Trist og udelukket.

Han kiggede frem for sig og sukkede kort "Det er ligemeget bare glem det.." sagde han og mumlede endelig bare.. Han støttede sit hoved mod sin håndflade og kiggede frem for sig, han gad ikke komme med en uhyre lang fortælling om sin fortid, og han fandt den også meget privat og det var kun noget han fortalte til folk han virkelig mente at kunne stole på. Han kiggede på hende og opdagede hun begyndte at sutte på rosen som om det var et stykke slik, det fik et lille smil frem i hans øjne som ikke sad på hans mund, han lagde en pegefinger på rosens blade og fik den til at skifte om til noget marchipan slik, "Så kan du da spise af den.." sagde han og kiggede lidt tænkende på rosen.

Hun slog en latter op, en lille og sød latter da han forvandlede den til slik "Jo tak, det er nok bedre at spise" sagde hun og begyndte langsomt at gufle slikket i sig mens hun tænkte lidt over at han bare havde sagt glemt det "Nå men.. jeg synes altså ikke du er uinteressant" sagde hun i stedet for at spørger om hvorfor hun bare skulle glemme det med at hvem der havde sagt hun var "Og det tror jeg aldrig nogen sinde vil synes" sagde hun med slik i munden og nikkede bekræftende "du er så dejlig anderledes, så dejlige... dig selv" mumlede hun stille og kiggede ned på det sidste halve stykke der var af slikket, hun rakte det hen mod ham og kiggede med et smil på ham for ligesom at vise hvis han ville have det skulle han bare tage det, hun havde jo massere af slik i tasken, men det kunne han jo ikke vide. Hun betragtede ham lidt, hans ansigts træk, hans øjne, håret ja egentlig kiggede hun på ham som om det var noget af det mest interessante hun nogen sinde havde set.

Han kiggede på hende og nikkede tænkende mens han trak kort på skuldrende og lod tankerne tage over, der var ikke så meget at sige, eller det mente han selv og det var der i grunden ikke noget at gøre ved, han trommede lidt sine fingre mod sin hånd og kiggede rundt for at se om der muligvis ville dukke en ny genstand op, han kiggede så hen på det stykke slik hun rakte ham og rystede stille på hovedet "Nej tak.." sagde han og kiggede igen ud over området, han tog en sten op i sine hænder og formskiftede den til en masse underligt noget, til tider dystre, til andre tider juveller og andre skatte som man nu kunne komme på, det var nu meget forskelligt alt efter hvad han havde på hjertet, hvis man nu ellers kunne kalde det et hjerte?

Hun trak på skuldrene og spiste det sidste, hun kiggede lidt rundt og trak benene op til sig og lukkede øjnene og vuggede lidt frem og tilbage på bænken og nynnede en sang, der mere og mere gik over i sang "There comes a time, When we head a certain call, When the world must come together as one, There are people dying, And it's time to lend a hand to life, The greatest gift of all, We can't go on Pretneding day by day, That someone, somewhere will soon make a change, We are all a part of, God's great big family, And the truth, you know love is all we need" hun begyndte at smile helt vildt og hendes stemme tog mere kraft for jo mere hun sang, mens hun stadig vuggede frem og tilbage, hun glemte helt at hun sad ved siden af en, og glemte alt omkring om sig, der var kun hendes stemme, hun elskede at synge, lige så meget som hun elskede at sy tøj og være kreativ, hun var kreativ på alle mulige måde, og elskede at gøre de vildeste ting for at gøre et malerig helt unikt, hun havde engang rullet sig i maling og klasket sig op på et kæmp læderet "We are the world, We are the children, We are, the ones who make a brighter day, So let's start giving" Hendes stemme tog mere og mere til og lagde hele sin sjæl i at synge "There's a choice we're making, We're saving our own lives, It's true we'll make a better day, Just you and me...." hun stoppede pludselig og kiggede på Neil med store øjne "Ehm.. eh" mumlede hun og blev knaldrød i hoved og bed sig hårdt i læben og havde allermest bare lyst til at krybe ned i det mindste musehul hun kunne finde og gemme sig fra denne pinlighed som bredte sig hurtigere end noget andet.

Han kiggede på hende da hun begyndte at syng, sagde ikke noget til det, men lyttede bare, han bed sig selv lidt i læben og pustede stille noget luft ud i gennem næsen, han lo stille da hun havde sagt den første sætning i sangen vidste han med det samme det var Micheal Jackson som hun havde brøllet sig ud i, han var selv en ret stor fan af ham, og havde nok alle hans cd'er der hjemme. Han fnøs lidt af det rystede kort på hovedet mens han kiggede lidt rundt, kiggede så tilbage på hende og smilede svagt "Det er okay.." sagde han og trak på skuldrende han syntes selv det lød meget godt.

Hun grinede og rystede på hoved mens hun holde sig ved kinderne så man ikke lagde mærke til den røde farve som blusede på lige pludselig "jeg har det med at bryde ud i sang, de mest mærkelig steder" sagde hun så og kiggede på ham med et lille smil og gjorde så store øjne "Et smil" grinede hun og hævede det ene øjenbryn "var det.. virkelig et smil?" hun viste godt at han sikkert godt kunne smile, men nu var det, det første hun havde set siden hun mødte ham, og det var vel et eller andet sted noget stort? Hun smilede lidt bedere men holdte forsat sine hænder på ansigtet så man kun kunne se hendes øjne, mens hun ventede på at den røde farve ville dæmpe og til sidst forsvinde.

Han kiggede på hende med et tænkende udtryk og trak på skuldrende "Du synger stadig godt.." sagde han og tænkte lidt "Og tja, det var vel et smil.." sagde han stille og kiggede rundt endnu engang, han mente ikke det kunne være så stort, for hans vedkommende var det da meget normalt at smile, man behøved bare ikke gøre det evig og altid, da der slet ikke var grund til at gøre et stort nummer ud af det, han kiggede ned på stenen han havde i sin hånd, og forvandlede den til en blomst dernæst til en skorpion, tilsidst et firben der kravlede væk fra hans hånd. Han kiggede efter det med øjne og tænkte stille, det var en underlig evne han havde, få noget dødt til at leve i en anden form.

"I have a dream.. a song to sing.. hmm tak" nynnede hun stille og smilede mens hun langsomt lod hænderne glide ned fra hendes kinder, de var dog stadig røde, hun betragtede ham lidt "Du virker bare ikke som person der smiler, mens jeg selv bare smiler hele tide, men inden i ikke vil" hun trak på skuldrene og kiggede lidt rundt, hun betragtede skorpionen "døden" mumlede hun og nikkede lidt inden den forvandlede sig til et firben og forsvandt "døden symbol" mumlede hun igen og kiggede væk og tænkte lidt over de mange tegn der stod for døden, der var faktisk ret mange ting. Hun sukkede og rystede på hoved mens hun bed sig hårdt i læben, igen mærkede hun hvordan blodet løb ned i hendes mund. Hun stoppede med det samme og spyttede det ud på jorden mens hun kiggede lidt rundt inden hendes øjne igen faldt på Neil.

Han tænkte lidt og kiggede på hende med et undrende blik, han vidste godt det var dødens symbol, men det undrede ham mere at hun bed sig så hårdt hårdt i læben at hun begyndte at blode, var noget ret så dumt, han kiggede på hende og sagde ikke noget, eller jo han mumlede men det var heller ikke det samme som at sige noget.Han fandt et lommetørklæde frem og rakte hende det så hun kunne tørre sine læber, han tænkte stille og kiggede igen rundt.

"undskyld.. men jeg kan stadig ikke komme mig over den gang jeg døde" mumlede hun og tog imod hans lommetørklæde og tørrede langsomt sine læber for blod. Hun sukkede og lukkede øjnene da hun så hun røret til en pistol, faren råbte af hende mens hun bare stod og stire men tårerne løb ned af hendes kinder, han trykkede på aftrækkeren. Hun åbnede hurtigt sine øjne og rællede efter vejret mens hun bare stirrede tomt ud i luften mens hun ikke sagde noget bare sad med lommertørklædet mod sin læbe og vuggede let frem og tilbage.

Han nikkede stille forstående, og tænkte lidt, "Det er der ikke noget at sige til, det er let for andre mens det er svært for nogen.." han kiggede på hende og syntes det var underligt at hun begyndte at vugge frem og tilbage, og måtte så hæve det ene bryn af undring "Miu... er du okay?" spurgte han stille da det der ikke lignede der hørte til det sædvandlige i hendes hverdag. Han blev til sidst træt af at se hende vugge frem og tilbage og tog fat i hendes skullder og snakkede lavmælt til hende "Tag en dyb indåndning og vend tilbage til virkeligheden!" sagde han og ruskede kort i hende, men slap hende så.

Hun svarede ham ikke og lukkede øjnene igen, men da han begyndte at ruske i hende og kiggede ham ind i øjnene og gjorde uden tøven hvad han bed hende om, hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene igen og kom mere og mere til sig selv, det var det der var det værste for hende, hver gang hun så noget der have med døden at gøre kom hun i tanke om sin egen død og tænkte på hvor uretfærdigt at hun skulle dø på den måde. Hun vædet sine læber og lod sin hånd glide igennem det rød gyldne hår mens hun kiggede lidt tomt på ham "Undskyld" mumlede hun og rystede lidt på hoved.

Han slap hende stille da hun kom tilbage til virkeligheden og rystede stille på hovedet "Du skal ikke sige undskyld.." sagde han så og trak på skuldrene. Han kiggede rundt og mumlede noget på græsk, underligt nok... Han log tungen glide hen over sine læber og kiggede lidt rundt mens han betragtede landskabet om dem, som om han ikke kunne lide at se folk ind i øjne, det kunne der vel være noget om, men det var der ikke noget at gøre ved. Han sukkede kort, og vendte blikket mod hende da han kunne mærke hun kiggede på ham.

"hmm.." mumlede hun og kløede sig i håret og kiggede rundt, "Jeg burde nok hellere gå" hun kunne mærke hun havde brug for at være alene, eller nej hun havde ikke brug for at være alene, hun havde brug for nogen at kunne snakke med noget at åbne sig op til, men det kunne hun ikke, ikke omkring det *Pas på hvad det gør, uden kærlighed brister dit hjerte* Kunne hun hører en stemme der ikke var hendes sige, hun rystede den hurtigt af sig, det ville komme hvert øje blik, hun havde brug for at komme væk, hun kiggede kort på ham "jeg.." mere fik hun ikke sagt inden hun kiggede væk og begyndte at løbe. *hvor er du også bare dum Miuwe, løbe sådan fra din frygt, tror du virkelig at bare fordi du løber vil tårerne ikke komme, vil minderne ikke komme tilbage* hun kunne mærke Oliva presse sig på, hendes underbevisthed, man kunne vel godt kalde hende skizofren, men hvor mange incest ofre udvirkelede ikke en skizofren person? hun viste ikke svare var også ligeglad, "Hold dig væk Oliva" mumlede hun og kunne mærke at hun nu løbe hurtigere-

Han kiggede efter hende med et undrende blik, og mente nok at hun ikke gad ham mere, men det er der vel ikke noget at gøre ved, folk kom og gik ved ham, der var ingen der gad at borer sig igennem hans skjold og se hvem han i virkeligheden var, de gav op, som om det var et helvede at skulle grave sig ind til ham, og denne gang skete det vidst igen. Han mumlede kort for sig og rejste sig så han knækkede kort fingre og nakke, og lod blikket glide fra det ene sted til det andet.

Hun snublede og landede med hoved først hele hendes hoved blev skrabet mod jorden og hun stak i et hyl. Hun rejste sig op og kunne mærke hendes øjne blev sløret. Hun rystede dog smerten af sig selvom blodet lød ned af hendes venstre side af hoved, hun mærkede lidt på det og kunne mærke hvordan hun kom mere og mere til virkeligheden, hun rynkede brynene, og sætte i læbe hen til bænken og kunne ikke længere se ham på den, håbet sank i livet på hende og hun lod sig sænke ned på den, mens hun prøvede at udholde den smerte der dynkede i uden og bare ikke ville stoppe. Hun kunne smage blodet der langsomt løb ned i mundvigen. Så havde hun igen svigtet? Eller sådan havde hun det, hun burde været blevet, men nu var han væk.. og ville nok ikke komme igen. Hun længdede sig forover og gav tårerne frit løb selvom det sved på den afskrabet hud, men hun kunne ikke holde tilbage, hvad var hun for en engel? Hun kunne ikke engang holde sig venner med sin egen art, hvordan kunne hun nogen sinde blive en god skytsengel så? Hun trak vejret dybt og blev siddende uden helt at vide hvorfor.

Han gabte let og tænkte stille mens han kiggede rundt, han var faktisk ikke særlig langt væk fra bænken han ledte bare efter noget at lave, underligt nok, han fandt en blomst og traskede tilbage til bænken. Han havde opfanget Miuwe sidde der, og sukkede så uden at fjerne blikket fra blomsten, "Hvad har du nu lavet?" sagde han så og kiggede nu på hendes så for at finde ud af hvor stort og dybt det nu var, han kiggede ned på blomsten og fik den til at forvandle sig til en lang rulle bandage. Han kiggede så på såret igen og rullede bandagen rundt om hendes hoved så blodt ikke skulle strømme ud, og give hende et blodmange, eller få for eksempel sultne vampyrer på færten af hende...

Hun kiggede forvirret op "Jeg troet du var gået" sagde hun og lyste op i et smil, men stoppede så da det smertede for meget i hendes venstre side "Jeg faldt over mine ben da jeg havde for travlt med at skælde mig selv ud" grinede hun lidt og kiggede på ham med et smil i sine øjne der lyste over at han alligevel ikke var gået, hun lukkede dog øjnene da han begyndte at lægge bandage omkring hendes sår som hun ikke engang ville vide hvor slemt det var. Hun bed sig i læben og åbnede lidt efter sine øjne "Tak" mumlede hun og kiggede igen på ham og følte hun forklarede ham hvorfor hun bare var løbet "Jeg... Neil.. jeg vil" hun tog ud efter hans arm men trak den dog hurtigt til sig da hun ikke var sikker på han kunne lide hvis hun rørte ved ham "det er skete lige for var på grund af mig, mig og at jeg ikke kan finde ud af at snakke om tingende.. jeg .. har nogle indre problemer der går jeg.. ikke handler rigtig mange gange.. men hvis jeg kunne have gjort noget anderledes ville jeg ikke have løbet væk.. det.. er jeg virkelig ked af" sagde hun og prøvede at fange hans blik "det kan godt være jeg ikke kender dig og du ikke åbner dig op.. men jeg har på fornemmelsen, at det jeg lige gjorde.. det med at gå.. er en af grundende til du er stoppet med at åbne op.. og .." hun stoppede sig selv og rystede på hoved mens hun trak benene op til sig, hun viste at det hun havde gjort ikke var det heldigste hun kunne have gjort mod ham, men hun kunne ikke forklare det bedre over for ham? Kunne hun? Ville han overhoved været interesseret? Hun stoppede sig selv i at tænke mere og slå blikket ned.

Han rynkede brynene og nikkede dog bare, han ville ikke spørge indtil det om hendes problemer, og trak så sine arme til sig da han havde lagt bandagen om hendes hovede. Han kiggede rundt mens han lyttede og nikkede bare lidt til hendes undskyldning, "Du behøver ikke undskylde.." sagde han kort og satte sig til rette i bænken og tænkte lidt mens et kort gab trådte frem på hans læber, "Hmm kan man vel godt sige.." han sagde det for ikke at åbne sig for meget op, han mente ikke at han skulle gøre sådan noget lige med det samme som om hun bare havde gættet hans grund til at han var så indelukket, at han nu lige pludselig skulle åbne op for en hver mand.

Hun kiggede væk og forholdte sig stille mens hun langsomt fugtede sin læbe, hvorfor var han så svær at knække? Gjorde hun noget forkert eller bare ikke godt nok. Hun sukkede lidt og lod fingerspidserne løb ned over bandagen, hendes ansigt ville nok ikke se ret pænt ud efter det fald i meget lang tid hvis det overhoved ville blive pænt igen. Hun kiggede lidt rundt, nej hvor kunne hun godt bruge en smøg nu, hun slikkede sig om munden og var lige ved at række ned efter pakken inden hun tog hånden til sig igen og sukkede, *nej!* forbød hun sig selv og kiggede så igen på Neil og rodet lidt rundt i hendes hår, "hmm.. jeg føler stadig ikke at det jeg gjorde var fair" mumlede hun stille og kiggede ned igen mens hun pillede lidt ved en tråd fra hendes jeans.