Stille? :o

Mira sad på en af gynger ved legepladsen. Hun kunne sagtsen begynde at se i mørket, da hendes øjne langsomt begyndte at vænne sig til mørket. Hun sad og gyngede langsomt frem og tilbage mens hun kiggede ud over legepladsen. Sommetider kom der et hylende vindstød som fik gyngen ved siden af til at gynge frem og tilbage med en knirken. Hun smilte skævt til gyngen da hun begyndte at føle sig utryg ved at sidde på legepladsen så sent. Hun var iført et par slidte jeans og en t-shirt med en jakke ud over. Jakken var lidt forstår i ærmerne så hun kunne få den ud over hænderne. Hendes sko var et par Converse og hendes hår var hængende (avartar).

Austin kom gående med hurtige skridt ned gennem stien på legepladsen, han vidste egentligt ikke hvad han lavede så sent ude, han havde lovet sig selv at han ikke ville gå ud alene når det var mørkt, han ville ikke udsættes for flere ting, han så sig tilbage og lignede en der faktisk lige var blevet skræmt af et spøgelse, men det var fordi han var så usikker på om der kunne finde på at dukke en mystisk mand op, han havde prøvet det et par gange og alle gangene havde det medført til smerte, især i halsen.

Hun så en skikkelse bevæge sig længere henne. Der kom en nervøsitet i maven. Bange.. Hun kiggede forskrækket på skikkelsen *Nej nej nej* Tænkte hun med et skævt smil "Hv...Hvem der?" Spurgte hun bange og klemte sig ind til gyngen. Hun begyndte at gynge højere og højere for hvis det var en eller anden sindsyg pædofil eller lignende mand kunne hun jo altid sparke ham når hun gynede. Men hun kunne bestemt ikke bruge vingerne for hvis manden ikke kendte til den 'anden' side af verden også kaldet 'racerne' så er det nok dumt at flyve.

Austin stoppede op og sprang et sktridt væk, han så sig hurtigt omkring og fik øje på pigen, han tog sig til hjertet af lettelse "Det .. det er bare mig .. " sagde han dog en anelse usikkert og gik hen mod pigen "Hvem er du?" spurgte han og stod et par meter fra hende, han kunne ikke rigtig se hvordan hun så ud her i mørket.


//logger, ses//

Hun undrede sig lidt over hans svar *Det er bare mig. Hvem er bare mig?* Tænkte hun med et hævet øjenbryn "Ehm, Hvem er bare mig?" Spurgte hun og så skikkelsen komme nærmere "Jeg er Mira Lockheart," Svarede hun ham og ventede på at skikkelsen ville komme helt hen så man idet mindste kunne se lidt af drengen.

Austin kom så til at tænke på at det nok havde været lidt tumpet at sige "Ehm, Det er Austin .. " sagde han så og tænkte ikke over at sige sit efternavn, han gik forsigtigt hen til gyngen ved siden af pigen og satte sig, han så på hende "Hvad laver du herude så sent?" spurgte han så og bekymrede sig, mest fordi han ikke ville have der skulle ske noget.

"Hyggeligt at møde dig, Austin," Smilte hun og lyttede til hans næste spørgsmål. Hun tænkte grundigt over det *Hmh, hvad laver jeg egentlig herude?" Tænkte hun med et skævt smil "Jeg ved det faktisk ikke. Manglede frisk luft eller noget. Tror bare jeg gjorde det for hyggens skyld," Sagde hun endelig stille. Hun kiggede rundt hvor der kom endnu et vindpust som ruskede i træerne.