i alle, fx troede hun ikke på at det eneste han kunne være så kold, hvilket hun følte han var lige nu, han var på ingen måde villig til at snakke med hende, og svarede jo egentlig bare når hun spurgte om. Hun forventede et eller andet sted ikke han ville følge hende og sætte sig ned lige som hende, men hun var træt af at stå op så hun satte sig langsomt ned. "Care to sit with me?" mumlede hun stille og kiggede lidt rundt inden han kiggede på ham igen.

Han nikkede kort og kiggede ud mod kirkegården igen, han tænkte lidt og mumlede for sig selv, hvilken verden de mon levede i, han sukkede kort da hun nu snakkede og trak kort på skuldrende "Hmm vel altid noget.." sagde han så og lod blikket glide rundt for ligesom at få et bedre øjesyn over det hele, selvom han havde gjort det utallige gange nu, og det eneste han fik ud af det va bare det hæselige syn af kirken. Han kiggede hen på hende da hun spurgte og gjorde bare som hun bad om, han satte sig hen ved siden af hende og lod sine hænder glide ned i sine lommer.

"Nå" mumlede hun stille og smilede skævt over han faktisk sætte sig ned, men bed mærke i det nok kun fordi hun havde bedt om det "Hvis jeg ikke havde bedt om det så ville du ikke have sat dig, har jeg ret?" spurgte hun efter noget tid uden helt at tænke over hvad hun sagde, hun sagde egentlig bare det hun tænkte som hun altid gjorde, egentlig var hun meget dårlig til at holde på sine tænker, at holde dem for sig selv var der ikke ret meget af. Hvilket kunne være en dårlig ting og en god ting, dårlig fordi hun gjorde mange folk kede af med at hun sagde tingende lige ud i stedet for at pakke det ind i vat, og en god ting, fordi at personerne havde ret til at vide sandheden, det var jo egentlig så meget bedre at sige det lige ud i stedet for at pakke det hele ind i vat, man burde finde en balance i det, desværre var det ikke noget som Miuwe var god til.

Han tænkte over det hun sagde og nikkede kort tænkende "Tjo det har du vel ret i..." sagde han og betragtede himlen med et roligt blik. Det virkede så underligt at måske, være den eneste engel der drømte om at give sig en placering blandt de blodsugende skabninger der altid havde lysten og trøsten efter at sætte tænderne i deres modstander, et offer der var uskyldigt på så mange måder men samtidig var skyldig på flere tonsvis af måder, man kunne vel sige at et væsen begik en forbrydelse hele tiden, at et væsen blev skadet både fysisk og psykisk, i over en million gange på en dag. Han gabte kort igen og lod håndryggen skjule det, sikke dog en dag, og her sad han uden for en kirke, som han ikke engang brød sig om? Men på den anden side, han skulle lærer omgivelserne at kende her i byen før at han kunne kalde sig en rigtig boger..

"hmm" mumlede hun tænkende og kunne ikke rigtig få øjnene fra ham, hvorfor virkede han så fjentlig over for hende, eller var han bare sådan over for alle? I så fald, skulle hun så tage det som at han ikke ville have noget med hende at gøre, eller ville han godt snakke med hende "Nu spørgere jeg altså lige ud, vil du gerne have selskab, eller skal jeg bare lade dig være?" hun smilede til ham og lagde hoved lidt på skrå, hun ville respektere hvis han bare sagde hun skulle lade ham være, hun ville være såret ja okay, men hun ville også respektere det, folk var jo som sagt ikke ens. Hun vred sine hænder og lukkede øjnene mens hun ventede på at han ville sige om hun skulle gå eller bare blive, i så fald, hvad skulle de snakke om? Måske var det egentlig bare bedst hun gik et eller andet sted? Hvis han hellere ville være alene. Hun rynkede brynene hvorfor opførte hun sig sådan lige nu, hvad var der med ham der fik hende til at opfører sig sådan, hvorfor var han af alle mennesker den der fik hende til at spørger om han ville have selskab fra hende? Hun bed sig ret hårdt i læben og kiggede på ham, egentlig mest for at få hans øjenkontakt, men han virkede alt for optaget af at kigge alle mulige andre steder.

Han kiggede på hende nu, og undrede sig nu endnu mere over spørgsmålet, han var ærligtalt meget ligeglad om hun ville blive eller ej, det var helt op til hende selv, han trak kort på skuldrende og lod tanken glide rundt i hans sind mens svaret så småt begyndte at danne sig. Han betragtede hende kort og kiggede så væk igen "Jeg ved ikke hvorfor du vil snakke med mig, men hvis du vil så kan du bare blive, jeg vil ikke bestemme dine handlinger.." sagde han kortfattet og lod sit blik glide ned mod jorden, han bed sig selv i tungen for at tænke nogle andre tanker igennem, og var ved at opfatte at hans negative sind irriterede folk, det var nu ikke med vilje at det skulle det, men det var bare sådan han var, han kunne vel godt ændre på sig selv hvis det var det han ville, men på den anden side, hvor ville det virke falsk..

"hmm" sagde hun stille, og smilede til ham, hun kløede sig lidt på kinden og kiggede ned efter noget at lave, da hun kiggede nede på jorden slog en tanke ned i hende, hvor i helvede var hendes taske?? Hun rejste sig hurtigt op og kiggede rundt efter den "nej nej nej" mumlede hun lettere panisk, hvis hun ikke fandt den taske var hun så godt som død, hvor skulle hun så sove henne?? Nøglen til hendes hus lå der i, og hvis hun ikke fandt den kunne hun jo lige som ikke komme der ind. Hun kiggede panisk rundt hvor hun havde siddet, under bænken og tog sig så til kindrene for at slappe af *Okay Miu, tag en dyb indånding* tænkte hun til sig selv og gjorde det *hvor havde du den sidst?* tænkte hun inde i sig selv og kiggede rundt *KAN JEG IKKE HUSKE!!* tænkte hun og blev mere panisk igen, hun løb over til lågen og lændede sig hen over den, hvor fanden var den henne, tasker forsvandt ikke på den måde ud i det blå, det gjorde de bare ikke? Hun bed sig hårdt i læben og sank fortvivlet ned på jorden med hoved glidende ned af lågen.

Han kiggede på hende og kunne mærke hvordan atmosfæreren skiftede til en panisk og anspændt, han tænkte lidt mens hun begyndte at lede efter noget som han ikke vidste hvad var, og mente nok at han ikke skulle spørge efter det lige nu, da det måske bare var en falsk alarm. Han ventede lidt til hun havde sat sig ned og sidde på jorden. Han rejste sig kort op og kiggede lidt rundt med et hurtigt blik, han gik så hen langs hegnet til kirken og kiggede bare sift frem for sig, han gik hen til hækken hvor hun tilsyneladende var kommet fra, fandt en taske og hævede brynet "Der kan man bare se.." han mumlede det for sig, og gik til bage til Miuwe, han stillede sig op foran hende og rakte hende hånden så hun kunne komme op, i den anden hånd havde han hendes taske. "Man ved aldrig hvad der gemmer sig længere henne af vejen.." sagde han så og trak på skuldrende mens han ventede på at hun ville tage imod hans hånd.

Hun lod langsomt blikket følge ham mens han gik hen til hækken og kiggede, hun måbede da han lige pludselig trak hendes taske op og gik hen til hende "Ehh" mumlede hun og følte sig helt dum, hun smilede dog og tog hans fremstrakte hånd og rejste sig langsomt, hun kiggede en lille smugle flovt ned i jorden over hun var så op farende og ikke havde tænkt sig bedre om for hun var faret sådan op i panikken tage fat, hun burde blive bedre til at stoppe op og tænke i stedet for at tro det værste med det samme. Men sådan var hun altid når hun mistede noget, hun gik fuldstændig i panik og viste ikke hvad der var hoved eller hale på det hele. Hun tog en dyb indånding og kiggede igen op på ham med et lille skævt smil "tak" sagde hun så og rakte ud efter sin taske.

Han smilede meget svagt, og rakte hende den, "Så lidt.." sagde han og tænkte lidt, Neil havde dte jo med at tage alting stille og roligt, han havde ikke grund til at farer op og tro at hele verden ville farer sammen over at den ene lille ting var faldet sammen, og så faldt resten af verden også sammen. Han slap taskens hank og lod den glide ned af da han havde sluppet den. Han tænkte lidt og lagde sine hænder ned i lommen, vendte om og gik hen mod bænken igen, satte sig ned og kiggede stille ned mens han begyndte at tænke lidt. Han kløede sig lidt i håret og kiggede så frem og skimtede horisonten i det fjerne.

Hun betragtede ham da han gik tilbage til bænken og stod lidt og vuggede frem og tilbage på fødderne mens hun tænkte sig om, skulle hun gå tilbage eller ikke, hun ville gerne vide mere omkring ham, men et eller andet sted havde hun det som om hun aldrig ville komme tæt på ham, lige meget hvor godt hun kendte ham ville der altid være et punkt han aldrig ville åbne op, eller sådan havde hun det ihvertfald. Han virkede bare så indelukket og afvisende og meget svær at finde ud af om han i det hele taget ville have folk til at være der for ham, om han egentlig var ligeglad om folk holde af ham eller ikke gjorde. Hun bed sit hårdt i læben og kunne mærke hvordan smagen af noget metallisk og varmt brede sig i munden på hende. Hun sukkede lidt og kørte håndryggen hen over læben, jep rigtig nok hun havde bidt hul.

Han tænkte lidt, og kiggede frem for sig, det var ikke meningen at virke fjendtlig men han var blevet afvist så mange gange da han havde i sine gode år prøvet på at være venlig og imødekommende, ikke gidet at være det længere da folk ikke gad ham, så hvad nytte skulle det så gøre ved at blive ved. Han sukkede kort og lagde begge sine hænder om bag nakken mens han sad foroverbøjet, og kiggede ned i jorden, hvilken verden man levede i, man ønskede at være noget, men kunne ikke, man ønskede at gøre noget, men kunne heller ikke, man ville så meget men kunne næsten ingenting, fordi man ikke var i stand til det.

Hun rystede på hoved af sig selv og gik så over til ham og satte sig ved siden af ham igen og smilede skævt til ham. "hmm" mumlede hun stille og lagde tasken ved siden af sig og trak benene op til sig mens hun i smug kiggede på ham "Du mener det ikke ondt gør du vel?" sagde hun så lige pludselig mens hun kiggede tomt på en blomst der kom op mellem fliserne og bøjede sig ned og plukkede den, lidt efter vente hun sig om og kiggede på ham, hun havde på en eller anden måde bare lyst til at kramme ham, virkelig underlig følelse, at sidde her med en person man knap nok kendte, og så havde man lyst til at kramme personen?? Hun rystede på hoved af sig selv og viste virkelig ikke hvad der gik af hende, for det første havde hun aldrig nogen sinde haft det sådan med en person at hun bedre burde vide hvad han var for en, for den anden fik han hende til at føle sig underligt tilpas på en god måde, hun kunne ikke være så åbne som hun plejede at være. For det tredje, havde hun nu lyst til at kramme ham?! Hun fugtede langsomt sine læber mens hun ikke tog sine øjne fra ham.

Neil kiggede på hende og skulle lige finde ud af hvad ondt hun mente, han tænkte så igennem og rystede så på hovedet "Jeg mener intet ondt, alt har sin gang, og alt kan være godt på sin egen sindssyge måde, men ser du, der vil jo altid være en sjat ondskab i os alle... Nogen mere end andre..." han fnøs kort, og kiggede rundt med et stille blik, han lændede sine albuer mod sine knæ i et kort øjeblik, satte sig så op og lod sin overarm hvile på bænkens ryglæn, han kiggede på hende og hævede det ene bryn det undrede ham at hun blev ved med at snakke til ham, som om han var en interessant person, han syntes selv han var meget kedelig, og slet ikke havde noget at byde på. Han tænkte lidt, og vidste ikke helt hvad hun ville, han tog blomsten hun havde i hånden og formskiftede den til en rose. Det var en af de talenter han havde fået igennem tiden formskifte sig selv og andre.

"Jeg mente det mere, at du ikke mener det på den måde at du støder folk væk fra dig" hun smilede lidt "På en eller anden måde føler jeg det som om du ikke vil have mig til at snakke med dig, på den anden måde har jeg det som om du ikke rigtig ved om du vil have jeg snakker med dig og til sidst men ikke mindst så vil du bare have at jeg gør det jeg vil, da du vil eller skal bestemme over mine handlinger.. men ja der findes ondt i alle, mere i andre" sagde hun og kiggede stadig på ham og lagde hoved på på skrå "hmm.. du ser ud som om du undre dig over hvorfor jeg bliver ved?.. under også mig" mumlede hun stille og kiggede ned på blomsten og blev lidt chokeret over at han tog den ud af hånden på hende og kiggede med store øjne da han langsomt skiftede den om til en rose, hun misundet ham for det, bare for at have en evne da hun ikke selv havde fundet sin endnu. En af de punkter der gjorde hun følte sig underlige værdiløs og ikke fortjente at være en engel "wow" mumlede hun lettere imponeret og smilede skævt til ham og kiggede så igen ned på rosen.

Han kiggede ned på rosen hvor han drejede og vendede den i alle mulige vinkler, bare for at betragte sit værk. "Jeg har ikke noget imod selskab som sådan, det er bare underligt at se en komme ind på mig.." sagde han uden at afslører noget om sig selv endelig, det var underligt jo mere han fortalte jo mindre fik hun os af vide om ham. Han lod tanken glide fra sig og kiggede stadig ned på rosen "Hmm men ja det undre mig du bliver ved, og ikke vender ryggen til mig, som om jeg var en sten, eller en statue intet interresant var ved.." han trak stille på skuldrende og overhørte hendes wow, hans rose blev lige som sten som havde den hørt det han havde sagt. Men det var bare endnu en fejltagelse af hans vrede der strømmede igennem ham, og plantede sig ind i hans evner og gjorde det hans stemme befaldede den til.

Hun rynkede brynene og lagde hoved på skrå "Hvorfor skulle jeg vende ryggen til dig?" spurgte hun lige ud "Du er på ingen måde uinteressant.. Hvem har nogen sinde sagt til dig du var det!?" hun rynkede kraftigt øjenbrynene og kunne slet ikke se hvad der skulle være uinteressant "for at være ærlig er du nok den mest interessante person jeg nogen sinde har mødt" mumlede hun stille og kiggede ned på stenen der nu lå i hans hånd, hun tog den langsomt fra hans hånd og drejede den mellem hendes fingre og sagde ikke mere, da hun var bange for hun bare ville sige noget som han ikke brød sig om, men faktisk havde hun meget mere der kunne siges et eller andet sted, hun viste bare ikke helt om hun kunne formulere det rigtig, og nu trådte det hun havde blevet opdraget med, hold kæft hvis du ikke har noget fornuftigt at sige. Hun sukkede og begyndte uden at vide det at sutte på stenen, hun havde det med at tygge og sutte på ting når hun var nervøs.